Apple IWork \'09 Brugerhåndbog Til Formler Og Funktioner User Manual I Work Brugerhåndbog Work09

User Manual: Apple iWork \'09 iWork \'09 - Brugerhåndbog til formler og funktioner

Open the PDF directly: View PDF .
Page Count: 356

Download	$Apple IWork \'09 Brugerhåndbog Til Formler Og -funktioner User Manual I Work - Brugerhåndbog Funktioner Work09$
Open PDF In Browser	View PDF

iWork
Brugerhåndbog
til formler og
-funktioner

KKApple Inc.
© 2009 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
I henhold til lovene om ophavsrettigheder må denne
håndbog ikke kopieres, hverken i sin helhed eller delvist,
uden skriftlig tilladelse fra Apple. Dine rettigheder
til softwaren er underlagt bestemmelserne i den
medfølgende softwarelicensaftale.
Apple-logoet er et varemærke tilhørende Apple Inc. og
registreret i USA og andre lande. Brug af Apple-logoet
på tastaturet (Alternativ-Skift-K) til kommercielle formål
uden forudgående skriftlig tilladelse fra Apple kan være
en krænkelse af varemærket og unfair konkurrence i
strid med gældende lovgivning.
Apple har gjort alt for at sikre, at oplysningerne i denne
håndbog er nøjagtige. Apple er ikke ansvarlig for
oversættelses- og trykfejl.
Apple
1 Infinite Loop
Cupertino, CA 95014-2084
408-996-1010
www.apple.com
Apple, Apple-logoet, iWork, Keynote, Mac, Mac OS,
Numbers og Pages er varemærker tilhørende Apple Inc.
og registreret i USA og andre lande.

Adobe og Acrobat er varemærker eller registrerede
varemærker tilhørende Adobe Systems Incorporated i
USA og/eller andre lande.
Andre nævnte firma- og produktnavne er varemærker
tilhørende deres respektive ejere. Omtale af
tredjeparters produkter har kun oplysende karakter og
er hverken en godkendelse eller en anbefaling. Apple
påtager sig ikke noget ansvar mht. ydeevnen eller
brugen af disse produkter.
DK019-1588 08/2009

Indholdsfortegnelse

Forord: Velkommen til iWork-formler og -funktioner

13
13
15
16
17
22
22
26
28
28
29
29

Kapitel 1: Bruge formler i tabeller

31
31
32
34
38
38

Kapitel 2: Oversigt over funktionerne i iWork

40
40
42
43
44
45
46
46
47
48
49
49

Kapitel 3: Dato- og tidsfunktioner

Formlers elementer
Udfører øjeblikkelige beregninger i Numbers
Bruge prædefinerede kvikformler
Oprette dine egne formler
Fjerne formler
Henvise til celler i formler
Bruge operatorer i formler
Strengoperatoren og jokertegnene
Kopiere eller flytte formler og deres beregnede værdier
Vise alle formler i et regneark
Finde og erstatte formelelementer
En introduktion til funktioner
Syntakselementer og udtryk brugt i funktionsdefinitioner
Værdityper
Oversigt over funktionskategorier
Indsætte fra eksempler i hjælpen
Oversigt over dato- og tidsfunktioner
DATO
DATOFORSKEL
DATOVÆRDI
DAG
NAVNPÅDAG
DAGE360
EDATO
SLUT.PÅ.MÅNED
TIME
MINUT

50
51
51
52
53
53
54
55
55
56
57
58
59

MÅNED
NAVNPÅMÅNED
ANTAL.ARBEJDSDAGE
NU
SEKUND
TID
TIDSVÆRDI
IDAG
UGEDAG
UGE.NR
ARBEJDSDAG
ÅR
ÅR.BRØK

60
60
61
61
62
63
63
64
65
66

Kapitel 4: Varighedsfunktioner

67
67
68
69
70
71
71
72
73
74
78
79
80
80
81
82
82
83

Kapitel 5: Tekniske funktioner

Oversigt over varighedsfunktioner
VARTILDAGE
VARTILTIMER
VARTILMILLISEKUNDER
VARTILMINUTTER
VARTILSEKUNDER
VARTILUGER
BEREGNVARIGHED
FINDVARIGHED
Oversigt over tekniske funktioner
GRUNDTALTILTAL
BESSELJ
BESSELY
BIN.TIL.DEC
BIN.TIL.HEX
BIN.TIL.OKT
KONVERTER
Understøttede konverteringsenheder
DEC.TIL.BIN
DEC.TIL.HEX
DEC.TIL.OKT
DELTA
FEJLFUNK
FEJLFUNK.KOMP
GETRIN
HEX.TIL.BIN

Indholdsfortegnelse

84
85
86
87
88
88

HEX.TIL.DEC
HEX.TIL.OKT
TALTILGRUNDTAL
OKT.TIL.BIN
OCT.TIL.DEC
OKT.TIL.HEX

90
90
94
96
97
98
100
101
102
103
104
106
108
109
111
112
113
115
116
118
119
120
122
123
125
126
127
129
130
132
133
135
137
138
139
140

Kapitel 6: Finansielle funktioner
Oversigt over finansielle funktioner
PÅLØBRENTE
PÅLØBRENTE.UDLØB
VARIGHED
MVARIGHED
KUPONDAGE.SA
KUPONDAGE.A
KUPONDAGE.ANK
KUPONBETALINGER
AKKUM.RENTE
AKKUM.HOVEDSTOL
DB
DSA
DISKONTO
EFFEKTIV.RENTE
FV
RENTEFOD
R.YDELSE
IA
ISPMT
MIA
NOMINEL
NPER
NUTIDSVÆRDI
YDELSE
H.YDELSE
KURS
KURS.DISKONTO
KURS.UDLØB
NV
RENTE
MODTAGET.VED.UDLØB
LA
ÅRSAFSKRIVNING
VSA

Indholdsfortegnelse

142 AFKAST
143 AFKAST.DISKONTO
145 AFKAST.UDLØBSDATO
147
147
148
149
150
151
152
153
153
154
155
156
157

Kapitel 7: Logiske funktioner og informationsfunktioner

158
158
160
161
162
163
164
165
165
166
167
168
169
170
171
171
172
173
174
175
176
176
177
178
179

Kapitel 8: Numeriske funktioner

Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner
OG
FALSK
HVIS
HVIS.FEJL
ER.TOM
ER.FEJL
ER.LIGE
ER.ULIGE
IKKE
ELLER
SAND
Oversigt over numeriske funktioner
ABS
AFRUND.LOFT
KOMBIN
LIGE
EKSP
FAKULTET
DOBBELT.FAKULTET
AFRUND.GULV
STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR
HELTAL
MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM
LN
LOG
LOG10
REST
MAFRUND
MULTINOMIAL
ULIGE
PI
POTENS
PRODUKT
KVOTIENT
SLUMP

Indholdsfortegnelse

179
180
181
182
183
185
185
186
186
187
189
191
192
192
193
194
195

SLUMPMELLEM
ROMERTAL
AFRUND
RUND.NED
RUND.OP
FORTEGN
KVROD
KVRODPI
SUM
SUM.HVIS
SUM.HVISER
SUMPRODUKT
SUMKV
SUMX2MY2
SUMX2PY2
SUMXMY2
AFKORT

197
197
198
200
200
201
202
202
204
204
206
207
209
210
211
212
213
214

Kapitel 9: Opslagsfunktioner

216
216
221
222
223
224

Kapitel 10: Statistiske funktioner

Oversigt over opslagsfunktioner
ADRESSE
OMRÅDER
VÆLG
KOLONNE
KOLONNER
VOPSLAG
HYPERLINK
INDEKS
INDIREKTE
SLÅ.OP
SAMMENLIGN
FORSKYDNING
RÆKKE
RÆKKER
TRANSPONER
LOPSLAG
Oversigt over statistiske funktioner
MAD
MIDDEL
MIDDELV
MIDDEL.HVIS

Indholdsfortegnelse

226
228
228
229
230
231
232
234
235
236
237
238
239
240
242
243
244
245
246
247
247
249
250
251
252
252
253
254
255
256
258
259
260
260
261
262
263
264
264
265
266
267
268
8

MIDDEL.HVISER
BETAFORDELING
BETAINV
BINOMIALFORDELING
CHIFORDELING
CHIINV
CHITEST
KONFIDENSINTERVAL
KORRELATION
TÆL
TÆLV
ANTAL.BLANKE
TÆL.HVIS
TÆL.HVISER
KOVARIANS
KRITBINOM
SAK
EKSPFORDELING
FFORDELING
FINV
PROGNOSE
FREKVENS
GAMMAFORDELING
GAMMAINV
GAMMALN
GEOMIDDELVÆRDI
HARMIDDELVÆRDI
SKÆRING
STØRSTE
LINREGR
Yderligere statistik
LOGINV
LOGNORMFORDELING
MAKS
MAKSV
MEDIAN
MIN
MINV
HYPPIGST
NEGBINOMFORDELING
NORMFORDELING
NORMINV
STANDARDNORMFORDELING
Indholdsfortegnelse

269
269
270
271
272
273
275
276
277
278
279
280
281
283
284
286
287
287
289
290
292
294
295

STANDARDNORMINV
FRAKTIL
PROCENTPLADS
PERMUT
POISSON
SANDSYNLIGHED
KVARTIL
PLADS
STIGNING
MINDSTE
STANDARDISER
STDAFV
STDAFVV
STDAFVP
STDAFVPV
TFORDELING
TINV
TTEST
VARIANS
VARIANSV
VARIANSP
VARIANSPV
ZTEST

297
297
299
300
301
302
302
303
304
305
306
307
308
308
309
310
311
311
312

Kapitel 11: Tekstfunktioner
Oversigt over tekstfunktioner
TEGN
RENS
UNICODE
SAMMENKÆDNING
KR
EKSAKT
FIND
FAST
VENSTRE
LÆNGDE
SMÅ.BOGSTAVER
MIDT
STORT.FORBOGSTAV
ERSTAT
GENTAG
HØJRE
SØG

Indholdsfortegnelse

313
314
315
316
316

UDSKIFT
T
FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE
STORE.BOGSTAVER
VÆRDI

318
318
319
320
320
321
322
323
324
324
325
326
327
328
329
329
331

Kapitel 12: Trigonometriske funktioner

332
332
333
340
344
347
349
351
354

Kapitel 13: Yderligere eksempler og emner

Oversigt over trigonometriske funktioner
ARCCOS
ARCCOSH
ARCSIN
ARCSINH
ARCTAN
ARCTAN2
ARCTANH
COS
COSH
GRADER
RADIANER
SIN
SINH
TAN
TANH
Yderligere medfølgende eksempler og emner
Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner
Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges
Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel
Mere om afrunding
Bruge logiske funktioner og informationsfunktioner sammen
Anføre betingelser og bruge jokertegn
Eksempel på undersøgelsesresultater

Indholdsfortegnelse

Forord

Velkommen til iWork-formler og
-funktioner

iWork leveres med mere end 250 funktioner, som du kan
bruge til at forenkle statistiske, finansielle, tekniske og andre
beregninger. Med den indbyggede funktionsbrowser får
du en hurtig metode til at læse om, hvordan du bruger
funktioner og føjer dem til en formel.
Du starter ved at skrive et lighedstegn i en tom tabel for at åbne formelværktøjet.
Vælg derefter Indsæt > Funktion > Vis funktionsbrowser.

Denne brugerhåndbog indeholder detaljerede instruktioner i, hvordan du skriver
formler og bruger funktioner. Ud over denne bog findes der andre ressourcer, du
kan bruge.

Hjælp på skærmen
Hjælpen på skærmen indeholder alle de samme oplysninger som denne håndbog,
men i et format, der er let at søge i, og som altid er tilgængeligt på din computer.
Du kan åbne Hjælp til iWork-formler og -funktioner på Hjælpemenuen i alle iWorkprogrammer. Vælg Hjælp > “Hjælp til iWork-formler og -funktioner”, når Numbers,
Pages eller Keynote er åbent.
Webstedet om iWork
Læs de seneste nyheder og oplysninger om iWork på www.apple.com/dk/iwork.
Supportwebstedet
Find detaljerede oplysninger om, hvordan du løser problemer, på
www.apple.com/dk/support/iwork.
Hjælpetekster
iWork-programmerne indeholder korte hjælpetekster til de fleste emner på skærmen.
Du viser en hjælpetekst ved at holde markøren over et emne i et par sekunder.
Videoøvelser på Internet
I videoøvelser på www.apple.com/dk/iwork/tutorials kan du se videoer om, hvordan
du udfører almindelige opgaver i Keynote, Numbers og Pages. Første gang du åbner
et iWork-program, vises en meddelelse med en henvisning til disse øvelser på Internet.
Du kan altid se disse videoøvelser ved at vælge Hjælp > Videoøvelser i Keynote,
Numbers og Pages.

Forord Velkommen til iWork-formler og -funktioner

Bruge formler i tabeller

I dette kapitel forklares, hvordan du kan udføre beregninger
i tabelceller vha. formler.
Formlers elementer

En formel udfører en beregning og viser resultater i den celle, hvor du har placeret
formlen. En celle, der indeholder formler, kaldes en formelcelle.
I den nederste celle i en kolonne kan du f.eks. indsætte en formel, der lægger tallene i
alle de ovenstående celler sammen. Hvis en af værdierne i cellerne over formelcellen
ændres, opdateres summen i formelcellen automatisk.
En formel udfører beregninger vha. bestemte værdier, som du anfører. Værdierne kan
være tal eller tekst (konstanter), som du skriver i formlen. Eller de kan være værdier i
tabelceller, som du identificerer i formlen vha. cellereferencer. Formler bruger operatorer
og funktioner til at udføre beregninger vha. de værdier, du anfører:
ÂÂ Operatorer er symboler, som udfører regneopgaver, sammenligner værdier og
udfører handlinger på strenge. Du bruger symboler i formler til at anføre den
handling, du vil bruge. F.eks. lægger symbolet + værdier sammen, og symbolet =
sammenligner to værdier for at afgøre, om de er ens.
=A2 + 16: En formel, der bruger en operator til at lægge to værdier sammen.
=: Står altid foran en formel.
A2: En cellehenvisning. A2 henviser til den anden celle i den første kolonne.
+: En aritmetisk operator, der lægger den værdi, som står umiddelbart foran den,
sammen med den værdi, der følger lige efter.
16: En numerisk konstant.
ÂÂ Funktioner er prædefinerede handlinger som SUM og MIDDEL. Hvis du vl bruge

en funktion, skal du indtaste navnet på den og i parentes efter navnet angive de
argumenter, funktionen skal bruge. Argumenter angiver de værdier, som funktionen
skal bruge, når den udfører sine beregninger.

=SUM(A2:A10). En formel, der bruger funktionen SUM til at lægge værdierne i et
udsnit af celler sammen (ni celler i den første kolonne).
A2:A10: En cellereference, der henviser til værdierne i cellerne A2 til og med A10.
Hvis du vil vide, hvordan du

Skal du se

Med det samme viser sum, middelværdi, mindste “Udfører øjeblikkelige beregninger i
Numbers” (side 15)
værdi, største værdi samt antal værdier i valgte
celler og evt. arkiverer den formel, der bruges
til at udlede disse værdier i Numbers

Hurtigt tilføjer en formel, der viser sum,
middelværdi, mindste værdi, største værdi, antal
eller produktet af værdier i valgte celler

“Bruge prædefinerede kvikformler” (side 16)

Bruger værktøjer og teknikker til at oprette
og redigere dine formler i Numbers

“Tilføje og redigere formler vha.
formelværktøjet” (side 17)
“Tilføje og redigere formler vha.
formellinjen” (side 18)
“Føje funktioner til formler” (side 19)
“Fjerne formler” (side 22)

Bruger værktøjer og teknikker til at oprette og
redigere dine formler i Pages og Keynote

“Tilføje og redigere formler vha.
formelværktøjet” (side 17)

Bruger de hundredvis af iWork-funktioner og
viser eksempler, der illustrerer, hvordan du kan
anvende funktionerne i økonomiske, tekniske,
statistiske og andre sammenhænge

Hjælp > “Hjælp til iWork-formler og -funktioner”
Hjælp > “Brugerhåndbog til iWork-formler og
-funktioner”

Føjer cellereferencer af forskellig art til en
formel i Numbers

“Henvise til celler i formler” (side 22)
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og
redigere formler” (side 24)
“Skelne mellem absolutte og relative
cellereferencer” (side 25)

Bruger operatorer i formler

“De aritmetiske operatorer” (side 26)
“De logiske operatorer” (side 27)
“Strengoperatoren og jokertegnene” (side 28)

Kopierer eller flytter formler eller den værdi,
de udregner, mellem tabelceller

“Kopiere eller flytte formler og deres beregnede
værdier” (side 28)

Finder formler og formelelementer i Numbers

“Vise alle formler i et regneark” (side 29)
“Finde og erstatte formelelementer” (side 29)

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Udfører øjeblikkelige beregninger i Numbers

Nederst til venstre i Numbers-vinduet kan du se resultaterne af almindelige
beregninger udført vha. værdier i to eller flere valgte tabelceller.
Du udfører beregninger med det samme på følgende måde:
1 Vælg to eller flere celler i en tabel. De behøver ikke at støde op til hinanden.
Resultaterne af beregninger udført vha. værdier i de pågældende celler vises med det
samme i det nederste venstre hjørne af vinduet.

Resultaterne nederst til
venstre er baseret på værdier i
disse to valgte celler.

sum: Viser summen af talværdier i valgte celler.
middel.: Viser middelværdien af talværdier i valgte celler.
min: Viser den mindste talværdi i valgte celler.
maks.: Viser den største talværdi i valgte celler.
tæl: Viser antallet af talværdier og dato-/tidsværdier i valgte celler.
Tomme celler og celler, der indeholder typer af værdier, som ikke er nævnt ovenfor,
bruges ikke i beregningerne.
2 Hvis du vil udføre et andet sæt direkte beregninger, skal du vælge andre celler.
Hvis du synes, at en bestemt beregning er specielt nyttig, og du vil indarbejde den i
en tabel, kan du føje den til en tom tabelcelle som en formel. Du skal blot trække sum,
middel eller et af de andre emner nederst til venstre til en tom celle. Cellen behøver
ikke at være i den samme tabel som de celler, der bruges i beregningerne.

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Bruge prædefinerede kvikformler

Du kan let udføre en enkel beregning vha. værdier i et udsnit af tilstødende
tabelceller ved at vælge cellerne og tilføje en kvikformel. I Numbers gør du det ved
at bruge lokalmenuen Funktion på værktøjslinjen. I Keynote og Pages kan du bruge
lokalmenuen Funktion i vinduet Format i Info om tabel.

Sum: Beregner summen af numeriske værdier i valgte celler.
Middel: Beregner middelværdien af numeriske værdier i valgte celler.
Minimum: Bestemmer den mindste numeriske værdi i valgte celler.
Maksimum: Bestemmer den største numeriske værdi i valgte celler.
Tæl: Bestemmer antallet af numeriske værdier og dato-/tidsværdier i valgte celler.
Produkt: Ganger alle talværdierne i valgte celler.
Du kan også vælge Indsæt > Funktion og bruge den viste undermenu.
Tomme celler og celler, der indeholder typer af værdier, som ikke findes på listen,
ignoreres.
Du tilføjer en kvikformel på følgende måde:
mm Hvis du vil bruge valgte værdier i en kolonne eller række, skal du vælge cellerne. I
Numbers skal du klikke på Funktioner på værktøjslinjen og vælge en beregning på
lokalmenuen. I Keynote eller Pages skal du vælge Indsæt > Funktion og bruge den
viste undermenu.
Hvis cellerne er i den samme kolonne, anbringes resultatet i den første tomme celle
under de valgte celler. Hvis der ikke er nogen tomme celler, tilføjes en række til
resultatet. Hvis du klikker på cellen, vises formlen.
Hvis cellerne er i den samme række, anbringes resultatet i den første tomme celle til
højre for de valgte celler. Hvis der ikke er nogen tomme celler, tilføjes en kolonne til
resultatet. Hvis du klikker på cellen, vises formlen.
mm Hvis du vil bruge alle værdierne i en kolonnes indholdsceller, skal du først klikke på
kolonnens overskriftscelle eller referencefelt. Derefter skal du i Numbers klikke på
Funktioner på værktøjslinjen og vælge en beregning på lokalmenuen. I Keynote eller
Pages skal du vælge Indsæt > Funktion og bruge den viste undermenu.
Resultatet anbringes i en bundrække. Hvis der ikke findes en bundrække, tilføjes der
en. Hvis du klikker på cellen, vises formlen.
16

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

mm Hvis du vil bruge alle værdierne i en række, skal du først klikke på rækkens
overskriftscelle eller referencefelt. Derefter skal du i Numbers klikke på Funktioner på
værktøjslinjen og vælge en beregning på lokalmenuen. I Keynote eller Pages skal du
vælge Indsæt > Funktion og bruge den viste undermenu.
Resultatet anbringes i en ny kolonne. Hvis du klikker på cellen, vises formlen.

Oprette dine egne formler

Selv om du kan bruge forskellige genvejsteknikker til at tilføje formler, der udfører
simple udregninger (se “Udfører øjeblikkelige beregninger i Numbers” på side 15 og
“Bruge prædefinerede kvikformler” på side 16), kan du bruge formelværktøjerne til at
tilføje formler, hvis du vil have mere kontrol.
Hvis du vil vide, hvordan du

Skal du se

Bruger formelværktøjet til at arbejde
med en formel.

“Tilføje og redigere formler vha.
formelværktøjet” (side 17)

Bruger formellinjen, som du kan ændre størrelse
på, til at arbejde med en formel i Numbers

“Tilføje og redigere formler vha.
formellinjen” (side 18)

Bruger funktionsbrowseren til hurtigt at
føje funktioner til formler, når du bruger
formelværktøjet eller formellinjen

“Føje funktioner til formler” (side 19)

Finder en fejlbehæftet formel

“Håndtere fejl og advarsler i formler” (side 21)

Tilføje og redigere formler vha. formelværktøjet
Formelværktøjet kan bruges som et alternativ til direkte redigering af formlen
på formellinjen (se “Tilføje og redigere formler vha. formellinjen” på side 18).
Formelværktøjet har et tekstfelt, som indeholder dine formler. Når du føjer
cellereferencer, operatorer, funktioner eller konstanter til en formel, ser de således ud i
formelværktøjet.
En reference til et
udsnit på tre celler.
Alle formler skal begynde
med et lighedstegn.

Operatoren til
subtraktion.

Refererer til celler
vha. deres navne.

Funktionen Sum.

Du arbejder med formelværktøjet på følgende måder:
mm Du åbner formelværktøjet på en af følgende måder:
ÂÂ Vælg en tabelcelle, og skriv derefter et lighedstegn (=).
ÂÂ I Numbers skal du dobbeltklikke i en tabelcelle, der indeholder en formel. I Keynote

og Pages skal du vælge tabellen og derefter dobbeltklikke i en tabelcelle, der
indeholder en formel.

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

ÂÂ Kun i Numbers: Vælg en tabelcelle, klik på Funktion på værktøjslinjen, og vælg

derefter formelværktøjet på lokalmenuen.
ÂÂ Kun i Numbers skal du vælge en tabelcelle og derefter vælge Indsæt > Funktion >

Formelværktøj. I Keynote og Pages skal du vælge Formelværktøj på lokalmenuen
Funktion i vinduet Format i Info om tabel.
ÂÂ Vælg en celle, der indeholder en formel, og tryk derefter på Alternativ-Retur.

Formelværktøjet åbnes og vises over den valgte celle, men du kan flytte det.
mm Du flytter formelværktøjet ved at holde markøren over den venstre side af
formelværktøjet, indtil markøren bliver til en hånd. Træk derefter.
mm Du opbygger din formel på følgende måde:
ÂÂ Du føjer en operator eller en konstant til tekstfeltet ved at anbringe

indsætningsmærket og skrive. Du kan bruge piletasterne til at flytte
indsætningsmærket rundt i tekstfeltet. Se “Bruge operatorer i formler” på side 26 for
at få mere at vide om operatorer, som du kan bruge.
Bemærk: Når din formel kræver en operator, og du endnu ikke har tilføjet en,
indsættes operatoren + automatisk. Vælg operatoren +, og skriv om nødvendigt en
anden operator.
ÂÂ Du føjer cellereferencer til tekstfeltet ved at anbringe indsætningsmærket og følge

instruktionerne i “Henvise til celler i formler” på side 22.
ÂÂ Du føjer funktioner til tekstfeltet ved at anbringe indsætningsmærket og følge

instruktionerne i “Føje funktioner til formler” på side 19.
mm Du fjerner et element fra tekstfeltet ved at vælge elementet og trykke på Slettetasten.
mm Du accepterer ændringer ved at trykke på Retur, trykke på Enter eller klikke på
knappen Accepter i formelværktøjet. Du kan også klikke uden for tabellen.
Du lukker Formelværktøj uden at acceptere de udførte ændringer ved at trykke på esc
eller klikke på knappen Annuller i formelværktøjet.

Tilføje og redigere formler vha. formellinjen
I Numbers findes formellinjen under formatlinjen og sikrer, at du kan oprette og
redigere formler til en valgt celle. Når du føjer cellereferencer, operatorer, funktioner
eller konstanter til en formel, ser de ud som vist her.
Funktionen Sum.
Alle formler skal begynde
med et lighedstegn.
En reference
til et udsnit
på tre celler.

Operatoren til subtraktion.

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Refererer til celler
vha. deres navne.

Du arbejder med formellinjen på følgende måder:
mm Du tilføjer eller redigerer en formel ved at vælge cellen og tilføje eller ændre
formelelementerne på formellinjen.
mm Du føjer elementer til din formel på følgende måde:
ÂÂ Du tilføjer en operator eller en konstant ved at anbringe indsætningsmærket på

formellinjen og skrive. Du kan bruge piltasterne til at flytte indsætningsmærket.
Se “Bruge operatorer i formler” på side 26 for at få mere at vide om operatorer,
som du kan bruge.
Når din formel kræver en operator, og du endnu ikke har tilføjet en, indsættes
operatoren + automatisk. Vælg operatoren +, og skriv om nødvendigt en anden
operator.
ÂÂ Du føjer cellereferencer til formlen ved at anbringe indsætningsmærket og følge

instruktionerne i “Henvise til celler i formler” på side 22.
ÂÂ Du føjer funktioner til formlen ved at anbringe indsætningsmærket og følge

instruktionerne i “Føje funktioner til formler” på side 19.
mm Du øger eller formindsker størrelsen på formelelementer på formellinjen ved at vælge
en mulighed på lokalmenuen Størrelse på formeltekst over formellinjen.
Du øger eller formindsker højden på formellinjen ved at trække mærket til
størrelsesændring helt til højre på formellinjen op eller ned eller ved at dobbeltklikke
på mærket for automatisk at ændre formlen, så den passer.
mm Du fjerner et element fra formlen ved at vælge elementet og trykke på Slettetasten.
mm Du arkiverer ændringer ved at trykke på Retur, trykke på Enter eller klikke på knappen
Accepter over formellinjen. Du kan også klikke uden for formellinjen.
Hvis du ikke vil arkivere ændringerne, skal du klikke på knappen Annuller over
formellinjen.

Føje funktioner til formler
En funktion er en prædefineret, navngiven handling (f.eks. SUM og MIDDEL, som du
kan bruge til at udføre en beregning. En funktion kan være et af flere elementer i en
formel, eller det kan være det eneste element i en formel.
Der findes flere kategorier af funktioner fra finansielle funktioner, der beregner
rentesatser, investeringsværdier og andre oplysninger til statistiske funktioner, der
beregner gennemsnit, sandsynligheder, standardafvigelser osv. Hvis du vil læse om
alle iWorks funktionskategorier og deres funktioner og vil gennemgå talrige eksempler,
der viser, hvordan de skal bruges, skal du vælge Hjælp > “Hjælp til iWork-formler
og -funktioner” eller Hjælp > “Brugerhåndbog til iWork-formler og -funktioner”.
“En introduktion til funktioner”

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Selvom du kan skrive en funktion i tekstfeltet i formelværktøjet eller på formellinjen
(kun i Numbers), er det mest praktisk at føje en funktion til en formel vha.
funktionsbrowseren.
Vælg en kategori for
at vise funktionerne
i kategorien.

Søg efter en funktion.

Vælg en funktion for at
se oplysninger om den.

Indsæt den valgte funktion.

Venstre vindue: Liste med kategorier af funktioner. Vælg en kategori for at se
funktionerne i den pågældende kategori. De fleste kategorier repræsenterer familier
af beslægtede funktioner. Kategorien Alle indeholder alle funktionerne i alfabetisk
orden. Kategorien Senest viser de ti funktioner, der senest er blevet indsat vha.
funktionsbrowseren.
Højre vindue: Viser individuelle funktioner. Vælg en funktion for at vise oplysninger
om den og evt. føje den til en formel.
Nederste vindue: Viser detaljerede oplysninger om den valgte funktion.
Du bruger Funktionsbrowser til at tilføje en funktion på følgende måde:
1 I formelværktøjet eller på formellinjen (kun i Numbers) skal du anbringe
indsætningsmærket, hvor funktionen skal tilføjes.
Bemærk: Når din formel kræver en operator før eller efter en funktion, og du endnu
ikke har tilføjet en, indsættes operatoren + automatisk. Vælg operatoren +, og skriv om
nødvendigt en anden operator.
2 I Pages eller Keynote skal du vælge Indsæt > Funktion > Vis funktionsbrowser for at
åbne funktionsbrowseren. I Numbers skal du åbne funktionsbrowseren ved at gøre et
af følgende:
20

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

ÂÂ Klik på knappen Funktionsbrowser på formellinjen.
ÂÂ Klik på knappen Funktion på værktøjslinjen, og vælg Vis funktionsbrowser.
ÂÂ Vælg Indsæt > Funktion > Vis funktionsbrowser.
ÂÂ Vælg Oversigt > Vis funktionsbrowser.

3 Vælg en funktionskategori.
4 Vælg en funktion ved at dobbeltklikke på den eller ved at vælge den og klikke på
Indsæt funktion.
5 I formelværktøjet eller på formellinjen (kun Numbers) skal du erstatte
argumenteksemplet i den indsatte funktion med en værdi.
Klik for at se en liste over gyldige værdier.

Hjælp til argumentet “udstede” vises,
når markøren er på eksemplet.

Eksempler på valgfri argumenter
er lysegrå.

Du viser en kort beskrivelse af et arguments værdi på følgende måde: Hold
markøren over argumenteksemplet. Du kan også se oplysninger om argumentet i
funktionsbrowservinduet.
Du anfører en værdi, der skal erstatte et argumenteksempel, på følgende måde: Klik
på argumenteksemplet, og skriv en konstant, eller indsæt en cellehenvisning
(se “Henvise til celler i formler” på side 22 for at få flere oplysninger). Hvis
argumenteksemplet er lysegråt, er det valgfrit at anføre en værdi.
Du anfører en værdi, der skal erstatte et argumenteksempel, som har en
tilhørende trekant, på følgende måde: Klik på trekanten, og vælg derefter en
værdi på lokalmenuen. Du viser oplysninger om en værdi på lokalmenuen ved at
holde markøren over værdien. Du kan se hjælp til funktionen ved at vælge Hjælp til
funktioner.

Håndtere fejl og advarsler i formler
Når en formel i en tabel ikke er komplet, indeholder ugyldige cellereferencer eller
på anden måde ikke er korrekt, eller når en import resulterer i en fejl i en celle, viser
Numbers eller Pages et symbol i cellen. En blå trekant øverst til venstre i cellen betyder,
at der er en eller flere advarsler. En rød trekant midt i en celle betyder, at der er opstået
en formelfejl.
Du ser fejl og advarsler på følgende måder:
mm Klik på symbolet.

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Hver fejl og advarsel, der hører til cellen, opsummeres i et vindue.

Hvis Numbers skal vise en advarsel, når en celle, der henvises til i en formel, er tom,
skal du vælge Numbers > Indstillinger og i vinduet Generelt vælge “Vis advarsler, når
formler henviser til tomme celler”. Denne mulighed findes ikke i Keynote og Pages.

Fjerne formler

Hvis du ikke længere vil bruge en formel, som er forbundet med en celle, kan du
hurtigt fjerne formlen.
Du fjerner en formel fra en celle på følgende måde:
1 Vælg cellen.
2 Tryk på Slettetasten.
Hvis du skal gennemgå formler i et regneark, før du beslutter, hvad der skal slettes, skal
du i Numbers vælge Oversigt > Vis formelliste.

Henvise til celler i formler

Alle tabeller har referencefelter. Det er numrene på rækkerne og kolonnernes
overskrifter. I Numbers er referencefelterne altid synlige, når der er fokus i tabellen;
f.eks. når en celle i tabellen er valgt. I Keynote og Pages vises referencefelter kun, når
en formel i en tabelcelle er valgt. I Numbers ser referencefelter således ud:

Referencefelterne er det grå felt øverst i hver kolonne eller til venstre for hver
række og indeholder kolonnebogstaverne (f.eks. “A”) eller rækkenumrene (f.eks. “3”).
Referencefelterne i Keynote og Pages er magen til dem i Numbers.
Du bruger cellereferencer til at identificere celler, hvis værdier du vil bruge i formler. I
Numbers kan cellerne være i den samme tabel som formelcellen, eller de kan være i en
anden tabel på det samme eller et andet ark.
Cellereferencer har forskellige formater, der afhænger af forskellige faktorer, f.eks om
cellens tabel har overskrifter, om du vil henvise til en enkelt celle eller et udsnit at
celler, osv. Her følger et resume af de formater, som du kan bruge til cellereferencer.

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Hvis du vil henvise til

Skal du bruge dette format

Eksempel

Alle celler i tabellen, der
indeholder formlen

Det referencefeltbogstav,
der følger efter
referencfeltnummeret til cellen

C55 henviser til række 55 i den
tredje kolonne.

En celle i en tabel, som har
en overskriftsrække eller
overskriftskolonne

Kolonnenavnet efterfulgt af
rækkenavnet

Indtægt 2006 henviser til en
celle, hvis overskriftsrække
indeholder 2006 og
overskriftskolonne indeholder
Indtægt.

En celle i en tabel, som har flere Navnet på den overskrift, hvis
overskriftsrækker eller -kolonner kolonner eller rækker du vil
henvise til

Hvis 2006 er en overskrift, der
fylder to kolonner (Indtægt og
Udgifter), henviser 2006 til alle
celler i kolonnerne Indtægt og
Udgifter.

Et udsnit af celler

B2:B5 refererer f.eks. til fire celler
Et kolon (:) mellem den første
og sidste celle i udsnittet bruger i den anden kolonne.
referencefeltsnotation til at
identificere cellerne

Alle celler i en række

Rækkenavnet eller
rækkenummer:rækkenummer

1:1 henviser til alle cellerne i den
første række.

Alle celler i en kolonne

Kolonnebogstavet eller -navnet

C henviser til alle cellerne i den
tredje kolonne.

Alle cellerne i et udsnit af rækker Et kolon (:) mellem
rækkenummeret eller navnet
på den første og sidste række i
udsnittet

2:6 henviser til alle cellerne i fem
rækker.

Alle cellerne i et udsnit af
kolonner

Et kolon (:) mellem
kolonnebogstaver eller navnet
på den første og sidste kolonne
i udsnittet

B:C henviser til alle cellerne i
den anden og tredje kolonne.

I Numbers er det en celle i en
anden tabel på det samme ark

Hvis cellenavnet er entydigt
i regnearket, er kun cellens
navn nødvendigs; ellers
skal tabelnavnet efterfølges
af to kolonner (::) og
celleidentifikatoren

Tabel 2::B5 henviser til celle B5
i en tabel med navnet Tabel 2.
Tabel 2::Klasseindskrivning 2006
henviser til et cellenavn.

I Numbers er det en celle i en
tabel på det samme ark

Hvis cellenavnet er entydigt i
regnearket, er kun cellens navn
nødvendigt; ellers skal arknavnet
efterfølges af to kolonner (::)
tabelnavnet, to kolonner til og
celleidentifikatoren

Ark 2::Tabel 2::Klasseindskrivning
2006 henviser til en celle i en
tabel med navnet Tabel 2 på et
ark med navnet Ark 2.

I Numbers kan du udelade et tabel- eller arknavn, hvis den eller de celler, der henvises
til, har entydige navne i regnearket.

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Når du henviser til en celle i en overskrift for flere rækker eller kolonner i Numbers, vil
du bemærke følgende:
ÂÂ Det er navnet i den overskriftscelle, der er tættest på den celle, der henviser til den,
som bruges. Hvis en tabel f.eks. har to overskriftsrækker, og B1 indeholder “Hund”, og
B2 indeholder “Kat”, er det "Kat", der arkiveres, når du arkiverer en formel, der bruger
"Hund".
ÂÂ Men hvis “Kat” vises i en anden overskriftcelle i regnearket, bevares “Hund”.

Se “Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” nedenfor, hvis du vil
vide, hvordan du indsætter cellereferencer i en formel. Se “Skelne mellem absolutte
og relative cellereferencer” på side 25 for at få mere at vide om absolutte og relative
former for cellereferencer, som er vigtige, når du har skal kopiere en eller flere formler.

Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler
Du kan skrive cellereferencer i en formel, eller du kan indsætte cellereferencer ved at
bruge genveje vha. musen eller tastaturet.
Du indsætter cellereferencer på følgende måder:
mm Du bruger en tastaturgenvej til at skrive en cellereference ved at anbringe
indsætningsmærket i formelværktøjet eller på formellinjen (kun i Numbers) og gøre et
af følgende:
ÂÂ Du henviser til en enkelt celle ved at trykke på Alternativ og bruge piltasterne til at

vælge cellen.
ÂÂ Du henviser til et udsnit af celler ved at trykke på Skift og Alternativ, når du har

valgt den første celle i udsnittet, og holde begge taster nede, indtil den sidste celle i
udsnittet er valgt.
ÂÂ I Numbers henviser du til celler i en anden tabel på det samme eller et andet ark

ved at vælge tabellen ved at trykke på Alternativ-Kommando-Page down for at
flytte ned gennem tabeller eller Alternativ-Kommando-Side op for at flytte op
gennem tabeller. Når den ønskede tabel er valgt, skal du blive ved med at holde
Alternativ nede, men slippe Kommando, og bruge piletasterne til at vælge de
ønskede celler eller det ønskede celleudsnit (vha. Skift-Alternativ).
ÂÂ Hvis du vil anføre absolutte og relative attributter for en cellereference, efter at du

har indsat en, skal du klikke på den indsatte reference og trykke på Kommando-K
for at flytte gennem mulighederne. Se “Skelne mellem absolutte og relative
cellereferencer” på side 25 for at få flere oplysninger.
mm Du bruger musen til at skrive en cellereference ved at anbringe indsætningsmærket
i formelværktøjet eller på formellinjen (kun i Numbers) og gøre et af følgende i den
samme tabel som formelcellen eller, i Numbers, i en anden tabel på det samme eller et
andet ark:
ÂÂ Du henviser til en enkelt celle ved at klikke på cellen.

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

ÂÂ Du henviser til alle cellerne i en kolonne eller række ved at klikke i referencefeltet til

kolonnen eller rækken.
ÂÂ Du henviser til et udsnit af celler ved at klikke i en celle i udsnittet og trække opad,

nedad, til venstre eller højre for at vælge eller ændre størrelse på udsnittet af celler.
ÂÂ Du anfører absolutte og relative attributter for en cellereference ved at klikke på

trekanten til den indsatte henvisning og vælge en mulighed på lokalmenuen.
Se “Skelne mellem absolutte og relative cellereferencer” på side 25 for at få flere
oplysninger.
I Numbers bruger den indsatte cellereference navne i stedet for referencefeltsnotation,
medmindre “Brug navne på overskriftsceller som referencer” er fravalgt i vinduet
Generelt i indstillinger i Numbers I Keynote og Pages bruger den indsatte
cellereference navne i stedet for referencefeltsnotation, hvis cellereferencerne har
overskrifter.
mm Du skriver en cellereference ved at placere indsætningsmærket i formelværktøjet
eller på formellinjen (kun i Numbers) og skrive cellereferencen vha. et af formaterne i
“Henvise til celler i formler” på side 22.
Når du skriver en cellereference, der indeholder navnet på en overskriftscelle (alle
programmer), en tabel (kun i Numbers) eller ark (kun i Numbers), vises en liste over
forslag, når du har skrevet tre tegn, hvis de tegn, du har skrevet, svarer til et eller flere
navne i regnearket. Du kan vælge fra listen eller fortsætte med at skrive. Hvis du vil
slå forslag til navne fra i Numbers, skal du vælge Numbers > Indstillinger og fravælge
“Brug navne på overskriftsceller som referencer” i vinduet Generelt.

Skelne mellem absolutte og relative cellereferencer
Brug absolutte og relative former af en cellereference til at vise, hvilken celle
referencen skal pege på, hvis du kopierer eller flytter dens formel.
Hvis en cellereference er relativ (A1): Når dens formel flyttes, forbliver cellereferencen
den samme. Men når formlen klippes eller kopiere og derefter indsættes, ændres
cellereferencen, så den bevarer den samme placering i forhold til formelcellen. Hvis en
formel, der f.eks. indeholder A1, vises i C4, og du kopierer formlen og indsætter den i
C5, bliver cellereferencen i C5 til A2.
Hvis række- og kolonnekomponenterne i en cellereference er absolutte
($A$1): Cellereferencen ændres ikke, selv om dens formel kopieres. Du bruger
dollartegnet ($) til at bestemme, om en række- eller kolonnekomponent er absolut.
Hvis en formel, der f.eks. indeholder $A$1, vises i C4, og du kopierer formlen og
indsætter den i C5 eller D5, forbliver cellereferencen i C5 eller D5 $A$1.
Hvis rækkekomponenten i en cellereference er absolut (A$1): Kolonnekomponenten
er relativ og kan ændres for at bevare sin position i forhold til formelcellen. Hvis en
formel, der indeholder A$1, vises i C4, og du kopierer formlen og indsætter den i D5,
bliver cellereferencen i D5 til B$1.

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Hvis kolonnekomponenten i en cellereference er absolut ($A1): Rækkekomponenten
er relativ og kan ændres for at bevare sin position i forhold til formelcellen. Hvis en
formel, der f.eks. indeholder $A1, vises i C4, og du kopierer formlen og indsætter den i
C5 eller D5, bliver cellereferencen i C5 og D5 til $A2.
Du kan anføre, om cellereferencekomponenter er absolutte på følgende måder:
mm Indtast cellereferencen vha. en af metoderne beskrevet ovenfor.
mm Klik på trekanten ud for en cellereference, og vælg en mulighed på lokalmenuen.
mm Vælg en cellereference, og tryk på Kommando-K for at flytte gennem mulighederne.

Bruge operatorer i formler

Brug operatorer i formler til at udføre regneopgaver og sammenligne værdier.
ÂÂ Aritmetiske operatorer udfører beregninger som addition og subtraktion og
returnerer numeriske resultater. Du kan få flere oplysninger i “De aritmetiske
operatorer” på side 26.
ÂÂ Logiske operatorer sammenligner to værdier og returnerer SAND eller FALSK. Du kan

få flere oplysninger i “De logiske operatorer” på side 27.

De aritmetiske operatorer
Du kan bruge aritmetiske operatorer til at udføre regnehandlinger i formler.
Når du vil

Skal du bruge denne
aritmetiske operator

Hvis f.eks. A2 indeholder 20,
og B2 indeholder 2, returnerer
formlen

Tilføje to værdier

+ (plustegn)

A2 + B2 22.

Trække en værdi fra en anden
værdi

– (minustegn)

A2 – B2 18.

Gange to værdier

* (stjerne)

A2 * B2 40.

Dividere en værdi med en
anden værdi

/ (skråstreg)

A2 / B2 10.

Opløfte en værdi til potensen
af en anden værdi

^ (caret)

A2 ^ B2 400.

Udregne en procentdel

% (procenttegn)

A2% 0,2, der formateres som
20% på skærmen.

Hvis du bruger en streng med en aritmetiske operator, returneres der en fejl. F.eks. er 3
+ “hej” ikke en korrekt aritmetisk operation.

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

De logiske operatorer
Du kan bruge logiske operatorer til at sammenligne to værdier i formler.
Sammenligninger returnerer altid værdierne SAND eller FALSK Logiske operatorer
kan også bruges til at opbygge de betingelser, der bruges af nogle funktioner. Se
“betingelse” i tabellen “Syntakselementer og udtryk brugt i funktionsdefinitioner” på
side 32
Når du vil bestemme, om

Skal du bruge denne logiske
operator

Hvis f.eks. A2 indeholder 20,
og B2 indeholder 2, returnerer
formlen

To værdier er ens

A2 = B2 FALSK.

To værdier ikke er ens

A2 <> B2 SAND

Den første værdi er større end
den anden værdi

A2 > B2 SAND.

Den første værdi er mindre end
den anden værdi

A2 < B2 FALSK.

Den første værdi er større end
eller lig med den anden værdi

A2 >= B2 SAND.

Den første værdi er mindre end
eller lig med den anden værdi

A2 <= B2 FALSK.

Strenge er større end tal. F.eks. vil “hej” > 5 returnere SAND.
SAND og FALSK kan sammenlignes med hinanden, men ikke med tal eller strenge.
SAND > FALSK, og FALSK < SAND, fordi SAND opfattes som 1 og FALSK som 0. SAND =
1 returnerer FALSK, og SAND = “Tekst” returnerer FALSK.
Logiske operatorer bruges primært i funktioner som f.eks. HVIS, som sammenligner to
værdier og derefter udfører andre handlinger, der afhænger af, om sammenligningen
returnerer SAND eller FALSK. Du kan få flere oplysninger om dette emne, hvis du
vælger Hjælp > “Hjælp til iWork-formler og -funktioner” eller Hjælp > “Brugerhåndbog
til iWork-formler og -funktioner”.

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Strengoperatoren og jokertegnene

Strengoperatoren kan bruges i formler, og jokertegn kan bruges i betingelser.
Når du vil

Bruge denne strengoperator
eller dette jokertegn

For eksempel

Sammenkæde strenge eller
indholdet af celler

“abc”&”def” returnerer “abcdef”
“abc”&A1 returnerer “abc2”, hvis
celle A1 indeholder 2.
A1&A2 returnerer “12”, hvis celle
A1 indeholder 1, og celle A2
indeholder 2.

Finde et enkelt tegn

“ea?” vil finde alle strenge,
der starter med “ea” og kun
indeholder et yderligere tegn.

Finde et tilfældigt antal tegn

“*ed” vil finde en streng –
uanset længde – der ender med
“ed”.

Finde selve jokertegnet

“~?” vil finde spørgsmålstegnet
i stedet for at bruge
spørgsmålstegnet som
jokertegn.

Du kan finde flere oplysninger om brugen af jokertegn i betingelser i “Anføre
betingelser og bruge jokertegn” på side 351.

Kopiere eller flytte formler og deres beregnede værdier
Du kan kopiere og flytte celler, der hører til en formel, på følgende måder:
mm Du kopierer den beregnede værdi i en formelcelle men ikke selve formlen, ved at
vælge cellen, vælge Rediger > Kopier, vælge den celle, der skal indeholde værdien og
derefter vælge Rediger > Indsæt værdier.
mm Du kopierer eller flytter en celle i en formel eller en celle, som en formel henviser
til, ved at følge instruktionerne i “Kopiere og flytte celler” i Hjælp til Numbers eller
brugerhåndbogen til Numbers.
Hvis tabellen er stor, og du vil flytte formlen til en celle, der ikke er synlig, skal du i
Numbers vælge Rediger > “Marker til flytning”, vælge den anden celle og derefter
vælge Rediger > Flyt. Hvis f.eks. formlen = A1 er i celle D1, og du vil flytte den samme
formel til celle X1, skal du vælge D1, vælge Rediger > “Marker til flytning”, vælge X1 og
derefter vælge Rediger > Flyt. Formlen =A1 vises i celle X1.
Hvis du kopierer eller flytter en formelcelle: Rediger om nødvendigt cellereferencer
som beskrevet i “Skelne mellem absolutte og relative cellereferencer” på side 25.

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Hvis du flytter en celle, som en formel henviser til: Cellereferencen i formlen
opdateres automatisk. Hvis en reference til A1 vises i en formel, og du flytter A1
til D95, bliver cellereferencen i formlen D96.

Vise alle formler i et regneark

Hvis du i Numbers vil se en liste over alle formlerne i et regneark, skal du vælge
Oversigt > Vis formelliste eller klikke på knappen Formelliste på værktøjslinjen.

Placering: Identificerer det ark og den tabel, hvor formlen findes.
Resultater: Viser den aktuelle værdi beregnet af formlen.
Formel: Viser formlen.
Her følger nogle forslag til, hvordan du kan bruge vinduet med formellisten:
mm Du identificerer en celle, der indeholder en formel, ved at klikke på formlen. Tabellen
vises over vinduet med formellisten, og formelcellen er valgt.
mm Du redigerer formlen ved at dobbeltklikke på den.
mm Du ændrer størrelse på vinduet med formellisten ved at trække håndtaget i øverste
højre hjørne op eller ned.
mm Du finder formler, der indeholder et bestemt element, ved at skrive elementet i
søgefeltet og trykke på Retur.

Finde og erstatte formelelementer

I Numbers: Vha. vinduet Søg og erstat kan du søge i alle formler i et regneark
for at finde og evt. ændre elementer.
Du åbner vinduet Søg og erstat på følgende måder:
mm Vælg Rediger > Find > Vis søgning, og klik derefter på Søg og erstat.

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

mm Vælg Oversigt > Vis formelliste, og klik derefter på Søg og erstat.

Find: Skriv det formelelement (cellereference, operator, funktion osv.), du vil finde.
I: Vælg Kun formler på denne lokalmenu.
Overensstemmelse mellem store/små bogstaver: Vælg for kun at finde elementer,
hvor brugen af store og små bogstaver svarer nøjagtigt til indholdet i feltet Find.
Hele ord: Vælg for kun at finde elementer, hvis indhold passer til indholdet i feltet
Find.
Erstat: Skriv evt. hvad du vil bruge til at erstatte indholdet i feltet Find.
Gentag søgning (sløjfe): Vælg for at fortsætte med at søge efter indholdet
af feltet Find, selv efter at hele regnearket er blevet gennemsøgt.
Næste eller Forrige: Klik for at søge efter den næste eller forrige forekomst af
indholdet i feltet Find. Når der er fundet et element, åbner formelværktøjet og
viser den formel, der indeholder forekomsten af elementet.
Erstat alle: Klik for at erstatte alle forekomster af det skrevne i feltet Find med
indholdet a feltet Erstat.
Erstat: Klik for at erstatte den aktuelle forekomst af indholdet i feltet Find med
indholdet i feltet Erstat.
Erstat & find: Klik for at erstatte den aktuelle forekomst af indholdet i feltet Find
og for at finde næste forekomst.

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Oversigt over funktionerne i iWork

Dette kapitel indeholder en introduktion til funktionerne
i iWork.
En introduktion til funktioner

En funktion er en navngiven handling, som du kan inkludere i en formel for at udføre
en beregning eller bearbejde data i en tabelcelle.
iWork indeholder funktioner, der udfører opgaver som matematiske eller finansielle
beregninger, indsamling af celleværdier på basis af en søgning, bearbejdning af
tekststrenge eller indsamling af den aktuelle dato og tid. Hver funktion består af et
navn efterfulgt af et eller flere argumenter i parentes. Du bruger argumenter til at
levere de værdier, som funktionen skal bruge for at udføre sin opgave.
Den følgende formel indeholder f.eks. en funktion, der hedder SUM med et enkelt
argument (et udsnit af celler), der lægger værdierne i kolonne A, række 2 til 10
sammen:
=SUM(A2:A10)
Antallet og typerne af argumenter varierer for hver funktion. Antallet og beskrivelsen
af argumenterne findes sammen med funktionen i den alfabetiske “Oversigt over
funktionskategorier” på side 38. Beskrivelserne inkluderer også yderligere oplysninger
og eksempler til hver funktion.

Oplysninger om funktioner
For at få flere oplysninger om

Skal du se

Den syntaks, der bruges i funktionsdefinitioner

“Syntakselementer og udtryk brugt i
funktionsdefinitioner” på side 32

De typer argumenter, der bruges af funktioner

“Værdityper” på side 34

Funktionskategorier, f.eks. varighed og statistik

“Oversigt over funktionskategorier” på side 38.
Funktioner er opført alfabetisk inden for hver
kategori.

For at få flere oplysninger om

Skal du se

Argumenter, der er fælles for flere finansielle
funktioner

“Almindelige argumenter brugt i finansielle
funktioner” på side 333

Ekstra eksempler og emner

“Yderligere medfølgende eksempler og
emner” på side 332

Syntakselementer og udtryk brugt i funktionsdefinitioner
Funktioner beskrives vha. specielle syntakselementer og udtryk.

Udtryk eller symbol

Betydning

tekst med store bogstaver

Funktionsnavne skrives med store bogstaver.
Men du kan indtaste et funktionsnavn med alle
kombinationer af store og små bogstaver.

parenteser

Funktionsargumenter er omsluttet af parenteser.
Parenteser er nødvendige, selvom iWork i et
begrænset antal tilfælde automatisk kan indsætte
den endelige slutparentes for dig.

kursiveret tekst

Kursiveret tekst viser, at du skal erstatte
argumentets navn med en værdi, som funktionen
vil bruge til at beregne et resultat. Argumenter
har en værditype, f.eks. “tal”, “dato/tid” eller “streng”.
Værdityper diskuteres i “Værdityper” på side 34.

kommaer og semikolonner

Syntaksbeskrivelse for funktioner bruger
kommaer til at adskille argumenter. Hvis du i
vinduet Sprog og tekst (Mac OS X version 10.6
og nyere versioner) eller International (tidligere
versioner af Max OS X) har valgt at bruge komma
som decimaltegn, skal du adskille argumenterne
med semikolon i stedet for komma.

ellipse (…)

Et argument, der efterfølges af en ellipse,
kan gentages så mange gange, som det er
nødvendigt. Evt. begrænsninger beskrives i
argumentdefinitionen.

matrice

En matrice er en række værdier, der bruges eller
returneres af en funktion.

Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork

Udtryk eller symbol

Betydning

matricekonstant

En matricekonstant er et sæt værdier omgivet af
klammer ({}) og skrives direkte i funktionen. For
eksempel {1, 2, 5, 7} eller {“12/31/2008”, “3/15/2009”,
“8/20/2010”}.

matricefunktion

Et lille antal funktioner beskrives som
“matricefunktioner”, hvilket betyder, at funktionen
returnerer en matrice med værdier og ikke en
enkelt værdi. Disse funktioner bruges normalt til
at levere værdier til en anden funktion.

Boolesk udtryk

Et Boolesk udtryk er et udtryk, der evalueres til
den Booleske værdi SAND eller FALSK.

konstant

En konstant er en værdi, der anføres direkte
i formlen, der ikke indeholder nogen
funktionskald eller -referencer. I formlen
=SAMMENKÆDNING(”kat”, “s”) er “kat” og “s” f.eks.
konstanter.

modalt argument

Et modalt argument er et, som kan have en af
flere mulige anførte værdier. Normalt anfører
modale argumenter noget om den type
beregning, som funktionen skal udføre, eller om
den type data, som funktionen skal returnere.
Hvis et modalt argument har en standardværdi,
er den anført i argumentbeskrivelsen.

betingelse

En betingelse er et udtryk, der kan
inkludere logiske operatorer, konstanterne,
strengoperatoren & og referencer. Indholdet
af betingelsen skal være således, at
sammenligningen af betingelsen og værdien
skal resultere i den Booleske værdi SAND eller
FALSK. Der findes flere oplysninger og eksempler
i “Anføre betingelser og bruge jokertegn” på
side 351.

Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork

Værdityper

Et funktionsargument har en type, som anfører, hvilken type oplysninger argumentet
kan indeholde. Funktioner returnerer også en værdi af en bestemt type.

Værditype

Beskrivelse

alle

Hvis et argument er anført som “alle”, kan
det være en Boolesk værdi, dato-/tidsværdi,
varighedsværdi, talværdi eller strengværdi.

Boolesk

En Boolesk værdi er en logisk SAND (1) eller
FALSK (0) værdi eller en reference til en celle,
der giver det logiske resultat SAND eller FALSK
værdi. Det er normalt resultatet af en evaluering
af et Boolesk udtryk, men en Boolesk værdi kan
anføres direkte som et argument til en funktion
eller som indholdet af en celle. En Boolesk værdi
bruges normalt til at bestemme, hvilket udtryk
der skal returneres af HVIS-funktionen.

samling

Et argument, der er anført som en samling, kan
være en henvisning til et enkelt tabelcelleudsnit,
en matricekonstant eller en matrice, der
returneres af en matricefunktion. Et argument,
der er anført som en samling, vil indeholde
en yderligere attribut, der definerer den type
værdier, det kan indeholde.

Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork

Værditype

Beskrivelse

dato/tid

Det er en dato-/tidsværdi eller en reference til en
celle, der indeholder en dato-/tidsværdi i et af de
formater, der understøttes af iWork. Hvis en dato-/
tidsværdi skrives i funktionen, skal den omgives
af anførselstegn. Du kan vælge kun at vise en
dato eller tid i en celle, men alle dato-/tidsværdier
indeholder både en dato og en tid.
Selvom datoer normalt kan indtastes direkte
som strenge (f.eks. “31/12/2010”), vil brugen
af DATO-funktionen sikre, at datoen fortolkes
ensartet, ligegyldigt hvilket datoformat der er
valgt i Systemindstillinger (søg efter “datoformat”
i vinduet Systemindstillinger).

varighed

En varighed er en tidslængde eller en reference
til en celle, der indeholder en tidslængde.
Varighedsværdier består af uger (u eller uger),
dage (d eller dage), timer (t eller timer), minutter
(m eller minutter), sekunder (s eller sekunder)
og millisekunder (ms eller millisekunder). En
varighedsværdi kan indtastes i et af to formater.
Det første format består af et tal efterfulgt af en
tidsperiode (f.eks. t for timer), evt. efterfulgt af et
mellemrum og gentages for andre tidsperioder.
Du kan enten bruge forkortelsen til angivelse
af perioden, f.eks. “t”, eller det fulde navn, f.eks.
“timer”. For eksempel repræsenterer 12t 5d 3m
en varighed på 12 timer, 5 dage og 3 minutter.
Tidsperioder behøver ikke at indtastes i
rækkefølge, og mellemrum er ikke nødvendige.
5d 5t er det samme som 5t5d. Hvis strengen
skrives direkte ind i en formel, skal den omgives
af anførselstegn som i “12t 5d 3m”.
En varighed kan også indtastes som en række
tal adskilt af kolonner. Hvis dette format bruges,
skal sekundargumentet inkluderes og slutte med
en decimal efterfulgt af antallet af millisekunder,
som kan være 0, så varighesværdien ikke
forveksles med en dato-/tidsværdi. For eksempel
vil 12.15.30,0 repræsentere en varighed på 12
timer, 15 minutter og 30 sekunder, hvorimod
12.15.30 vil repræsentere klokkeslættet 12.15.30.
5:00.0 vil repræsentere en varighed på nøjagtig
5 minutter. Hvis strengen tastes direkte ind i en
funktion, skal den være omgivet af anførselstegn
som i “12.15.30,0” eller “5.00,0”. Hvis cellen er
formateret med et specielt varighedsformat,
anvendes varighedsenhederne i forhold til dette
format, og det er ikke nødvendigt at angive
millisekunderne.

Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork

Værditype

Beskrivelse

liste

En liste er en semikolonadskilt sekvens af andre
værdier. F.eks. =VÆLG(3; “1.”; “anden”; 7; “sidste”).
I nogle tilfælde er listen omsluttet af endnu et
sæt parenteser. For eksempel =OMRÅDER((B1:B5;
C10:C12)).

modal

En modal værdi er en enkelt værdi, ofte et tal,
der repræsenterer en bestemt hyppighed for
et modalt argument. “Modalt argument” er
defineret i “Syntakselementer og udtryk brugt i
funktionsdefinitioner” på side 32.

tal

En talværdi er et tal, et numerisk udtryk eller en
reference til en celle, der indeholder et numerisk
udtryk. Hvis de acceptable værdier af et tal er
begrænsede (tallet skal f.eks. være større end 0),
inkluderes det i argumentbeskrivelsen.

udsnitsværdi

En udsnitsværdi er en reference til et enkelt
udsnit af celler (kan være en enkelt celle). En
udsnitsværdi har en yderligere attribut, der
definerer den type værdier, den skal indeholde.
Den vil være inkluderet i argumentbeskrivelsen.

Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork

Værditype

Beskrivelse

reference

Det er en reference til en enkelt celle eller et
udsnit af celler. Hvis udsnittet består af mere end
en celle, adskiles start- og slutcellen af et enkelt
kolon. For eksempel =TÆL(A3:D7)
Medmindre cellenavnet er entydigt i alle taballer,
skal referencen indeholde navnet på tabellen,
hvis referencen peger på en celle i en anden
tabel. For eksempel =Tabel 2::B2. Bemærk, at
tabelnavnet og cellereferencen er adskilt af et
dobbelt kolon (::).
Hvis tabellen er på et andet ark, skal navnet på
arket også inkluderes, medmindre cellenavnet
er entydigt inden for alle arkene. For eksempel
=SUM(Ark 2::Tabel 1::C2:G2). Navnet på arket,
navnet på tabellen og cellereferencen adskilles af
dobbelte kolonner.
Nogle funktioner, der accepterer udsnit, kan
arbejde med udsnit, der strækker sig over flere
tabeller. Antag, at du har et åbent arkiv med et
ark, der indeholder tre tabeller (Tabel 1, Tabel 2,
Tabel 3). Antag desuden, at celle C2 i hver tabel
indeholder tallet 1. Den formel, der strækker sig
over flere tabeller, =SUM(Tabel 1:Tabel 2 :: C2),
vil summere celle C2 i alle tabeller mellem Tabel
1 og Tabel 2. Så resultatet vil blive 2. Hvis du
trækker Tabel 3, så den vises mellem Tabel 1 og
Tabel 2 i oversigten, vil funktionen returnere 2,
fordi den nu summerer celle C2 i alle tre tabeller
(Tabel 3 findes mellem Tabel 1 og Tabel 2).

streng

En streng er 0 eller flere tegn eller en reference
til en celle, der indeholder et eller flere tegn.
Tegnene kan bestå af alle typer tegn, der kan
udskrives, inkl. tal. Hvis en tegnværdi skrives
i formlen, skal den omgives af anførselstegn.
Hvis strengværdien på en eller anden måde er
begrænset (strengen skal f.eks. repræsentere en
dato), er det inkluderet i argumentbeskrivelsen.

Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork

Oversigt over funktionskategorier

Der er flere kategorier af funktioner. Nogle funktioner udfører f.eks. beregninger på
dato-/tidsværdier, logiske funktioner giver et boolesk resultat (SAND eller FALSK), og
andre funktioner udfører finansielle beregninger. Hver af disse kategorier af funktioner
diskuteres i et separat kapitel.
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Oversigt over trigonometriske funktioner” på side 318

Indsætte fra eksempler i hjælpen

Mange af eksemplerne i hjælpen kan kopieres og sættes direkte ind i en tabel eller på
et tomt lærred i Numbers. Der er to grupper eksempler, der kan kopieres fra hjælpen
og indsættes i en tabel. De første er individuelle eksempler, der findes i hjælpen. Alle
sådanne eksempler starter med et lighedstegn (=). I hjælpen til funktionen TIME er der
to af disse eksempler.

Hvis du vil bruge et af disse eksempler, skal du vælge den tekst, der starter med
lighedstegnet, og vælge hele resten af eksemplet.

Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork

Når teksten er fremhævet, kan du kopiere den og derefter indsætte den i alle celler i
en tabel. I stedet for at kopiere og indsætte kan du trække det valgte fra eksemplet og
anbringe det i en vilkårlig celle i en tabel.
Den anden type eksempel, der kan kopieres, er eksempeltabeller inkluderet i hjælpen.
F.eks. eksempeltabellen i hjælpen til PÅLØBRENTE.

Hvis du vil bruge en eksempeltabel, skal du vælge alle cellerne i eksempeltabellen, inkl.
den første række.

Når teksten er fremhævet, kan du kopiere den og indsætte den i alle celler i en tabel
eller på et tomt lærred på et Numbers-ark. Du kan ikke bruge træk og anbring i denne
type eksempel.

Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork

Dato- og tidsfunktioner

Med dato- og tidsfunktionerne kan du arbejde med datoer
og tider for at løse problemer som at finde antallet af
arbejdsdage mellem to datoer eller navnet på den dag
i ugen, som en dato vil falde på.
Oversigt over dato- og tidsfunktioner

iWork indeholder disse dato- og tidsfunktioner til brug med tabeller.

Funktion

Beskrivelse

“DATO” (side 42)

“DATOFORSKEL” (side 43)

Funktionen DATOFORSKEL returnerer antallet af
dage, måneder eller år mellem to datoer.

“DATOVÆRDI” (side 44)

Funktionen DATOVÆRDI konverterer en
datotekststreng og returnerer en dato-/
tidsværdi. Denne funktion medfølger af
hensyn til kompatibiliteten med andre
regnearksprogrammer.

“DAG” (side 45)

Funktionen DAG returnerer dagen i måneden for
en given dato-/tidsværdi.

“NAVNPÅDAG” (side 46)

Funktionen NAVNPÅDAG returnerer navnet på
dagen i ugen fra en dato-/tidsværdi eller et tal.
Dag 1 er søndag.

“DAGE360” (side 46)

Funktionen DAGE360 returnerer antallet af dage
mellem to dage baseret på tolv måneder på 30
dage og et år på 360 dage.

Funktion

Beskrivelse

“EDATO” (side 47)

Funktionen EDATO returnerer en dato, der er et
antal måneder før eller efter en given dato.

“SLUT.PÅ.MÅNED” (side 48)

Funktionen SLUT.PÅ.MÅNED returnerer en
dato, der er den sidste dag i måneden et antal
måneder før eller efter en given dato.

“TIME” (side 49)

Funktionen TIME returnerer timen for en given
dato-/tidsværdi.

“MINUT” (side 49)

Funktionen MINUT returnerer minutterne for en
given dato-/tidsværdi.

“MÅNED” (side 50)

Funktionen MÅNED returnerer måneden for en
given dato-/tidsværdi.

“NAVNPÅMÅNED” (side 51)

Funktionen NAVNPÅMÅNED returnerer navnet på
måneden ud fra et tal. Måned 1 er januar.

“ANTAL.ARBEJDSDAGE” (side 51)

Funktionen ANTAL.ARBEJDSDAGE returnerer
antallet af arbejdsdage mellem to datoer.
Arbejdsdage udelader lørdage og søndage og
evt. andre anførte datoer.

“NU” (side 52)

Funktionen NU returnerer den aktuelle dato-/
tidsværdi fra systemets ur.

“SEKUND” (side 53)

Funktionen SEKUND returnerer sekunderne for en
given dato-/tidsværdi.

“TID” (side 53)

Funktionen TID konverterer separate værdier
for timer, minutter og sekunder til en dato-/
tidsværdi.

“TIDSVÆRDI” (side 54)

Funktionen TIDSVÆRDI returnerer tiden som en
decimalbrøk af en 24-timers dag fra en given
dato-/tidsværdi eller fra en tekststreng.

“IDAG” (side 55)

Funktionen IDAG returnerer den aktuelle
systemdato. Tidspunktet er sat til 12.00.

“UGEDAG” (side 55)

Funktionen UGEDAG returnerer et tal, som er
dagen i ugen for en given dato.

“UGE.NR” (side 56)

Funktionen UGE.NR returnerer tallet på ugen i
året for en given dato.

“ARBEJDSDAG” (side 57)

Funktionen ARBEJDSDAG returnerer den dato,
som er et givent antal arbejdsdage før eller efter
en given dato. Arbejdsdage udelader lørdage
og søndage og evt. andre datoer, der specifikt er
udeladt.

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Funktion

Beskrivelse

“ÅR” (side 58)

Funktionen ÅR returnerer året for en given dato-/
tidsværdi.

“ÅR.BRØK” (side 59)

Funktionen ÅR.BRØK finder den brøkdel af et år,
som er repræsenteret af antallet af hele dage
mellem to datoer.

DATO

Funktionen DATO kombinerer separate værdier for år, måned og dag og returnerer
en dato-/tidsværdi. Selvom datoer normalt kan indtastes direkte som strenge (f.eks.
“31/12/2010”), vil brugen af DATO-funktionen sikre, at datoen fortolkes ensartet,
ligegyldigt hvilket datoformat der er valgt i Systemindstillinger (søg efter “datoformat i
vinduet Systemindstillinger).
DATO(år; måned; dag)
ÂÂ år: Det år, der skal inkluderes i den returnerede værdi. år er en talværdi. Værdien
konverteres ikke. Hvis du anfører 10, bruges året 10, ikke året 1910 eller 2010.
ÂÂ måned: Den måned, der skal inkluderes i den returnerede værdi. måned er et tal og

skal være i udsnittet 1 til 12.
ÂÂ dag: Den dag, der skal inkluderes i den returnerede værdi. dag er et tal og skal være

i udsnittet 1 til antallet af dage i måned.
Eksempler
Hvis A1 indeholder 2014, indeholder A2 11 og A3 10:
=DATO(A1; A2; A3) returnerer 10. nov 2014, som vises i henhold til cellens aktuelle format.
=DATO(A1; A3; A2) returnerer 11. okt 2014.
=DATO(2012; 2; 14) returnerer 14. feb 2012.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BEREGNVARIGHED” på side 65
“TID” på side 53
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

DATOFORSKEL

Funktionen DATOFORSKEL returnerer antallet af dage, måneder eller år mellem to
datoer.
DATOFORSKEL(start-dato; slut-dato; bereg-metode)
ÂÂ start-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.
ÂÂ slut-dato: Slutdatoen. slut-dato er en dato-/tidsværdi.
ÂÂ bereg-metode: Anfører, hvordan tidsforskellen skal udtrykkes, og hvordan datoer i

forskellige år eller måneder skal håndteres.
“D”: Tæl antallet af dage mellem start- og slutdatoerne.
“M”: Tæl antallet af måneder mellem start- og slutdatoerne.
“Å”: Tæl antallet af år mellem start- og slutdatoerne.
“MD”: Tæl antallet af dage mellem start- og slutdatoerne, og ignorer måneder og
år. Måneden i slut-dato antages at være måneden i start-dato. Hvis startdagen er
efter slutdagen, starter optællingen fra slutdagen, som om den var i den foregående
måned. Året i slut-dato bruges til at søge efter skudår.
“ÅM”: Tæl antallet af hele måneder mellem start- og slutdatoer, og ignorer året.
Hvis startmåneden/-dagen er før slutmåneden/-dagen, behandles datoerne, som
om de var i det samme år. Hvis startmåneden/-dagen er efter slutmåneden/-dagen,
behandles datoerne, som om de var i år, der følger efter hinanden.
“ÅD”: Tæl antallet af hele dage mellem start- og slutdatoer, og ignorer året. Hvis
startmåneden/-dagen er før slutmåneden/-dagen, behandles datoerne, som om
de var i det samme år. Hvis startmåneden/-dagen er efter slutmåneden/-dagen,
behandles datoerne, som om de var i år, der følger efter hinanden.
Eksempler
Hvis A1 indeholder dato-/tidsværdien 6/4/88, og A2 indeholder dato-/tidsværdien 30/10/06:
=DATOFORSKEL(A1; A2; “D”) returnerer 6781, antallet af dage mellem 6. april 1988 og 30. oktober
2006.
=DATOFORSKEL(A1; A2; “M”) returnerer 222, antallet af hele måneder mellem 6. april 1988 og 30.
oktober 2006.
=DATOFORSKEL(A1; A2; “Å”) returnerer 18, antallet af hele år mellem 6. april 1988 og 30. oktober 2006.
=DATOFORSKEL(A1; A2; “MD”) returnerer 24, antallet af dage mellem den sjette dag i en måned og
den trettende dag i den samme måned.
=DATOFORSKEL(A1; A2; “ÅM”) returnerer 6, antallet af måneder mellem april og den følgende oktober
i et tilfældigt år.
=DATOFORSKEL(A1; A2; “ÅD”) returnerer 207, antallet af dage mellem 6. april og den følgende 30.
oktober i et tilfældigt år.
=DATOFORSKEL(”06/04/1988”; NU(); “Å”) & “ år, “ & DATOFORSKEL(”06/04/1988”; NU(); “ÅM”) & “
måneder og “ & DATOFORSKEL(”06/04/1988”; NU(); “MD”) & “ dage” returnerer den aktuelle alder
på en person, der er født den 6. april 1988.

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DAGE360” på side 46
“ANTAL.ARBEJDSDAGE” på side 51
“NU” på side 52
“ÅR.BRØK” på side 59
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

DATOVÆRDI

Funktionen DATOVÆRDI konverterer en datotekststreng og returnerer en dato-/
tidsværdi. Denne funktion medfølger af hensyn til kompatibiliteten med andre
regnearksprogrammer.
DATOVÆRDI(dato-tekst)
ÂÂ dato-tekst: Den datostreng, der skal konverteres. dato-tekst er en strengværdi. Det
skal være en dato anført i anførselstegn eller en dato-/tidsværdi. Hvis dato-tekst ikke
er en gyldig dato, returneres en fejl.
Eksempler
Hvis celle B1 indeholder dato-/tidsværdien 2. august 1979 06.30.00, og celle C1 indeholder strengen
16/10/2008:
=DATEVÆRDI(B1) returnerer 2. august 1979 og opfattes som en datoværdi, hvis der henvises til den
i andre formler. Den returnerede værdi formateres i henhold til det aktuelle celleformat. En celle
formateret som Automatisk bruger det datoformat, der er valgt i Systemindstillinger (søg efter
“datoformat” i vinduet Systemindstillinger).
=DATOVÆRDI(C1) returnerer 16. okt 2008.
=DATOVÆRDI(“29/12/1974”) returnerer 29. dec 1979.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DATO” på side 42
“TID” på side 53

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

DAG

Funktionen DAG returnerer dagen i måneden for en given dato-/tidsværdi.
DAG(dato)
ÂÂ dato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen
ignoreres af denne funktion.
Eksempler
=DAG(”6/4/88 23.59.22”) returnerer 6.
=DAG(“12/5/2009”) returnerer 12.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“NAVNPÅDAG” på side 46
“TIME” på side 49
“MINUT” på side 49
“MÅNED” på side 50
“SEKUND” på side 53
“ÅR” på side 58
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

NAVNPÅDAG

Funktionen NAVNPÅDAG returnerer navnet på dagen i ugen fra en dato-/tidsværdi
eller et tal. Dag 1 er søndag.
NAVNPÅDAG(dag-tal)
ÂÂ dag-tal: Den ønskede dag i ugen. dag-tal er en dato-/tidsværdi eller talværdi i
udsnittet 1 til 7. Hvis dag-tal indeholder et decimalelement, ignoreres det.
Eksempler
Hvis B1 indeholder dato-/tidsværdien 2. august 1979 06.30.00, C1 indeholder strengen 16/10/2008, og
D1 indeholder 6:
=NAVNPÅDAG(B1) returnerer torsdag.
=NAVNPÅDAG(C1) returnerer torsdag.
=NAVNPÅDAG(D1) returnerer fredag.
=NAVNPÅDAG(29/12/1974) returnerer søndag.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DAG” på side 45
“NAVNPÅMÅNED” på side 51
“UGEDAG” på side 55
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

DAGE360

Funktionen DAGE360 returnerer antallet af dage mellem to dage baseret på tolv
måneder på 30 dage og et år på 360 dage.
DAGE360(start-dato; slut-dato; brug-euro-metode)
ÂÂ start-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.
ÂÂ slut-dato: Slutdatoen. slut-dato er en dato-/tidsværdi.
ÂÂ brug-euro-metode: En valgfri værdi, der anfører, om NASD- eller den europæiske

metode skal bruges til datoer, der falder på den 31. i en måned.

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

NASD-metode (0, FALSK eller udeladt): Brug NASD-metoden til datoer, der falder
på den 31. i en måned.
EURO-metode (1 eller SAND): Brug den europæiske metode til datoer, der falder på
den 31. i en måned.
Eksempler
=DAGE360(”20/12/2008”; ”31/3/2009”) returnerer 101d.
=DAGE360(”27/2/2008”; ”31/3/2009”;0) returnerer 394d.
=DAGE360(”27/2/2008”; ”31/3/2009”;1) returnerer 393d, fordi den europæiske beregningsmetode
bruges.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DATOFORSKEL” på side 43
“ANTAL.ARBEJDSDAGE” på side 51
“ÅR.BRØK” på side 59
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

EDATO

Funktionen EDATO returnerer en dato, der er et antal måneder før eller efter en
given dato.
EDATO(start-dato; måned-forskydning)
ÂÂ start-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.
ÂÂ måned-forskydning: Antallet af måneder før eller efter startdatoen. måned-

forskydning er en talværdi. En negativ måned-forskydning bruges til at angive et
antal måneder før startdatoen, og en positiv måned-forskydning bruges til at angive
et antal måneder efter startdatoen.
Eksempler
=EDATO(”15/1/2000”; 1) returnerer 15/2/2000, datoen en måned senere.
=EDATO(”15/1/2000”; -24) returnerer 15/1/1998, datoen 24 måneder tidligere.

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“SLUT.PÅ.MÅNED” på side 48
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

SLUT.PÅ.MÅNED

Funktionen SLUT.PÅ.MÅNED returnerer en dato, der er den sidste dag i måneden et
antal måneder før eller efter en given dato.
SLUT.PÅ.MÅNED(start-dato; måned-forskydning)
ÂÂ start-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.
ÂÂ måned-forskydning: Antallet af måneder før eller efter startdatoen. måned-

forskydning er en talværdi. En negativ måned-forskydning bruges til at angive et
antal måneder før startdatoen, og en positiv måned-forskydning bruges til at angive
et antal måneder efter startdatoen.
Eksempler
=SLUT.PÅ.MÅNED(”15/5/2010”; 5) returnerer 31. okt 2010, den sidste dag i måneden fem måneder efter
maj 2010.
=SLUT.PÅ.MÅNED(”15/5/2010”; -5) returnerer 31. dec 2009, den sidste dag i måneden fem måneder før
maj 2010.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“EDATO” på side 47
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

TIME

Funktionen TIME returnerer timen for en given dato-/tidsværdi.
TIME(tid)
ÂÂ tid: Den tid, funktionen skal bruge. tid er en dato-/tidsværdi. Datodelen ignoreres af
denne funktion.
Noter om brug
ÂÂ Den returnerede time er i 24-timers format.
Eksempler
=TIME(NU()) returnerer den aktuelle time på dagen.
=TIME(”6/4/88 11.59.22”) returnerer 11.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DAG” på side 45
“MINUT” på side 49
“MÅNED” på side 50
“SEKUND” på side 53
“ÅR” på side 58
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MINUT

Funktionen MINUT returnerer minutterne for en given dato-/tidsværdi.
MINUT(tid)
ÂÂ tid: Den tid, funktionen skal bruge. tid er en dato-/tidsværdi. Datodelen ignoreres af
denne funktion.
Eksempel
=MINUT(”6/4/88 11.59.22”) returnerer 59.

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DAG” på side 45
“TIME” på side 49
“MÅNED” på side 50
“SEKUND” på side 53
“ÅR” på side 58
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MÅNED

Funktionen MÅNED returnerer måneden for en given dato-/tidsværdi.
MÅNED(dato)
ÂÂ dato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen
ignoreres af denne funktion.
Eksempel
=MÅNED(”6. april 1988 11.59.22”) returnerer 4.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DAG” på side 45
“TIME” på side 49
“MINUT” på side 49
“NAVNPÅMÅNED” på side 51
“SEKUND” på side 53
“ÅR” på side 58
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
50

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

NAVNPÅMÅNED

Funktionen NAVNPÅMÅNED returnerer navnet på måneden ud fra et tal. Måned
1 er januar.
NAVNPÅMÅNED(måned-tal)
ÂÂ måned-tal: Den ønskede måned. måned-tal er en talværdi og skal være i udsnittet 1
til 12. Hvis måned-tal indeholder et decimalelement, ignoreres det.
Eksempler
=NAVNPÅMÅNED(9) returnerer september.
=NAVNPÅMÅNED(6) returnerer juni.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“NAVNPÅDAG” på side 46
“MÅNED” på side 50
“UGEDAG” på side 55
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ANTAL.ARBEJDSDAGE

Funktionen ANTAL.ARBEJDSDAGE returnerer antallet af arbejdsdage mellem to datoer.
Arbejdsdage udelader lørdage og søndage og evt. andre anførte datoer.
ANTAL.ARBEJDSDAGE(start-dato; slut-dato; udelad-datoer)
ÂÂ start-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.
ÂÂ slut-dato: Slutdatoen. slut-dato er en dato-/tidsværdi.
Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

ÂÂ udelad-datoer: En valgfri samling datoer, der skal udelades fra optællingen. udelad-

datoer er en samling indeholdende dato-/tidsværdier.
Eksempel
=ANTAL.ARBEJDSDAGE(”01/11/2009”; ”30/11/2009”; {”11/11/2009”;”26/11/2009”}) returnerer 19d, antallet
af arbejdsdage i november 2009, ekskl. lørdage og søndage og to fridage, der specifikt er udeladt.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DATOFORSKEL” på side 43
“DAGE360” på side 46
“ARBEJDSDAG” på side 57
“ÅR.BRØK” på side 59
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Funktionen NU returnerer den aktuelle dato-/tidsværdi fra systemets ur.
NU()
Noter om brug
ÂÂ Funktionen NU har ingen argumenter. Men du skal inkludere parenteserne: =NU().
Eksempel
=NU() returnerer 4. oktober 2008 10.47, hvis dit arkiv er opdateret den 4. oktober 2008 kl. 10.47.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“IDAG” på side 55
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

SEKUND

Funktionen SEKUND returnerer sekunderne for en given dato-/tidsværdi.
SEKUND(tid)
ÂÂ tid: Den tid, funktionen skal bruge. tid er en dato-/tidsværdi. Datodelen ignoreres
af denne funktion.
Eksempel
=SEKUND(”6/4/88 11.59.22”) returnerer 22.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DAG” på side 45
“TIME” på side 49
“MINUT” på side 49
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

TID

Funktionen TID konverterer separate værdier for timer, minutter og sekunder til en
dato-/tidsværdi.
TID(timer; minutter; sekunder)
ÂÂ timer: Det antal timer, der skal inkluderes i den returnerede værdi. timer er en
talværdi. Hvis timer indeholder et decimalelement, ignoreres det.
ÂÂ minutter: Antallet af minutter, der skal inkluderes i den returnerede værdi. minutter

er en talværdi. Hvis minutter indeholder et decimalelement, ignoreres det.

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

ÂÂ sekunder: Det antal sekunder, der skal inkluderes i den returnerede værdi. sekunder

er en talværdi. Hvis sekunder indeholder et decimalelement, ignoreres det.
Noter om brug
ÂÂ Du kan anføre time-, minut- og sekundværdier større end hhv. 24, 60 og 60. Hvis
timerne, minutterne og sekunder lagt sammen giver mere end 24 timer, trækkes 24
timer fra flere gange, indtil værdien er mindre end 24 timer.
Eksempler
=TID(12; 0; 0) returnerer 24.00.
=TID(16; 45; 30) returnerer 16.45.
=TID(0; 900; 0) returnerer 15.00.
=TID(60; 0; 0) returnerer 24.00.
=TID(4,25; 0; 0) returnerer 04.00.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DATO” på side 42
“DATOVÆRDI” på side 44
“BEREGNVARIGHED” på side 65
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

TIDSVÆRDI

Funktionen TIDSVÆRDI returnerer tiden som en decimalbrøk af en 24-timers dag fra en
given dato-/tidsværdi eller fra en tekststreng.
TIDSVÆRDI(tid)
ÂÂ tid: Den tid, funktionen skal bruge. tid er en dato-/tidsværdi. Datodelen ignoreres af
denne funktion.
Eksempler
=TIDSVÆRDI(”6/4/88 12.00”) returnerer 0,5 (middag repræsenterer en halvdel af dagen).
=TIDSVÆRDI(”12.00.59”) returnerer 0,5007 (afrundet til fire decimaler).
=TIDSVÆRDI(”21.00”) returnerer 0,875 (21 timer divideret med 24).

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

IDAG

Funktionen IDAG returnerer den aktuelle systemdato. Tidspunktet er sat til 12.00.
IDAG()
Noter om brug
ÂÂ Funktionen IDAG har ingen argumenter. Men du skal inkludere parenteserne:
=IDAG().
ÂÂ Den viste dato opdateres, hver gang du åbner eller ændrer dit arkiv.
ÂÂ Du kan bruge funktionen NU til at hente den aktuelle dato og tid og til at formatere

cellen til at vise begge.
Eksempel
=IDAG() returnerer 6. apr 2008, hvis den beregnes 6. april 2008.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“NU” på side 52
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

UGEDAG

Funktionen UGEDAG returnerer et tal, som er dagen i ugen for en given dato.

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

UGEDAG(dato; første-dag)
ÂÂ dato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen
ignoreres af denne funktion.
ÂÂ første-dag: En valgfri værdi, der angiver, hvordan dage skal nummereres.

Søndag er 1 (1 eller udeladt): Søndag er den første dag (dag 1) i ugen og
lørdag er dag 7.
Mandag er 1 (2): Mandag er den første dag (dag 1) i ugen, og søndag er dag 7.
Mandag er 0 (3): Mandag er den første dag (dag 0) i ugen, og søndag er dag 6.
Eksempler
=UGEDAG(”6. apr 1988”; 1) returnerer 4 (onsdag, den fjerde dag, hvis du tæller søndag som dag 1).
=UGEDAG(”6. apr 1988”) returnerer den samme værdi som i det foregående eksempel
(nummereringsskema 1 bruges, hvis der ikke anføres noget tal-skema-argument).
=UGEDAG(”6. apr 1988”; 2) returnerer 3 (onsdag, den tredje dag, hvis du tæller mandag som dag 1).
=UGEDAG(”6. apr 1988”; 3) returnerer 2 (onsdag, dag nummer 2, hvis du tæller mandag som dag 0).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“NAVNPÅDAG” på side 46
“NAVNPÅMÅNED” på side 51
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

UGE.NR

Funktionen UGE.NR returnerer tallet på ugen i året for en given dato.
UGE.NR(dato; første-dag)
ÂÂ dato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen
ignoreres af denne funktion.
ÂÂ første-dag: En valgfri værdi, der anfører, om uger skal starte på en søndag eller

mandag.
Søndag er 1 (1 eller udeladt): Søndag er den første dag (dag 1) i ugen og lørdag er
dag 7.
Mandag er 1 (2): Mandag er den første dag (dag 1) i ugen, og søndag er dag 7.
56

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Eksempel
=UGE.NR(”12/7/2009”; 1) returnerer 29.
=UGE.NR(”12/7/2009”; 2) returnerer 28.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DAG” på side 45
“TIME” på side 49
“MINUT” på side 49
“MÅNED” på side 50
“SEKUND” på side 53
“ÅR” på side 58
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ARBEJDSDAG

Funktionen ARBEJDSDAG returnerer den dato, som er et givent antal arbejdsdage før
eller efter en given dato. Arbejdsdage udelader lørdage og søndage og evt. andre
datoer, der specifikt er udeladt.
ARBEJDSDAG(dato; arbejde-dage; udelad-datoer)
ÂÂ dato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen
ignoreres af denne funktion.
ÂÂ arbejde-dage: Antallet af arbejdsdage før eller efter den givne dato. arbejde-dage er

en talværdi. Den er positiv, hvis den ønskede dato er efter dato, og negativ, hvis den
ønskede dato er før dato.
ÂÂ udelad-datoer: En valgfri samling datoer, der skal udelades fra optællingen. udelad-

datoer er en samling indeholdende dato-/tidsværdier.
Eksempel
=ARBEJDSDAG(”01/11/2009”; 20; {”11/11/2009”;”26/11/2009”}) returnerer 1. dec 2009, arbejdsdagen 20
dage efter 01/11/2009, ekskl. weekenddage og de to fridage, som specifikt er udeladt.

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ANTAL.ARBEJDSDAGE” på side 51
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ÅR

Funktionen ÅR returnerer året for en given dato-/tidsværdi.
ÅR(dato)
ÂÂ dato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen
ignoreres af denne funktion.
Eksempler
=ÅR(”6. april 2008”) returnerer 2008.
=ÅR(NU()) returnerer 2009, hvis den bruges 4. juni 2009.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DAG” på side 45
“TIME” på side 49
“MINUT” på side 49
“MÅNED” på side 50
“SEKUND” på side 53
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

ÅR.BRØK

Funktionen ÅR.BRØK finder den brøkdel af et år, som er repræsenteret af antallet af
hele dage mellem to datoer.
ÅR.BRØK(start-dato; slut-dato;dage-basis)
ÂÂ start-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.
ÂÂ slut-dato: Slutdatoen. slut-dato er en dato-/tidsværdi.
ÂÂ dage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DATOFORSKEL” på side 43
“DAGE360” på side 46
“ANTAL.ARBEJDSDAGE” på side 51
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Varighedsfunktioner

Varighedsfunktionerne hjælper dig med at arbejde med
tidsperioder (varigheder) ved at konvertere mellem
forskellige tidsperioder, f.eks. timer, dage og uger.
Oversigt over varighedsfunktioner

iWork har disse varighedsfunktioner til brug med tabeller.

Funktion

Beskrivelse

“VARTILDAGE” (side 61)

Funktionen VARTILDAGE konverterer en
varighedsværdi til et antal dage.

“VARTILTIMER” (side 61)

Funktionen VARTILTIMER konverterer en
varighedsværdi til et antal timer.

“VARTILMILLISEKUNDER” (side 62)

Funktionen VARTILMILLISEKUNDER konverterer
en varighedsværdi til et antal millisekunder.

“VARTILMINUTTER” (side 63)

Funktionen VARTILMINUTTER konverterer en
varighedsværdi til et antal minutter.

“VARTILSEKUNDER” (side 63)

Funktionen VARTILSEKUNDER konverterer en
varighedsværdi til et antal sekunder.

“VARTILUGER” (side 64)

Funktionen VARTILUGER konverterer en
varighedsværdi til et antal uger.

“BEREGNVARIGHED” (side 65)

Funktionen BEREGNVARIGHED kombinerer
separate værdier for uger, dage, timer, minutter,
sekunder og millisekunder og returnerer en
varighedsværdi.

“FINDVARIGHED” (side 66)

VARTILDAGE

Funktionen VARTILDAGE konverterer en varighedsværdi til et antal dage.
VARTILDAGE(varighed)
ÂÂ varighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.
Eksempler
=VARTILDAGE(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 17,09027784.
=VARTILDAGE(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 70,5417302.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“VARTILTIMER” på side 61
“VARTILMILLISEKUNDER” på side 62
“VARTILMINUTTER” på side 63
“VARTILSEKUNDER” på side 63
“VARTILUGER” på side 64
“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VARTILTIMER

Funktionen VARTILTIMER konverterer en varighedsværdi til et antal timer.
VARTILTIMER(varighed)
ÂÂ varighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.
Eksempler
=VARTILTIMER(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 410,1666681.
=VARTILTIMER(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 1693,001528.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“VARTILDAGE” på side 61
Kapitel 4 Varighedsfunktioner

“VARTILMILLISEKUNDER” på side 62
“VARTILMINUTTER” på side 63
“VARTILSEKUNDER” på side 63
“VARTILUGER” på side 64
“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VARTILMILLISEKUNDER

Funktionen VARTILMILLISEKUNDER konverterer en varighedsværdi til et antal
millisekunder.
VARTILMILLISEKUNDER(varighed)
ÂÂ varighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.
Eksempler
=VARTILMILLISEKUNDER(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 1476600005.
=VARTILMILLISEKUNDER(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 6094805500.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“VARTILDAGE” på side 61
“VARTILTIMER” på side 61
“VARTILMINUTTER” på side 63
“VARTILSEKUNDER” på side 63
“VARTILUGER” på side 64
“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
62

Kapitel 4 Varighedsfunktioner

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VARTILMINUTTER

Funktionen VARTILMINUTTER konverterer en varighedsværdi til et antal minutter.
VARTILMINUTTER(varighed)
ÂÂ varighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.
Eksempler
=VARTILMINUTTER(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 24610,0000833333.
=VARTILMINUTTER(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 101580,091666667.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“VARTILDAGE” på side 61
“VARTILTIMER” på side 61
“VARTILMILLISEKUNDER” på side 62
“VARTILSEKUNDER” på side 63
“VARTILUGER” på side 64
“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VARTILSEKUNDER

Funktionen VARTILSEKUNDER konverterer en varighedsværdi til et antal sekunder.
VARTILSEKUNDER(varighed)
ÂÂ varighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.
Eksempler
=VARTILSEKUNDER(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 1476600,005.
=VARTILSEKUNDER(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 6094805,5.

Kapitel 4 Varighedsfunktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“VARTILDAGE” på side 61
“VARTILTIMER” på side 61
“VARTILMILLISEKUNDER” på side 62
“VARTILMINUTTER” på side 63
“VARTILUGER” på side 64
“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VARTILUGER

Funktionen VARTILUGER konverterer en varighedsværdi til et antal uger.
VARTILUGER(varighed)
ÂÂ varighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.
Eksempler
=VARTILUGER(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 2,44146826223545.
=VARTILUGER(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 10,0773900462963.

Kapitel 4 Varighedsfunktioner

“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

BEREGNVARIGHED

Funktionen BEREGNVARIGHED kombinerer separate værdier for uger, dage, timer,
minutter, sekunder og millisekunder og returnerer en varighedsværdi.
BEREGNVARIGHED(uger; dage; timer; minutter; sekunder; millisekunder)
ÂÂ uger: En værdi, der repræsenterer antallet af uger. uger er en talværdi.
ÂÂ dage: En valgfri værdi, der repræsenterer antallet af dage. dage er en talværdi.
ÂÂ timer: En valgfri værdi, der repræsenterer antallet af timer. timer er en talværdi.
ÂÂ minutter: En valgfri værdi, der repræsenterer antallet af minutter. minutter er en

talværdi.
ÂÂ sekunder: En valgfri værdi, der repræsenterer antallet af sekunder. sekunder er en

talværdi.
ÂÂ millisekunder: En valgfri værdi, der repræsenterer antallet af millisekunder.

millisekunder er en talværdi.
Noter om brug
ÂÂ Et argument, der er 0, kan udelades, men kommaet skal inkluderes, hvis senere
værdier inkluderes. F.eks. vil =BEREGNVARIGHED(; ;12; 3) returnere en varighedsværdi
på 12t 3m (12 timer og 3 minutter).
ÂÂ Negative værdier er tilladt. F.eks. vil =BEREGNVARIGHED(0; 2; -24) returnere en

varighed på 1 dag (2 dage minus 24 timer).
Eksempler
=BEREGNVARIGHED(1) returnerer 1u (1 uge).
=BEREGNVARIGHED(1) returnerer 1t (1 time).
=BEREGNVARIGHED(1,5) returnerer 1u 3d 12t (1 uge, 3 dage, 12 timer eller 1,5 uge).
=BEREGNVARIGHED(3; 2; 7; 10; 15,3505) returnerer 3u 2d 7t 10m 15s 350ms (3 uger, 2 dage, 7 timer, 10
minutter, 15 sekunder, 350 millisekunder).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DATO” på side 42
“TID” på side 53
“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60

Kapitel 4 Varighedsfunktioner

“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

FINDVARIGHED

Funktionen FINDVARIGHED evaulerer en given værdi og returnerer enten antallet af
repræsenterede dage, hvis det er en varighedsværdi, eller den givne værdi. Denne
funktion medfølger af hensyn til kompatibiliteten med andre regnearksprogrammer.
FINDVARIGHED(en-værdi)
ÂÂ en-værdi: En værdi en-værdi kan indeholde alle værdityper.
Noter om brug
ÂÂ Hvis en-værdi er en varighedværdi, er resultatet det samme som med VARTILDAGE;
ellers returneres en-værdi.
ÂÂ Denne funktion kan indsættes automatisk, når et Numbers '08-dokument

opgraderes, eller når et Excel- eller AppleWorks-dokument importeres. Den fjernes
fra de kopier af arkivet, der arkiveres som et Numbers ‘08- eller Excel-dokument.
Eksempler
=FINDVARIGHED(”1u”) returnerer 7, der svarer til en uge i dage.
=FINDVARIGHED(12) returnerer 12; da det ikke var en varighedsværdi, returneres den.
=FINDVARIGHED(”abc”) returnerer “abc”.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 4 Varighedsfunktioner

Tekniske funktioner

De tekniske funktioner hjælper dig med at beregne
nogle almindelige tekniske værdier og konvertere
mellem forskellige grundtal.
Oversigt over tekniske funktioner

iWork har disse tekniske funktioner til brug med tabeller.
Funktion

Beskrivelse

“GRUNDTALTILTAL” (side 68)

Funktionen GRUNDTALTILTAL konverterer et tal
fra det anførte grundtal til et tal i titalssystemet.

“BESSELJ” (side 69)

Funktionen BESSELJ returnerer Besselheltalsfunktionen Jn(x).

“BESSELY” (side 70)

Funktionen BESSELY returnerer Besselheltalsfunktionen Yn(x).

“BIN.TIL.DEC” (side 71)

Funktionen BIN.TIL.DEC konverterer et binært tal
til det tilsvarende decimaltal.

“BIN.TIL.HEX” (side 71)

Funktionen BIN.TIL.HEX konverterer et binært tal
til det tilsvarende hexadecimale tal.

“BIN.TIL.OKT” (side 72)

Funktionen BIN.TIL.OKT konverterer et binært tal
til det tilsvarende oktale tal.

“KONVERTER” (side 73)

Funktionen KONVERTER konverterer et tal fra et
målesystem til dets tilsvarende værdi i et andet
målesystem.

“DEC.TIL.BIN” (side 78)

Funktionen DEC.TIL.BIN konverterer et decimaltal
til det tilsvarende binære tal.

“DEC.TIL.HEX” (side 79)

Funktionen DEC.TIL.HEX konverterer et decimaltal
til det tilsvarende hexadecimale tal.

Funktion

Beskrivelse

“DEC.TIL.OKT” (side 80)

Funktionen DEC.TIL.OKT konverterer et decimaltal
til det tilsvarende oktale tal.

“DELTA” (side 80)

Funktionen DELTA afgør, om to værdier er
nøjagtig ens.

“FEJLFUNK” (side 81)

Funktionen FEJLFUNK returnerer den fejlfunktion,
der er integreret mellem to værdier.

“FEJLFUNK.KOMP” (side 82)

Funktionen FEJLFUNK.KOMP returnerer den
komplementære funktion FEJLFUNK integreret
mellem en given lavere grænse og uendeligt.

“GETRIN” (side 82)

Funktionen GETRIN afgør, om en værdi er større
end eller nøjagtig lig med en anden værdi.

“HEX.TIL.BIN” (side 83)

Funktionen HEX.TIL.BIN konverterer et
hexadecimalt tal til det tilsvarende binære tal.

“HEX.TIL.DEC” (side 84)

Funktionen HEX.TIL.DEC konverterer et
hexadecimalt tal til det tilsvarende decimaltal.

“HEX.TIL.OKT” (side 85)

Funktionen HEX.TIL.OKT konverterer et
hexadecimalt tal til det tilsvarende oktale tal.

“TALTILGRUNDTAL” (side 86)

Funktionen TALTILGRUNDTAL konverterer et tal
fra titalssystemet til et tal i det anførte grundtal.

“OKT.TIL.BIN” (side 87)

Funktionen OKT.TIL.BIN konverterer et oktalt tal til
det tilsvarende binære tal.

“OCT.TIL.DEC” (side 88)

Funktionen OKT.TIL.DEC konverterer et oktalt tal
til det tilsvarende decimaltal.

“OKT.TIL.HEX” (side 88)

Funktionen OKT.TIL.HEX konverterer et oktalt tal
til det tilsvarende hexadecimale tal.

GRUNDTALTILTAL

Funktionen GRUNDTALTILTAL konverterer et tal i det anførte grundtal til et
tal i titalssystemet.
GRUNDTALTILTAL(konverter-streng; grundtal)
ÂÂ konverter-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres.
konverter-streng er en strengværdi. Det må kun indeholde tal og bogstaver, der
anvendes i det grundtal, som tallet konverteres til.
ÂÂ grundtal: Grundtalllet for det tal, der skal konverteres. grundtal er en talværdi

og skal være i udsnittet 1 til 36.

Kapitel 5 Tekniske funktioner

Noter om brug
ÂÂ Denne funktion returnerer en talværdi og kan bruges korrekt i en formel, der
indeholder andre talværdier. Nogle andre regnearksprogrammer returnerer
en strengværdi.
Eksempler
=GRUNDTALTILTAL(”3f”; 16) returnerer 63.
=GRUNDTALTILTAL(1000100; 2) returnerer 68.
=GRUNDTALTILTAL(”7279”; 8) returnerer en fejl, fordi tallet “9” ikke er gyldigt i ottetalssystemet.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BIN.TIL.DEC” på side 71
“HEX.TIL.DEC” på side 84
“TALTILGRUNDTAL” på side 86
“OCT.TIL.DEC” på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

BESSELJ

Funktionen BESSELJ returnerer Bessel-heltalsfunktionen Jn(x).
BESSELJ(en-x-værdi; n-værdi)
ÂÂ en-x-værdi: Den x-værdi, hvormed du vil evaluere funktionen. en-x-værdi er en
talværdi.
ÂÂ n-værdi: Funktionens orden. n-værdi er en talværdi og skal være større end eller

lig med 0. Hvis n-værdi indeholder et decimalelement, ignoreres det.
Eksempler
=BESSELJ(25; 3) returnerer 0,108343081061509.
=BESSELJ(25; 3,9) returnerer også 0,108343081061509, fordi alle decimalelementer i n-værdi ignoreres.
=BESSELJ(-25; 3) returnerer -0,108343081061509.

Kapitel 5 Tekniske funktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BESSELY” på side 70
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

BESSELY

Funktionen BESSELY returnerer Bessel-heltalsfunktionen Yn(x).
BESSELY(pos-x-værdi; n-værdi)
ÂÂ pos-x-værdi: Den positive x-værdi, som funktionen skal evalueres ud fra. pos-x-værdi
er en talværdi og skal være større end 0.
ÂÂ n-værdi: Funktionens orden. n-værdi er en talværdi og skal være større end eller lig

med 0. Hvis n-værdi indeholder et decimalelement, ignoreres det.
Noter om brug
ÂÂ Denne form for Bessel-funktion kaldes også Neumann-funktionen.
Eksempler
=BESSELY(25; 3) returnerer 0,117924850396893.
=BESSELY(25; 3,9) returnerer også 0,117924850396893, fordi alle decimalelementer i n-værdi ignoreres.
=BESSELY(-25; 3) returnerer en fejl, fordi negative værdier eller nulværdier ikke tillades.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BESSELJ” på side 69
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 5 Tekniske funktioner

BIN.TIL.DEC

Funktionen BIN.TIL.DEC konverterer et binært tal til det tilsvarende decimaltal.
BIN.TIL.DEC(binær-streng; konverter-længde)
ÂÂ binær-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. binærstreng er en strengværdi. Den må kun indeholder nuller og ettaller.
ÂÂ konverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Eksempler
=BIN.TIL.DEC(”1001”) returnerer 9.
=BIN.TIL.DEC(”100111”; 3) returnerer 039.
=BIN.TIL.DEC(“101101”) returnerer 45.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BIN.TIL.HEX” på side 71
“BIN.TIL.OKT” på side 72
“DEC.TIL.BIN” på side 78
“HEX.TIL.DEC” på side 84
“OCT.TIL.DEC” på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

BIN.TIL.HEX

Funktionen BIN.TIL.HEX konverterer et binært tal til det tilsvarende hexadecimale tal.
BIN.TIL.HEX(binær-streng; konverter-længde)
ÂÂ binær-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. binærstreng er en strengværdi. Den må kun indeholder nuller og ettaller.

Kapitel 5 Tekniske funktioner

ÂÂ konverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Noter om brug
ÂÂ Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative
tal altid være 8 cifre lange.
Eksempler
=BIN.TIL.HEX(”100101”) returnerer 25.
=BIN.TIL.HEX(”100111”; 3) returnerer 027.
=BIN.TIL.HEX(“101101”) returnerer 2D.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BIN.TIL.DEC” på side 71
“BIN.TIL.OKT” på side 72
“DEC.TIL.HEX” på side 79
“HEX.TIL.BIN” på side 83
“OKT.TIL.HEX” på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

BIN.TIL.OKT

Funktionen BIN.TIL.OKT konverterer et binært tal til det tilsvarende oktale tal.
BIN.TIL.OKT(binær-streng; konverter-længde)
ÂÂ binær-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. binærstreng er en strengværdi. Den må kun indeholder nuller og ettaller.

Kapitel 5 Tekniske funktioner

ÂÂ konverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Noter om brug
ÂÂ Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative
tal altid være 11 cifre lange.
Eksempler
=BIN.TIL.OKT(”10011”) returnerer 23.
=BIN.TIL.OKT(”100111”; 3) returnerer 047.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BIN.TIL.HEX” på side 71
“DEC.TIL.OKT” på side 80
“HEX.TIL.OKT” på side 85
“OKT.TIL.BIN” på side 87
“BIN.TIL.DEC” på side 71
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KONVERTER

Funktionen KONVERTER konverterer et tal fra et målesystem til dets tilsvarende
værdi i et andet målesystem.
KONVERTER(konverter-tal; fra-enhed; til-enhed)
ÂÂ konverter-tal: Det tal, der skal konverteres. konverter-tal er en talværdi.
ÂÂ fra-enhed: Den aktuelle enhed af det tal, der skal konverteres. fra-enhed

er en strengværdi. Den skal være en af de anførte konstanter.

Kapitel 5 Tekniske funktioner

ÂÂ til-enhed: Den nye enhed af det tal, der skal konverteres. til-enhed er en

strengværdi. Den skal være en af de anførte konstanter.
Noter om brug
ÂÂ De mulige værdier for fra-enhed og til-enhed er indeholdt i tabeller, der følger
eksemplerne (“Understøttede konverteringsenheder” på side 74). Tabellerne er
organiseret efter kategori. Hvis værdien indtastes i en referencecelle i stedet for
direkte i funktionen, er citationstegnene i tabellerne ikke nødvendige. Brugen af
store/små bogstaver er vigtig og skal overholdes nøje.
Eksempler
=KONVERTER(9; “lbm”; “kg”) returnerer 4,08233133 (9 pund er ca. 4,08 kg).
=KONVERTER(26,2; “mi”; “m”) returnerer 42164,8128 (26,2 miles er ca. 42.164,8 m).
=KONVERTER(1, “tsp”; “ml”) returnerer 4,92892159375 (1 teskefuld er ca. 4,9 ml).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Understøttede konverteringsenheder
Vægt og masse

Mål

Konstant

Gram

“g” (kan bruges med metriske præfikser)

Slug

“sg”

Pund (avoirdupois)

“lbm”

U (atommasseenhed)

“u” (kan bruges med metriske præfikser)

Ounce (avoirdupois)

“ozm”

Kapitel 5 Tekniske funktioner

Afstand
Mål

Konstant

Meter

“m” (kan bruges med metriske præfikser)

Engelsk mil

“mi”

Sømil

“Nmi”

Tomme

“in”

Fod

“ft”

Yard

“yd”

Ångstrøm

“ang” (kan bruges med metriske præfikser)

Pica (1/6 tomme, Postscript Pica)

“Pica”

Varighed
Mål

Konstant

År

“år”

Uge

“uge”

Dag

“dag”

Time

“ti”

Minut

“min”

Sekund

“sek” (kan bruges med metriske præfikser)

Hastighed
Mål

Konstant

Mil pr. time

“mi/t”

Mil pr. minut

“mi/min”

Meter pr. time

“m/t” (kan bruges med metriske præfikser)

Meter pr. minut

“m/min” (kan bruges med metriske præfikser)

Meter pr. sekund

“m/s” (kan bruges med metriske præfikser)

Fod pr. minut

“ft/min”

Fod pr. sekund

“ft/s”

Knob

“kt”

Kapitel 5 Tekniske funktioner

Tryk
Mål

Konstant

Pascal

“Pa” (kan bruges med metriske præfikser)

Atmosfære

“atm” (kan bruges med metriske præfikser)

Millimeter kviksølv

“mmHg” (kan bruges med metriske præfikser)

Kraft
Mål

Konstant

Newton

“N” (kan bruges med metriske præfikser)

Dyne

“dyn” (kan bruges med metriske præfikser)

Pund-kraft

“lbf”

Energi
Mål

Konstant

Joule

“J” (kan bruges med metriske præfikser)

Erg

“e” (kan bruges med metriske præfikser)

Termodynamisk kalorie

“c” (kan bruges med metriske præfikser)

IT-kalorie

“cal” (kan bruges med metriske præfikser)

Elektronvolt

“eV” (kan bruges med metriske præfikser)

Hestekraft-time

“HPh”

Watt-time

“Wh” (kan bruges med metriske præfikser)

Fodpund

“flb”

British Thermal Unit

“BTU”

Effekt
Mål

Konstant

Hestekraft

“HP”

Watt

“W” (kan bruges med metriske præfikser)

Magnetisme

Mål

Konstant

Tesla

“T” (kan bruges med metriske præfikser)

Gauss

“ga” (kan bruges med metriske præfikser)

Kapitel 5 Tekniske funktioner

Temperatur
Mål

Konstant

Grad Celsius

“C”

Grad Fahrenheit

“F”

Grad Kelvin

“K” (kan bruges med metriske præfikser)

Væske
Mål

Konstant

Teske

“tsp”

Spiseske

“tbs”

Fluid ounce

“oz”

Kop

“cup”

Pint (amerikansk)

“pt”

Pint (engelsk)

“uk_pt”

Quart

“qt”

Gallon

“gal”

Liter

“l” (kan bruges med metriske præfikser)

Metriske præfikser
Mål

Konstant

Multiplikator

exa

“E”

1E+18

peta

“P”

1E+15

tera

“T”

1E+12

giga

“G”

1E+09

mega

“M”

1E+06

kilo

“k”

1E+03

hekto

“h”

1E+02

deka

“E”

1E+01

deci

“d”

1E-01

centi

“C”

1E-02

milli

“M”

1E-03

mikro

“u” eller “µ”

1E-06

Kapitel 5 Tekniske funktioner

Mål

Konstant

Multiplikator

nano

“n”

1E-09

pico

“P”

1E-12

femto

“F”

1E-15

atto

“a”

1E-18

Noter om brug
ÂÂ Disse præfikser kan kun bruges med de metriske konstanter “g”, “u”, “m”, “ang”, “sek”,
“m/t”, “m/min”, “m/s”, “Pa”, “atm”, “mmHg”, “N”, “dyn”, “J”, “e”, “c”, “cal”, “eV”, “Wh”, “W”, “T”, “ga”, “K”
og “l”.

DEC.TIL.BIN

Funktionen DEC.TIL.BIN konverterer et decimaltal til det tilsvarende binære tal.
DEC.TIL.BIN(decimal-streng, konverter-længde)
ÂÂ decimal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres.
decimal-streng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9.
ÂÂ konverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Eksempler
=DEC.TIL.BIN(“100”) returnerer 01100100.
=DEC.TIL.BIN(”1001”; 12) returnerer 001111101001.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BIN.TIL.DEC” på side 71
“DEC.TIL.HEX” på side 79
“DEC.TIL.OKT” på side 80
“HEX.TIL.BIN” på side 83
“OKT.TIL.BIN” på side 87
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34

Kapitel 5 Tekniske funktioner

“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

DEC.TIL.HEX

Funktionen DEC.TIL.HEX konverterer et decimaltal til det tilsvarende hexadecimale tal.
DEC.TIL.HEX(decimal-streng, konverter-længde)
ÂÂ decimal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. decimalstreng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9.
ÂÂ konverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BIN.TIL.HEX” på side 71
“DEC.TIL.BIN” på side 78
“DEC.TIL.OKT” på side 80
“HEX.TIL.DEC” på side 84
“OKT.TIL.HEX” på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 5 Tekniske funktioner

DEC.TIL.OKT

Funktionen DEC.TIL.OKT konverterer et decimaltal til det tilsvarende oktale tal.
DEC.TIL.OKT(decimal-streng, konverter-længde)
ÂÂ decimal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. decimalstreng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9.
ÂÂ konverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BIN.TIL.OKT” på side 72
“DEC.TIL.BIN” på side 78
“DEC.TIL.HEX” på side 79
“HEX.TIL.OKT” på side 85
“OCT.TIL.DEC” på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

DELTA

Funktionen DELTA afgør, om to værdier er nøjagtig ens. Denne funktion bruger
nøjagtig lighed. Til sammenligning bruger operatoren = strengbaseret lighed.
DELTA(smlign-fra; smlign-til)
ÂÂ smlign-fra: Et tal. smlign-fra er en talværdi.
ÂÂ smlign-til: Et tal. smlign-til er en talværdi.
80

Kapitel 5 Tekniske funktioner

Noter om brug
ÂÂ DELTA returnerer 1 (SAND), hvis smlign-fra er nøjagtig det samme som smlign-til;
ellers returneres 0 (FALSK).
Eksempler
=DELTA(5; 5) returnerer 1 (SAND).
=DELTA(5; -5) returnerer 0 (FALSK).
=DELTA(5; 5,000) returnerer 1 (SAND).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“GETRIN” på side 82
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

FEJLFUNK

Funktionen FEJLFUNK returnerer den fejlfunktion, der er integreret mellem to værdier.
FEJLFUNK(nedre; øvre)
ÂÂ nedre: Den nedre grænse. nedre er en talværdi.
ÂÂ øvre: Et valgfrit argument, der anfører den øvre grænse. øvre er en talværdi. Hvis

øvre udelades, antages det at være 0.
Noter om brug
ÂÂ Denne funktion kaldes også Gauss-fejlfunktionen.
Eksempler
=FEJLFUNK(0; 1) returnerer 0,842700792949715.
=FEJLFUNK(-1; 1) returnerer 1,68540158589943.
=FEJLFUNK(1; 8) returnerer 0,157299207050285.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“FEJLFUNK.KOMP” på side 82

Kapitel 5 Tekniske funktioner

FEJLFUNK.KOMP

Funktionen FEJLFUNK.KOMP returnerer den komplementære funktion FEJLFUNK
integreret mellem en given nedre grænse og uendeligt.
FEJLFUNK.KOMP(nedre)
ÂÂ nedre: Den nedre grænse. nedre er en talværdi.
Eksempler
=FEJLFUNK.KOMP(-1) returnerer 1,84270079294971.
=FEJLFUNK.KOMP(1) returnerer 0,157299207050285.
=FEJLFUNK(12) returnerer 1,3562611692059-64.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“FEJLFUNK” på side 81
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

GETRIN

Funktionen GETRIN afgør, om en værdi er større end eller nøjagtig lig med en anden
værdi. Denne funktion bruger nøjagtig lighed. Til sammenligning bruger operatoren =
strengbaseret lighed.
GETRIN(smlign-tal; trin-tal)
ÂÂ smlign-tal: Det tal, der skal sammenlignes. smlign-tal er en talværdi.
ÂÂ trin-tal: Størrelsen på trinnet. trin-tal er en talværdi.

Kapitel 5 Tekniske funktioner

Noter om brug
ÂÂ GETRIN returnerer 1 (SAND), hvis smlign-tal er større end eller nøjagtig lig med trintal; ellers returneres 0 (FALSK).
Eksempler
=GETRIN(-4; -5) returnerer 1 (SAND), da -4 er større end -5.
=GETRIN(4; 5) returnerer 0 (FALSK), da 4 er mindre end 5.
=GETRIN(5; 4) returnerer 1 (SAND), da 5 er større end 4.
=GETRIN(20; 20) returnerer 1 (SAND), da 20 er nøjagtig lig med 20.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DELTA” på side 80
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

HEX.TIL.BIN

Funktionen HEX.TIL.BIN konverterer et hexadecimalt tal til det tilsvarende binære tal.
HEX.TIL.BIN(hex-streng; konverter-længde)
ÂÂ hex-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. hex-streng er
en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9 og bogstaverne A til F.
ÂÂ konverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Noter om brug
ÂÂ Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative
tal altid være 32 cifre lange.
Eksempler
=HEX.TIL.BIN(”F”; 8) returnerer 00001111.
=HEX.TIL.BIN("3F") returnerer 0111111.

Kapitel 5 Tekniske funktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BIN.TIL.HEX” på side 71
“HEX.TIL.DEC” på side 84
“HEX.TIL.OKT” på side 85
“OKT.TIL.BIN” på side 87
“DEC.TIL.BIN” på side 78
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

HEX.TIL.DEC

Funktionen HEX.TIL.DEC konverterer et hexadecimalt tal til det tilsvarende decimaltal.
HEX.TIL.DEC(hex-streng; konverter-længde)
ÂÂ hex-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. hex-streng er
en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9 og bogstaverne A til F.
ÂÂ konverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BIN.TIL.DEC” på side 71
“DEC.TIL.HEX” på side 79
“HEX.TIL.BIN” på side 83

Kapitel 5 Tekniske funktioner

“HEX.TIL.OKT” på side 85
“OCT.TIL.DEC” på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

HEX.TIL.OKT

Funktionen HEX.TIL.OKT konverterer et hexadecimalt tal til det tilsvarende oktale tal.
HEX.TIL.OKT(hex-streng; konverter-længde)
ÂÂ hex-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. hex-streng er
en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9 og bogstaverne A til F.
ÂÂ konverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Noter om brug
ÂÂ Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative
tal altid være 11 cifre lange.
Eksempler
=HEX.TIL.OKT(”F”; 3) returnerer 017.
=HEX.TIL.OKT(“4E”) returnerer 116.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BIN.TIL.OKT” på side 72
“DEC.TIL.OKT” på side 80
“HEX.TIL.BIN” på side 83
“HEX.TIL.DEC” på side 84
“OKT.TIL.HEX” på side 88

Kapitel 5 Tekniske funktioner

TALTILGRUNDTAL

Funktionen TALTILGRUNDTAL konverterer et tal fra titalssystemet til et tal med det
anførte grundtal.
TALTILGRUNDTAL(decimal-streng; grundtal; konverter-længde)
ÂÂ decimal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. decimalstreng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9.
ÂÂ grundtal: Det nye grundtal for det tal, der skal konverteres. grundtal er en talværdi

og skal være i udsnittet 1 til 36.
ÂÂ konverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Eksempler
=TALTILGRUNDTAL(16; 16) returnerer 10.
=TALTILGRUNDTAL(100; 32; 4) returnerer 0034.
=TALTILGRUNDTAL(100; 2) returnerer 1100100.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“GRUNDTALTILTAL” på side 68
“DEC.TIL.BIN” på side 78
“DEC.TIL.HEX” på side 79
“DEC.TIL.OKT” på side 80
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13

Kapitel 5 Tekniske funktioner

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

OKT.TIL.BIN

Funktionen OKT.TIL.BIN konverterer et oktalt tal til det tilsvarende binære tal.
OKT.TIL.BIN(oktal-streng; konverter-længde)
ÂÂ oktal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. oktalstreng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 7.
ÂÂ konverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Noter om brug
ÂÂ Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative
tal altid være 32 cifre lange.
Eksempler
=OKT.TIL.BIN(127; 8) returnerer 01010111.
=OKT.TIL.BIN(15) returnerer 01101.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BIN.TIL.OKT” på side 72
“DEC.TIL.BIN” på side 78
“HEX.TIL.BIN” på side 83
“OCT.TIL.DEC” på side 88
“OKT.TIL.HEX” på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 5 Tekniske funktioner

OCT.TIL.DEC

Funktionen OKT.TIL.DEC konverterer et oktalt tal til det tilsvarende decimaltal.
OCT.TIL.DEC(oktal-streng; konverter-længde)
ÂÂ oktal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. oktalstreng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 7.
ÂÂ konverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BIN.TIL.DEC” på side 71
“DEC.TIL.OKT” på side 80
“OKT.TIL.BIN” på side 87
“OKT.TIL.HEX” på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

OKT.TIL.HEX

Funktionen OKT.TIL.HEX konverterer et oktalt tal til det tilsvarende hexadecimale tal.
OKT.TIL.HEX(oktal-streng; konverter-længde)
ÂÂ oktal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. oktalstreng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 7.

Kapitel 5 Tekniske funktioner

ÂÂ konverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Noter om brug
ÂÂ Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative
tal altid være 8 cifre lange.
Eksempler
=OKT.TIL.HEX(127; 4) returnerer 0057.
=OKT.TIL.HEX(15) returnerer 0D.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BIN.TIL.HEX” på side 71
“DEC.TIL.HEX” på side 79
“HEX.TIL.OKT” på side 85
“OKT.TIL.BIN” på side 87
“OCT.TIL.DEC” på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 5 Tekniske funktioner

Finansielle funktioner

De finansielle funktioner hjælper dig med at arbejde med
pengestrømme, afskrivninger, annuiteter og investeringer,
fordi du kan løse problemer som årlige afskrivninger på
et aktiv, renteindtægten på en investering og den aktuelle
markedspris på en obligation.
Oversigt over finansielle funktioner

iWork har disse finansielle funktioner til brug med tabeller.

Funktion

Beskrivelse

“PÅLØBRENTE” (side 94)

Funktionen PÅLØBRENTE beregner den påløbne
rente, der lægges til købsprisen på et værdipapir,
og som udbetales til sælgeren, når værdipapiret
udbetaler periodisk rente.

“PÅLØBRENTE.UDLØB” (side 96)

Funktionen PÅLØBRENTE.UDLØB beregner den
samlede påløbne rente, der lægges til købsprisen
på et værdipapir, og som udbetales til sælgeren,
når værdipapiret kun udbetaler rente ved udløb.

“VARIGHED” (side 97)

Funktionen VARIGHED beregner det vejede
gennemsnit af den nuværende værdi af
pengestrømmene for en antaget pariværdi
på kr 100.

“MVARIGHED” (side 98)

Funktionen MVARIGHED beregner det
modificerede vejede gennemsnit af den
nuværende værdi af pengestrømmene for en
antaget pariværdi på kr 100.

“KUPONDAGE.SA” (side 100)

Funktionen KUPONDAGE.SA returnerer antallet af
dage mellem starten af den kuponperiode, hvor
afregningen sker, og afregningsdatoen.

“KUPONDAGE.A” (side 101)

Funktionen KUPONDAGE.A returnerer antallet af
dage i den kuponperiode, hvor afregningen sker.

Funktion

Beskrivelse

“KUPONDAGE.ANK” (side 102)

Funktionen KUPONDAGE.ANK returnerer antallet
af dage mellem afregningsdatoen og slutningen
af den kuponperiode, hvor afregningen sker.

“KUPONBETALINGER” (side 103)

Funktionen KUPONBETALINGER returnerer det
antal kuponer, der mangler at blive betalt mellem
afregningsdatoen og udløbsdatoen.

“AKKUM.RENTE” (side 104)

Funktionen AKKUM.RENTE returnerer den
samlede rente inkluderet i ydelser på lån eller
annuiteter i et valgt tidsinterval på basis af
faste periodiske betalinger og en fast rente.

“AKKUM.HOVEDSTOL” (side 106)

Funktionen AKKUM.HOVEDSTOL returnerer den
samlede hovedstol inkluderet i ydelser på lån
eller annuiteter i et valgt tidsinterval på basis
af faste periodiske betalinger og en fast rente.

“DB” (side 108)

Funktionen DB returnerer afskrivningsbeløbet på
et aktiv i en anført periode vha. saldometoden.

“DSA” (side 109)

Funktionen DSA returnerer afskrivningsbeløbet
på et aktiv på basis af en anført afskrivningssats.

“DISKONTO” (side 111)

Funktionen DISKONTO returnerer den årlige
diskontorente på et værdipapir, der ikke betaler
renter og sælges til underkurs i forhold til sin
indfrielsesværdi.

“EFFEKTIV.RENTE” (side 112)

Funktionen EFFEKTIV.RENTE returnerer den
effektive årlige rente fra den nominelle
årlige rente baseret på antallet af
rentetilskrivningsperioder pr. år.

“FV” (side 113)

“RENTEFOD” (side 115)

Funktionen RENTEFOD returnerer den effektive
årlige rente på et værdipapir, der kun udbetaler
rente ved udløb.

“R.YDELSE” (side 116)

Funktionen R.YDELSE returnerer rentedelen af
et anført lån eller en anført annuitet baseret på
faste, periodiske betalinger og en fast rente.

“IA” (side 118)

Funktionen IA returnerer det interne afkast af
en investering baseret på en række potentielt
uregelmæssige pengestrømme, der indtræder
med regelmæssige tidsintervaller.

Kapitel 6 Finansielle funktioner

Funktion

Beskrivelse

“ISPMT” (side 119)

“MIA” (side 120)

Funktionen MIA returnerer det modificerede
interne afkast af en investering baseret på en
række potentielt uregelmæssige pengestrømme,
der indtræder med regelmæssige tidsintervaller.
Der kan være forskel på renten tjent på positive
pengestrømme og renten betalt til finansiering af
negative pengestrømme.

“NOMINEL” (side 122)

Funktionen NOMINEL returnerer den nominelle
årlige rente fra den effektive årlige rente baseret
på antallet af rentetilskrivningsperioder pr. år.

“NPER” (side 123)

Funktionen NPER returnerer antallet af
betalingsperioder på et lån eller en annuitet
på basis af en række regelmæssige periodiske
pengestrømme (betalinger af et konstant beløb
og alle pengestrømme ved konstante intervaller)
og en fast rente.

“NUTIDSVÆRDI” (side 125)

Funktionen NUTIDSVÆRDI returnerer
nettonutidsværdien af en investering baseret
på en række potentielt uregelmæssige
pengestrømme, der indtræder med regelmæssige
tidsintervaller.

“YDELSE” (side 126)

Funktionen YDELSE returnerer de faste
periodiske betalinger på et lån eller en annuitet
på basis af en række regelmæssige periodiske
pengestrømme (betalinger af et konstant beløb
og alle pengestrømme ved konstante intervaller)
og en fast rente.

“H.YDELSE” (side 127)

Funktionen H.YDELSE returnerer hovedstolsdelen
af et anført lån eller en anført annuitet baseret på
faste, periodiske betalinger og en fast rente.

“KURS” (side 129)

Funktionen KURS returnerer kursen på et
værdipapir, der udbetaler periodiske rente pr. kr
100 af indfrielsesværdien (pari).

“KURS.DISKONTO” (side 130)

Funktionen KURS.DISKONTO returnerer kursen
på et værdipapir, der er solgt til underkurs til
indfrielsesværdi og ikke betaler rente pr. kr 100 af
indfrielsesværdien (pari).

Kapitel 6 Finansielle funktioner

Funktion

Beskrivelse

“KURS.UDLØB” (side 132)

Funktionen KURS.UDLØB returnerer kursen på et
værdipapir, der kun udbetaler rente ved udløb pr.
kr 100 af indfrielsesværdien (pari).

“NV” (side 133)

“RENTE” (side 135)

Funktionen RENTE returnerer renten af et
investeringslån eller annuitet på basis af en
række regelmæssige periodiske pengestrømme
(betalinger af et konstant beløb og alle
pengestrømme ved konstante intervaller) og en
fast rente.

“MODTAGET.VED.UDLØB” (side 137)

Funktionen MODTAGET.VED.UDLØB returnerer
udløbsværdien på et værdipapir, der kun
udbetaler rente ved udløb.

“LA” (side 138)

Funktionen LA returnerer afskrivningsbeløbet på
et aktiv i en enkelt periode vha. metoden lineær
afskrivning.

“ÅRSAFSKRIVNING” (side 139)

Funktionen ÅRSAFSKRIVNING returnerer
afskrivningsbeløbet på et aktiv i en anført
periode vha. årsafskrivningsmetoden.

“VSA” (side 140)

Funktionen VSA returnerer afskrivningsbeløbet
på et aktiv over et valgt tidsinterval på basis af en
anført afskrivningssats.

“AFKAST” (side 142)

Funktionen AFKAST returnerer den effektive
årlige rente på et værdipapir, der udbetaler
regelmæssig periodisk rente.

“AFKAST.DISKONTO” (side 143)

Funktionen AFKAST.DISKONTO returnerer den
effektive årlige rente på et værdipapir, der sælges
til underkurs i forhold til sin indfrielsesværdi og
ikke udbetaler rente.

“AFKAST.UDLØBSDATO” (side 145)

Funktionen AFKAST.UDLØBSDATO returnerer den
effektive årlige rente på et værdipapir, der kun
udbetaler rente ved udløb.

Kapitel 6 Finansielle funktioner

PÅLØBRENTE

Funktionen PÅLØBRENTE beregner den påløbne rente, der lægges til købsprisen på et
værdipapir, og som udbetales til sælgeren, når værdipapiret udbetaler periodisk rente.
PÅLØBRENTE(udstede; første; afregne; årlig-rente; pari; frekvens; dage-basis)
ÂÂ udstede: Den dato, hvor værdipapiret blev udstedt. udstede er en dato-/tidsværdi
og skal være den tidligst anførte dato.
ÂÂ første: Datoen for den første rentebetaling. første er en dato-/tidsværdi og skal være

efter udstede.
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for

afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ årlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-

rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ pari: Den pålydende (pari) værdi eller udløbsværdien af et værdipapir. pari er en

talværdi. Hvis den udelades (semikolon, men ingen værdi), antages pari at være
1000.
ÂÂ frekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.

årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
ÂÂ dage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

Kapitel 6 Finansielle funktioner

Eksempel 1
Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.
Afregningsdatoen antages at være før den første kupondato.
Du kan bruge funktionen PÅLØBRENTE til at bestemme beløbet på de påløbne renter, der skal føjes
til købs-/salgsprisen. Funktionen evalueres til kr 38,06, som repræsenterer de påløbne renter mellem
udstedelsesdatoen og afregningsdatoen.
udstede
14/12/2008
=
PÅLØBRENTE(B2;
C2; D2; E2; F2;
G2; H2)

første

afregne

årlig-rente

pari

frekvens

dage-basis

01/07/2009

01/05/2009

0,10

1000

Eksempel 2
Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.
Afregningsdatoen antages at være efter den første kupondato.
Du kan bruge funktionen PÅLØBRENTE til at bestemme beløbet på de påløbne renter, der skal føjes
til købs-/salgsprisen. Funktionen evalueres til ca. kr 20,56, som repræsenterer de påløbne renter
mellem den sidste foregående kuponbetalingsdato og afregningsdatoen.
udstede
14/12/2008
=
PÅLØBRENTE(B2;
C2; D2; E2; F2;
G2; H2)

første

afregne

årlig-rente

pari

frekvens

dage-basis

01/07/2009

15/09/2009

0,10

1000

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“PÅLØBRENTE.UDLØB” på side 96
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 6 Finansielle funktioner

PÅLØBRENTE.UDLØB

Funktionen PÅLØBRENTE.UDLØB beregner den samlede påløbne rente, der lægges
til købsprisen på et værdipapir, og som udbetales til sælgeren, når værdipapiret kun
udbetaler rente ved udløb.
PÅLØBRENTE.UDLØB(udstede; afregne; årlig-rente; pari; dage-basis)
ÂÂ udstede: Den dato, hvor værdipapiret blev udstedt. udstede er en dato-/tidsværdi
og skal være den tidligst anførte dato.
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for

afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ årlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-

rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ pari: Den pålydende (pari) værdi eller udløbsværdien af et værdipapir. pari er en

talværdi. Hvis den udelades (semikolon, men ingen værdi), antages pari at være
1000.
ÂÂ dage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Noter om brug
ÂÂ Brug PÅLØBRENTE til et værdipapir, der udbetaler periodisk rente.
Eksempel
Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier. Dette
værdipapir udbetaler kun rente ved udløb.
Du kan bruge funktionen PÅLØBRENTE.UDLØB til at bestemme beløbet på de påløbne renter, der
skal føjes til købs-/salgsprisen. Funktionen evalueres til ca. kr 138,06, som repræsenterer de påløbne
renter mellem udstedelsesdatoen og afregningsdatoen.
udstede
14/12/2007
=PÅLØBRENTE.
UDLØB(B2; C2; D2;
E2; F2)

afregne

årlig-rente

pari

dage-basis

01/05/2009

0,10

1000

Kapitel 6 Finansielle funktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“PÅLØBRENTE” på side 94
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VARIGHED

Funktionen VARIGHED returnerer det vejede gennemsnit af den nuværende værdi
af pengestrømmene for en antaget pariværdi på kr 100.
VARIGHED(afregne; udløb; årlig-rente; årlig-afkast; frekvens; dage-basis)
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ udløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi.

Den skal være efter afregne.
ÂÂ årlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-

rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ årlig-afkast: Det årlige afkast af værdipapiret. årlig-afkast er en talværdi og indtastes

enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ frekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.

årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
ÂÂ dage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

Kapitel 6 Finansielle funktioner

30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Noter om brug
ÂÂ Denne funktion returnerer en værdi, der er kendt som Macauley-varigheden.
Eksempel
Antag, at du overvejer at købe et hypotetisk værdipapir. Købet vil blive afregnet den 2. april 2010, og
papiret vil udløbe den 31. december 2015. Kuponrenten er 5%, hvilket giver et afkast på ca. 5,284%
(afkastet blev beregnet vha. funktionen AFKAST). Værdipapiret udbetaler renter kvartalsvis på basis
af faktiske dage.
=VARIGHED(“2/4/2010”; “31/12/2015”; 0,05; 0,05284; 4; 1) returnerer ca. 5,0208, den nuværende
værdi af den fremtidige pengestrøm (værdipapirets varighed) på basis af Macauley-varigheden.
Pengestrømmene består af den betalte kurs, de modtagne renter og den modtagne hovedstol
ved udløb.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“MVARIGHED” på side 98
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MVARIGHED

Funktionen MVARIGHED returnerer det modificerede vejede gennemsnit af den
nuværende værdi af pengestrømmene for en antaget pariværdi på kr 100.
MVARIGHED(afregne; udløb; årlig-rente; årlig-afkast; frekvens; dage-basis)
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ udløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.
ÂÂ årlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-

rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).

Kapitel 6 Finansielle funktioner

ÂÂ årlig-afkast: Det årlige afkast af værdipapiret. årlig-afkast er en talværdi og indtastes

enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ frekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.

årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
ÂÂ dage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Noter om brug
ÂÂ Denne funktion returnerer en værdi, der er kendt som den modificerede Macauleyvarighed.
Eksempel
Antag, at du overvejer at købe et hypotetisk værdipapir. Købet vil blive afregnet den 2. april 2010, og
papiret vil udløbe den 31. december 2015. Kuponrenten er 5%, hvilket giver et afkast på ca. 5,284%
(afkastet blev beregnet vha. funktionen AFKAST). Værdipapiret udbetaler renter kvartalsvis på basis af
faktiske dage.
=VARIGHED(“2/4/2010”; “31/12/2015”; 0,05; 0,05284; 4; 1) returnerer ca. 4,9554, den nuværende værdi
af den fremtidige pengestrøm (værdipapirets varighed) på basis af den modificerede Macauleyvarighed. Pengestrømmene består af den betalte kurs, de modtagne renter og den modtagne
hovedstol ved udløb.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“VARIGHED” på side 97
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

Kapitel 6 Finansielle funktioner

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KUPONDAGE.SA

Funktionen KUPONDAGE.SA returnerer antallet af dage mellem starten af den
kuponperiode, hvor afregningen sker, og afregningsdatoen.
KUPONDAGE.SA(afregne; udløb; frekvens; dage-basis)
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ udløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.
ÂÂ frekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.

årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
ÂÂ dage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.
Du kan bruge funktionen KUPONDAGE.SA til at bestemme antallet af dage fra den sidste
kuponbetalingsdato til afregningsdatoen. Det vil være det antal dage, der inkluderes i beregningen af
de påløbne renter, som skal føjes til værdipapirets købspris. Funktionen returnerer 2, fordi der 2 dage
mellem den sidste kuponbetalingsdato den 31. marts 2010 og afregningsdatoen den 2. april 2010.

=KUPONDAGE.SA(B2;
C2; D2; E2; F2; G2)

afregne

udløb

frekvens

dage-basis

2/4/2010

31/12/2015

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KUPONDAGE.A” på side 101

100

Kapitel 6 Finansielle funktioner

“KUPONDAGE.ANK” på side 102
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KUPONDAGE.A

Funktionen KUPONDAGE.A returnerer antallet af dage i den kuponperiode, hvor
afregningen sker.
KUPONDAGE.A(afregne; udløb; frekvens; dage-basis)
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ udløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.
ÂÂ frekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.

årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
ÂÂ dage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

Kapitel 6 Finansielle funktioner

101

=KUPONDAGE.A(B2;
C2; D2; E2; F2; G2)

afregne

udløb

frekvens

dage-basis

2/4/2010

31/12/2015

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KUPONDAGE.SA” på side 100
“KUPONDAGE.ANK” på side 102
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KUPONDAGE.ANK

Funktionen KUPONDAGE.ANK returnerer antallet af dage mellem starten af den
kuponperiode, hvor afregningen sker, og afregningsdatoen.
KUPONDAGE.ANK(afregne; udløb; frekvens; dage-basis)
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ udløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.
ÂÂ frekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.

årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
ÂÂ dage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

Kapitel 6 Finansielle funktioner

30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.
Du kan bruge funktionen KUPONDAGE.ANK til at bestemme antallet af dage til den næste
kuponbetalingsdato. Det svarer til antallet af dage, indtil du modtager den første kuponbetaling.
Funktionen returnerer 89, fordi der 89 dage mellem afregningsdatoen den 2. april 2010 og den næste
kuponbetalingsdato den 30. juni 2010.
afregne
=KUPONDAGE.ANK(B2; 2/4/2010
C2; D2; E2; F2; G2)

udløb

frekvens

dage-basis

31/12/2015

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KUPONDAGE.A” på side 101
“KUPONDAGE.SA” på side 100
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KUPONBETALINGER

Funktionen KUPONBETALINGER returnerer det antal kuponer, der mangler at blive
betalt mellem afregningsdatoen og udløbsdatoen.
KUPONBETALINGER(afregne; udløb; frekvens; dage-basis)
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ udløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.
ÂÂ frekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.

årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.

Kapitel 6 Finansielle funktioner

103

kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
ÂÂ dage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.
Du kan bruge funktionen KUPONBETALINGER til at bestemme det antal kuponer, du kan forvente
mellem afregningsdagen og værdipapirets udløbsdato. Funktionen returnerer 23, fordi der er 23
kvartalsvise kuponbetalingsdatoer mellem den 2. april 2010 og den 31. december 2015, hvor den
første sker den 30. juni 2010.

=KUPONBETALINGER(B2;
C2; D2; E2; F2; G2)

afregne

udløb

frekvens

dage-basis

2/4/2010

31/12/2015

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

AKKUM.RENTE

Funktionen AKKUM.RENTE returnerer de samlede renter inkluderet i ydelser på lån eller
annuiteter i et valgt tidsinterval på basis af faste periodiske ydelser og en fast rente.

104

Kapitel 6 Finansielle funktioner

AKKUM.RENTE(periodisk-rente; tal-perioder; nutid-værdi; starter-pr.; slutter-pr.; hvornårforfalder)
ÂÂ periodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ tal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end

eller lig med 0.
ÂÂ nutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.

nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og
et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)
eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).
ÂÂ starter-pr.: Den første periode, der skal inkluderes i beregningen. starter-pr. er en

talværdi.
ÂÂ slutter-pr.: Den sidste periode, der skal inkluderes i beregningen. slutter-pr. er en

talværdi og skal være større end 0 og også større end starter-pr..
ÂÂ hvornår-forfalder: Angiver, om ydelser forfalder i begyndelsen eller slutningen af

hver periode.
slut (0): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.
Noter om brug
ÂÂ Hvis afregne er før første, returnerer funktionen de renter, der er påløbet siden
udstede. Hvis afregne er efter første, returnerer funktionen de renter, der er påløbet
siden den kuponbetalingsdato, der kommer tættest på afregne.
ÂÂ Brug PÅLØBRENTE til et værdipapir, der kun udbetaler rente ved udløb.
Eksempler
Det er normalt, at den rente, der betales på et lån, er højere i de første år end i de sidste år. Dette
eksempel viser, hvor meget højere renten kan være i de første år. Gå ud fra et prioritetslån med et
startbeløb på kr 550.000, en rente på 6% og en løbetid på 30 år.
Funktionen AKKUM.RENTE kan bruges til at bestemme renten i en vilkårlig periode. I den følgende
tabel er AKKUM.RENTE blevet brugt til at bestemme renten i det første år (ydelse 1 til 12) og det
sidste år (ydelse 349 til 360) i lånets løbetid. Funktionen evalueres til hhv. kr 32.816,27 og kr 1.256,58.
Den rente, der betales i det første år, er 26 gange større end den rente, der betales i det sidste år.
periodisk-rente tal-perioder

nutid-værdi

starter-pr.

slutter-pr.

hvornårforfalder

=AKKUM.
RENTE(B2; C2;
D2; E2; F2; G2)

=0,06/12

360

=550000

=AKKUM.
RENTE(B2; C2;
D2; E3; F3; G2)

349

360

Kapitel 6 Finansielle funktioner

105

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“AKKUM.HOVEDSTOL” på side 106
“R.YDELSE” på side 116
“YDELSE” på side 126
“H.YDELSE” på side 127
“Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel” på side 344
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

AKKUM.HOVEDSTOL

Funktionen AKKUM.HOVEDSTOL returnerer den samlede hovedstol inkluderet i ydelser
på lån eller annuiteter i et valgt tidsinterval på basis af faste periodiske ydelser og en
fast rente.
AKKUM.HOVEDSTOL(periodisk-rente; tal-perioder; nutid-værdi; starter-pr.; slutter-pr.;
hvornår-forfalder)
ÂÂ periodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ tal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end

eller lig med 0.
ÂÂ nutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.

nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og
et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)
eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).
ÂÂ starter-pr.: Den første periode, der skal inkluderes i beregningen. starter-pr. er en

talværdi.
ÂÂ slutter-pr.: Den sidste periode, der skal inkluderes i beregningen. slutter-pr. er en

talværdi og skal være større end 0 og større end starter-pr..
ÂÂ hvornår-forfalder: Angiver, om ydelser forfalder i begyndelsen eller slutningen

af hver periode.

106

Kapitel 6 Finansielle funktioner

slut (0): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.
Eksempler
Det er normalt, at hovedstolen bliver mindre hurtigere i de senere år end i de første år. Dette
eksempel viser, hvor meget hurtigere det kan gå i de senere år. Gå ud fra et prioritetslån med et
startbeløb på kr 550.000, en rente på 6% og en løbetid på 30 år.
Funktionen AKKUM.HOVEDSTOL kan bruges til at bestemme renten i en vilkårlig periode. I den
følgende tabel er AKKUM.HOVEDSTOL blevet brugt til at bestemme tilbagebetalingen af hovedstolen
i det første år (ydelse 1 til 12) og det sidste år (ydelse 349 til 360) i lånets løbetid. Funktionen
evalueres til hhv. kr 6,754.06 og kr 38,313.75. Den hovedstol, der tilbagebetales i det første år, udgør
kun 18% af den hovedstol, der betales i det sidste år.
periodisk-rente tal-perioder

nutid-værdi

starter-pr.

slutter-pr.

hvornårforfalder

=0,06/12
=AKKUM.
HOVEDSTOL(B2;
C2; D2; E2; F2;
G2)

360

=550000

=AKKUM.
HOVEDSTOL(B2;
C2; D2; E3; F3;
G2)

349

360

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“AKKUM.RENTE” på side 104
“R.YDELSE” på side 116
“YDELSE” på side 126
“H.YDELSE” på side 127
“Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel” på side 344
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 6 Finansielle funktioner

107

Funktionen DB returnerer afskrivningsbeløbet på et aktiv i en anført periode vha.
saldometoden.
DB(omkostning; restværdi; levetid; afskr-periode; første-år-måneder)
ÂÂ omkostning: Aktivets kostpris. omkostning er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
ÂÂ restværdi: Aktivets restværdi. restværdi er en talværdi og skal være større end eller

lig med 0.
ÂÂ levetid: Antallet af perioder, som aktivet afskrives over. levetid er en talværdi og skal

være større end 0. Der tillades et decimalelement (brøk) i levetid, f.eks. 5,5 for en
afskrivningstid på fem og et halvt år.
ÂÂ afskr-periode: Den periode, som du vil beregne afskrivningen for. afskr-periode er

en talværdi og skal være større end 0. Evt. decimalelementer (brøker) i afskr-periode
ignoreres.
ÂÂ første-år-måneder: Et valgfrit argument, der anfører antallet af afskrivningsmåneder

i det første år. første-år-måneder er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 12. Evt.
decimalelementer (brøker) i første-år-måneder ignoreres.
Eksempel 1
Udarbejde en afskrivningsplan
Antag, at du lige har købt et aktiv til en pris på kr 1.000, en restværdi på kr 100 og en forventet levetid
på 4 år. Antag, at aktivet afskrives 12 måneder i det første år.
Vha. DB-funktionen kan du udarbejde en afskrivningstabel, der viser afskrivningen for hvert år.

omkostning

restværdi

levetid

afskr-periode

første-år-måneder

1000

100

Første år
=DB(B2; C2; D2;
(returnerer kr 438) E3; F2)

Andet år
(returnerer kr
246,16)

=DB(B2; C2; D2;
E4; F2)

Tredje år
(returnerer kr
138,74)

=DB(B2; C2; D2;
E5; F2)

Fjerde år
(returnerer kr
77,75)

=DB(B2; C2; D2;
E6; F2)

Eksempel 2
Afskrivning i et delvist første år
Antag de samme oplysninger som i eksempel 1, undtagen at aktivet afskrives i mindre end 12
måneder i det første år.

108

Kapitel 6 Finansielle funktioner

omkostning

restværdi

levetid

afskr-periode

første-år-måneder

1000

100

Afskrivning
på 9 måneder
(returnerer kr
328,50)

=DB(B2; C2; D2;
E2; F3)

Afskrivning
på 6 måneder
(returnerer kr 219)

=DB(B2; C2; D2;
E2; F4)

Afskrivning
på 3 måneder
(returnerer kr
109,50)

=DB(B2; C2; D2;
E2; F5)

=DB(B2; C2; D2;
Afskrivning på 1
måned (returnerer E2; F6)
kr 36,50)

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DSA” på side 109
“LA” på side 138
“ÅRSAFSKRIVNING” på side 139
“VSA” på side 140
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

DSA

Funktionen DSA returnerer afskrivningsbeløbet på et aktiv på basis af en anført
afskrivningssats.
DSA(omkostning; restværdi; levetid; afskr-periode; afskr-faktor)
ÂÂ omkostning: Aktivets kostpris. omkostning er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
Kapitel 6 Finansielle funktioner

109

ÂÂ restværdi: Aktivets restværdi. restværdi er en talværdi og skal være større end eller

lig med 0.
ÂÂ levetid: Antallet af perioder, som aktivet afskrives over. levetid er en talværdi og skal

en talværdi og skal være større end 0. Evt. decimalelementer (brøker) i afskr-periode
ignoreres.
ÂÂ afskr-faktor: Et valgfrit tal, der bestemmer afskrivningshastigheden. afskr-

faktor er en talværdi. Hvis den udelades, antages den at være 2 (200% for
dobbeltsaldometoden). Jo højere tallet er, jo hurtigere sker afskrivningen. Hvis
der f.eks. ønskes en afskrivningshastighed på en og en halv gange den lineære
afskrivning, skal du bruge 1,5 eller 150%.
Eksempler
Antag, at du lige har købt et aktiv til en pris på kr 1.000, en restværdi på kr 100 og en forventet levetid
på 4 år.
Vha. DSA-funktionen kan du bestemme afskrivningen for forskellige perioder og forskellige
afskrivningshastigheder.

omkostning

restværdi

levetid

afskr-periode

afskr-faktor

1000

100

Første år,
dobbeltsaldometoden
(returnerer kr 500)

=DSA(B2; C2; D2;
E3; F3)

Andet år,
dobbeltsaldometoden
(returnerer kr 250)

=DSA(B2; C2; D2;
E4; F4)

Tredje år,
dobbeltsaldometoden
(returnerer kr 125)

=DSA(B2; C2; D2;
E5; F5)

Fjerde år,
dobbeltsaldometoden
(returnerer kr 25)

=DSA(B2; C2; D2;
E6; F6)

Første år, lineær
afskrivning (returnerer
kr 250)

=DSA(B2; C2; D2;
E7; F7)

Første år, tredobbelt
saldometode
(returnerer kr 750)

=DSA(B2; C2; D2;
E8; F8)

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:

110

Kapitel 6 Finansielle funktioner

“DB” på side 108
“LA” på side 138
“ÅRSAFSKRIVNING” på side 139
“VSA” på side 140
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

DISKONTO

Funktionen DISKONTO returnerer den årlige diskontorente på et værdipapir, der ikke
betaler renter og sælges til underkurs i forhold til sin indfrielsesværdi.
DISKONTO(afregne; udløb; kurs; indfrielse; dage-basis)
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ udløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.
ÂÂ kurs: Udgiften til værdipapiret pr. kr 100 af pariværdien. kurs er en talværdi.
ÂÂ indfrielse: Indfrielsesværdien pr. kr 100 af pariværdien. indfrielse er en talværdi, der

skal være større end 0. indfrielse er det beløb, der modtages pr. kr 100 nominel værdi.
Den er ofte 100, hvilket betyder, at værdipapirets indfrielsesværdi svarer til dets
nominelle værdi.
ÂÂ dage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

Kapitel 6 Finansielle funktioner

111

Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen DISKONTO til at bestemme den årlige diskontorente på det
hypotetiske værdipapir, der beskrives med de opførte værdier.
Funktionen evalueres til 5,25%, den årlige diskontorente.

=DISKONTO(B2;
C2; D2; E2; F2)

afregne

udløb

kurs

indfrielse

dage-basis

01/05/2009

30/06/2015

67,64

100

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KURS.DISKONTO” på side 130
“AFKAST.DISKONTO” på side 143
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

EFFEKTIV.RENTE

Funktionen EFFEKTIV.RENTE returnerer den effektive årlige rente fra den nominelle
årlige rente baseret på antallet af rentetilskrivningsperioder pr. år.
EFFEKTIV.RENTE(nominel-rente; tal-perioder-år)
ÂÂ nominel-rente: Den nominelle rente på et værdipapir. nominel-rente er en talværdi
og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ tal-perioder-år: Antallet af tilskrivningsperioder pr. år. tal-perioder-år er en talværdi

og skal være større end 0.
Eksempler
=EFFEKTIV.RENTE(0,05; 365) returnerer ca. 5,13%, den effektive årlige rente, hvis 5% tilskrives dagligt.
=EFFEKTIV.RENTE(0,05; 12) returnerer ca. 5,12%, den effektive årlige rente, hvis 5% tilskrives månedligt.
=EFFEKTIV.RENTE(0,05; 4) returnerer ca. 5,09%, den effektive årlige rente, hvis 5% tilskrives kvartalsvis.
=EFFEKTIV.RENTE(0,05; 2) returnerer ca. 5,06%, den effektive årlige rente, hvis 5% tilskrives halvårligt.
=EFFEKTIV.RENTE(0,05; 1) returnerer ca. 5,00%, den effektive årlige rente, hvis 5% tilskrives årligt.

112

Kapitel 6 Finansielle funktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“NOMINEL” på side 122
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Funktionen FV returnerer den fremtidige værdi af en investering på basis af en række
regelmæssige periodiske pengestrømme (betalinger af et konstant beløb og alle
pengestrømme ved konstante intervaller) og en fast rente.
FV(periodisk-rente; tal-perioder; ydelse; nutid-værdi; hvornår-forfalder)
ÂÂ periodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ tal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end

eller lig med 0.
ÂÂ ydelse: Den ydelse, der er betalt, eller det beløb, der er modtaget, for hver periode.

ydelse er en talværdi. I hver periode er et modtaget beløb et positivt beløb, og et
investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en månedlig ydelse på
et lån (negativt) eller den periodiske udbetaling modtaget på en annuitetskontrakt
(positiv).
ÂÂ nutid-værdi: Et valgfrit argument, der anfører værdien af startinvesteringen eller

størrelsen på lånet eller annuiteten. nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er
et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb er et negativt beløb.
Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt) eller den første betaling på en
annuitetskontrakt (negativ).
ÂÂ hvornår-forfalder: Et valgfrit argument, der angiver, om ydelser er forfaldne i

113

Noter om brug
ÂÂ Hvis ydelse er anført, og der ikke er nogen startinvestering, kan nutid-værdi udelades.
Eksempel 1
Antag, at du vil spare op til din datters universitetsuddannelse. Hun er lige blevet 3 år, og du
forventer, at hun vil starte på universitetet om 15 år. Du har kr 50.000, som du kan sætte ind på en
opsparingskonto i dag, og du kan sætte kr 200 ind på kontoen i slutningen af hver måned. Over de
næste 15 år forventes en årlig rente på 4,5% på opsparingskontoen, og renten betales månedligt.
Vha. FV-funktionen kan du bestemme den forventede værdi af opsparingskontoen på det tidspunkt,
hvor din datter begynder på universitetet. På basis af de givne antagelser vil den være kr 149.553,00.

=FV(B2; C2; D2;
E2; F2)

periodisk-rente

tal-perioder

ydelse

nutid-værdi

hvornår-forfalder

=0,045/12

=15*12

-200

-50000

Eksempel 2
Antag, at du præsenteres for en investeringsmulighed. Muligheden kræver, at du investerer kr 50.000
i et ikke rentebærende værdipapir i dag, og derefter ikke skal investere andet. Det ikke rentebærende
værdipapir udløber om 14 år og har en indfrielsesværdi på kr 100.000. Dit alternativ er at beholde
dine penge på en opsparingskonto, hvor du kan forvente et årligt afkast på 5,25%.
Du kan vurdere denne mulighed ved at overveje, hvor meget de kr 50.000 vil være værd i slutningen
af investeringsperioden og sammenligne det med værdipapirets indfrielsesværdi.
Vha. FV-funktionen kan du bestemme den forventede fremtidige værdi af din opsparingskonto. På
basis af de givne antagelser vil den være kr 102.348,03. Hvis alle antagelser holder stik, vil det derfor
være bedre at beholde pengene på opsparingskontoen, fordi dens værdi efter 14 år (kr 102.348,03)
overstiger indfrielsesværdien af værdipapiret (kr 100.000).

=FV(B2; C2; D2;
E2; F2)

periodisk-rente

tal-perioder

ydelse

nutid-værdi

hvornår-forfalder

0,0525

-50000

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“NPER” på side 123
“NUTIDSVÆRDI” på side 125
“YDELSE” på side 126
“NV” på side 133
“RENTE” på side 135
“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333

114

Kapitel 6 Finansielle funktioner

“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

RENTEFOD

Funktionen RENTEFOD returnerer den effektive årlige rente på et værdipapir, der kun
udbetaler rente ved udløb.
RENTEFOD(afregne; udløb; investeret-beløb; indfrielse; dage-basis)
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ udløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.
ÂÂ investeret-beløb: Det beløb, der er investeret i værdipapiret. investeret-beløb er en

talværdi og skal være større end eller lig med 0.
ÂÂ indfrielse: Indfrielsesværdien pr. kr 100 af pariværdien. indfrielse er en talværdi, der

Kapitel 6 Finansielle funktioner

115

=RENTEFOD(B2;
C2; D2; E2; F2)

afregne

udløb

investeret-beløb

pari

dage-basis

01/05/2009

30/06/2015

990,02

1651,83

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“MODTAGET.VED.UDLØB” på side 137
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

R.YDELSE

Funktionen R.YDELSE returnerer rentedelen af et anført lån eller en anført annuitet
baseret på faste, periodiske betalinger og en fast rente.
R.YDELSE(periodisk-rente; periode; tal-perioder; nutid-værdi; fremtid-værdi; hvornårforfalder)
ÂÂ periodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ periode: Den betalingsperiode, for hvilken du vil beregne størrelsen på hovedstol

eller rente. periode er en talværdi og skal være større end 0.
ÂÂ tal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end

eller lig med 0.
ÂÂ nutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.

nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og
et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)
eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).
ÂÂ fremtid-værdi: Et valgfrit argument, der repræsenterer værdien af investeringen

eller restbeløbet på annuiteten (positivt beløb) eller restlånesaldoen (negativt
beløb) efter den sidste ydelse. fremtid-værdi er en talværdi. I slutningen af
investeringsperioden er et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb
er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en sidste (balloon på engelsk) ydelse på
et lån (negativt) eller den resterende værdi af en annuitetskontrakt (positiv). Hvis du
ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 0.
116

Kapitel 6 Finansielle funktioner

ÂÂ hvornår-forfalder: Et valgfrit argument, der angiver, om ydelser er forfaldne i

begyndelsen eller slutningen af hver periode. De fleste prioritets- og andre lån
kræver, at den første ydelse falder i slutningen af den første periode (0), som er
standard. De fleste leasing- og lejeydelser og nogle andre typer ydelser forfalder i
begyndelsen af hver periode (1).
slut (0 eller udeladt): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.
Eksempel
I dette eksempel bruges R.YDELSE til at bestemme rentedelen af den første ydelse i det tredje år af
låneperioden (ydelse 25) på basis af de præsenterede fakta om lånet. Denne funktion evalueres til ca.
kr –922,41, hvilket repræsenterer renten i ydelse 25 på lånet.
periodisk-rente periode
=R.YDELSE(B2;
=0,06/12
C2; D2; E2; F2; G2)

tal-perioder

nutid-værdi

fremtid-værdi

hvornårforfalder

=10*12

200000

-100000

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“AKKUM.RENTE” på side 104
“AKKUM.HOVEDSTOL” på side 106
“YDELSE” på side 126
“H.YDELSE” på side 127
“Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel” på side 344
“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 6 Finansielle funktioner

117

Funktionen IA returnerer det interne afkast af en investering baseret på en række
potentielt uregelmæssige pengestrømme (ydelser, der ikke behøver at være et
konstant beløb), der indtræder med regelmæssige tidsintervaller.
IA(strømme-udsnit; overslag)
ÂÂ strømme-udsnit: En samling, der indeholder værdier for pengestrømmen. strømmeoverslag er en samling, der indeholder talværdier. Indtægt (indgående beløb)
anføres som et positivt tal, og udgifter (udgående beløb) anføres som et negativt
tal. Der skal være mindst en positiv og en negativ værdi inkluderet i samlingen.
Pengestrømme skal anføres i kronologisk rækkefølge og være ligeligt fordelt over tid
(f.eks. hver måned). Hvis der ikke er nogen pengestrøm i en periode, skal du bruge 0
til perioden.
ÂÂ overslag: Et valgfrit argument, der angiver det første overslag over afkastet.

overslag er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%). Hvis det udelades, antages 10%. Hvis standardværdien ikke
resulterer i en løsning, skal du starte med en større positiv værdi. Hvis det ikke giver
et resultat, skal du prøve en lille negativ værdi. Den mindst tilladte værdi er –1.
Noter om brug
ÂÂ Hvis de periodiske pengestrømme er ens, kan du overveje at bruge funktionen
NUTIDSVÆRDI.
Eksempel 1
Antag, at du vil spare op til din datters universitetsuddannelse. Hun er lige blevet 13 år, og du
forventer, at hun vil starte på universitetet om 5 år. Du har indsat kr 75.000 på en opsparingskonto
i dag, og du vil indsætte den bonus, du modtager fra din arbejdsgiver i slutningen af året. Da du
forventer, at din bonus stiger hvert år, regner du med at kunne indsætte hhv. kr 5.000, kr 7.000, kr
8.000, kr 9.000 og kr 10.000 i slutningen af hvert af de næste 5 år. Du regner med at skulle sætte kr
150.000 til side til den tid, hvor din datter starter sin uddannelse.
Vha. IA-funktionen kan du bestemme, hvilken rente du skal have på de investerede beløb for at få kr
150.000. På basis af de givne antagelser vil den skulle være kr 5,70.

=IA(B2:H2)

Startindskud År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

Nødvendigt
beløb

-75000

-7000

-8000

-9000

-10000

150000

118

-5000

Kapitel 6 Finansielle funktioner

Eksempel 2
Antag, at du har fået mulighed for at investere i et firma. Den nødvendige startinvestering er kr
50.000. Da firmaet stadig er ved at udvikle sit produkt, skal der investeres yderligere kr 25.000
og kr 10.000 i slutningen af det første og det andet år. I det tredje år forventer firmaet at være
selvfinansierende, men vil ikke udbetale nogen penge til investorerne. I det fjerde og femte år regner
man med, at investorerne vil modtage hhv. kr 10.000 og kr 30.000. Ved slutningen af det sjette år
forventer firmaet at blive solgt og regner med, at investorerne vil modtage kr 100.000.
Vha. IA-funktionen kan du bestemme det forventede afkast af denne investering. På basis af de givne
antagelser vil den være 10,24%.

=IA(B2:H2)

Startindskud År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

Salgsindtægter

-50000

-10000

10000

30000

100000

-25000

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“MIA” på side 120
“NUTIDSVÆRDI” på side 125
“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ISPMT

Funktionen ISPMT returnerer rentedelen af et anført lån eller en anført annuitet
baseret på faste, periodiske ydelser og en fast rente. Denne funktion medfølger af
hensyn til kompatibiliteten med tabeller importeret fra andre regnearksprogrammer.
ISPMT(årlig-rente; periode; tal-perioder; nutid-værdi)
ÂÂ årlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årligrente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ periode: Den betalingsperiode, for hvilken du vil beregne størrelsen på hovedstol

eller rente. periode er en talværdi og skal være større end 0.

Kapitel 6 Finansielle funktioner

119

ÂÂ tal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end

eller lig med 0.
ÂÂ nutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.

nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og
et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)
eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).
Noter om brug
ÂÂ Funktionen R.YDELSE har større funktionalitet og bør bruges i stedet for ISPMT.
Eksempel
I dette eksempel bruges ISPMT til at bestemme rentedelen af den første ydelse i det tredje år af
låneperioden (ydelse 25) på basis af de præsenterede fakta om lånet.
Denne funktion evalueres til ca. kr –791,67, hvilket repræsenterer renten i ydelse 25 på lånet.

=ISPMT(B2; C2; D2; E2)

periodisk-rente

periode

tal-perioder

nutid-værdi

=0,06/12

=10*12

200000

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“R.YDELSE” på side 116
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MIA

Funktionen MIA returnerer det modificerede interne afkast af en investering baseret
på en række potentielt uregelmæssige pengestrømme (ydelser, der ikke behøver at
være et konstant beløb), der indtræder med regelmæssige tidsintervaller. Der kan være
forskel på renten tjent på positive pengestrømme og renten betalt til finansiering af
negative pengestrømme.

120

Kapitel 6 Finansielle funktioner

MIA(strømme-udsnit; finansiel-rente; geninvester-rente)
ÂÂ strømme-udsnit: En samling, der indeholder værdier for pengestrømmen. strømmeoverslag er en samling, der indeholder talværdier. Indtægt (indgående beløb)
anføres som et positivt tal, og udgifter (udgående beløb) anføres som et negativt
tal. Der skal være mindst en positiv og en negativ værdi inkluderet i samlingen.
Pengestrømme skal anføres i kronologisk rækkefølge og være ligeligt fordelt over
tid (f.eks. hver måned). Hvis der ikke er nogen pengestrøm i en periode, skal du
bruge 0 til perioden.
ÂÂ finansiel-rente: Rente betalt på negative pengestrømme (udgående). finansiel-

rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller som
en procent (f.eks. 8%) og repræsenterer den rente, som det investerede beløb
(negative pengestrømme) kan finansieres til. Man kan f.eks. bruge et firmas
kapitalomkostninger.
ÂÂ geninvester-rente: Den hastighed, hvormed positive pengestrømme (indgående

beløb) kan geninvesteres. geninvester-rente er en talværdi og indtastes enten som
en decimal (f.eks. 0,08) eller som en procent (f.eks. 8%) og repræsenterer den rente,
som de modtagne ydelser (positive pengestrømme) kan geninvesteres til. Man kan
f.eks. bruge et firmas kortfristede investeringsrente.
Noter om brug
ÂÂ Pengestrømme skal være ligeligt fordelt over tid. Hvis der ikke er nogen pengestrøm
i en bestemt periode, skal du bruge 0.
Eksempel 1
Antag, at du har fået mulighed for at investere i et firma. Den nødvendige startinvestering er kr
50.000. Da firmaet stadig er ved at udvikle sit produkt, skal der investeres yderligere kr 25.000
og kr 10.000 i slutningen af det første og det andet år. I det tredje år forventer firmaet at være
selvfinansierende, men vil ikke udbetale nogen penge til investorerne. I det fjerde og femte år
regner man med, at investorerne vil modtage hhv. kr 10.000 og kr 30.000. Ved slutningen af det
sjette år forventer firmaet at blive solgt og regner med, at investorerne vil modtage kr 100.000.
Antag, du kan låne penge til 9,00% (finansiel-rente), og at du kan tjene 4,25% på kortfristet
opsparing (geninvester-rente).
Vha. IA-funktionen kan du bestemme det forventede afkast af denne investering. På basis af de givne
antagelser vil renten være ca. kr 9,75%.
Startindskud År 1
=MIA(B2:H2; 0,09; 0,0425) -50000

-25000

År 2

År 3

År 4

År 5

Salgsindtægter

-10000

10000

30000

100000

Eksempel 2
Gå ud fra de samme oplysninger som i eksempel 1, men i stedet for at anbringe pengestrømmene i
individuelle celler, anfører du pengestrømmene som en matricekonstant. MIA-funktionen vi så være
som følger:
=MIA({-50000; -25000; -10000; 0; 10000; 30000; 100000}; 0,09; 0,0425) returnerer ca. 9,75%.

Kapitel 6 Finansielle funktioner

121

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“IA” på side 118
“NUTIDSVÆRDI” på side 125
“NV” på side 133
“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

NOMINEL

Funktionen NOMINEL returnerer den nominelle årlige rente fra den effektive årlige
rente baseret på antallet af rentetilskrivningsperioder pr. år.
NOMINEL(effektiv-rente; tal-perioder-år)
ÂÂ effektiv-rente: Den effektive rente på et værdipapir. effektiv-rente er en talværdi og
indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ tal-perioder-år: Antallet af tilskrivningsperioder pr. år. tal-perioder-år er en talværdi

og skal være større end 0.
Eksempler
=NOMINEL(0,0513; 365) returnerer ca. 5,00%, den nominelle årlige rente, hvis den effektive rente på
5,13% var baseret på en daglig tilskrivning.
=NOMINEL(0,0512; 12) returnerer ca. 5,00%, den nominelle årlige rente, hvis den effektive rente på
5,12% var baseret på en månedlig tilskrivning.
=NOMINEL(0,0509; 4) returnerer ca. 5,00%, den nominelle årlige rente, hvis den effektive rente på
5,09% var baseret på en kvartalsvis tilskrivning.
=NOMINEL(0,0506; 2) returnerer ca. 5,00%, den nominelle årlige rente, hvis den effektive rente på
5,06% var baseret på en halvårlig tilskrivning.
=NOMINEL(0,0500; 1) returnerer ca. 5,00%, den nominelle årlige rente, hvis den effektive rente på
5,00% var baseret på en årlig tilskrivning.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:

122

Kapitel 6 Finansielle funktioner

“EFFEKTIV.RENTE” på side 112
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

NPER

Funktionen NPER returnerer antallet af betalingsperiode på et lån eller en annuitet på
basis af en række regelmæssige periodiske pengestrømme (betalinger af et konstant
beløb og alle pengestrømme ved konstante intervaller) og en fast rente.
NPER(periodisk-rente; ydelse; nutid-værdi; fremtid-værdi; hvornår-forfalder)
ÂÂ periodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ ydelse: Den ydelse, der er betalt, eller det beløb, der er modtaget, for hver periode.

ydelse er en talværdi. I hver periode er et modtaget beløb et positivt beløb, og et
investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en månedlig ydelse på
et lån (negativt) eller den periodiske udbetaling modtaget på en annuitetskontrakt
(positiv).
ÂÂ nutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten,

anført som et negativt tal. nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget
beløb et positivt beløb, og et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne
f.eks. være et lånt beløb (positivt) eller den første betaling på en annuitetskontrakt
(negativ).
ÂÂ fremtid-værdi: Et valgfrit argument, der anfører værdien af investeringen

eller restbeløbet på annuiteten (positivt beløb) eller restlånesaldoen (negativt
beløb) efter den sidste ydelse. fremtid-værdi er en talværdi. I slutningen af
investeringsperioden er et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb
er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en sidste (balloon på engelsk) ydelse på
et lån (negativt) eller den resterende værdi af en annuitetskontrakt (positiv).
ÂÂ hvornår-forfalder: Et valgfrit argument, der angiver, om ydelser er forfaldne i

Kapitel 6 Finansielle funktioner

123

slut (0 eller udeladt): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.
Eksempel 1
Antag, at du vil spare op til din datters universitetsuddannelse. Du har kr 50.000, som du kan sætte
ind på en opsparingskonto i dag, og du kan sætte kr 200 ind på kontoen i slutningen af hver måned.
Der forventes en årlig rente på 4,5% på opsparingskontoen, og renten udbetales månedligt. Du
regner med at skulle sætte kr 150.000 til side til den tid, hvor din datter starter sin uddannelse.
Vha. NPER-funktionen kan du bestemme det antal perioder, hvor du skal betale de kr 200. På basis af
antagelserne vil det være omkring 181 perioder eller 15 år og en måned.

=NPER(B2; C2; D2;
E2; F2)

periodisk-rente

ydelse

nutid-værdi

fremtid-værdi

hvornår-forfalder

=0,045/12

-200

-50000

150000

Eksempel 2
Antag, at du gerne vil købe din onkels sommerhus. Du har kr 30.000, som du kan bruge til
udbetalingen, og du har råd til at betale kr 1.500 om måneden. Din onkel siger, at han gerne vil låne
dig forskellen mellem salgsprisen på sommerhuset på kr 200.000 og din udbetaling (så du vil skulle
låne kr 170.000) til en rente på 7%.
Vha. NPER-funktionen kan du bestemme det antal måneder, det vil tage dig at betale din onkels lån
tilbage. På basis af antagelserne vil det være omkring 184 måneder eller 15 år og fire måneder.

=NPER(B2; C2; D2;
E2; F2)

periodisk-rente

ydelse

nutid-værdi

fremtid-værdi

hvornår-forfalder

=0,07/12

-1500

170000

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“FV” på side 113
“YDELSE” på side 126
“NV” på side 133
“RENTE” på side 135
“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13

124

Kapitel 6 Finansielle funktioner

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

NUTIDSVÆRDI

Funktionen NUTIDSVÆRDI returnerer nettonutidsværdien af en investering baseret på
en række potentielt uregelmæssige pengestrømme, der indtræder med regelmæssige
tidsintervaller.
NUTIDSVÆRDI(periodisk-diskonto-rente; penge-strøm; penge-strøm…)
ÂÂ periodisk-diskonto-rente: Diskontorenten pr. periode. periodisk-diskonto-rente er en
talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn
(f.eks. 8%). periodisk-diskonto-rente skal være større end eller lig med 0.
ÂÂ penge-strøm: En pengestrøm. penge-strøm er en talværdi. En positiv værdi

repræsenterer indtægt (indgående beløb). En negativ værdi repræsenterer en udgift
(udgående beløb). Pengestrømme skal være ligeligt fordelt over tid.
ÂÂ penge-strøm…: Inkluder evt. en eller flere yderligere pengestrømme.

Noter om brug
ÂÂ periodisk-diskonto-rente anføres vha. den samme tidsramme som den, der bruges til
pengestrømme. Hvis pengestrømmene f.eks. er månedlige, og den ønskede årlige
diskontorente er 8%, skal periodisk-diskonto-rente anføres som 0,00667 eller 0,667%
(0,08 divideret med 12).
ÂÂ Hvis pengestrømme er uregelmæssige, skal du bruge IA-funktionen.
Eksempel
Antag, at du har fået mulighed for at investere i et firma. Da firmaet stadig er ved at udvikle sit
produkt, skal der investeres yderligere kr 25.000 og kr 10.000 i slutningen af det første og det andet
år. I det tredje år forventer firmaet at være selvfinansierende, men vil ikke udbetale nogen penge til
investorerne. I det fjerde og femte år regner man med, at investorerne vil modtage hhv. kr 10.000
og kr 30.000. Ved slutningen af det sjette år forventer firmaet at blive solgt og regner med, at
investorerne vil modtage kr 100.000. Hvis du skal investere, vil du have et årligt afkast på mindst 10%.
Vha. funktionen NUTIDSVÆRDI kan du bestemme den startinvestering, du maksimalt er villig til
at satse. På basis af de givne antagelser vil NUTIDSVÆRDI være kr 50.913,43. Hvis den krævede
startinvestering derfor er dette beløb eller mindre, opfylder denne investeringsmulighed dit mål på
10%.
periodiskrente
=NUTIDSVÆRDI(B2; 0,10
C2:H2)

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

Salgsindtægter

-25000

-10000

10000

30000

100000

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:

Kapitel 6 Finansielle funktioner

125

“IA” på side 118
“NV” på side 133
“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

YDELSE

Funktionen YDELSE returnerer den faste periodiske ydelse på et lån eller en annuitet
på basis af en række regelmæssige periodiske pengestrømme (betalinger af et
konstant beløb og alle pengestrømme ved konstante intervaller) og en fast rente.
YDELSE(periodisk-rente; tal-perioder; nutid-værdi; fremtid-værdi; hvornår-forfalder)
ÂÂ periodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ tal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end

eller lig med 0.
ÂÂ nutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.

nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og
et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)
eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).
ÂÂ fremtid-værdi: Et valgfrit argument, der repræsenterer værdien af investeringen

126

Kapitel 6 Finansielle funktioner

slut (0 eller udeladt): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.
Eksempel
I dette eksempel bruges NUTIDSVÆRDI til at bestemme den faste ydelse på basis af de præsenterede
oplysninger om lånet.
Funktionen evalueres til kr –1.610,21, hvilket repræsenterer den faste ydelse, du skal betale (negativ,
fordi det er et udgående beløb) for lånet.
periodisk-rente
=NUTIDSVÆRDI(B2; =0,06/12
C2; D2; E2; F2)

tal-perioder

nutid-værdi

fremtid-værdi

hvornår-forfalder

=10*12

200000

-100000

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“FV” på side 113
“R.YDELSE” på side 116
“NPER” på side 123
“H.YDELSE” på side 127
“NV” på side 133
“RENTE” på side 135
“Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel” på side 344
“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

H.YDELSE

Funktionen H.YDELSE returnerer hovedstolsdelen af et anført lån eller en anført
annuitet baseret på faste, periodiske betalinger og en fast rente.

Kapitel 6 Finansielle funktioner

127

H.YDELSE(periodisk-rente; periode; tal-perioder; nutid-værdi; fremtid-værdi; hvornårforfalder)
ÂÂ periodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ periode: Den betalingsperiode, for hvilken du vil beregne størrelsen på hovedstol

eller rente. periode er en talværdi og skal være større end 0.
ÂÂ tal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end

eller lig med 0.
ÂÂ nutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.

nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og
et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)
eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).
ÂÂ fremtid-værdi: Et valgfrit argument, der repræsenterer værdien af investeringen

begyndelsen eller slutningen af hver periode. De fleste prioritets- og andre lån
kræver, at den første ydelse falder i slutningen af den første periode (0), som er
standard. De fleste leasing- og lejeydelser og nogle andre typer ydelser forfalder i
begyndelsen af hver periode (1).
slut (0 eller udeladt): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.
Eksempel
I dette eksempel bruges H.YDELSE til at bestemme hovedstolsdelen af den første ydelse i det tredje
år af låneperioden (ydelse 25) på basis af de præsenterede fakta om lånet. Denne funktion evalueres
til ca. kr –687,80, hvilket repræsenterer hovedstolen i ydelse 25.
periodisk-rente periode
=H.YDELSE(B2;
=0,06/12
C2; D2; E2; F2; G2)

tal-perioder

nutid-værdi

fremtid-værdi

hvornårforfalder

=10*12

200000

-100000

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“AKKUM.RENTE” på side 104
“AKKUM.HOVEDSTOL” på side 106
128

Kapitel 6 Finansielle funktioner

“R.YDELSE” på side 116
“YDELSE” på side 126
“Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel” på side 344
“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KURS

Funktionen KURS returnerer kursen på et værdipapir, der udbetaler periodiske rente pr.
kr 100 af indfrielsesværdien (pari).
KURS(afregne; udløb; årlig-rente; årlig-afkast; indfrielse; frekvens; dage-basis)
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ udløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.
ÂÂ årlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-

enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ indfrielse: Indfrielsesværdien pr. kr 100 af pariværdien. indfrielse er en talværdi, der

årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
ÂÂ dage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.
Kapitel 6 Finansielle funktioner

129

30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen KURS til at bestemme købsprisen ved handlen med det
hypotetiske værdipapir, der beskrives med de opførte værdier. Værdipapiret udbetaler periodisk
rente.
Denne funktion evalueres til ca. kr –106,50, hvilket repræsenterer kursen pr. kr 100 af den nominelle
værdi.

=KURS(B2; C2; D2;
E2; F2; G2; H2)

afregne

udløb

årlig-rente

årlig-afkast

indfrielse

frekvens

dage-basis

01/05/2009

30/06/2015

0,065

0,0525

100

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KURS.DISKONTO” på side 130
“KURS.UDLØB” på side 132
“AFKAST” på side 142
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KURS.DISKONTO

Funktionen KURS.DISKONTO returnerer kursen på et værdipapir, der er solgt til
underkurs til indfrielsesværdi og ikke betaler rente pr kr 100 indfrielsesværdi (pari).

130

Kapitel 6 Finansielle funktioner

KURS.DISKONTO(afregne; udløb; årlig-afkast; indfrielse; dage-basis)
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ udløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.
ÂÂ årlig-afkast: Det årlige afkast af værdipapiret. årlig-afkast er en talværdi og indtastes

enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ indfrielse: Indfrielsesværdien pr. kr 100 af pariværdien. indfrielse er en talværdi, der

år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen KURS.DISKONTO til at bestemme købsprisen ved handlen med
det hypotetiske værdipapir, der beskrives med de opførte værdier. Værdipapiret udbetaler ikke rente
og sælges til underkurs.
Denne funktion evalueres til ca. kr 65,98, hvilket repræsenterer kursen pr. kr 100 af den nominelle
værdi.
afregne
=KURS.DISKONTO(B2; 01/05/2009
C2; D2; E2; F2)

udløb

diskonto

indfrielse

dage-basis

30/06/2015

0,0552

100

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KURS” på side 129
“KURS.UDLØB” på side 132
“AFKAST.DISKONTO” på side 143
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333

Kapitel 6 Finansielle funktioner

131

KURS.UDLØB

Funktionen KURS.UDLØB returnerer kursen på et værdipapir, der kun udbetaler rente
ved udløb pr. kr 100 af indfrielsesværdien (pari).
KURS.UDLØB(afregne; udløb; udstede; årlig-rente; årlig-afkast; dage-basis)
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ udløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.
ÂÂ udstede: Den dato, hvor værdipapiret blev udstedt. udstede er en dato-/tidsværdi

og skal være den tidligst anførte dato.
ÂÂ årlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-

enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ dage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

132

Kapitel 6 Finansielle funktioner

=KURS.UDLØB(B2;
C2; D2; E2; F2; G2)

afregne

udløb

udstede

årlig-rente

årlig-afkast

dage-basis

01/05/2009

30/06/2015

14/12/2008

0,065

0,06565

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KURS” på side 129
“KURS.DISKONTO” på side 130
“AFKAST.UDLØBSDATO” på side 145
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Funktionen NV returnerer den nuværende værdi af en investering eller annuitet på
basis af en række regelmæssige periodiske pengestrømme (betalinger af et konstant
beløb og alle pengestrømme ved konstante intervaller) og en fast rente.
NV(periodisk-rente; tal-perioder; ydelse; fremtid-værdi; hvornår-forfalder)
ÂÂ periodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ tal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end

eller lig med 0.
ÂÂ ydelse: Den ydelse, der er betalt, eller det beløb, der er modtaget, for hver periode.

Kapitel 6 Finansielle funktioner

133

ÂÂ fremtid-værdi: Et valgfrit argument, der anfører værdien af investeringen

eller restbeløbet på annuiteten (positivt beløb) eller restlånesaldoen (negativt
beløb) efter den sidste ydelse. fremtid-værdi er en talværdi. I slutningen af
investeringsperioden er et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb
er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en sidste (balloon på engelsk) ydelse på
et lån (negativt) eller den resterende værdi af en annuitetskontrakt (positiv).
ÂÂ hvornår-forfalder: Et valgfrit argument, der angiver, om ydelser er forfaldne i

begyndelsen eller slutningen af hver periode. De fleste prioritets- og andre lån
kræver, at den første ydelse falder i slutningen af den første periode (0), som er
standard. De fleste leasing- og lejeydelser og nogle andre typer ydelser forfalder i
begyndelsen af hver periode (1).
slut (0 eller udeladt): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.
Noter om brug
ÂÂ periodisk-rente angives vha. tidsrammen for tal-perioder. Hvis tal-perioder f.eks.
repræsenterer måneder, og den årlige rente er 8%, skal periodisk-rente anføres som
0,00667 eller 0,667% (0,08 divideret med 12).
ÂÂ Hvis ydelse angives, og der ikke er nogen investeringsværdi, kan kontantværdi eller

resterende lånebeløb, fremtid-værdi udelades.
ÂÂ Hvis ydelse udelades, skal du inkludere fremtid-værdi.
Eksempel 1
Antag, at du vil spare op til din datters universitetsuddannelse. Hun er lige blevet 3 år, og du
forventer, at hun vil starte på universitetet om 15 år. Du regner med at skulle sætte kr 150.000 til
side på en opsparingskonto til den tid, hvor din datter starter sin uddannelse. Du kan indsætte kr
200 på kontoen i slutningen af hver måned. Over de næste 15 år forventes en årlig rente på 4,5%
på opsparingskontoen, og renten tilskrives månedligt.
Vha. NV-funktionen kan du bestemme det beløb, der skal indsættes på opsparingskontoen i dag for
at sikre, at værdien af opsparingskontoen vil være kr 150,000, når din datter starter på universitetet.
På basis af antagelserne returnerer funktionen kr –50.227,88 som det beløb, der skal indsættes i
dag (funktionen returner en negativ værdi, fordi indskuddet på opsparingskontoen er et udgående
beløb).

=NV(B2; C2; D2;
E2; F2)

134

periodisk-rente

tal-perioder

ydelse

fremtid-værdi

hvornår-forfalder

=0,045/12

=15*12

-200

150000

Kapitel 6 Finansielle funktioner

Eksempel 2
I dette eksempel bliver du præsenteret for en investeringsmulighed. Du har mulighed for at investere
i et ikke rentebærende værdipapir i dag og derefter ikke at betale eller modtage nogen penge, før
værdipapiret udløber. Det ikke rentebærende værdipapir udløber om 14 år og har en indfrielsesværdi
på kr 100.000. Dit alternativ er at beholde dine penge på en opsparingskonto, hvor du kan forvente et
årligt afkast på 5,25%.
Vha. NV-funktionen kan du bestemme det maksimale beløb, du vil være villig til at betale for det ikke
rentebærende værdipapir i dag, under forudsætning af at du vil have en rente, der er mindst lige
så god som den, du forventer at få på en bankkonto. På basis af de givne antagelser vil det være kr
–48.852,92 (funktionen returnerer et negativt beløb, fordi det er et udgående beløb).

=NV(B2; C2; D2;
E2; F2)

periodisk-rente

tal-perioder

ydelse

fremtid-værdi

hvornår-forfalder

0,0525

100000

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“FV” på side 113
“IA” på side 118
“NPER” på side 123
“YDELSE” på side 126
“RENTE” på side 135
“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

RENTE

Funktionen RENTE returnerer renten af et investeringslån eller annuitet på basis af
en række regelmæssige periodiske pengestrømme (betalinger af et konstant beløb
og alle pengestrømme ved konstante intervaller) og en fast rente.

Kapitel 6 Finansielle funktioner

135

RENTE(tal-perioder; ydelse; nutid-værdi; fremtid-værdi; hvornår-forfalder; overslag)
ÂÂ tal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større
end eller lig med 0.
ÂÂ ydelse: Den ydelse, der er betalt, eller det beløb, der er modtaget, for hver periode.

ydelse er en talværdi. I hver periode er et modtaget beløb et positivt beløb, og et
investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en månedlig ydelse på
et lån (negativt) eller den periodiske udbetaling modtaget på en annuitetskontrakt
(positiv).
ÂÂ nutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.

nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og
et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)
eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).
ÂÂ fremtid-værdi: Et valgfrit argument, der repræsenterer værdien af investeringen

eller restbeløbet på annuiteten (positivt beløb) eller restlånesaldoen (negativt
beløb) efter den sidste ydelse. fremtid-værdi er en talværdi. I slutningen af
investeringsperioden er et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb
er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en sidste (balloon på engelsk) ydelse på
et lån (negativt) eller den resterende værdi af en annuitetskontrakt (positiv).
ÂÂ hvornår-forfalder: Et valgfrit argument, der angiver, om ydelser er forfaldne i

overslag er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%). Hvis det udelades, antages 10%. Hvis standardværdien ikke
resulterer i en løsning, skal du starte med en større positiv værdi. Hvis det ikke giver
et resultat, skal du prøve en lille negativ værdi. Den mindst tilladte værdi er –1.
Eksempel
Antag, at du vil spare op til din datters universitetsuddannelse. Hun er lige blevet 3 år, og du
forventer, at hun vil starte på universitetet om 15 år. Du regner med at skulle sætte kr 150.000 til side
på en opsparingskonto til den tid, hvor din datter starter sin uddannelse. Du kan indsætte kr 50.000 i
dag og indsætte kr 200 på kontoen i slutninger af hver måned. Over de næste 15 år forventes en årlig
rente på 4,5% på opsparingskontoen, og renten tilskrives månedligt.
Vha. funktionen RENTE kan du bestemme den rente, der skal tjenes på opsparingskontoen, hvis den
skal nå en saldo på kr 150.000 på det tidspunkt, hvor din datter starter på universitetet. På basis af
de givne antagelser er den rente, der returneres af funktionen, ca. 0,377%, hvilket er pr. måned, fordi
tal-perioder var månedlig, eller 4,52% p.a.

136

Kapitel 6 Finansielle funktioner

=RENTE(B2; C2;
D2; E2; F2; G2)

tal-perioder

ydelse

nutid-værdi

fremtid-værdi

hvornårforfalder

overslag

=15*12

-200

-50000

150000

=0,1/12

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“FV” på side 113
“IA” på side 118
“NPER” på side 123
“YDELSE” på side 126
“NV” på side 133
“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MODTAGET.VED.UDLØB

Funktionen MODTAGET.VED.UDLØB returnerer udløbsværdien på et værdipapir, der
kun udbetaler rente ved udløb.
MODTAGET.VED.UDLØB(afregne; udløb; investeret-beløb; årlig-rente; dage-basis)
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ udløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den

skal være efter afregne.
ÂÂ investeret-beløb: Det beløb, der er investeret i værdipapiret. investeret-beløb

er en talværdi og skal være større end eller lig med 0.
ÂÂ årlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-

rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).

Kapitel 6 Finansielle funktioner

137

ÂÂ dage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen MODTAGET.VED.UDLØB til at bestemme det beløb, der modtages
ved udløb på det hypotetiske værdipapir, som beskrives med de opførte værdier. Værdipapiret
udbetaler kun rente ved udløb. Funktionen evalueres til kr 1.651,83, det beløb, der modtages ved
udløb, inkl. hovedstol og renter.
afregne
=MODTAGET.VED. 01/05/2009
UDLØB(B2; C2; D2;
E2; F2)

udløb

investeret-beløb

årlig-rente

dage-basis

30/06/2015

990,02

0,065

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“RENTEFOD” på side 115
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Funktionen LA returneret afskrivningsbeløbet på et aktiv i en enkelt periode vha.
metoden lineær afskrivning.
LA(omkostning; restværdi; levetid)
ÂÂ omkostning: Aktivets kostpris. omkostning er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
138

Kapitel 6 Finansielle funktioner

ÂÂ restværdi: Aktivets restværdi. restværdi er en talværdi og skal være større end eller

lig med 0.
ÂÂ levetid: Antallet af perioder, som aktivet afskrives over. levetid er en talværdi og skal

være større end 0. Der tillades et decimalelement (brøk) i levetid, f.eks. 5,5 for en
afskrivningstid på fem og et halvt år.
Eksempel
=LA(10000; 1000; 6) returnerer kr 1500, afskrivningen pr. år i dollar på et aktiv, der oprindeligt kostede
kr 10.000 og har en anslået restværdi på kr 1.000 efter 6 år.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DB” på side 108
“DSA” på side 109
“ÅRSAFSKRIVNING” på side 139
“VSA” på side 140
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ÅRSAFSKRIVNING

Funktionen ÅRSAFSKRIVNING returnerer afskrivningsbeløbet på et aktiv i en anført
periode vha. årsafskrivningsmetoden.
ÅRSAFSKRIVNING(omkostning; restværdi; levetid; afskr-periode)
ÂÂ omkostning: Aktivets kostpris. omkostning er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
ÂÂ restværdi: Aktivets restværdi. restværdi er en talværdi og skal være større end eller

lig med 0.
ÂÂ levetid: Antallet af perioder, som aktivet afskrives over. levetid er en talværdi og skal

være større end 0. Der tillades et decimalelement (brøk) i levetid, f.eks. 5,5 for en
afskrivningstid på fem og et halvt år.

Kapitel 6 Finansielle funktioner

139

ÂÂ afskr-periode: Den periode, som du vil beregne afskrivningen for. afskr-periode er

en talværdi og skal være større end 0. Evt. decimalelementer (brøker) i afskr-periode
ignoreres.
Eksempler
=ÅRSAFSKRIVNING(10000; 1000; 9; 1) returnerer kr 1.800, afskrivningsbeløbet for det første år på et
aktiv med en pris på kr 10.000 og en restværdi på kr 1.000 efter en levetid på 9 år.
=ÅRSAFSKRIVNING(10000; 1000; 9; 2) returnerer kr 1.600, afskrivningsbeløbet for det andet år.
=ÅRSAFSKRIVNING(10000; 1000; 9; 8) returnerer kr 400, afskrivningsbeløbet for det ottende år.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DB” på side 108
“DSA” på side 109
“LA” på side 138
“VSA” på side 140
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VSA

Funktionen VSA (variabel saldo) returnerer afskrivningsbeløbet på et aktiv over et valgt
tidsinterval på basis af en anført afskrivningssats.
VSA(omkostning; restværdi; levetid; starter-pr.; slutter-pr.; afskr-faktor; intet-skift)
ÂÂ omkostning: Aktivets kostpris. omkostning er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
ÂÂ restværdi: Aktivets restværdi. restværdi er en talværdi og skal være større end eller

lig med 0.
ÂÂ levetid: Antallet af perioder, som aktivet afskrives over. levetid er en talværdi og skal

være større end 0. Der tillades et decimalelement (brøk) i levetid, f.eks. 5,5 for en
afskrivningstid på fem og et halvt år.

140

Kapitel 6 Finansielle funktioner

ÂÂ starter-pr.: Den første periode, der skal inkluderes i beregningen. starter-pr. er en

talværdi.
ÂÂ slutter-pr.: Den sidste periode, der skal inkluderes i beregningen. slutter-pr. er en

talværdi og skal være større end 0 og større end starter-pr..
ÂÂ afskr-faktor: Et valgfrit tal, der bestemmer afskrivningshastigheden. afskr-

faktor er en talværdi. Hvis den udelades, antages den at være 2 (200% for
dobbeltsaldometoden). Jo højere tallet er, jo hurtigere sker afskrivningen. Hvis
der f.eks. ønskes en afskrivningshastighed på en og en halv gange den lineære
afskrivning, skal du bruge 1,5 eller 150%.
ÂÂ intet-skift: En valgfri værdi, der viser, om afskrivning skifter over til den lineære

metode.
skift (0, FALSK eller udeladt): Skift til den lineære afskrivningsmetode i det år, hvor
lineær afskrivning er større end saldometoden.
intet-skift (1, SAND): Skift ikke til den lineære metode.
Noter om brug
ÂÂ starter-pr. skal være anført som perioden før den første periode, du vil inkludere i
beregningen. Hvis du vil inkludere den første periode, skal du bruge 0 for starter-pr..
ÂÂ Hvis du kun vil bestemme afskrivning for den første periode, skal slutter-pr. være 1.
Eksempler
Antag, at du lige har købt et aktiv til en pris på kr 11.000,00 med en restværdi på kr 1.000,00 og en
forventet levetid på 5 år. Du vil afskrive aktivet vha. saldometoden (1,5 eller 150%).
=VSA(11000; 1000; 5; 0; 1; 1,5; 0) returnerer kr 3.300, afskrivningsbeløbet for det første år.
=VSA(11000; 1000; 5; 4; 5; 1,5; 0) returnerer kr 1.386,50, afskrivningen for det femte (sidste) år, under
antagelse af, at den lineære afskrivningsmetode bruges, når den er større end saldometoden.
=VSA(11000; 1000; 5; 4; 5; 1,5; 1) returnerer kr 792,33, afskrivningen for det femte (sidste) år, under
antagelse af, at afskrivning efter saldometoden til enhver tid bruges (intet-skift er SAND).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DB” på side 108
“DSA” på side 109
“LA” på side 138
“ÅRSAFSKRIVNING” på side 139
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34

Kapitel 6 Finansielle funktioner

141

“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

AFKAST

Funktionen AFKAST returnerer den effektive årlige rente på et værdipapir, der
udbetaler regelmæssig periodisk rente.
AFKAST(afregne; udløb; årlig-rente; kurs; indfrielse; frekvens; dage-basis)
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ udløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber. udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.
ÂÂ årlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-

rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ kurs: Udgiften til værdipapiret pr. kr 100 af pariværdien. kurs er en talværdi.
ÂÂ indfrielse: Indfrielsesværdien pr. kr 100 af pariværdien. indfrielse er en talværdi, der

årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
ÂÂ dage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

142

Kapitel 6 Finansielle funktioner

Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen AFKAST til at bestemme det årlige afkast på det hypotetiske
værdipapir, der beskrives med de opførte værdier. Værdipapiret udbetaler periodisk rente.
Funktionen evalueres til ca. 5,25%.
afregne
=AFKAST(B2; 01/05/2009
C2; D2; E2; F2;
G2; H2)

udløb

årlig-rente

kurs

indfrielse

frekvens

dage-basis

30/06/2015

0,065

106,50

100

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KURS” på side 129
“AFKAST.DISKONTO” på side 143
“AFKAST.UDLØBSDATO” på side 145
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

AFKAST.DISKONTO

Funktionen AFKAST.DISKONTO returnerer den effektive årlige rente på et værdipapir,
der sælges til underkurs i forhold til dets indfrielsesværdi og ikke udbetaler rente.
AFKAST.DISKONTO(afregne; udløb; kurs; indfrielse; dage-basis)
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ udløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber. udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

143

ÂÂ dage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

=AFKAST.
DISKONTO(B2; C2;
D2; E2; F2)

afregne

udløb

kurs

indfrielse

dage-basis

01/05/2009

30/06/2015

65,98

100

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KURS.DISKONTO” på side 130
“AFKAST” på side 142
“AFKAST.UDLØBSDATO” på side 145
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

144

Kapitel 6 Finansielle funktioner

AFKAST.UDLØBSDATO

Funktionen AFKAST.UDLØBSDATO returnerer den effektive årlige rente på et
værdipapir, der kun udbetaler rente ved udløb.
AFKAST.UDLØBSDATO(afregne; udløb; udstede; årlig-rente; kurs; dage-basis)
ÂÂ afregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller flere dage efter indgåelsen af handlen.
ÂÂ udløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber. udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.
ÂÂ udstede: Den dato, hvor værdipapiret blev udstedt. udstede er en dato-/tidsværdi

og skal være den tidligst anførte dato.
ÂÂ årlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-

rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).
ÂÂ kurs: Udgiften til værdipapiret pr. kr 100 af pariværdien. kurs er en talværdi.
ÂÂ dage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

udløb

udstede

årlig-rente

kurs

dage-basis

30/06/2015

14/12/2008

0,065

99,002

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KURS.UDLØB” på side 132
“AFKAST” på side 142

Kapitel 6 Finansielle funktioner

145

“AFKAST.DISKONTO” på side 143
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

146

Kapitel 6 Finansielle funktioner

Logiske funktioner og
informationsfunktioner

De logiske funktioner og informationsfunktionerne hjælper
dig med at evaluere indholdet af celler og afgøre, hvordan du
skal evaluere og på anden måde arbejde med celleindhold
eller resultater af formler.
Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner
iWork indeholder disse logiske funktioner og informationsfunktioner til brug
med tabeller.
Funktion

Beskrivelse

“OG” (side 148)

Funktionen OG returnerer SAND, hvis alle
argumenter er sande, ellers returnerer den FALSK.

“FALSK” (side 149)

Funktionen FALSK returnerer den Booleske værdi
FALSK. Denne funktion medfølger af hensyn til
kompatibiliteten med tabeller importeret fra
andre regnearksprogrammer.

“HVIS” (side 150)

Funktionen HVIS returnerer en af to værdier
afhængigt af, om et angivet udtryk evalueres til
en Boolesk værdi på SAND eller FALSK.

“HVIS.FEJL” (side 151)

Funktionen HVIS.FEJL returnerer en værdi, som
du angiver, hvis en given værdi evalueres til en
fejl; ellers returneres den givne værdi.

“ER.TOM” (side 152)

Funktionen ER.TOM returnerer SAND, hvis den
anførte celle er tom, og FALSK, hvis den ikke er.

“ER.FEJL” (side 153)

Funktionen ER.FEJL returnerer SAND, hvis et
givent udtryk evalueres til en fejl; ellers returnerer
den FALSK.

147

Funktion

Beskrivelse

“ER.LIGE” (side 153)

Funktionen ER.LIGE returnerer SAND, hvis
værdien er lige (efterlader ingen rest, når den
divideres med 2); ellers returnerer den FALSK.

“ER.ULIGE” (side 154)

Funktionen ER.ULIGE returnerer SAND, hvis
værdien er ulige (efterlader en rest, når den
divideres med 2); ellers returnerer den FALSK.

“IKKE” (side 155)

Funktionen IKKE returnerer det modsatte af den
Booleske værdi af et anført udtryk.

“ELLER” (side 156)

Funktionen ELLER returnerer SAND, hvis et
argument er sandt; ellers returnerer den FALSK.

“SAND” (side 157)

Funktionen SAND returnerer den Booleske værdi
SAND. Denne funktion medfølger af hensyn til
kompatibiliteten med tabeller importeret fra
andre regnearksprogrammer.

Funktionen OG returnerer SAND, hvis alle argumenter er sande, ellers returnerer den
FALSK.
OG(test-udtryk; test-udtryk…)
ÂÂ test-udtryk: Et udtryk test-udtryk kan indeholde alt, så længe udtrykket kan
evalueres som en Boolesk værdi. Hvis udtrykket evalueres til et tal, anses 0 for at
være FALSK, og alle andre tal anses for at være SANDE.
ÂÂ test-udtryk…: Inkluder evt. et eller flere yderligere udtryk.

Noter om brug
ÂÂ Funktionen OG svarer til den logiske konjunktionsoperator, der bruges i matematik
eller logik. Den evaluerer først hvert test-udtryk. Hvis alle de givne udtryk evalueres
til SAND, returnerer funktionen OG værdien SAND; ellers returnerer den FALSK.
Eksempler
=OG(SAND; SAND) returnerer SAND, fordi begge argumenter er sande.
=OG(1; 0; 1; 1) returnerer FALSK, fordi et af argumenterne er tallet 0, der fortolkes som FALSK.
=OG(A5>60; A5<=100) returnerer SAND, hvis celle A5 indeholder et tal i udsnittet 61 til 100; ellers
returneres FALSK.
De følgende to HVIS-funktioner vil returnere den samme værdi:
=HVIS(B2>60; HVIS(B2<=100; SAND; FALSK); FALSK)
=HVIS(OG(B2>60; B2<=100); SAND; FALSK)

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:

148

Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner

“HVIS” på side 150
“IKKE” på side 155
“ELLER” på side 156
“Anføre betingelser og bruge jokertegn” på side 351
“Tilføje kommentarer på basis af celleindhold” på side 349
“Bruge logiske funktioner og informationsfunktioner sammen” på side 349
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

FALSK

Funktionen FALSK returnerer den Booleske værdi FALSK. Denne funktion medfølger af
hensyn til kompatibiliteten med tabeller importeret fra andre regnearksprogrammer.
FALSK()
Noter om brug
ÂÂ Funktionen FALSK har ingen argumenter. Men du skal inkludere parenteserne:
=FALSK().
ÂÂ I stedet for at bruge funktionen FALSK kan du angive en Boolesk værdi på FALSK ved

blot at skrive FALSK (eller falsk) i en celle eller som et funktionsargument.
Eksempler
=FALSK() returnerer den Booleske værdi FALSK.
=OG(1; FALSK()) returnerer den Booleske værdi FALSK.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“SAND” på side 157
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13

Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner

149

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

HVIS

Funktionen HVIS returnerer en af to værdier afhængigt af, om et angivet udtryk
evalueres til en Boolesk værdi på SAND eller FALSK.
HVIS(hvis-udtryk; hvis-sand; hvis-falsk)
ÂÂ hvis-udtryk: Et logisk udtryk. hvis-udtryk kan indeholde alt, så længe udtrykket kan
evalueres som en Boolesk værdi. Hvis udtrykket evalueres til et tal, anses 0 for at
være FALSK, og alle andre tal anses for at være SANDE.
ÂÂ hvis-sand: Den værdi, der returneres, hvis udtrykket er SANDT. hvis-sand kan

indeholde alle værdityper. Hvis den udelades (semikolon, men ingen værdi), vil HVIS
returnere 0.
ÂÂ hvis-falsk: Et valgfrit argument, der anfører den værdi, der skal returneres, hvis

udtrykket er FALSK. hvis-falsk kan indeholde alle værdityper. Hvis den udelades
(semikolon, men ingen værdi), vil HVIS returnere 0. Hvis den udelades helt (intet
semikolon efter hvis-falsk), og hvis-udtryk evalueres til FALSK, vil HVIS returnere
FALSK.
Noter om brug
ÂÂ Hvis den Booleske værdi af hvis-udtryk er SAND, returnerer funktionen hvis-sandudtrykket; ellers returnerer den hvis-falsk-udtrykket.
ÂÂ Både hvis-sand og hvis-falsk kan indeholder yderligere HVIS-funktioner (indlejrede

HVIS-funktioner).
Eksempler
=HVIS(A5>=0; “Ikke negativ”; “Negativ”) returnerer teksten “Ikke negativ”, hvis celle A5 indeholder et
tal, der er større end eller lig med nul eller en værdi, der ikke er et tal. Hvis celle A5 indeholder en
værdi på mindre end 0, returnerer funktionen “Negativ”.
=HVIS(HVIS.FEJL(ELLER(ER.LIGE(B4+B5);ER.ULIGE(B4+B5); FALSK);); “Alle tal”; “Ikke alle tal”) returnerer
teksten “Alle tal", hvis både celle B4 og B5 indeholder tal; ellers returneres teksten “Ikke alle tal”. Det
opnås ved test, hvor det undersøges, om summen af de to celler er lige eller ulige. Hvis cellen ikke er
et tal, vil funktionerne LIGE og ULIGE returnere en fejl, og funktionen HVIS.FEJL vil returnere FALSK;
ellers vil den returnere SAND, da enten LIGE eller ULIGE er SAND. Så hvis B4 eller B5 ikke er et tal eller
en Boolesk værdi, vil HVIS returnere hvis-falsk-udtrykket “Ikke alle tal”; ellers vil det returnere hvissand-udtrykket “Alle tal”.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“OG” på side 148
“IKKE” på side 155
150

Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner

“ELLER” på side 156
“Anføre betingelser og bruge jokertegn” på side 351
“Finde division med nul” på side 351
“Tilføje kommentarer på basis af celleindhold” på side 349
“Bruge logiske funktioner og informationsfunktioner sammen” på side 349
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

HVIS.FEJL

Funktionen HVIS.FEJL returnerer en værdi, som du angiver, hvis en given værdi
evalueres til en fejl; ellers returneres den givne værdi.
HVIS.FEJL(et-udtryk; hvis-fejl)
ÂÂ et-udtryk: Et udtryk, der skal testes. et-udtryk kan indeholde alle værdityper.
ÂÂ hvis-fejl: Den værdi, der returneres, hvis et-udtryk evalueres til en fejl. hvis-fejl kan

indeholde alle værdityper.
Noter om brug
ÂÂ Brug HVIS.FEJL til at håndtere fejl i en formel. Hvis du f.eks. arbejder med data, hvor
en gyldig værdi for celle D1 er 0, vil formlen =B1/D1 resultere i en fejl (division med
nul). Du kan forhindre fejlen ved at bruge en formel som =HVIS.FEJL(B1/D1; "0"), som
returnerer den faktiske division, hvis D1 ikke er nul; ellers returnerer den 0.
Eksempler
Hvis B1 er en talværdi, og D1 evalueres til 0, vil:
=HVIS.FEJL(B1/D1,0) returnere 0, da division med nul resulterer i en fejl.
=HVIS(HVIS.FEJL(B1/D1);0;B1/D1) være det samme som det forestående HVIS.FEJL-eksempel, men
kræve brug at både HVIS og HVIS.FEJL.
=HVIS(HVIS.FEJL(ELLER(ER.LIGE(B4+B5);ER.ULIGE(B4+B5); FALSK);); “Alle tal”; “Ikke alle tal”) returnerer
teksten “Alle tal", hvis både celle B4 og B5 indeholder tal; ellers returneres teksten “Ikke alle tal”. Det
opnås ved test, hvor det undersøges, om summen af de to celler er lige eller ulige. Hvis cellen ikke er
et tal, vil funktionerne LIGE og ULIGE returnere en fejl, og funktionen HVIS.FEJL vil returnere FALSK;
ellers vil den returnere SAND, da enten LIGE eller ULIGE er SAND. Så hvis B4 eller B5 ikke er et tal eller
en Boolesk værdi, vil HVIS returnere hvis-falsk-udtrykket “Ikke alle tal”; ellers vil det returnere hvissand-udtrykket “Alle tal”.

Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner

151

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ER.TOM” på side 152
“ER.FEJL” på side 153
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ER.TOM

Funktionen ER.TOM returnerer SAND, hvis den anførte celle er tom, og FALSK, hvis
den ikke er.
ER.TOM(celle)
ÂÂ celle: En reference til en enkelt tabelcelle. celle er en referenceværdi til en enkelt
celle, der kan indeholde alle værdier eller være tom.
Noter om brug
ÂÂ Hvis cellen er helt tom, returnerer funktionen SAND; ellers returnerer den FALSK.
Hvis cellen indeholder et mellemrum eller et tegn, der ikke udskrives, returnerer
funktionen FALSK, selvom cellen ser tom ud.
Eksempler
Hvis tabelcellen A1 er tom, og celle B2 er lig med 100:
=ER.TOM(A1) viser SAND.
=ER.TOM(B2) viser FALSK.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“HVIS.FEJL” på side 151
“ER.FEJL” på side 153
“Tilføje kommentarer på basis af celleindhold” på side 349
“Bruge logiske funktioner og informationsfunktioner sammen” på side 349
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147

152

Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner

“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ER.FEJL

Funktionen ER.FEJL returnerer SAND, hvis et givent udtryk evalueres til en fejl; ellers
returnerer den FALSK.
ER.FEJL(et-udtryk)
ÂÂ et-udtryk: Et udtryk, der skal testes. et-udtryk kan indeholde alle værdityper.
Noter om brug
ÂÂ Det er ofte bedre at bruge funktionen HVIS.FEJL. Funktionen HVIS.FEJL har al
funktionaliteten i ER.FEJL, men kan fange, ikke blot identificere fejlen.
Eksempler
Hvis B1 er en talværdi, og D1 evalueres til 0, vil:
=HVIS(HVIS.FEJL(B1/D1);0;B1/D1) returnere 0, da division med nul resulterer i en fejl.
=HVIS.FEJL(B1/D1;0) svarer til foregående eksempel, men kræver kun en funktion.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“HVIS.FEJL” på side 151
“ER.TOM” på side 152
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ER.LIGE

Funktionen ER.LIGE returnerer SAND, hvis det givne tal er lige (efterlader ingen rest, når
det divideres med 2); ellers returnerer den FALSK.

Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner

153

ER.LIGE(tal)
ÂÂ tal: Et tal. tal er en talværdi.
Noter om brug
ÂÂ Hvis tal er tekst, returnerer funktionen en fejl. Hvis tal er den Booleske værdi SAND
(værdi på 1), returnerer funktionen FALSK. Hvis tal er den Booleske værdi FALSK
(værdi på 0), returnerer funktionen SAND.
Eksempler
=ER.LIGE(2) viser SAND.
=ER.LIGE(2,75) viser SAND.
=ER.LIGE(3) viser FALSK.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ER.ULIGE” på side 154
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ER.ULIGE

Funktionen ER.ULIGE returnerer SAND, hvis det givne tal er ulige (efterlader en rest, når
det divideres med 2); ellers returnerer den FALSK.
ER.ULIGE(tal)
ÂÂ tal: Et tal. tal er en talværdi.
Noter om brug
ÂÂ Hvis tal er tekst, returnerer funktionen en fejl. Hvis tal er den Booleske værdi SAND
(værdi på 1), returnerer funktionen SAND. Hvis tal er den Booleske værdi FALSK
(værdi på 0), returnerer funktionen FALSK.
Eksempler
=ER.ULIGE(3) viser SAND.
=ER.ULIGE(3,75) viser SAND.
=ER.ULIGE(2) viser FALSK.

154

Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ER.LIGE” på side 153
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

IKKE

Funktionen IKKE returnerer det modsatte af den Booleske værdi af et anført udtryk.
IKKE(et-udtryk)
ÂÂ et-udtryk: Et udtryk, der skal testes. et-udtryk kan indeholde alt, så længe udtrykket
kan evalueres som en Boolesk værdi. Hvis udtrykket evalueres til et tal, anses 0 for at
være FALSK, og alle andre tal anses for at være SANDE.
Eksempler
=IKKE(0) viser SAND, fordi 0 fortolkes som FALSK.
=ELLER(A9; IKKE(A9)) returnerer altid SAND, fordi A9 eller dens modsatte altid vil være sand.
=IKKE(ELLER(FALSK; FALSK)) returnerer SAND, fordi ingen af argumenterne for det logiske ELLER er
sande.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“OG” på side 148
“HVIS” på side 150
“ELLER” på side 156
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner

155

ELLER

Funktionen ELLER returnerer SAND, hvis et argument er sandt; ellers returnerer den
FALSK.
ELLER(et-udtryk; et-udtryk…)
ÂÂ et-udtryk: Et udtryk, der skal testes. et-udtryk kan indeholde alt, så længe udtrykket
kan evalueres som en Boolesk værdi. Hvis udtrykket evalueres til et tal, anses 0 for at
være FALSK, og alle andre tal anses for at være SANDE.
ÂÂ et-udtryk…: Inkluder evt. et eller flere yderligere udtryk, der skal testes.

Noter om brug
ÂÂ Funktionen ELLER svarer til den logiske eller inklusive disjunktion, der bruges i
matematik eller logik. Den evaluerer først hvert udtryk. Hvis et af de givne udtryk
evalueres til SAND, returnerer funktionen ELLER SAND; ellers returnerer den FALSK.
ÂÂ Hvis et udtryk er et tal, fortolkes en værdi på 0 som FALSK, og alle andre værdier,

som ikke er nul, fortolkes som SAND.
ÂÂ ELLER bruges ofte sammen med funktionen HVIS, når flere betingelser skal

behandles.
Eksempler
=ELLER(A1+A2<100; B1+B2<100) returnerer FALSK, hvis summen af de anførte celler både er større
end eller lig med 100, og SAND, hvis mindst en af summerne er mindre end 100.
=ELLER(5; 0; 6) returnerer SAND, fordi mindst et argument ikke er nul.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“OG” på side 148
“HVIS” på side 150
“IKKE” på side 155
“Anføre betingelser og bruge jokertegn” på side 351
“Tilføje kommentarer på basis af celleindhold” på side 349
“Bruge logiske funktioner og informationsfunktioner sammen” på side 349
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38
156

Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner

SAND

Funktionen SAND returnerer den Booleske værdi SAND. Denne funktion medfølger af
hensyn til kompatibiliteten med tabeller importeret fra andre regnearksprogrammer.
SAND()
Noter om brug
ÂÂ Funktionen SAND har ingen argumenter. Men du skal inkludere parenteserne:
=SAND().
ÂÂ I stedet for at bruge funktionen SAND kan du angive en Boolesk værdi på SAND ved

blot at skrive SAND (eller sand) i en celle eller som et funktionsargument.
Eksempler
=SAND() returnerer den Booleske værdi SAND.
=OG(1; SAND()) returnerer den Booleske værdi SAND.
=OG(1; SAND) virker på nøjagtig samme måde som det foregående eksempel.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“FALSK” på side 149
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner

157

Numeriske funktioner

De numeriske funktioner hjælper dig med at beregne
almindeligt brugte matematiske værdier.
Oversigt over numeriske funktioner

iWork har disse numeriske funktioner til brug med tabeller.

158

Funktion

Beskrivelse

“ABS” (side 160)

Funktionen ABS returnerer den absolutte værdi af
et tal eller en varighed.

“AFRUND.LOFT” (side 161)

Funktionen AFRUND.LOFT afrunder et tal væk fra
nul til det nærmeste multiplum af den anførte
faktor.

“KOMBIN” (side 162)

Funktionen KOMBIN returnerer antallet af
forskellige måder, du kan kombinere et antal
emner i grupper af en bestemt størrelse, hvor
rækkefølgen inden for grupperne ignoreres.

“LIGE” (side 163)

Funktionen LIGE afrunder et tal væk fra nul til det
nærmeste lige tal.

“EKSP” (side 164)

Funktionen EKSP returnerer e (den naturlige
logaritmes grundtal) opløftet til den anførte
potens.

“FAKULTET” (side 165)

Funktionen FAKULTET returnerer fakulteten af et
tal.

“DOBBELT.FAKULTET” (side 165)

Funktionen DOBBELT.FAKULTET returnerer den
dobbelte fakultet af et tal.

“AFRUND.GULV” (side 166)

Funktionen AFRUND.GULV afrunder et tal mod
nul til det nærmeste multiplum af den anførte
faktor.

“STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR” (side 167)

Funktionen STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR returner
den største fælles divisor af de anførte tal.

Funktion

Beskrivelse

“HELTAL” (side 168)

Funktionen HELTAL returnerer det nærmeste
heltal, som er mindre end eller lig med tallet.

“MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM” (side 169)

Funktionen MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM
returnerer det mindste fælles multiplum af de
anførte tal.

“LN” (side 170)

Funktionen LN returnerer den naturlige logaritme
af et tal, den potens, som e skal opløftes til for at
resultere i tallet.

“LOG” (side 171)

Funktionen LOG returnerer logaritmen af et tal
vha. et anført grundtal.

“LOG10” (side 171)

Funktionen LOG10 returnerer titalslogaritmen til
et tal.

“REST” (side 172)

Funktionen REST returnerer resten fra en division.

“MAFRUND” (side 173)

Funktionen MAFRUND afrunder et tal til det
nærmeste multiplum af en anført faktor.

“MULTINOMIAL” (side 174)

Funktionen MULTINOMIAL returnerer den
lukkede form af den multinomiale koefficient af
det givne tal.

“ULIGE” (side 175)

Funktionen ULIGE afrunder et tal væk fra nul til
det nærmeste ulige tal.

“PI” (side 176)

Funktionen PI returnerer den omtrentlige værdi
af π (pi), forholdet mellem en cirkels omkreds og
dens diameter.

“POTENS” (side 176)

Funktionen POTENS returnerer et tal opløftet til
en potens.

“PRODUKT” (side 177)

Funktionen PRODUKT returnerer produktet af et
eller flere tal.

“KVOTIENT” (side 178)

Funktionen KVOTIENT returnerer
heltalskvotienten af to tal.

“SLUMP” (side 179)

Funktionen SLUMP returnerer et tilfældigt tal, der
er større end eller lig med 0 og mindre end 1.

“SLUMPMELLEM” (side 179)

Funktionen SLUMPMELLEM returnerer et
tilfældigt heltal inden for det anførte udsnit.

“ROMERTAL” (side 180)

Funktionen ROMERTAL konverterer et tal til
romertal.

“AFRUND” (side 181)

Funktionen AFRUND returnerer et tal, som er
afrundet til det anførte antal pladser.

“RUND.NED” (side 182)

Funktionen RUND.NED returnerer et tal afrundet
mod nul (runder ned) til det anførte antal pladser.

Kapitel 8 Numeriske funktioner

159

Funktion

Beskrivelse

“RUND.OP” (side 183)

Funktionen RUND.OP returnerer et tal afrundet
væk fra nul (runder op) til det anførte antal
pladser.

“FORTEGN” (side 185)

Funktionen FORTEGN returnerer 1, hvis et givet
tal er positivt, –1 hvis det er negativt, og 0 hvis
det er nul.

“KVROD” (side 185)

Funktionen KVROD returnerer kvadratroden af
et tal.

“KVRODPI” (side 186)

Funktionen KVRODPI returnerer kvadratroden af
et tal ganget med π (pi).

“SUM” (side 186)

Funktionen SUM returnerer summen af en
samling tal.

“SUM.HVIS” (side 187)

Funktionen SUM.HVIS returnerer summen af en
samling tal og inkluderer kun tal, der opfylder en
bestemt betingelse.

“SUM.HVISER” (side 189)

Funktionen SUM.HVISER returnerer summen af de
celler i en samling, hvor testværdierne opfylder
de givne betingelser.

“SUMPRODUKT” (side 191)

Funktionen SUMPRODUKT returnerer summen
af produkterne af tilsvarende tal i et eller flere
udsnit.

“SUMKV” (side 192)

Funktionen SUMKV returnerer summen af
kvadraterne af en samling tal.

“SUMX2MY2” (side 192)

Funktionen SUMX2MY2 returnerer summen af
forskellen mellem kvadraterne af tilsvarende
værdier i to samlinger.

“SUMX2PY2” (side 193)

Funktionen SUMX2PY2 returnerer summen af
kvadraterne af tilsvarende værdier i to samlinger.

“SUMXMY2” (side 194)

Funktionen SUMXMY2 returnerer summen af
kvadraterne af forskellene mellem tilsvarende
værdier i to samlinger.

“AFKORT” (side 195)

Funktionen AFKORT afkorter et tal til det anførte
antal cifre.

ABS

Funktionen ABS returnerer den absolutte værdi af et tal eller en varighed.
ABS(tal-var)
ÂÂ tal-var: En værdi for et tal eller en varighed. tal-var er en tal- eller en varighedsværdi.

160

Kapitel 8 Numeriske funktioner

Noter om brug
ÂÂ Det resultat, der returneres af ABS, er enten et positivt tal eller 0.
Eksempler
=ABS(A1) returnerer 5, hvis celle A1 indeholder 5.
=ABS(8-5) returnerer 3.
=ABS(5-8) returnerer 3.
=ABS(0) returnerer 0.
=ABS(A1) returnerer 0, hvis celle A1 er tom.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

AFRUND.LOFT

Funktionen AFRUND.LOFT afrunder et tal væk fra nul til det nærmeste multiplum af
den anførte faktor.
AFRUND.LOFT(tal-til-afrunding; multiplum-faktor)
ÂÂ tal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
ÂÂ multiplum-faktor: Det tal, der skal bruges til at bestemme det nærmeste multiplum.

multiplum-faktor er en talværdi og skal have samme fortegn som tal-til-afrunding.
Eksempler
=AFRUND.LOFT(0,25; 1) returnerer 1.
=AFRUND.LOFT(1,25; 1) returnerer 2.
=AFRUND.LOFT(-1,25; -1) returnerer -2.
=AFRUND.LOFT(5; 2) returnerer 6.
=AFRUND.LOFT(73; 10) returnerer 80.
=AFRUND.LOFT(7; 2,5) returnerer 7,5.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“LIGE” på side 163

Kapitel 8 Numeriske funktioner

161

“AFRUND.GULV” på side 166
“HELTAL” på side 168
“MAFRUND” på side 173
“ULIGE” på side 175
“AFRUND” på side 181
“RUND.NED” på side 182
“RUND.OP” på side 183
“AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KOMBIN

Funktionen KOMBIN returnerer antallet af forskellige måder, du kan kombinere et
antal emner i grupper af en bestemt størrelse, hvor rækkefølgen inden for grupperne
ignoreres.
KOMBIN(i alt-emner; gruppe-størrelse)
ÂÂ i alt-emner: Det totale antal emner. i alt-emner er en talværdi og skal være større
end eller lig med 0. Hvis i alt-emner har et decimalelement (brøk), ignoreres det.
ÂÂ gruppe-størrelse: Antallet af emner, der er kombineret i hver gruppe. gruppe-

størrelse er en talværdi og skal være større end eller lig med 0. Hvis gruppe-størrelse
har et decimalelement (brøk), ignoreres det.
Noter om brug
ÂÂ Kombinationer er ikke det samme som permutationer. Rækkefølgen af emnerne i
en gruppe ignoreres i kombinationer, men ikke i permutationer. (1; 2; 3) og (3; 2; 1)
er f.eks. den samme kombination, men to entydige permutationer. Hvis du ønsker
antallet af permutationer i stedet for antallet af kombinationer, skal du bruge
funktionen PERMUT i stedet.

162

Kapitel 8 Numeriske funktioner

Eksempler
=KOMBIN(3; 2) returnerer 3, det antal entydige grupper, du kan oprette, hvis du starter med 3 emner
og grupperer dem to ad gangen.
=KOMBIN(3,2; 2,3) returnerer 3. Brøkelementer ignoreres.
=KOMBIN(5; 2) og =KOMBIN(5; 3) returnerer begge 10.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“PERMUT” på side 271
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

LIGE

Funktionen LIGE afrunder et tal væk fra nul til det nærmeste lige tal.
LIGE(tal-til-afrunding)
ÂÂ tal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
Noter om brug
ÂÂ Du afrunder til et ulige tal ved at bruge funktionen ULIGE.
Eksempler
=LIGE(1) returnerer 2.
=LIGE(2) returnerer 2.
=LIGE(2,5) returnerer 4.
=LIGE(-2,5) returnerer -4.
=LIGE(0) returnerer 0.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“AFRUND.LOFT” på side 161
“AFRUND.GULV” på side 166
“HELTAL” på side 168

Kapitel 8 Numeriske funktioner

163

“MAFRUND” på side 173
“ULIGE” på side 175
“AFRUND” på side 181
“RUND.NED” på side 182
“RUND.OP” på side 183
“AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

EKSP

Funktionen EKSP returnerer e (den naturlige logaritmes grundtal) opløftet til den
anførte potens.
EKSP(eksponent)
ÂÂ eksponent: Den potens, som du vil opløfte e til. eksponent er en talværdi.
Noter om brug
ÂÂ EKSP og LN er matematiske modsætninger i det domæne, hvor LN defineres, men
pga. den flydende heltalsafrunding, resulterer EKSP(LN(x)) muligvis ikke nøjagtigt i x.
Eksempel
=EKSP(1) returnerer 2,71828182845905, en tilnærmelse til e.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“LN” på side 170
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13

164

Kapitel 8 Numeriske funktioner

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

FAKULTET

Funktionen FAKULTET returnerer et tals fakultet.
FAKULTET(fakt-tal)
ÂÂ fakt-tal: Et tal. fakt-tal er en talværdi og skal være større end eller lig med 0. Evt.
decimalelementer (brøker) i fakt-tal ignoreres.
Eksempler
=FAKULTET(5) returnerer 120 eller 1 * 2 * 3 * 4 * 5.
=FAKULTET(0) returnerer 1.
=FAKULTET(4,5) returnerer 24. Brøken fjernes, og fakultet 4 beregnes.
=FAKULTET(-1) returnerer en fejl, tallet må ikke være negativt.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“DOBBELT.FAKULTET” på side 165
“MULTINOMIAL” på side 174
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

DOBBELT.FAKULTET

Funktionen DOBBELT.FAKULTET returnerer den dobbelte fakultet af et tal.
DOBBELT.FAKULTET(fakt-tal)
ÂÂ fakt-tal: Et tal. fakt-tal er en talværdi og skal være større end eller lig med –1.
Værdier i udsnittet –1 til 1 returnerer 1. Evt. decimalelementer (brøker) i fakt-tal
ignoreres.

Kapitel 8 Numeriske funktioner

165

Noter om brug
ÂÂ I tilfælde af et lige heltal er den dobbelte fakultet produktet af alle lige heltal mindre
end eller lig med det givne heltal og større end eller lig med 2. I tilfælde af et ulige
heltal er den dobbelte fakultet produktet af alle ulige heltal mindre end eller lig
med det givne heltal og større end eller lig med 1.
Eksempler
=DOBBELT.FAKULTET(4) returnerer 8, produktet af 2 og 4.
=DOBBELT.FAKULTET(4,7) returnerer 8, produktet af 2 og 4. Decimalelementet ignoreres.
=DOBBELT.FAKULTET(10) returnerer 3840, produktet af 2, 4, 6, 8 og 10.
=DOBBELT.FAKULTET(1) returnerer 1, da alle tal mellem –1 og 1 returnerer 1.
=DOBBELT.FAKULTET(-1) returnerer 1, da alle tal mellem –1 og 1 returnerer 1.
=DOBBELT.FAKULTET(7) returnerer 105, produktet af 1, 3, 5 og 7.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“FAKULTET” på side 165
“MULTINOMIAL” på side 174
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

AFRUND.GULV

Funktionen AFRUND.GULV afrunder et tal mod nul til det nærmeste multiplum
af den anførte faktor.
AFRUND.GULV(tal-til-afrunding; faktor)
ÂÂ tal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
ÂÂ faktor: Det tal, der skal bruges til at bestemme det nærmeste multiplum. faktor er

en talværdi. Den skal være samme fortegn som tal-til-afrunding.

166

Kapitel 8 Numeriske funktioner

Eksempler
=AFRUND.GULV(0,25; 1) returnerer 0.
=AFRUND.GULV(1,25; 1) returnerer 1.
=AFRUND.GULV(5; 2) returnerer 4.
=AFRUND.GULV(73; 10) returnerer 70.
=AFRUND.GULV(-0,25; -1) returnerer 0.
=AFRUND.GULV(9; 2,5) returnerer 7.5.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“AFRUND.LOFT” på side 161
“LIGE” på side 163
“HELTAL” på side 168
“MAFRUND” på side 173
“ULIGE” på side 175
“AFRUND” på side 181
“RUND.NED” på side 182
“RUND.OP” på side 183
“AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR

Funktionen STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR returner den største fælles divisor af
de anførte tal.
STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR(tal-værdi; tal-værdi…)
ÂÂ tal-værdi: Et tal. tal-værdi er en talværdi. Hvis den indeholder et decimalelement,
ignoreres det.
Kapitel 8 Numeriske funktioner

167

ÂÂ tal-værdi…: Inkluder evt. et eller flere yderligere tal.

Noter om brug
ÂÂ Den største fælles divisor kaldes sommetider den største fælles faktor og er det
største heltal, som alle tallene kan deles med uden nogen rest.
Eksempler
=STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR(8; 10) returnerer 2.
=STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR(99; 102; 105) returnerer 3.
=STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR(34; 51) returnerer 17.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM” på side 169
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

HELTAL

Funktionen HELTAL returnerer det nærmeste heltal, som er mindre end eller lig
med tallet.
HELTAL(tal-til-afrunding)
ÂÂ tal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
Eksempler
=HELTAL(1,49) returnerer 1.
=HELTAL(1,50) returnerer 1.
=HELTAL(1,23456) returnerer 1.
=HELTAL(1111,222) returnerer 1111.
=HELTAL(-2,2) returnerer -3.
=HELTAL(-2,8) returnerer -3.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“AFRUND.LOFT” på side 161

168

Kapitel 8 Numeriske funktioner

“LIGE” på side 163
“AFRUND.GULV” på side 166
“MAFRUND” på side 173
“ULIGE” på side 175
“AFRUND” på side 181
“RUND.NED” på side 182
“RUND.OP” på side 183
“AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM

Funktionen MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM returnerer det mindste fælles multiplum af
de anførte tal.
MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM(tal-værdi; tal-værdi…)
ÂÂ tal-værdi: Et tal. tal-værdi er en talværdi.
ÂÂ tal-værdi…: Inkluder evt. et eller flere yderligere tal.

Noter om brug
ÂÂ Det mindste fælles multiplum kaldes sommetider det laveste fælles multiplum og er
det mindste heltal, der er et multiplum af de anførte tal.
Eksempler
=MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM(2; 3) returnerer 6.
=MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM(34; 68) returnerer 68.
=MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM(30; 40; 60) returnerer 120.
=MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM(30,25; 40,333; 60,5) returnerer 120 (brøkelementerne ignoreres).
=MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM(2; -3) viser en fejl (negative tal tillades ikke).

Kapitel 8 Numeriske funktioner

169

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR” på side 167
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Funktionen LN returnerer den naturlige logaritme af et tal, den potens, som e skal
opløftes til for at resultere i tallet.
LN(pos-tal)
ÂÂ pos-tal: Et positivt tal. pos-tal er en talværdi og skal være større end 0.
Noter om brug
ÂÂ EKSP og LN er matematiske modsætninger i det domæne, hvor LN defineres, men
pga. den flydende heltalsafrunding, resulterer LN(EKSP(x)) muligvis ikke nøjagtigt i x.
Eksempel
=LN(2,71828) returnerer ca. 1, den potens, som e skal opløftes til for at frembringe 2,71828.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“EKSP” på side 164
“LOG” på side 171
“LOGINV” på side 259
“LOGNORMFORDELING” på side 260
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38
170

Kapitel 8 Numeriske funktioner

LOG

Funktionen LOG returnerer logaritmen af et tal med et anført grundtal.
LOG(pos-tal, grundtal)
ÂÂ pos-tal: Et positivt tal. pos-tal er en talværdi og skal være større end 0.
ÂÂ grundtal: En valgfri værdi, der angiver logaritmens grundtal. grundtal er en talværdi

og skal være større end 0. Hvis grundtal er 1, resulterer det i en division med 0, og
funktionen vil returnere en fejl. Hvis grundtal udelades, antages det at være 10.
Eksempler
=LOG(8; 2) returnerer 3.
=LOG(100; 10) og LOG(100) returnerer begge 2.
=LOG(5,0625; 1,5) returnerer 4.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“LOG10” på side 171
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

LOG10

Funktionen LOG10 returnerer titalslogaritmen af et tal.
LOG10(pos-tal)
ÂÂ pos-tal: Et positivt tal. pos-tal er en talværdi og skal være større end 0.
Noter om brug
ÂÂ Brug funktionen LOG, hvis du vil finde logaritmen til et andet grundtal end 10.
Eksempler
=LOG10(1) returnerer 0.
=LOG10(10) returnerer 1.
=LOG10(100) returnerer 2.
=LOG10(1000) returnerer 3.

Kapitel 8 Numeriske funktioner

171

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“LN” på side 170
“LOG” på side 171
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

REST

Funktionen REST returnerer resten fra en division.
REST(dividend, divisor)
ÂÂ dividend: Et tal, der skal divideres med et andet tal. dividend er en talværdi.
ÂÂ divisor: Et tal, der skal divideres op i et andet tal. divisor er en talværdi. Hvis den er

0, resulterer det i en division med 0, og funktionen vil returnere en fejl.
Noter om brug
ÂÂ Resultatets fortegn svarer til divisorens fortegn.
ÂÂ Når REST(a; b) beregnes, giver REST et tal r på en sådan måde, at a = bk + r, hvor r er

mellem 0 og b, og k er et heltal.
ÂÂ REST(a; b) svarer til a–b*HELTAL(a/b).
Eksempler
=REST(6; 3) returnerer 0.
=REST(7; 3) returnerer 1.
=REST(8; 3) returnerer 2.
=REST(-8; 3) returnerer 1.
=REST(4,5; 2) returnerer 0,5.
=REST(7; 0,75) returnerer 0,25.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KVOTIENT” på side 178
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158

172

Kapitel 8 Numeriske funktioner

“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MAFRUND

Funktionen MAFRUND afrunder et tal til det nærmeste multiplum af en anført faktor.
MAFRUND(tal-til-afrunding; faktor)
ÂÂ tal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
ÂÂ faktor: Det tal, der skal bruges til at bestemme det nærmeste multiplum. faktor er

en talværdi. Den skal være samme fortegn som tal-til-afrunding.
Eksempler
=MAFRUND(2; 3) returnerer 3.
=MAFRUND(4; 3) returnerer 3.
=MAFRUND(4,4999; 3) returnerer 3.
=MAFRUND(4,5; 3) returnerer 6.
=MAFRUND(-4,5; 3) returnerer en fejl.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“AFRUND.LOFT” på side 161
“LIGE” på side 163
“AFRUND.GULV” på side 166
“HELTAL” på side 168
“ULIGE” på side 175
“AFRUND” på side 181
“RUND.NED” på side 182
“RUND.OP” på side 183
“AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158

Kapitel 8 Numeriske funktioner

173

“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MULTINOMIAL

Funktionen MULTINOMIAL returnerer den multinomiale koefficient af de givne tal. Den
udfører dette ved at bestemme forholdet mellem fakulteten af summen af de givne tal
og produktet af fakulteterne af de givne tal.
MULTINOMIAL(ikke-neg-tal; ikke-neg-tal…)
ÂÂ ikke-neg-tal: Et tal. ikke-neg-tal er en talværdi og skal være større end eller
lig med 0.
ÂÂ ikke-neg-tal…: Inkluder evt. et eller flere yderligere tal.
Eksempler
=MULTINOMIAL(2) returnerer 1. Fakulteten af 2 er 2. Produktet af 1 og 2 er 2. Forholdet 2:2 er 1.
=MULTINOMIAL(1; 2; 3) returnerer 60. Fakulteten af summen af 1, 2 og 3 er 720. Produktet af
fakulteterne 1, 2 og 3 er 12. Forholdet 720:12 er 60.
=MULTINOMIAL(4; 5; 6) returnerer 630630. Fakulteten af summen af 4, 5 og 6 er 1,3076E+12. Produktet
af fakulteterne 4, 5 og 6 er 2073600. Forholdet 1,30767E+12:2073600 er 630630.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“FAKULTET” på side 165
“DOBBELT.FAKULTET” på side 165
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

174

Kapitel 8 Numeriske funktioner

ULIGE

Funktionen ULIGE afrunder et tal væk fra nul til det nærmeste ulige tal.
ULIGE(tal-til-afrunding)
ÂÂ tal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
Noter om brug
ÂÂ Du afrunder til et lige tal ved at bruge funktionen LIGE.
Eksempler
=ULIGE(1) returnerer 1.
=ULIGE(2) returnerer 3.
=ULIGE(2,5) returnerer 3.
=ULIGE(-2,5) returnerer -3.
=ULIGE(0) returnerer 1.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“AFRUND.LOFT” på side 161
“LIGE” på side 163
“AFRUND.GULV” på side 166
“HELTAL” på side 168
“MAFRUND” på side 173
“AFRUND” på side 181
“RUND.NED” på side 182
“RUND.OP” på side 183
“AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 8 Numeriske funktioner

175

Funktionen PI returnerer den omtrentlige værdi af π (pi), forholdet mellem en cirkels
omkreds og dens diameter.
PI()
Noter om brug
ÂÂ Funktionen PI har ingen argumenter. Men du skal inkludere parenteserne: =PI().
ÂÂ PI er nøjagtig op til 15 decimalpladser.
Eksempler
=PI() returnerer 3,14159265358979.
=SIN(PI()/2) returnerer 1, sinus af π/2 radianer eller 90 grader.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“COS” på side 324
“SIN” på side 328
“TAN” på side 329
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

POTENS

Funktionen POTENS returnerer et tal opløftet til en potens.
POTENS(tal; eksponent)
ÂÂ tal: Et tal. tal er en talværdi.
ÂÂ eksponent: Den potens, som det givne tal skal opløftes til. eksponent er en talværdi.

Noter om brug
ÂÂ Funktionen POTENS producerer det samme resultat som operatoren ^: =POTENS(x,
y) giver samme resultat som =x^y.

176

Kapitel 8 Numeriske funktioner

Eksempler
=POTENS(2; 3) returnerer 8.
=POTENS(2; 10) returnerer 1024.
=POTENS(0,5; 3) returnerer 0,125.
=POTENS(100; 0,5) returnerer 10.

PRODUKT

Funktionen PRODUKT returnerer produktet af et eller flere tal.
PRODUKT(tal-værdi; tal-værdi…)
ÂÂ tal-værdi: Et tal. tal-værdi er en talværdi.
ÂÂ tal-værdi…: Inkluder evt. et eller flere yderligere tal.

Noter om brug
ÂÂ Tomme celler inkluderet inden i værdierne ignoreres og har ingen indflydelse på
resultatet.
Eksempler
=PRODUKT(2; 4) returnerer 8.
=PRODUKT(0,5; 5; 4; 5) returnerer 50.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“SUM” på side 186
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13

Kapitel 8 Numeriske funktioner

177

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KVOTIENT

Funktionen KVOTIENT returnerer heltalskvotienten af to tal.
KVOTIENT(dividend, divisor)
ÂÂ dividend: Et tal, der skal divideres med et andet tal. dividend er en talværdi.
ÂÂ divisor: Et tal, der skal divideres op i et andet tal. divisor er en talværdi. Hvis den er

0, resulterer det i en division med 0, og funktionen vil returnere en fejl.
Noter om brug
ÂÂ Hvis dividenden eller divisoren, men ikke begge, er negative, bliver resultatet
negativt. Hvis dividenden og divisoren har samme fortegn, bliver resultatet positivt.
ÂÂ Det er kun den hele del af kvotienten, der returneres. Brøkdelen (eller resten)

ignoreres.
Eksempler
=KVOTIENT(5; 2) returnerer 2.
=KVOTIENT(5,99; 2) returnerer 2.
=KVOTIENT(-5; 2) returnerer -2.
=KVOTIENT(6; 2) returnerer 3.
=KVOTIENT(5; 6) returnerer 0.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“REST” på side 172
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

178

Kapitel 8 Numeriske funktioner

SLUMP

Funktionen SLUMP returnerer et tilfældigt tal, der er større end eller lig med 0 og
mindre end 1.
SLUMP()
Noter om brug
ÂÂ Funktionen SLUMP har ingen argumenter. Men du skal inkludere parenteserne:
=SLUMP().
ÂÂ Hver gang du ændrer en værdi i en tabel, frembringes et nyt tilfældigt tal, der er

større end eller lig med 0 og mindre end 1.
Eksempel
=SLUMP() kan f.eks. vise 0,217538648284972, 0,6137690856, 0,0296026556752622 og 0,4684193600
ved fire omberegninger.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“SLUMPMELLEM” på side 179
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

SLUMPMELLEM

Funktionen SLUMPMELLEM returnerer et tilfældigt heltal inden for det anførte udsnit.
SLUMPMELLEM(nedre; øvre)
ÂÂ nedre: Den nedre grænse. nedre er en talværdi.
ÂÂ øvre: Den øvre grænse. øvre er en talværdi.

Noter om brug
ÂÂ Hver gang du ændrer en værdi i en tabel, frembringes der et nyt tilfældigt tal
mellem de nedre og øvre grænser.
Eksempel
=SLUMPMELLEM(1; 10) returnerer f.eks. 8, 6, 2, 3 og 5 ved fem omberegninger.

Kapitel 8 Numeriske funktioner

179

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“SLUMP” på side 179
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ROMERTAL

Funktionen ROMERTAL konverterer et tal til romertal.
ROMERTAL(araber-tal; romertal-format)
ÂÂ araber-tal: De arabertal, du vil konvertere. araber-tal er en talværdi i udsnittet
0 til 3999.
ÂÂ romertal-format: En valgfri værdi, der bestemmer, hvor strengt de klassiske

regler til dannelse af romertal anvendes.
streng (0 eller SAND eller udeladt): Brug de strengeste klassiske regler. Når et
mindre tal kommer før et større for at angive subtraktion, skal det mindre være en
potens af 10 og kan kun stå før et tal, der ikke er mere end 10 gange dets størrelse.
F.eks. skrives 999 som CMXCIX, men ikke som LMVLIV.
lempelse med en grad (1): Lemp den strenge klassiske regel med en grad. Når et
mindre tal står før et større, behøver det mindre tal ikke at være en potens af 10, og
den relative størrelsesregel udvides med et tal. F.eks. kan 999 skrives som LMVLIV,
men ikke som XMIX.
lempelse med to grader (2): Lemp den klassiske regel med to grader. Når et mindre
tal står før et større, udvides den relative størrelsesregel med to tal. F.eks. kan 999
skrives som XMIX, men ikke som VMIV.
lempelse med tre grader (3): Lemp den klassiske regel med tre grader. Når et
mindre tal står før et større, udvides den relative størrelsesregel med tre tal. F.eks.
kan 999 skrives som VMIV, men ikke som IM.
lempelse med fire grader (4 eller FALSK): Lemp den klassiske regel med fire grader.
Når et mindre tal står før et større, udvides den relative størrelsesregel med fire tal.
999 kan f.eks. vises som IM.

180

Kapitel 8 Numeriske funktioner

Eksempler
=ROMERTAL(12) returnerer XII.
=ROMERTAL(999) returnerer CMXCIX.
=ROMERTAL(999; 1) returnerer LMVLIV.
=ROMERTAL(999; 2) returnerer XMIX.
=ROMERTAL(999; 3) returnerer VMIV.

AFRUND

Funktionen AFRUND returnerer et tal, som er afrundet til det anførte antal pladser.
AFRUND(tal-til-afrunding; cifre)
ÂÂ tal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
ÂÂ cifre: Det antal cifre, du vil bevare, i forhold til decimaltegnet. cifre er en talværdi.

Et positivt tal repræsenterer cifre (decimalpladser) til højre for det decimaltegn, der
skal inkluderes. Et negativt tal anfører cifre til venstre for det decimaltegn, der skal
erstattes med nuller (antallet af nuller i slutningen af tallet).
Eksempler
=AFRUND(1,49; 0) returnerer 1.
=AFRUND(1,50; 0) returnerer 2.
=AFRUND(1,23456; 3) returnerer 1,235.
=AFRUND(1111,222; -2) returnerer 1100.
=AFRUND(-2,2; 0) returnerer -2.
=AFRUND(-2,8; 0) returnerer -3.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“AFRUND.LOFT” på side 161
“LIGE” på side 163

Kapitel 8 Numeriske funktioner

181

“AFRUND.GULV” på side 166
“HELTAL” på side 168
“MAFRUND” på side 173
“ULIGE” på side 175
“RUND.NED” på side 182
“RUND.OP” på side 183
“AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

RUND.NED

Funktionen RUND.NED returnerer et tal afrundet mod nul (rundet ned) til det anførte
antal pladser.
RUND.NED(tal-til-afrunding; cifre)
ÂÂ tal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
ÂÂ cifre: Det antal cifre, du vil bevare, i forhold til decimaltegnet. cifre er en talværdi.

Et positivt tal repræsenterer cifre (decimalpladser) til højre for det decimaltegn, der
skal inkluderes. Et negativt tal anfører cifre til venstre for det decimaltegn, der skal
erstattes med nuller (antallet af nuller i slutningen af tallet).
Eksempler
=RUND.NED(1,49; 0) returnerer 1.
=RUND.NED(1,50; 0) returnerer 1.
=RUND.NED(1,23456; 3) returnerer 1,234.
=RUND.NED(1111,222; -2) returnerer 1100.
=RUND.NED(-2,2; 0) returnerer -2.
=RUND.NED(-2,8; 0) returnerer -2.

182

Kapitel 8 Numeriske funktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“AFRUND.LOFT” på side 161
“LIGE” på side 163
“AFRUND.GULV” på side 166
“HELTAL” på side 168
“MAFRUND” på side 173
“ULIGE” på side 175
“AFRUND” på side 181
“RUND.OP” på side 183
“AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

RUND.OP

Funktionen RUND.OP returnerer et tal afrundet væk fra nul (runder op) til det anførte
antal pladser.
RUND.OP(tal-til-afrunding; cifre)
ÂÂ tal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
ÂÂ cifre: Det antal cifre, du vil bevare, i forhold til decimaltegnet. cifre er en talværdi.

Kapitel 8 Numeriske funktioner

183

Eksempler
=RUND.OP(1,49; 0) returnerer 2.
=RUND.OP(1,50; 0) returnerer 2.
=RUND.OP(1,23456; 3) returnerer 1,235.
=RUND.OP(1111,222; -2) returnerer 1200.
=RUND.OP(-2,2; 0) returnerer -3.
=RUND.OP(-2,8; 0) returnerer -3.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“AFRUND.LOFT” på side 161
“LIGE” på side 163
“AFRUND.GULV” på side 166
“HELTAL” på side 168
“MAFRUND” på side 173
“ULIGE” på side 175
“AFRUND” på side 181
“RUND.NED” på side 182
“AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

184

Kapitel 8 Numeriske funktioner

FORTEGN

Funktionen FORTEGN returnerer 1, hvis argumentet er positivt, –1 hvis det er negativt,
og 0 hvis det er nul.
FORTEGN(tal)
ÂÂ tal: Et tal. tal er en talværdi.
Eksempler
=FORTEGN(2) viser 1.
=FORTEGN(0) viser 0.
=FORTEGN(-2) viser -1.
=FORTEGN(A4) viser -1, hvis celle A4 indeholder -2.

KVROD

Funktionen KVROD returnerer kvadratroden af et tal.
KVROD(tal)
ÂÂ tal: Et tal. tal er en talværdi.
Eksempler
=KVROD(16) returnerer 4.
=KVROD(12,25) viser 3,5, som er kvadratroden af 12,25.

Kapitel 8 Numeriske funktioner

185

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KVRODPI

Funktionen KVRODPI returnerer kvadratroden af et tal, efter at det er blevet ganget
med π (pi).
KVRODPI(ikke-neg-tal)
ÂÂ ikke-neg-tal: Et tal, der ikke er negativt. ikke-neg-tal er en talværdi og skal være
større end eller lig med 0.
Eksempler
=KVRODPI(5) returnerer 3,96332729760601.
=KVRODPI(8) returnerer 5,013256549262.

SUM

Funktionen SUM returnerer summen af en samling tal.
SUM(tal-dato-var; tal-dato-var…)
ÂÂ tal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
ÂÂ tal-dato-var…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier. Hvis der anføres flere

tal-dato-var-værdier, skal de alle have den samme type.
Noter om brug
ÂÂ Der er et tilfælde, hvor alle værdierne ikke behøver at have den samme type. Hvis
der er inkluderet netop en dato-/tidsværdi, opfattes evt. talværdier som antallet af
dage, og alle tal- og varighedsværdier føjes til dato-/tidsværdien.
ÂÂ Dato-/tidsværdier kan ikke tilføjes sammen, så der tillades kun en dato-/tidsværdi

(som beskrevet ovenfor).

186

Kapitel 8 Numeriske funktioner

ÂÂ Værdierne kan være i individuelle celler, udsnit af celler eller inkluderet direkte som

argumenter i funktionen.
Eksempler
=SUM(A1:A4) lægger tallene i fire celler sammen.
=SUM(A1:D4) lægger tallene i en kvadratisk matrice på 16 celler sammen.
=SUM(A1:A4; 100) lægger tallene i fire celler sammen plus 100.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“PRODUKT” på side 177
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

SUM.HVIS

Funktionen SUM.HVIS returnerer summen af en samling tal og inkluderer kun tal, der
opfylder en bestemt betingelse.
SUM.HVIS(test-værdier; betingelse; sum-værdier)
ÂÂ test-værdier: Den samling, som indeholder de værdier, der skal testes. test-værdier
er en samling, der indeholder værdier af alle typer.
ÂÂ betingelse: Et udtryk, der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. betingelse

er et udtryk, der kan indeholde alt, så længe resultatet fra en sammenligning af
betingelse med en værdi i test-værdier kan udtrykkes som en Boolesk værdi på SAND
eller FALSK.
ÂÂ sum-værdier: En valgfri samling indeholdende de tal, der skal summeres. sum-

værdier er en samling værdier, der indeholder tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier.
De skal have samme dimensioner som test-værdier.
Noter om brug
ÂÂ Hvis sum-værdier udelades, er standardværdien test-værdier.
ÂÂ Selvom test-værdier kan indeholde alle typer værdier, skal den normalt indeholde

værdier af samme type.
ÂÂ Hvis sum-værdier udelades, vil test-værdier normalt kun indeholde tal- eller

varighedsværdier.

Kapitel 8 Numeriske funktioner

187

Eksempler
I den følgende tabel:

Returnerer =SUM.HVIS(A1:A8; “<5”) 10.
Returnerer =SUM.HVIS(A1:A8; “<5”, B1:B8) 100.
Returnerer =SUM.HVIS(D1:F3; “=c”; D5:F7) 27.
=SUM.HVIS(B1:D1; 1) eller SUM.HVIS(B1:D1; SUM(1)) summerer begge alle forekomsterne af 1 i
udsnittet.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“MIDDEL.HVIS” på side 224
“MIDDEL.HVISER” på side 226
“TÆL.HVIS” på side 239
“TÆL.HVISER” på side 240
“SUM.HVISER” på side 189
“Anføre betingelser og bruge jokertegn” på side 351
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

188

Kapitel 8 Numeriske funktioner

SUM.HVISER

Funktionen SUM.HVISER returnerer summen af de celler i en samling, hvor
testværdierne opfylder de givne betingelser.
SUM.HVISER(sum-værdier; test-værdier; betingelse; test-værdier…; betingelse…)
ÂÂ sum-værdier: En samling indeholdende de værdier, der skal summeres. sum-værdier
er en samling værdier, der indeholder tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier.
ÂÂ test-værdier: En samling, der indeholder værdier, der skal testes. test-værdier er

en samling, der indeholder værdier af alle typer.
ÂÂ betingelse: Et udtryk, der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. betingelse

er et udtryk, der kan indeholde alt, så længe resultatet fra en sammenligning af
betingelse med en værdi i test-værdier kan udtrykkes som en Boolesk værdi på
SAND eller FALSK.
ÂÂ test-værdier…: Inkluder evt. en eller flere yderligere samlinger med værdier, der

skal testes. Hver samling af test-værdier skal efterfølges umiddelbart af en betingelse.
Dette mønster af test-værdier; betingelse kan gentages så mange gange, der er
behov for det.
ÂÂ betingelse…: Hvis der inkluderes en valgfri samling af test-værdier, et udtryk,

der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. Der skal være en betingelse efter
hver samling af test-værdier; derfor vil denne funktion altid have et ulige antal
argumenter.
Noter om brug
ÂÂ For hvert par af test- og betingelsesværdier sammenlignes den tilsvarende (samme
position inden for udsnittet eller matricen) celle eller værdi med betingelsen.
Hvis alle betingelserne er opfyldt, inkluderes den tilsvarende celle eller værdi i
sum-værdier i summen.
ÂÂ Alle matricer skal have den samme størrelse.

Kapitel 8 Numeriske funktioner

189

Eksempler
Den følgende tabel viser en del af en hovedbog over leverancer af en bestemt vare. Hver mængde
vejes, klassicificeres med enten 1 eller 2, og datoen for levering noteres.

=SUM.HVISER(A2:A13;B2:B13;”=1”;C2:C13;”>=13/12/2010”;C2:C13;”<=17/12/2010”) returnerer 23, det
antal ton varer, der blev leveret i ugen den 17. december, som er klassificeret med “1”.
=SUM.HVISER(A2:A13;B2:B13;”=2”;C2:C13;”>=13/12/2010”;C2:C13;”<=17/12/2010”) returnerer 34, det
antal ton varer, der blev leveret i den samme uge, som er klassificeret med “2”.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“MIDDEL.HVIS” på side 224
“MIDDEL.HVISER” på side 226
“TÆL.HVIS” på side 239
“TÆL.HVISER” på side 240
“SUM.HVIS” på side 187
“Anføre betingelser og bruge jokertegn” på side 351
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

190

Kapitel 8 Numeriske funktioner

SUMPRODUKT

Funktionen SUMPRODUKT returnerer summen af produkterne af tilsvarende tal i et
eller flere udsnit.
SUMPRODUKT(udsnit; udsnit…)
ÂÂ udsnit: Et udsnit af celler. udsnit er en reference til et enkelt celleudsnit
indeholdende værdier af alle typer. Hvis der inkluderes strengværdier eller Booleske
værdier i udsnit, ignoreres de.
ÂÂ udsnit…: Inkluder evt. et eller flere yderligere celleudsnit. Udsnittene skal alle have

den samme størrelse.
Noter om brug
ÂÂ Funktionen SUMPRODUKT multiplicerer de tilsvarende tal i hvert udsnit og udregner
derefter summen af hvert af produkterne. Hvis der kun anføres et udsnit, returnerer
SUMPRODUKT summen af udsnittet.
Eksempler
=SUMPRODUKT(3; 4) returnerer 12.
=SUMPRODUKT({1; 2}; {3; 4}) = 3 + 8 = 11.

Kapitel 8 Numeriske funktioner

191

SUMKV

Funktionen SUMKV returnerer summen af kvadraterne af en samling tal.
SUMKV(tal-værdi; tal-værdi…)
ÂÂ tal-værdi: Et tal. tal-værdi er en talværdi.
ÂÂ tal-værdi…: Inkluder evt. et eller flere yderligere tal.

Noter om brug
ÂÂ Tallene kan være i individuelle celler eller udsnit af celler eller kan være inkluderet
direkte som argumenter i funktionen.
Eksempler
=SUMKV(3; 4) returnerer 25.
=SUMKV(A1:A4) lægger kvadraterne på listen med fire tal sammen.
=SUMKV(A1:D4) lægger kvadraterne af de 16 tal i en kvadratisk matrice af celler sammen.
=SUMKV(A1:A4; 100) lægger kvadraterne af tallene i fire celler sammen + 100.
=KVROD(SUMKV(3; 4)) returneres, hvor den bruger Pythagoras' læresætning til at finde længden på
hypotenusen i en trekant med siderne 3 og 4.

SUMX2MY2

Funktionen SUMX2MY2 returnerer summen af forskellen mellem kvadraterne af
tilsvarende værdier i to samlinger.
SUMX2MY2(indstil-1-værdier; indstil-2-værdier)
ÂÂ indstil-1-værdier: Den første samling af værdier. indstil-1-værdier er en samling, der
indeholder talværdier.
ÂÂ indstil-2-værdier: Den anden samling af værdier. indstil-2-værdier er en samling, der

indeholder talværdier.

192

Kapitel 8 Numeriske funktioner

Eksempel
I den følgende tabel:

Returnerer =SUMX2MY2(A1:A6;B1:B6) –158, summen af forskellen mellem kvadraterne af værdierne i
kolonne A og kvadraterne af værdierne i kolonne B. Formlen for den første forskel er A12 – B12.

SUMX2PY2

Funktionen SUMX2PY2 returnerer summen af kvadraterne af tilsvarende værdier i to
samlinger.
SUMX2PY2(indstil-1-værdier; indstil-2-værdier)
ÂÂ indstil-1-værdier: Den første samling af værdier. indstil-1-værdier er en samling, der
indeholder talværdier.
ÂÂ indstil-2-værdier: Den anden samling af værdier. indstil-2-værdier er en samling, der

indeholder talværdier.

Kapitel 8 Numeriske funktioner

193

Eksempel
I den følgende tabel:

Returnerer =SUMX2PY2(A1:A6;B1:B6) 640, summen af kvadraterne af værdierne i kolonne A og
kvadraterne af værdierne i kolonne B. Formlen for den første sum er A12+ B12.

SUMXMY2

Funktionen SUMXMY2 returnerer summen af kvadraterne af forskellene mellem
tilsvarende værdier i to samlinger.
SUMXMY2(indstil-1-værdier; indstil-2-værdier)
ÂÂ indstil-1-værdier: Den første samling af værdier. indstil-1-værdier er en samling, der
indeholder talværdier.
ÂÂ indstil-2-værdier: Den anden samling af værdier. indstil-2-værdier er en samling, der

indeholder talværdier.

194

Kapitel 8 Numeriske funktioner

Eksempel
I den følgende tabel:

Returnerer =SUMXMY2(A1:A6;B1:B6) 196, summen af kvadraterne af værdierne i kolonne A og
kvadraterne af værdierne i kolonne B. Formlen for den første sum er (A1 – B1)2.

AFKORT

Funktionen AFKORT afkorter et tal til det anførte antal cifre.
AFKORT(tal; cifre)
ÂÂ tal: Et tal. tal er en talværdi.
ÂÂ cifre: En valgfri værdi, der angiver antallet af cifre, du vil bevare, i forhold

til decimaltegnet. cifre er en talværdi. Et positivt tal repræsenterer cifre
(decimalpladser) til højre for det decimaltegn, der skal inkluderes. Et negativt tal
anfører cifre til venstre for det decimaltegn, der skal erstattes med nuller (antallet af
nuller i slutningen af tallet).
Noter om brug
ÂÂ Hvis cifre udelades, antages det at være 0.

Kapitel 8 Numeriske funktioner

195

Eksempler
=AFKORT(1,49; 0) returnerer 1.
=AFKORT(1,50; 0) returnerer 1.
=AFKORT(1,23456; 3) returnerer 1,234.
=AFKORT(1111,222; -2) returnerer 1100.
=AFKORT(-2,2; 0) returnerer -2.
=AFKORT(-2,8; 0) returnerer -2.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“AFRUND.LOFT” på side 161
“LIGE” på side 163
“AFRUND.GULV” på side 166
“HELTAL” på side 168
“MAFRUND” på side 173
“ULIGE” på side 175
“AFRUND” på side 181
“RUND.NED” på side 182
“RUND.OP” på side 183
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

196

Kapitel 8 Numeriske funktioner

Opslagsfunktioner

Opslagsfunktionerne hjælper dig med at finde data i tabeller
og hente data fra celler.
Oversigt over opslagsfunktioner

iWork har disse opslagsfunktioner til brug med tabeller.
Funktion

Beskrivelse

“ADRESSE” (side 198)

Funktionen ADRESSE konstruerer en
celleadressestreng fra separate række-, kolonneog tabelidentifikatorer.

“OMRÅDER” (side 200)

Funktionen OMRÅDER returnerer det antal udsnit,
som funktionen henviser til.

“VÆLG” (side 200)

Funktionen VÆLG returnerer en værdi fra
en samling værdier på basis af en anført
indeksværdi.

“KOLONNE” (side 201)

Funktionen KOLONNE returnerer
kolonnenummeret på den kolonne, der
indeholder en anført celle.

“KOLONNER” (side 202)

Funktionen KOLONNER returnerer det antal
kolonner, der er indeholdt i et anført celleudsnit.

“VOPSLAG” (side 202)

197

Funktion

Beskrivelse

“HYPERLINK” (side 204)

Funktionen HYPERLINK opretter en henvisning,
som man kan klikke på for at åbne en webside
eller en ny e-postbesked.

“INDEKS” (side 204)

Funktionen INDEKS returnerer værdien i den celle,
der findes i skæringspunktet mellem den anførte
række og kolonne i et celleudsnit.

“INDIREKTE” (side 206)

Funktionen INDIREKTE returnerer indholdet af en
celle eller et udsnit, der refereres til af en adresse,
der er anført som en streng.

“SLÅ.OP” (side 207)

Funktionen SLÅ.OP finder et match til en given
søgeværdi i et udsnit og returnerer derefter
værdien i cellen med den samme relative
position i et andet udsnit.

“SAMMENLIGN” (side 209)

Funktionen SAMMENLIGN returnerer en værdis
position i et udsnit.

“FORSKYDNING” (side 210)

Funktionen FORSKYDNING returnerer et
celleudsnit, som er forskudt det anførte antal
rækker og kolonner fra den anførte basiscelle.

“RÆKKE” (side 211)

Funktionen RÆKKE returnerer rækkenummeret
på den række, der indeholder en anført celle.

“RÆKKER” (side 212)

Funktionen RÆKKER returnerer det antal rækker,
der er indeholdt i et anført celleudsnit.

“TRANSPONER” (side 213)

Funktionen TRANSPONER returnerer et lodret
celleudsnit som et vandret celleudsnit eller vice
versa.

“LOPSLAG” (side 214)

ADRESSE

Funktionen ADRESSE konstruerer en celleadressestreng fra separate række-, kolonneog tabelidentifikatorer.
ADRESSE(række; kolonne; adr-type; adr-format; tabel)
ÂÂ række: Rækkenummeret på adressen. række er en talværdi og skal være i udsnittet
1 til 65.535.
ÂÂ kolonne: Kolonnenummeret på adressen. kolonne er en talværdi og skal være i

udsnittet 1 til 256.

198

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

ÂÂ adr-type: En valgfri værdi, der angiver, om række- og kolonnenumrene er relative

eller absolutte.
alle absolutte (1 eller udeladt): Række- og kolonnereferencer er absolutte.
række absolut, kolonne relativ (2): Rækkereferencer er relative, og
kolonnereferencer er absolutte.
række relativ, kolonne absolut (3): Rækkereferencer er relative, og
kolonnereferencer er absolutte.
alle relative (4): Række- og kolonnereferencer er relative.
ÂÂ adr-format: En valgfri værdi, der angiver adresseformatet.

A1 (SAND, 1 eller udeladt): Adresseformatet skal bruge bogstaver til kolonner og
tal til rækker.
R1C1 (FALSK): Adresseformatet understøttes ikke og returnerede en fejl.
ÂÂ tabel: En valgfri værdi, der angiver navnet på tabellen. tabel er en strengværdi.

Hvis tabellen er på et andet ark, skal navnet på arket også inkluderes. Hvis navnet
udelades, antages det, at tabel er den aktuelle tabel på det aktuelle ark, dvs. i den
tabel, hvor funktionen ADRESSE er.
Noter om brug
ÂÂ Et adresseformat på R1C1 understøttes ikke, og dette modale argument medfølger
kun af hensyn til kompatibiliteten med andre regnearksprogrammer.
Eksempler
=ADRESSE(3; 5) opretter adressen $E$3.
=ADRESSE(3; 5; 2) opretter adressen E$3.
=ADRESSE(3; 5; 3) opretter adressen $E3.
=ADRESSE(3; 5; 4) opretter adressen E3.
=ADRESSE(3; 3; ;; “Ark 2 :: Tabel 1”) opretter adressen Ark 2 :: Tabel 1 :: $C$3.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

199

OMRÅDER

Funktionen OMRÅDER returnerer det antal udsnit, som funktionen henviser til.
OMRÅDER(områder)
ÂÂ områder: De områder, funktionen skal tælle. områder er en listeværdi. Det er enten
et enkelt udsnit eller flere udsnit adskilt af semikoloner og omsluttet af et ekstra sæt
parenteser; f.eks. OMRÅDER((B1:B5; C10:C12)).
Eksempler
=OMRÅDER(A1:F8) returnerer 1.
=OMRÅDER(C2:C8 B6:E6) returnerer 1.
=OMRÅDER((A1:F8; A10:F18)) returnerer 2.
=OMRÅDER((A1:C1; A3:C3; A5:C5)) returnerer 3.

VÆLG

Funktionen VÆLG returnerer en værdi fra en samling værdier på basis af en anført
indeksværdi.
VÆLG(indeks; værdi; værdi…)
ÂÂ indeks: Indekset af den værdi, der skal returneres. indeks er en talværdi og skal være
større end 0.
ÂÂ værdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
ÂÂ værdi…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier.
Eksempler
=VÆLG(4; “mandag”; “tirsdag”; “onsdag”; “torsdag”; “fredag”; “lørdag”; “søndag”) returnerer torsdag, den
fjerde værdi på listen.
=VÆLG(3; “1.”; “anden”; 7; “sidste”) returnerer 7, den tredje værdi på listen.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:

200

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KOLONNE

Funktionen KOLONNE returnerer kolonnenummeret på den kolonne, der indeholder
en anført celle.
KOLONNE(celle)
ÂÂ celle: En valgfri reference til en enkelt tabelcelle. celle er en referenceværdi til en
enkelt celle, der kan indeholde alle værdier eller være tom. Hvis celle udelades, som i
=KOLONNE(), returnerer funktionen kolonnenummeret på den celle, der indeholder
formlen.
Eksempler
=KOLONNE(B7) returnerer 2, det absolutte kolonnenummer på kolonne B.
=KOLONNE() returnerer kolonnenummeret på den celle, der indeholder funktionen.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“INDEKS” på side 204
“RÆKKE” på side 211
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

201

KOLONNER

Funktionen KOLONNER returnerer det antal kolonner, der er indeholdt i et anført
celleudsnit.
KOLONNER(udsnit)
ÂÂ udsnit: Et udsnit af celler. udsnit er en reference til et enkelt celleudsnit, som kan
indeholde værdier af alle typer.
Noter om brug
ÂÂ Hvis du vælger en hel tabelrække for udsnit, returnerer KOLONNER det totale antal
kolonner i rækken, som ændres, når du ændrer størrelse på tabellen.
Eksempler
=KOLONNER(B3:D10) returnerer 3, antallet af kolonner i udsnittet (kolonne B, C og D).
=KOLONNER(5:5) returnerer det totale antal kolonner i række 5.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“RÆKKER” på side 212
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VOPSLAG

Funktionen VOPSLAG returnerer en værdi fra et udsnit af rækker ved at bruge den
øverste række værdier til at vælge en kolonne og et rækkenummer til at vælge en
række i den pågældende kolonne.
VOPSLAG(søg-efter; rækker-udsnit; returner-række; tæt-match)
ÂÂ søg-efter: Den værdi, der skal findes. søg-efter kan indeholde alle værdityper.
ÂÂ rækker-udsnit: Et udsnit af celler. udsnit er en reference til et enkelt celleudsnit, som

kan indeholde værdier af alle typer.
ÂÂ returner-række: Det rækkenummer, hvorfra værdien skal returneres. returner-række

er en talværdi og skal være større end eller lig med 1 eller mindre end eller lig med
antallet af rækker i det anførte udsnit.
ÂÂ tæt-match: En valgfri værdi, der anfører, om der kræves en nøjagtig match.

202

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

tæt match (SAND, 1 eller udeladt): Hvis der ikke er nogen nøjagtig match, skal du
vælge den kolonne med den største værdi i den øverste række, der er mindre end
søgeværdien. Der kan ikke bruges jokertegn i søg-efter.
nøjagtig match (FALSK eller 0): Returnerer en fejl, hvis der ikke er nogen nøjagtig
match. Der kan bruges jokertegn i søg-efter.
Noter om brug
ÂÂ VOPSLAG sammenligner en søgeværdi med værdierne i den øverste række i et
anført udsnit. Medmindre der kræves en nøjagtig match, vælges den kolonne, der
indeholder den største værdi i den øverste række, som er mindre end søgeværdien.
Derefter returneres værdien fra den anførte række i den pågældende kolonne af
funktionen. Hvis der kræves en nøjagtig match, og ingen af værdierne i den øverste
række matcher søgeværdien, returnerer funktionen en fejl.
Eksempler
I den følgende tabel:

Viser =VOPSLAG(20; A1:E4; 2) resultatet “E”.
Viser =VOPSLAG(39; A1:E4; 2) resultatet “E”.
Viser =VOPSLAG(”M”; A2:E4; 2) resultatet “dolor”.
Viser =VOPSLAG(”C”; A2:E3; 2) resultatet “lorem”.
Viser =VOPSLAG(”blandit”; A3:E4; 2) resultatet “5”.
Viser =VOPSLAG(”C”; A2:E4; 3; SAND) resultatet ”1”.
Returnerer =VOPSLAG(”C”; A2:E4; 3; FALSK) en fejl, fordi værdien ikke kan findes (fordi der
ikke er nogen nøjagtig match).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“SLÅ.OP” på side 207
“SAMMENLIGN” på side 209
“LOPSLAG” på side 214
“Anføre betingelser og bruge jokertegn” på side 351
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

203

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

HYPERLINK

Funktionen HYPERLINK opretter en henvisning, som man kan klikke på for at åbne en
webside eller en ny e-postbesked.
HYPERLINK(url; henvisning-tekst)
ÂÂ url: En almindelig URL (Universal Resource Locator). url er en strengværdi, der skal
indeholde en korrekt formateret URL-streng.
ÂÂ henvisning-tekst: En valgfri værdi, der angiver den tekst, der vises som en

henvisning, der kan klikkes på, i cellen. henvisning-tekst er en strengværdi. Hvis den
udelades, bruges url som henvisning-tekst.
Eksempler
=HYPERLINK(”http://www.apple.com”; “Apple”) opretter en henvisning med teksten Apple, som åbner
Apples hjemmeside i standardbrowseren.
=HYPERLINK(”mailto:clarafriis@eksempel.com?subject=Anmodning om tilbud”; ”Hent tilbud”)
opretter en henvisning med teksten Hent tilbud, der åbner e-postprogrammet og adresserer en ny
besked til clarafriis@eksempel.com med emnet Anmodning om tilbud.

INDEKS

Funktionen INDEKS returnerer værdien i den celle, der findes i skæringspunktet mellem
den anførte række og kolonne i et celleudsnit.
INDEKS(udsnit; række-indeks; kolonne-indeks; område-indeks)
ÂÂ udsnit: Et udsnit af celler. udsnit kan indeholde alle typer værdier. udsnit er enten et

enkelt udsnit eller flere udsnit adskilt af semikoloner og omsluttet af et ekstra sæt
parenteser. For eksempel ((B1:B5; C10:C12)).

204

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

ÂÂ række-indeks: Rækkenummeret på den værdi, der skal returneres. række-indeks er

en talværdi og skal være større end eller lig med 0 eller mindre end eller lig med
antallet af rækker i det anførte udsnit.
ÂÂ kolonne-indeks: En valgfri værdi, der angiver kolonnenummeret på den værdi, der

skal returneres. kolonne-indeks er en talværdi og skal være større end eller lig med 0
eller mindre end eller lig med antallet af kolonner i udsnit.
ÂÂ område-indeks: En valgfri værdi, der angiver områdenummeret på den værdi, der

skal returneres. område-indeks er en talværdi og skal være større end eller lig med 1
eller mindre end eller lig med antallet af områder i udsnit. Hvis den udelades,
bruges 1.
Noter om brug
ÂÂ INDEKS kan returnere værdien i det anførte skæringspunkt i et todimensionalt
udsnit af værdier. Antag f.eks., at cellerne B2:E7 indeholder værdierne.
=INDEKS(B2:D7; 2; 3) returnerer den værdi, der findes i skæringspunktet mellem den
anden række og tredje kolonne (værdien i celle D3).
ÂÂ Du kan anføre flere områder ved at omslutte udsnittene af et ekstra par parenteser.

F.eks. returnerer =INDEKS((B2:D5;B7:D10); 2; 3; 2) værdien i skæringspunktet mellem
den anden kolonne og den tredje række i det andet område (værdien i celle D8).
ÂÂ INDEKS kan returnere en matrice på en række eller en kolonne for en anden

funktion. I denne form kræves enten række-indeks eller kolonne-indeks, men det
andet argument kan udelades. F.eks. returnerer =SUM(INDEKS(B2:D5; ; 3)) summen
af værdierne i den tredje kolonne (cellerne D2 til D5). På lignende måde returnerer
=MIDDEL(INDEKS(B2:D5; 2)) middelværdien af værdierne i den anden række
(cellerne B3 til D3).
ÂÂ INDEKS kan returnere (eller “læse”) værdien fra en matrice returneret af en

matricefunktion (en funktion, der returnerer en matrice af værdier i modsætning til
en enkelt værdi). Funktionen FREKVENS returnerer en matrice af værdier baseret på
anførte intervaller. =INDEKS(FREKVENS($A$1:$F$5; $B$8:$E$8); 1) vil returnere den
første værdi i matricen, der returneres af den givne FREKVENS-funktion. På lignende
måde vil =INDEKS(FREKVENS($A$1:$F$5; $B$8:$E$8); 5) returnere den femte værdi i
matricen.
ÂÂ Du anfører placeringen i udsnittet eller matricen ved at anføre antallet af rækker

nedad og antallet af kolonner til højre i forhold til cellen i det øverste venstre hjørne
af udsnittet eller matricen.
ÂÂ Bortset fra tilfælde, hvor INDEKS anføres som vist i det tredje tilfælde ovenfor, kan

række-indeks ikke udelades, og hvis kolonne-indeks udelades, antages det at være 1.

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

205

Eksempler
I den følgende tabel:

Returnerer =INDEKS(B2:D5;2;3) 22, værdien i den anden række og tredje kolonne (celle D3).
Returnerer =INDEKS((B2:D5;B7:D10); 2; 3; 2) “f”, værdien i den anden række og den tredje kolonne
i det andet område (celle D8).
Returnerer =SUM(INDEKS(B2:D5; ; 3)) 90, summen af værdierne i den tredje kolonne (cellerne
D2 til D5).
Returnerer =MIDDEL(INDEKS(B2:D5; 2)) 12, middelværdien af værdierne i den anden række
(cellerne B3 til D3).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KOLONNE” på side 201
“INDIREKTE” på side 206
“FORSKYDNING” på side 210
“RÆKKE” på side 211
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

INDIREKTE

Funktionen INDIREKTE returnerer indholdet af en celle eller et udsnit, der refereres
til af en adresse, der er anført som en streng.

206

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

INDIREKTE(adr-streng; adr-format)
ÂÂ adr-streng: En streng, der repræsenterer en celleadresse. adr-streng er en
strengværdi.
ÂÂ adr-format: En valgfri værdi, der angiver adresseformatet.

A1 (SAND, 1 eller udeladt): Adresseformatet skal bruge bogstaver til kolonner og
tal til rækker.
R1C1 (FALSK): Adresseformatet understøttes ikke og returnerede en fejl.
Noter om brug
ÂÂ Den givne adresse kan være en udsnitsreference, dvs. “A1:C5”, ikke blot en reference
til en enkelt celle. Hvis den bruges på den måde, returnerer INDIREKTE en matrice,
der kan bruges som et argument i en anden funktion eller læses direkte vha.
funktionen INDEKS. F.eks. returnerer =SUM(INDIREKTE(A1:C5; 1)) summen af
værdierne i de celler, der refereres til af adresserne i celle A1 til C5.
ÂÂ Et adresseformat på R1C1 understøttes ikke, og dette modale argument medfølger

kun af hensyn til kompatibiliteten med andre regnearksprogrammer.
Eksempel
Hvis celle A1 indeholder 99, og A20 indeholder A1:
Returnerer =INDIREKTE(A20) 99, som er indholdet af celle A1.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“INDEKS” på side 204
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

SLÅ.OP

Funktionen SLÅ.OP finder et match til en given søgeværdi i et udsnit og returnerer
derefter værdien i cellen med den samme relative position i et andet udsnit.
SLÅ.OP(søg-efter; søg-hvor; resultat-værdier)
ÂÂ søg-efter: Den værdi, der skal findes. søg-efter kan indeholde alle værdityper.
ÂÂ søg-hvor: Den samling, som indeholder de værdier, der skal søges i. søg-hvor er en

samling, der indeholder værdier af alle typer.
Kapitel 9 Opslagsfunktioner

207

ÂÂ resultat-værdier: En valgfri samling, som indeholder den værdi, der skal returneres

på basis af søgningen. resultat-værdier er en samling, der indeholder værdier af alle
typer.
Noter om brug
ÂÂ Både søg-hvor og resultat-værdier er normalt inkluderet og anført som enten flere
kolonner eller flere rækker, men ikke begge (endimensionalt). Men af hensyn til
kompatibiliteten med andre regnearksprogrammer kan søg-hvor anføres som både
flere kolonner og flere rækker (todimensional), og resultat-værdier kan udelades.
ÂÂ Hvis søg-hvor er todimensional, og resultat-værdier er anført, søges i den øverste

række eller kolonnen længst til venstre afhængigt af, hvilken af dem der indeholder
flest celler, og den tilsvarende værdi fra resultat-værdier returneres.
ÂÂ Hvis søg-hvor er todimensional, og resultat-værdier udelades, returneres den

tilsvarende værdi i den sidste række (hvis antallet af kolonner i udsnittet er større)
eller kolonne (hvis antallet af rækker i udsnittet er større).
Eksempler
I den følgende tabel:

Returnerer =SLÅ.OP(”C”; A1:F1; A2:F2) 30.
Returnerer =SLÅ.OP(40; A2:F2; A1:F1) D.
Returnerer =SLÅ.OP(”B”; A1:C1; D2:F2) 50.
=SLÅ.OP(”D”;A1:F2) returnerer 40, værdien i den sidste række, der svarer til “D”.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“VOPSLAG” på side 202
“SAMMENLIGN” på side 209
“LOPSLAG” på side 214
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

208

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

SAMMENLIGN

Funktionen SAMMENLIGN returnerer en værdis position i et udsnit.
SAMMENLIGN(søg-efter; søg-hvor; sammenligning-metode)
ÂÂ søg-efter: Den værdi, der skal findes. søg-efter kan indeholde alle værdityper.
ÂÂ søg-hvor: Den samling, som indeholder de værdier, der skal søges i. søg-hvor er en

samling, der indeholder værdier af alle typer.
ÂÂ sammenligning-metode: En valgfri værdi, der anfører, hvordan

værdisammenligning skal udføres.
find største værdi (1 eller udeladt): Find cellen med den største værdi mindre end
eller lig med søg-efter. Der kan ikke bruges jokertegn i søg-efter.
find værdi (0): Find den første celle med en værdi, der nøjagtigt svarer til søg-efter.
Der kan bruges jokertegn i søg-efter.
find mindste værdi (–1): Find cellen med den mindste værdi større end eller lig
med søg-efter. Der kan ikke bruges jokertegn i søg-efter.
Noter om brug
ÂÂ SAMMENLIGN virker kun på et udsnit, der indgår i en enkelt række eller kolonne; du
kan ikke bruge den til at søge i en todimensional samling.
ÂÂ Cellenumre starter med 1 i den øverste eller venstre celle ved hhv. lodrette og

vandrette udsnit. Søgninger udføres fra top til bund eller fra venstre til højre.
ÂÂ Når der søges efter tekst, skelnes der ikke mellem store og små bogstaver.
Eksempler
I den følgende tabel:

Returnerer =SAMMENLIGN(40; A1:A5) 4.
Returnerer =SAMMENLIGN(40; E1:E5) 1.
Returnerer =SAMMENLIGN(35; E1:E5; 1) 3 (30 er den højeste værdi mindre end eller lig med 35).
Returnerer =SAMMENLIGN(35; E1:E5; -1) 1 (40 er den mindste værdi større end eller lig med 35).
Viser =SAMMENLIGN(35; E1:E5; 0) en fejl (der kan ikke findes nogen nøjagtig match).
=SAMMENLIGN(”lorem”; C1:C5) returnerer 1 (“lorem” findes i den første celle i udsnittet).
=SAMMENLIGN(”*x”;C1:C5;0) returnerer 3 (“lorex”, som slutter med et “x”, findes i den tredje celle i
udsnittet).

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

209

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“SLÅ.OP” på side 207
“Anføre betingelser og bruge jokertegn” på side 351
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

FORSKYDNING

Funktionen FORSKYDNING returnerer et celleudsnit, som er forskudt det anførte antal
rækker og kolonner fra den anførte basiscelle.
FORSKYDNING(basis; række-forskydning; kolonne-forskydning; rækker; kolonner)
ÂÂ basis: Adressen på den celle, hvorfra forskydningen er målt. basis er en
referenceværdi.
ÂÂ række-forskydning: Antallet af rækker fra startcellen til modtagercellen. række-

forskydning er en talværdi. 0 betyder, at modtagercellen er i samme række som
basiscellen. Et negativt tal betyder, at modtagercellen er i en række over basiscellen.
ÂÂ kolonne-forskydning: Antallet af rækker fra basiscellen til modtagercellen. kolonne-

forskydning er en talværdi. 0 betyder, at modtagercellen er i samme kolonne som
basiscellen. Et negativt tal betyder, at modtagercellen er i en kolonne til venstre for
basis.
ÂÂ rækker: En valgfri værdi, der anfører det antal rækker, der skal returneres, startende

med forskydningsstedet.rækker er en talværdi.
ÂÂ kolonner: En valgfri værdi, der anfører det antal kolonner, der skal returneres,

startende med forskydningsstedet.kolonner er en talværdi.
Noter om brug
ÂÂ FORSKYDNING kan returnere en matrice til brug med en anden funktion. Antag
f.eks., at du har indtastet basiscellen i A1, A2 og A3 samt antallet af hhv. rækker og
kolonner, som du vil have summeret. Du kan finde summen vha. =SUM(FORSKYDNI
NG(INDIREKSTE(A1);0;0;A2; A3)).

210

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

Eksempler
=FORSKYDNING(A1; 5; 5) returnerer værdien i celle F6, den celle, der er fem kolonner til højre og fem
rækker under celle A1.
=FORSKYDNING(G33; 0; -1) returnerer værdierne i cellen til venstre for G33, dvs. værdien i F33.
=SUM(FORSKYDNING(A7; 2; 3; 5; 5)) returnerer summen af værdierne i celle D9 til H13, de fem rækker
og fem kolonner, der starter to rækker til højre for og tre rækker under celle A7.
Antag, at du har indtastet 1 i celle D7, 2 i celle D8, 3 i celle D9, 4 i celle E7, 5 i celle E8 og 6 i celle E9.
=FORSKYDNING(D7;0;0;3;1) indtastet i celle B6 returnerer en fejl, da de 3 rækker og 1 kolonne, der
returneres (udsnittet D7:D9), ikke har et enkelt skæringspunkt med B6 (det har intet).
=FORSKYDNING(D7;0;0;3;1) indtastet i celle D4 returnerer en fejl, da de 3 rækker og 1 kolonne, der
returneres (udsnittet D7:D9), ikke har et enkelt skæringspunkt med B6 (det har tre).
=FORSKYDNING(D7;0;0;3;1) indtastet i celle B8 returnerer 2, da de 3 rækker og 1 kolonne, der
returneres (udsnittet D7:D9), har et enkelt skæringspunkt med B8 (celle D8, som indeholder 2).
=FORSKYDNING(D7:D9;0,1,3,1) indtastet i celle B7 returnerer 4, da de 3 rækker og 1 kolonne, der
returneres (udsnittet E7:E9), har et enkelt skæringspunkt med B7 (celle E7, som indeholder 4).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KOLONNE” på side 201
“RÆKKE” på side 211
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

RÆKKE

Funktionen RÆKKE returnerer rækkenummeret på den række, der indeholder en
anført celle.
RÆKKE(celle)
ÂÂ celle: En valgfri reference til en enkelt tabelcelle. celle er en referenceværdi til en
enkelt celle, der kan indeholde alle værdier eller være tom. Hvis celle udelades, som
i =RÆKKE(), returnerer funktionen rækkenummeret på den celle, der indeholder
formlen.

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

211

Eksempler
=RÆKKE(B7) returnerer 7, som er nummeret på række 7.
=RÆKKE() returnerer det absolutte rækkenummer på den celle, der indeholder funktionen.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KOLONNE” på side 201
“INDEKS” på side 204
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

RÆKKER

Funktionen RÆKKER returnerer det antal rækker, der er indeholdt i et anført celleudsnit.
RÆKKER(udsnit)
ÂÂ udsnit: Et udsnit af celler. udsnit er en reference til et enkelt celleudsnit, som kan
indeholde værdier af alle typer.
Noter om brug
ÂÂ Hvis du vælger en hel tabelkolonne for udsnit, returnerer RÆKKER det totale antal
rækker i kolonnen, som ændres, når du ændrer størrelse på tabellen.
Eksempler
=RÆKKER(A11:D20) returnerer 10, antallet af rækker fra 11 til 20.
=RÆKKER(D:D) returnerer det totale antal rækker i kolonne D.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KOLONNER” på side 202
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13

212

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

TRANSPONER

Funktionen TRANSPONER returnerer et lodret celleudsnit som et vandret celleudsnit
eller vice versa.
TRANSPONER(udsnit-matrice)
ÂÂ udsnit-matrice: Den samling, der indeholder de værdier, som skal transponeres.
udsnit-matrice er en samling, der indeholder værdier af alle typer.
Noter om brug
ÂÂ TRANSPONER returnerer en matrice med de transponerede værdier. Denne matrice
vil indeholde et antal rækker, der svarer til antallet af kolonner i det originale udsnit,
og et antal kolonner svarende til antallet af rækker i det originale udsnit. Værdierne i
denne matrice kan bestemmes (“læses”) vha. funktionen INDEKS.
Eksempler
I den følgende tabel:
række/kolonne

=INDEKS(TRANSPONER($A$1:$E$3);1;1) returnerer 5, værdien i række 1, kolonne 1 af det
transponerede udsnit (var række 1, kolonne A i den oprindelige matrice).
=INDEKS(TRANSPONER($A$1:$E$3);1;2) returnerer 11, værdien i række 1, kolonne 2 af det
transponerede udsnit (var række 2, kolonne A i det oprindelige udsnit).
=INDEKS(TRANSPONER($A$1:$E$3);1;3) returnerer 37, værdien i række 1, kolonne 3 af det
transponerede udsnit (var række 3, kolonne A i det oprindelige udsnit).
=INDEKS(TRANSPONER($A$1:$E$3);2;1) returnerer 15, værdien i række 2, kolonne 1 af det
transponerede udsnit (var række 1, kolonne 2 i det oprindelige udsnit).
=INDEKS(TRANSPONER($A$1:$E$3);3;2) returnerer 29, værdien i række 3, kolonne 2 af det
transponerede udsnit (var række 2, kolonne C i det oprindelige udsnit).
=INDEKS(TRANSPONER($A$1:$E$3);4;3) returnerer 1, værdien i række 4, kolonne 3 af det
transponerede udsnit (var række 3, kolonne D i det oprindelige udsnit).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

213

“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

LOPSLAG

Funktionen LOPSLAG returnerer en værdi fra et udsnit af kolonner ved at bruge den
venstre kolonne værdier til at vælge en række og et kolonnenummer til at vælge en
kolonne i den pågældende række.
LOPSLAG(søg-efter; kolonner-udsnit; returner-kolonne; tæt-match)
ÂÂ søg-efter: Den værdi, der skal findes. søg-efter kan indeholde alle værdityper.
ÂÂ kolonner-udsnit: Et udsnit af celler. udsnit er en reference til et enkelt celleudsnit,

som kan indeholde værdier af alle typer.
ÂÂ returner-kolonne: Et tal, der angiver det relative kolonnenummer på den celle,

hvorfra værdien skal returneres. returner-kolonne er en talværdi. Kolonnen længst til
venstre i udsnittet er kolonne 1.
ÂÂ tæt-match: En valgfri værdi, der anfører, om der kræves en nøjagtig match.

tæt match (SAND, 1 eller udeladt): Hvis der ikke er nogen nøjagtig match, skal du
vælge den kolonne med den største værdi i den øverste række, der er mindre end
søgeværdien. Der kan ikke bruges jokertegn i søg-efter.
nøjagtig match (FALSK eller 0): Returnerer en fejl, hvis der ikke er nogen nøjagtig
match. Der kan bruges jokertegn i søg-efter.
Noter om brug
ÂÂ LOPSLAG sammenligner en søgeværdi med værdierne i kolonnen længst til venstre
i et anført udsnit. Medmindre der kræves en nøjagtig match, vælges den række,
der indeholder den største værdi i kolonnen længst til venstre, som er mindre
end søgeværdien. Derefter returneres værdien fra den anførte kolonne i den
pågældende række af funktionen. Hvis der kræves en nøjagtig match, og ingen
af værdierne i kolonnen længst til venstre matcher søgeværdien, returnerer
funktionen en fejl.

214

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

Eksempler
I den følgende tabel:

Returnerer =LOPSLAG(20; B2:E6; 2) resultatet E.
Returnerer =LOPSLAG(21; B2:E6; 2) resultatet E.
Returnerer =LOPSLAG(”M”; C2:E6; 2) resultatet dolor.
Returnerer =LOPSLAG(”blandit”; D2:E6; 2) resultatet 5.
Returnerer =LOPSLAG(21; B2:E6; 2; FALSK) en fejl, fordi der ikke er nogen værdi i den venstre kolonne,
der nøjagtigt matcher 21.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“VOPSLAG” på side 202
“SLÅ.OP” på side 207
“SAMMENLIGN” på side 209
“Anføre betingelser og bruge jokertegn” på side 351
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 9 Opslagsfunktioner

215

Statistiske funktioner

De statistiske funktioner hjælper dig med at bearbejde
og analysere samlinger af data vha. et udvalg af mål og
statistiske teknikker.
Oversigt over statistiske funktioner

iWork har disse statistiske funktioner til brug med tabeller.

216

Funktion

Beskrivelse

“MAD” (side 221)

Funktionen MAD returnerer middelværdien af
forskellen i en samling tal fra deres middelværdi
(aritmetisk middelværdi).

“MIDDEL” (side 222)

Funktionen MIDDEL returnerer middelværdien
(aritmetisk middelværdi) af en samling tal.

“MIDDELV” (side 223)

Funktionen MIDDELV returnerer middelværdien
(aritmetisk middelværdi) af en samling værdier,
inkl. tekst- og Booleske værdier.

“MIDDEL.HVIS” (side 224)

Funktionen MIDDEL.HVIS returnerer
middelværdien (aritmetisk middelværdi) af de
celler i et udsnit, der opfylder en given betingelse.

“MIDDEL.HVISER” (side 226)

Funktionen MIDDEL.HVISER returnerer
middelværdien (aritmetisk middelværdi) af de
celler i en samling, der opfylder alle de givne
betingelser.

“BETAFORDELING” (side 228)

Funktionen BETAFORDELING returnerer den
kumulative betafordelingsværdi.

Funktion

Beskrivelse

“BETAINV” (side 228)

Funktionen BETAINV returnerer den inverse
kumulative fordelingsværdi for en given
betafordeling.

“BINOMIALFORDELING” (side 229)

Funktionen BINOMIALFORDELING returnerer den
individuelle binomiale fordelingssandsynlighed af
den anførte form.

“CHIFORDELING” (side 230)

Funktionen CHIFORDELING returnerer den
ensidede sandsynlighed for chi2-fordelingen.

“CHIINV” (side 231)

Funktionen CHIINV returnerer den inverse
ensidede sandsynlighed for chi2-fordelingen.

“CHITEST” (side 232)

Funktionen CHITEST returnerer værdien fra chi2fordelingen af de givne data.

“KONFIDENSINTERVAL” (side 234)

Funktionen KONFIDENSINTERVAL returnerer
en værdi for oprettelse af et statistisk
konfidensinterval for en populationsstikprøve
med en kendt standardafvigelse.

“KORRELATION” (side 235)

Funktionen KORRELATION returnerer
korrelationen mellem to samlinger vha. lineær
regressionsanalyse.

“TÆL” (side 236)

Funktionen TÆL returnerer det antal af sine
argumenter, der indeholder tal, numeriske udtryk
eller datoer.

“TÆLV” (side 237)

Funktionen TÆLV returnerer det antal af sine
argumenter, der ikke er tomme.

“ANTAL.BLANKE” (side 238)

Funktionen ANTAL.BLANKE returnerer det antal
celler i et udsnit, der ikke er tomme.

“TÆL.HVIS” (side 239)

Funktionen TÆL.HVIS returnerer det antal celler i
et udsnit, der opfylder en given betingelse.

“TÆL.HVISER” (side 240)

Funktionen TÆL.HVISER returnerer det antal
celler i et eller flere udsnit, der opfylder givne
betingelser (en betingelse pr. udsnit).

“KOVARIANS” (side 242)

Funktionen KOVARIANS returnerer kovariansen af
to samlinger.

“KRITBINOM” (side 243)

Funktionen KRITBINOM returnerer den mindste
værdi, hvor den kumulative binomiale fordeling
er større end eller lig med en given værdi.

“SAK” (side 244)

Funktionen SAK returnerer summen af de
kvadrerede afvigelser i en samling tal fra deres
middelværdi (aritmetisk middelværdi).

Kapitel 10 Statistiske funktioner

217

218

Funktion

Beskrivelse

“EKSPFORDELING” (side 245)

Funktionen EKSPFORDELING returnerer den
eksponentielle fordeling af den anførte form.

“FFORDELING” (side 246)

Funktionen FFORDELING returnerer
F-sandsynlighedsfordelingen.

“FINV” (side 247)

Funktionen FINV returnerer den inverse
F-sandsynlighedsfordeling.

“PROGNOSE” (side 247)

Funktionen PROGNOSE returnerer den forudsagte
y-værdi for en given x-værdi på basis af
stikprøveværdier vha. lineær regressionsanalyse.

“FREKVENS” (side 249)

Funktionen FREKVENS returnerer en matrice over,
hvor ofte dataværdier optræder i et udsnit af
interne værdier.

“GAMMAFORDELING” (side 250)

Funktionen GAMMAFORDELING returnerer
gammafordelingen i den anførte form.

“GAMMAINV” (side 251)

Funktionen GAMMAINV returnerer den inverse
kumulative gammafordeling.

“GAMMALN” (side 252)

Funktionen GAMMALN returnerer den naturlige
logaritme af gammafunktionen, G(x).

“GEOMIDDELVÆRDI” (side 252)

Funktionen GEOMIDDELVÆRDI returnerer den
geometriske middelværdi.

“HARMIDDELVÆRDI” (side 253)

Funktionen HARMIDDELVÆRDI returnerer den
harmoniske middelværdi.

“SKÆRING” (side 254)

Funktionen SKÆRING returnerer
y-skæringspunktet for den bedste rette linje for
samlingen vha. lineær regressionsanalyse.

“STØRSTE” (side 255)

Funktionen STØRSTE returnerer den n. største
værdi i en samling. Den største værdi får plads 1.

“LINREGR” (side 256)

Funktionen LINREGR returnerer en matrice af
statistik for en ret linje, der passer bedst til de
givne data vha. de mindste kvadraters metode.

“LOGINV” (side 259)

Funktionen LOGINV returnerer den inverse lognormale kumulative fordelingsfunktion af x.

“LOGNORMFORDELING” (side 260)

Funktionen LOGNORMFORDELING returnerer den
log-normale fordeling.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Funktion

Beskrivelse

“MAKS” (side 260)

Funktionen MAKS returnerer det største tal i en
samling.

“MAKSV” (side 261)

Funktionen MAKSV returnerer det største tal i
en samling værdier, der kan indeholde tekst- og
Booleske værdier.

“MEDIAN” (side 262)

Funktionen MEDIAN returnerer medianværdien
i en samling tal. Medianen er den værdi, hvor
halvdelen af tallene i samlingen er mindre end
medianen, og halvdelen er større.

“MIN” (side 263)

Funktionen MIN returnerer det mindste tal i en
samling.

“MINV” (side 264)

Funktionen MINV returnerer det mindste tal i
en samling værdier, der kan indeholde tekst- og
Booleske værdier.

“HYPPIGST” (side 264)

Funktionen HYPPIGST returnerer den værdi, der
optræder hyppigst i en samling tal.

“NEGBINOMFORDELING” (side 265)

Funktionen NEGBINOMFORDELING returnerer
den negative binomiale fordeling.

“NORMFORDELING” (side 266)

Funktionen NORMFORDELING returnerer
normalfordelingen af den anførte funktionsform.

“NORMINV” (side 267)

Funktionen NORMINV returnerer den inverse
kumulative normalfordeling.

“STANDARDNORMFORDELING” (side 268)

Funktionen STANDARDNORMFORDELING
returnerer standardnormalfordelingen.

“STANDARDNORMINV” (side 269)

Funktionen STANDARDNORMINV returnerer den
inverse kumulative standardnormalfordeling.

“FRAKTIL” (side 269)

Funktionen FRAKTIL returnerer den værdi i en
samling, der svarer til en bestemt fraktil.

“PROCENTPLADS” (side 270)

Funktionen PROCENTPLADS returnerer en værdis
plads i en samling som en procent af samlingen.

“PERMUT” (side 271)

Funktionen PERMUT returnerer det antal
permutationer for et givent antal objekter, der
kan vælges fra et totalt antal objekter.

“POISSON” (side 272)

Funktionen POISSON returnerer sandsynligheden
for, at et bestemt antal hændelser vil ske, vha.
Poisson-fordelingen.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

219

220

Funktion

Beskrivelse

“SANDSYNLIGHED” (side 273)

Funktionen SANDSYNLIGHED returnerer
sandsynligheden i et udsnit af værdier, hvis
sandsynligheden i de enkelte værdier er kendt.

“KVARTIL” (side 275)

Funktionen KVARTIL returnerer værdien for den
anførte kvartil af en given samling.

“PLADS” (side 276)

Funktionen PLADS returnerer et tals plads i et
udsnit af tal.

“STIGNING” (side 277)

Funktionen STIGNING returnerer stigningen for
den bedste rette linje for samlingen vha. lineær
regressionsanalyse.

“MINDSTE” (side 278)

Funktionen MINDSTE returnerer den n. mindste
værdi i et udsnit. Den mindste værdi får plads 1.

“STANDARDISER” (side 279)

Funktionen STANDARDISER returnerer en
normaliseret værdi fra en fordeling karakteriseret
af en given middelværdi og standardafvigelse.

“STDAFV” (side 280)

Funktionen STDAFV returnerer
standardafvigelsen, et mål for spredning,
i en samling værdier på basis af deres
stikprøvevarians (middelret).

“STDAFVV” (side 281)

Funktionen STDAFVV returnerer
standardafvigelsen, et mål for spredning, i en
samling værdier, der kan indeholde tekst- og
Booleske værdier, på basis af stikprøvevariansen
(middelret).

“STDAFVP” (side 283)

Funktionen STDAFVPV returnerer
standardafvigelsen, et mål for spredning,
i en samling værdier på basis af deres
populationsvarians (sand).

“STDAFVPV” (side 284)

Funktionen STDAFVPV returnerer
standardafvigelsen, et mål for spredning,
i en samling værdier, der kan indeholde
tekst- og Booleske værdier, på basis af
populationsvariansen (sand).

“TFORDELING” (side 286)

Funktionen TFORDELING returnerer
sandsynligheden fra Student's t-fordeling.

“TINV” (side 287)

Funktionen TINV returnerer t-værdien (en
funktion af sandsynligheden og frihedsgraderne)
fra Student's t-fordeling.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Funktion

Beskrivelse

“TTEST” (side 287)

Funktionen TTEST returnerer den sandsynlighed,
der er forbundet med en Student's t-test, på basis
af t-fordelingsfunktionen.

“VARIANS” (side 289)

Funktionen VARIANS returnerer
stikprøvevariansen (middelret), et mål for
spredning, i en samling værdier.

“VARIANSV” (side 290)

Funktionen VARIANSV returnerer
stikprøvevariansen (middelret), et mål for
spredning, i en samling værdier, inkl. tekst- og
Booleske værdier.

“VARIANSP” (side 292)

Funktionen VARIANSP returnerer
populationsvariansen (sand), et mål for spredning,
i en samling værdier.

“VARIANSPV” (side 294)

Funktionen VARIANSPV returnerer
stikprøvevariansen (middelret), et mål for
spredning, i en samling værdier, inkl. tekst- og
Booleske værdier.

“ZTEST” (side 295)

Funktionen ZTEST returnerer den ensidede
sandsynlighedsværdi af Z-testen.

MAD

Funktionen MIDDEL returnerer middelværdien (aritmetisk middelværdi) af en
samling tal.
MAD(tal-dato-var; tal-dato-var…)
ÂÂ tal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
ÂÂ tal-dato-var…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier. Hvis der anføres flere

tal-dato-var-værdier, skal de alle have den samme type.
Noter om brug
ÂÂ MAD dividerer summen af tallene med antallet af tallene for at finde middelværdien.
Forskellen (absolut værdi) mellem middelværdien og hvert tal summeres og
divideres med antallet af tal.
ÂÂ Hvis tal-dato-var indeholder dato-/tidsværdier, returneres en varighedsværdi.
Eksempler
=MAD(2; 2; 2; 4; 4; 4) returnerer 1.
=MAD(2; 2; 2; 2; 3; 3; 3; 3; 4; 4; 4; 4) returnerer ca. 0,6666667.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
Kapitel 10 Statistiske funktioner

221

“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MIDDEL

Funktionen MIDDEL returnerer middelværdien (aritmetisk middelværdi) af en
samling tal.
MIDDEL(tal-dato-var; tal-dato-var…)
ÂÂ tal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
ÂÂ tal-dato-var…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier. Hvis der anføres flere

tal-dato-var-værdier, skal de alle have den samme type.
Noter om brug
ÂÂ MIDDEL dividerer summen af tallene med antallet af tallene.
ÂÂ En streng- eller en Boolesk værdi, der er inkluderet i en celle, der henvises til,

ignoreres. Hvis du vil inkludere streng- og Booleske værdier i middelværdien, skal du
bruge funktionen MIDDELV.
ÂÂ En reference, der inkluderes som et argument til funktionen, kan være en enkelt

celle eller et udsnit af celler.
Eksempler
=MIDDEL(4; 4; 4; 6; 6; 6) returnerer 5.
=MIDDEL(2; 2; 2; 2; 3; 3; 3; 3; 4; 4; 4; 4) returnerer 3.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“MIDDELV” på side 223
“MIDDEL.HVIS” på side 224
“MIDDEL.HVISER” på side 226
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13

222

Kapitel 10 Statistiske funktioner

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MIDDELV

Funktionen MIDDELV returnerer middelværdien (aritmetisk middelværdi) af en samling
værdier, inkl. tekst- og Booleske værdier.
MIDDELV(værdi; værdi…)
ÂÂ værdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
ÂÂ værdi…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier. Alle numeriske værdier skal

have samme type. Du kan ikke blande, tal-, dato- og varighedsværdier.
Noter om brug
ÂÂ En strengværdi, der inkluderes i en celle, der refereres til, får en værdi på 0. En
Boolesk FALSK får en værdi på 0, og en Boolesk SAND får en værdi på 1.
ÂÂ En reference, der inkluderes som et argument til funktionen, kan være en enkelt

celle eller et udsnit af celler.
ÂÂ Med en samling, der kun består af tal, returnerer MIDDELV det samme resultat som

funktionen MIDDEL, som ignorerer celler, der ikke indeholder tal.
Eksempler
=MIDDELV(A1:A4) returnerer 2,5, hvis celle A1 til A4 indeholder 4, a, 6, b. Tekstværdierne tælles som
nuller i summen på 10 og inkluderes i optællingen af værdier (4). Sammenlign med =MIDDEL(A1:A4),
som helt ignorerer tekstværdier til en sum på 10, et antal på 2 og en middelværdi på 5.
=MIDDELV(A1:A4) returnerer 4, hvis celle A1 til A4 indeholder 5, a, SAND, 10. Tekstværdien tæller nul,
og SAND tæller 1 for en sum på 16 og et antal på 4.
=MIDDELV(A1:A4) returnerer 0,25, hvis celle A1 til A4 indeholder FALSK; FALSK, FALSK, SAND. Hver
FALSK tæller nul, og SAND tæller 1 for en sum på 1 og et antal på 4.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“MIDDEL” på side 222
“MIDDEL.HVIS” på side 224
“MIDDEL.HVISER” på side 226
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13

Kapitel 10 Statistiske funktioner

223

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MIDDEL.HVIS

Funktionen MIDDEL.HVIS returnerer middelværdien (aritmetisk middelværdi) af de
celler i et udsnit, der opfylder en given betingelse.
MIDDEL.HVIS(test-værdier; betingelse; middel-værdier)
ÂÂ test-værdier: En samling, der indeholder værdier, der skal testes. test-værdier er en
samling, der indeholder værdier af alle typer.
ÂÂ betingelse: Et udtryk, der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. betingelse

er et udtryk, der kan indeholde alt, så længe resultatet fra en sammenligning af
betingelse med en værdi i test-værdier kan udtrykkes som en Boolesk værdi på SAND
eller FALSK.
ÂÂ middel-værdier: En valgfri samling indeholdende de værdier, der skal beregnes en

middelværdi af. middel-værdier er en reference til et enkelt udsnit af celler eller en
matrice, som kun må indeholde tal, numeriske udtryk eller Booleske værdier.
Noter om brug
ÂÂ Hver værdi sammenlignes med betingelse. Hvis værdien opfylder betingelsestesten,
inkluderes den tilsvarende værdi i middel-værdier i middelværdien.
ÂÂ middel-værdier og test-værdier (hvis anført) skal have samme størrelse.
ÂÂ Hvis middel-værdier udelades, bruges test-værdier for middel-værdier.
ÂÂ Hvis middel-værdier udelades eller er det samme som test-værdier, kan test-værdier

kun indeholde tal, numeriske udtryk eller Booleske værdier.

224

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Eksempler
I den følgende tabel:

Returnerer =MIDDEL.HVIS(A2:A13; “<40”; D2:D13) ca. 57429, gennemsnitsindtægten for personer
under 40 år.
Returnerer =MIDDEL.HVIS(B2:B13; “=K”; D2:D13) 62200, gennemsnitsindtægten for kvinder (angivet
med et “K” i kolonne B).
Returnerer =MIDDEL.HVIS(C2:C13; “E”; D2:D13) 55800, gennemsnitsindtægten for enlige (angivet med
et “E” i kolonne C).
Returnerer =MIDDEL.HVIS(A2:A13; “>=40”; D2:D13) 75200, gennemsnitsindtægten for personer på 40
og derover.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“MIDDEL” på side 222
“MIDDELV” på side 223
“MIDDEL.HVISER” på side 226
“Anføre betingelser og bruge jokertegn” på side 351
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 10 Statistiske funktioner

225

MIDDEL.HVISER

Funktionen MIDDEL.HVISER returnerer middelværdien (aritmetisk middelværdi) af
cellerne i et givet udsnit, hvor et eller flere udsnit opfylder en eller flere beslægtede
betingelser..
MIDDEL.HVISER(middel-værdier;test-værdier; betingelse; test-værdier…; betingelse…)
ÂÂ middel-værdier: En samling indeholdende de værdier, der skal beregnes en
middelværdi af. middel-værdier er en reference til et enkelt udsnit af celler eller en
matrice, som kun må indeholde tal, numeriske udtryk eller Booleske værdier.
ÂÂ test-værdier: En samling, der indeholder værdier, der skal testes. test-værdier er en

samling, der indeholder værdier af alle typer.
ÂÂ betingelse: Et udtryk, der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. betingelse

er et udtryk, der kan indeholde alt, så længe resultatet fra en sammenligning af
betingelse med en værdi i test-værdier kan udtrykkes som en Boolesk værdi på SAND
eller FALSK.
ÂÂ test-værdier…: Inkluder evt. en eller flere yderligere samlinger med værdier, der

position inden for udsnittet eller matricen) celle eller værdi med den betingede test.
Hvis de alle opfylder betingelsestesten, inkluderes den tilsvarende værdi i middelværdier i middelværdien.
ÂÂ middel-værdier og alle samlinger af test-værdier skal have samme størrelse.

226

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Eksempler
I den følgende tabel:

Returnerer =MIDDEL.HVISER(D2:D13;A2:A13;”<40”;B2:B13;”=M”) 56000, gennemsnitsindkomsten for
mænd (angivet med et “M” i kolonne B) under 40 år.
Returnerer = MIDDEL.HVISER(D2:D13;A2:A13;”<40”;B2:B13;”=M”;C2:C13;”=E”) 57000,
gennemsnitsindkomsten for mænd, der er enlige (angivet med et “E” i kolonne C) og under 40 år.
Returnerer = MIDDEL.HVISER(D2:D13;A2:A13;”<40”;B2:B13;”=M”;C2:C13;”=G”) 55000,
gennemsnitsindkomsten for mænd, der er gift (angivet med et “G” i kolonne C) og under 40 år.
Returnerer =MIDDEL.HVISER(D2:D13;A2:A13;”<40”;B2:B13;”=K”) ca. 59333, gennemsnitsindkomsten for
kvinder (angivet med et “K” i kolonne B), der er under 40 år.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“MIDDEL” på side 222
“MIDDELV” på side 223
“MIDDEL.HVIS” på side 224
“Anføre betingelser og bruge jokertegn” på side 351
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 10 Statistiske funktioner

227

BETAFORDELING

Funktionen BETAFORDELING returnerer den kumulative betafordelingsværdi.
BETAFORDELING(x-værdi; alfa; beta; x-nedre; x-øvre)
ÂÂ x-værdi: Den x-værdi, hvormed du vil evaluere funktionen. x-værdi er en talværdi og
skal være i udsnittet 0 til 1.
ÂÂ alfa: En af figurparametrene i fordelingen. alfa er en talværdi og skal være større

end 0.
ÂÂ beta: En af figurparametrene i fordelingen. beta er en talværdi og skal være større

end 0.
ÂÂ x-nedre: En valgfri nedre grænse for den anførte x-værdi eller sandsynlighed.

x-nedre er en talværdi og skal være mindre end eller lig med den anførte x-værdi
eller sandsynlighed. Hvis den udelades, bruges 0.
ÂÂ x-øvre: En valgfri øvre grænse for den anførte x-værdi eller sandsynlighed. x-øvre

er en talværdi og skal være større end eller lig med den anførte x-værdi eller
sandsynlighed. Hvis den udelades, bruges 1.
Eksempler
=BETAFORDELING(0,5; 1; 2; 0,3; 2) returnerer 0,221453287197232.
=BETAFORDELING(1; 1; 2; 0; 1) returnerer 1.
=BETAFORDELING(0,1; 2; 2; 0; 2) returnerer 0,00725.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BETAINV” på side 228
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

BETAINV

Funktionen BETAINV returnerer den inverse givne kumulative betafordelingsværdi.
BETAINV(sandsynlighed; alfa; beta; x-nedre; x-øvre)
ÂÂ sandsynlighed: En sandsynlighed forbundet med fordelingen. sandsynlighed er en
talværdi og skal være større end 0 og mindre end 1.

228

Kapitel 10 Statistiske funktioner

ÂÂ alfa: En af figurparametrene i fordelingen. alfa er en talværdi og skal være større

end 0.
ÂÂ beta: En af figurparametrene i fordelingen. beta er en talværdi og skal være større

end 0.
ÂÂ x-nedre: En valgfri nedre grænse for den anførte x-værdi eller sandsynlighed.

er en talværdi og skal være større end eller lig med den anførte x-værdi eller
sandsynlighed. Hvis den udelades, bruges 1.
Eksempler
=BETAINV(0,5; 1; 2; 0,3; 2) returnerer 0,797918471982869.
=BETAINV(0,99; 1; 2; 0; 1) returnerer 0,9.
=BETAINV(0,1; 2; 2; 0; 2) returnerer 0,391600211318183.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BETAFORDELING” på side 228
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

BINOMIALFORDELING

Funktionen BINOMIALFORDELING returnerer den individuelle binomiale
fordelingssandsynlighed af den anførte form.
BINOMIALFORDELING(succes-antal; forsøg; sandsynlighed-succes; form-type)
ÂÂ succes-antal: Antallet af succesrige forsøg eller tests. succes-antal er en talværdi og
skal være større end eller lig med 1 og mindre end eller lig med forsøg.
ÂÂ forsøg: Det totale antal forsøg eller tests. forsøg er en talværdi, der skal være større

end eller lig med 0.
ÂÂ sandsynlighed-succes: Sandsynligheden for, at hver afprøvning eller test lykkes.

sandsynlighed-succes er en talværdi og skal være større end eller lig med 0 og
mindre end eller lig med 1.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

229

ÂÂ form-type: En værdi, der angiver, hvilken form for eksponentialfunktion der skal

bruges.
kumulativ form (SAND eller 1): Returnerer værdien for den kumulative
fordelingsfunktion (at det anførte antal eller færre succeser eller hændelser vil
optræde).
sandsynlighedsmassefunktion (FALSK eller 0): Returnerer værdien af
fordelingsfunktionen (at der er nøjagtigt de anførte antal succeser eller hændelser).
Noter om brug
ÂÂ BINOMIALFORDELING er passende til problemer med et fast antal uafhængige
forsøg, der har en konstant sandsynlighed for succes, og hvor resultatet af et forsøg
kun kan være succes eller mislykket.
Eksempler
=BINOMIALFORDELING(3; 98; 0,04; 1) returnerer 0,445507210083272 (kumulativ fordelingsfunktion).
=BINOMIALFORDELING(3; 98; 0,04; 0) returnerer 0,201402522366024 (sandsynlighedsmassefunktion).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KRITBINOM” på side 243
“NEGBINOMFORDELING” på side 265
“PERMUT” på side 271
“SANDSYNLIGHED” på side 273
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

CHIFORDELING

Funktionen CHIFORDELING returnerer den ensidede sandsynlighed for chi2fordelingen.
CHIFORDELING(ikke-neg-x-værdi; frihed-grader)
ÂÂ ikke-neg-x-værdi: Den værdi, hvormed du vil evaluere funktionen. ikke-neg-x-værdi
er en talværdi og skal være større end eller lig med 0.

230

Kapitel 10 Statistiske funktioner

ÂÂ frihed-grader: Frihedsgrader. frihed-grader er en talværdi og skal være større end

eller lig med 1.
Eksempler
=CHIFORDELING(5; 2) returnerer 0,0820849986238988.
=CHIFORDELING(10; 10) returnerer 0,440493285065212.
=CHIFORDELING(5; 1) returnerer 0,0253473186774683.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“CHIINV” på side 231
“CHITEST” på side 232
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

CHIINV

Funktionen CHIINV returnerer den inverse ensidede sandsynlighed for chi2fordelingen.
CHIINV(sandsynlighed; frihed-grader)
ÂÂ sandsynlighed: En sandsynlighed forbundet med fordelingen. sandsynlighed er en
talværdi og skal være større end 0 og mindre end 1.
ÂÂ frihed-grader: Frihedsgrader. frihed-grader er en talværdi og skal være større end

eller lig med 1.
Eksempler
=CHIINV(0.5; 2) returnerer 1,38629436111989.
=CHIINV(0,1; 10) returnerer 15,9871791721053.
=CHIINV(0,5; 1) returnerer 0,454936423119572.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“CHIFORDELING” på side 230
“CHITEST” på side 232
Kapitel 10 Statistiske funktioner

231

CHITEST

Funktionen CHITEST returnerer værdien fra chi2-fordelingen af de givne data.
CHITEST(faktiske-værdier; forventede-værdier)
ÂÂ faktiske-værdier: Den samling, som indeholder de faktiske værdier. faktiske-værdier
er en samling, der indeholder talværdier.
ÂÂ forventede-værdier: Den samling, som indeholder de forventede værdier.

forventede-værdier er en samling, der indeholder talværdier.
Noter om brug
ÂÂ De frihedsgrader, der hører til den returnerede værdi, er antallet af rækker i faktiskeværdier minus 1.
ÂÂ Hver forventet værdi beregnes ved at gange summen af rækken med summen af

kolonnen og dividere den samlede total.

232

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Eksempel
I den følgende tabel:

Returnerer =CHITEST(A2:B6;A9:B13) 5,91020074984668E-236.
Hver forventet værdi beregnes ved at gange summen af rækken med summen af kolonnen
og dividere den samlede total. Formlen for den første forventede værdi (celle A9) er
=SUM(A$2:B$2)*SUM($A2:$A6)/SUM($A$2:$B$6). Denne formel kan udvides til celle B9 og derefter
A9:B9 udvidet til A13:B13 for at færdiggøre de forventede værdier. Resultatformlen for den endelige
forventede værdi (celle B13) er =SUM(B$2:C$2)*SUM($A6:$A11)/SUM($A$2:$B$6).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“CHIFORDELING” på side 230
“CHIINV” på side 231
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 10 Statistiske funktioner

233

KONFIDENSINTERVAL

Funktionen KONFIDENSINTERVAL returnerer en værdi for oprettelse af et statistisk
konfidensinterval for en populationsstikprøve med en kendt standardafvigelse.
KONFIDENSINTERVAL(alfa, stdafv; eksempel-størrelse)
ÂÂ alfa: Sandsynligheden for at den virkelige populationsværdi ligger uden
for intervallet. alfa er en talværdi og skal være større end eller lig med 1. Når
konfidensintervallet trækkes fra 1, fås alfa.
ÂÂ stdafv: Standardafvigelsen i populationen. stdafv er en talværdi og skal være større

end 0.
ÂÂ eksempel-størrelse: Størrelsen på stikprøven. eksempel-størrelse er en talværdi og

skal være større end 0.
Noter om brug
ÂÂ Konfidensoverslaget antager, at værdierne i stikprøven er fordelt normalt.
Eksempler
=KONFIDENSINTERVAL(0,05; 1;10) returnerer 0,62. Hvis middelværdien af stikprøveværdierne er 100,
falder populationsmiddelværdien i udsnittet 99,38–100,62 ved en konfidens på 95%.
=KONFIDENSINTERVAL(0,1; 1; 10) returnerer 0,52. Hvis middelværdien af stikprøveværdierne er 100,
falder populationsmiddelværdien i udsnittet 99,48–100,52 ved en konfidens på 90%.
=KONFIDENSINTERVAL(0,05; 1; 20) returnerer 0,44.
=KONFIDENSINTERVAL(0,05; 1; 30) returnerer 0,36.
=KONFIDENSINTERVAL(0,05; 1; 40) returnerer 0,31.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STDAFV” på side 280
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

234

Kapitel 10 Statistiske funktioner

KORRELATION

Funktionen KORRELATION returnerer korrelationen mellem to samlinger vha. lineær
regressionsanalyse.
KORRELATION(y-værdier; x-værdier)
ÂÂ y-værdier: Samlingen med y-værdierne (afhængige). y-værdier er en samling
værdier, der kan indeholde tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal
have samme type.
ÂÂ x-værdier: Samlingen med x-værdierne (uafhængige). x-værdier er en samling

værdier, der kan indeholde tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal
have samme type.
Noter om brug
ÂÂ y-værdier og x-værdier skal have de samme dimensioner.
ÂÂ Hvis der inkluderes tekst- eller Booleske værdier i samlingerne, ignoreres de.
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen KORRELATION til at afgøre, hvor tæt prisen på fyringsolie
(kolonne A) er forbundet med den temperatur, som den hypotetiske husejer har indstillet på
termostaten.

=KORRELATION(A2:A11; B2:B11) evalueres til ca. -0,9076, hvilket indikerer et tæt korrelation (når priser
stiger, bliver termostaten sænket).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KOVARIANS” på side 242
“Eksempel på undersøgelsesresultater” på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13

Kapitel 10 Statistiske funktioner

235

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

TÆL

Funktionen TÆL returnerer det antal af sine argumenter, der indeholder tal, numeriske
udtryk eller datoer.
TÆL(værdi; værdi…)
ÂÂ værdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
ÂÂ værdi…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier.

Noter om brug
ÂÂ Brug funktionen TÆLV til at tælle celler, der indeholder en tilfældig værdi (dvs. en
celle, der ikke er tom).
Eksempler
Tabellen i dette eksempel bruges til at illustrere alle variationerne af funktionen TÆL. Oplysningerne
giver ikke nogen mening, men illustrerer, hvilken type argumenter hver variation af TÆL inkluderer i
funktionsresultatet.

=TÆL(A1:E1) returnerer 5, da alle argumenter er numeriske.
=TÆK(A2:E2) returnerer 0, da ingen af argumenterne er numeriske.
=TÆL(A3:E3) returnerer 3, da de to mindste celler ikke er numeriske.
=TÆL(A4:E4) returnerer 0, da argumenterne er logiske SAND eller FALSK, som ikke opfattes som
numeriske.
=TÆL(A5:E5) returnerer 2, da tre celler er tomme.
=TÆL(2; 3; A5:E5; SUM(A1:E1); “A”; “b”) returnerer 5, da argumenterne 2 og 3 er tal, der er 2 tal i
udsnittet A5:E5, funktionen SUM returnerer 1 tal, og de sidste to argumenter er tekst, ikke numeriske
(i alt 5 numeriske argumenter).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“TÆLV” på side 237
“ANTAL.BLANKE” på side 238
“TÆL.HVIS” på side 239
“TÆL.HVISER” på side 240
236

Kapitel 10 Statistiske funktioner

“Eksempel på undersøgelsesresultater” på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

TÆLV

Funktionen TÆLV returnerer det antal af sine argumenter, der ikke er tomme.
TÆLV(værdi; værdi…)
ÂÂ værdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
ÂÂ værdi…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier.

Noter om brug
ÂÂ Brug funktionen TÆL til kun at tælle celler eller argumenter, der indeholder tal eller
datoer.
Eksempler
Tabellen i dette eksempel bruges til at illustrere alle variationerne af funktionen TÆL, inkl. TÆLV.
Oplysningerne giver ikke nogen mening, men illustrerer, hvilken type argumenter hver variation af
TÆL inkluderer i funktionsresultatet.

=TÆLV(A1:E1) returnerer 5, da alle celler indeholder et argument (alle numeriske).
=TÆLV(A2:E2) returnerer 5, da alle celler indeholder et argument (alle tekst).
=TÆLV(A3:E3) returnerer 5, da alle celler indeholder et argument (blanding af tekst og numeriske).
=TÆLV(A4:E4) returnerer 5, da alle celler indeholder et argument (SAND eller FALSK).
=TÆLV(A5:E5) returnerer 2, da tre celler er tomme.
=TÆLV(2; 3; A5:E5; SUM(A1:E1); “A”; “b”) returnerer 7, da argumenterne 2 og 3 er tal, der er 2 celler, der
ikke er tomme, i udsnittet A5:E5, funktionen SUM returnerer 1 tal, og “A” og “b” er tekstudtryk (i alt 7
argumenter).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“TÆL” på side 236
Kapitel 10 Statistiske funktioner

237

“ANTAL.BLANKE” på side 238
“TÆL.HVIS” på side 239
“TÆL.HVISER” på side 240
“Eksempel på undersøgelsesresultater” på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ANTAL.BLANKE

Funktionen ANTAL.BLANKE returnerer det antal celler i et udsnit, der ikke er tomme.
ANTAL.BLANKE(udsnit)
ÂÂ udsnit: Et udsnit af celler. udsnit er en reference til et enkelt celleudsnit, som kan
indeholde værdier af alle typer.
Eksempler
Tabellen i dette eksempel bruges til at illustrere alle variationerne af funktionen TÆL, inkl. ANTAL.
BLANKE. Oplysningerne giver ikke nogen mening, men illustrerer, hvilken type argumenter hver
variation af TÆL inkluderer i funktionsresultatet.

=ANTAL.BLANKE(A1:E1) returnerer 0, da der ikke er nogen tomme celler i udsnittet.
=ANTAL.BLANKE(A2:E2) returnerer 0, da der ikke er nogen tomme celler i udsnittet.
=ANTAL.BLANKE(A5:E5) returnerer 3, da der er tre tomme celler i udsnittet.
=ANTAL.BLANKE(A6:E6) returnerer 5, da der kun er tomme celler i udsnittet.
=ANTAL.BLANKE(A1:E6) returnerer 8, da der er i alt 8 tomme celler i udsnittet.
=ANTAL.BLANKE(A1:E1; A5:E5) returnerer en fejl, da ANTAL.BLANKE kun accepterer et
udsnit som et argument.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“TÆL” på side 236
238

Kapitel 10 Statistiske funktioner

“TÆLV” på side 237
“TÆL.HVIS” på side 239
“TÆL.HVISER” på side 240
“Eksempel på undersøgelsesresultater” på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

TÆL.HVIS

Funktionen TÆL.HVIS returnerer det antal celler i et udsnit, der opfylder en given
betingelse.
TÆL.HVIS(test-matrice; betingelse)
ÂÂ test-matrice: Den samling, som indeholder de værdier, der skal testes. test-matrice
er en samling, der kan indeholder alle typer værdier.
ÂÂ betingelse: Et udtryk, der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. betingelse

er et udtryk, der kan indeholde alt, så længe resultatet fra en sammenligning af
betingelse med en værdi i test-matrice kan udtrykkes som en Boolesk værdi på
SAND eller FALSK.
Noter om brug
ÂÂ Hver værdi i test-matrice sammenlignes med betingelse. Hvis værdien opfylder
betingelsestesten, inkluderes den i antallet.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

239

Eksempler
Tabellen i dette eksempel bruges til at illustrere alle variationerne af funktionen TÆL, inkl. TÆL.HVIS.
Oplysningerne giver ikke nogen mening, men illustrerer, hvilken type argumenter hver variation af
TÆL inkluderer i funktionsresultatet.

=TÆL.HVIS(A1:E1; “>0”) returnerer 5, da alle cellerne i udsnittet har en værdi på over nul.
=TÆL.HVIS(A3:E3; “>=100”) returnerer 3, da alle tre tal er større end 100, og de to tekstværdier
ignoreres i sammenligningen.
=TÆL.HVIS(A1:E5; “=amet”) returnerer 2, da teststrengen “amet” optræder to gange i udsnittet.
=TÆL.HVIS(A1:E5; “=*t”) returnerer 4, da en streng, der ender i bogstavet “t”, optræder fire gange i
udsnittet.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“TÆL” på side 236
“TÆLV” på side 237
“ANTAL.BLANKE” på side 238
“TÆL.HVISER” på side 240
“Anføre betingelser og bruge jokertegn” på side 351
“Eksempel på undersøgelsesresultater” på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

TÆL.HVISER

Funktionen TÆL.HVISER returnerer det antal celler i et eller flere udsnit, der opfylder
givne betingelser (en betingelse pr. udsnit).

240

Kapitel 10 Statistiske funktioner

TÆL.HVISER(test-værdier; betingelse; test-værdier…; betingelse…)
ÂÂ test-værdier: En samling, der indeholder værdier, der skal testes. test-værdier er en
samling, der indeholder værdier af alle typer.
ÂÂ betingelse: Et udtryk, der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. betingelse

er et udtryk, der kan indeholde alt, så længe resultatet fra en sammenligning af
betingelse med en værdi i test-værdier kan udtrykkes som en Boolesk værdi på SAND
eller FALSK.
ÂÂ test-værdier…: Inkluder evt. en eller flere yderligere samlinger med værdier, der

der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. Der skal være en betingelse efter
hver samling af test-værdier; derfor vil denne funktion altid have et ulige antal
argumenter.
Noter om brug
ÂÂ Hver værdi i test-værdier sammenlignes med den tilsvarende betingelse. Hvis de
tilsvarende værdier i hver samling opfylder de tilsvarende betingelsestest, forøges
antallet med 1.
Eksempler
I den følgende tabel:

Returnerer =TÆL.HVISER(A2:A13;”<40”;B2:B13;”=M”) 4, antallet af mænd (angivet med et “M” i kolonne
B) under 40 år.
Returnerer =TÆL.HVISER(A2:A13;”<40”;B2:B13;”=M”;C2:C13;”=E”) 2, antallet af mænd, der er enlige
(angivet med et “E” i kolonne C) og under 40 år.
Returnerer =TÆL.HVISER(A2:A13;”<40”;B2:B13;”=M”;C2:C13;”=G”) 2, antallet af mænd, der er gift
(angivet med et “G” i kolonne C) og under 40 år.
Returnerer =TÆL.HVISER(A2:A13;”<40”;B2:B13;”=K”) 3, antallet af kvinder (angivet med et “K” i kolonne
B) under 40 år.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

241

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“TÆL” på side 236
“TÆLV” på side 237
“ANTAL.BLANKE” på side 238
“TÆL.HVIS” på side 239
“Anføre betingelser og bruge jokertegn” på side 351
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KOVARIANS

Funktionen KOVARIANS returnerer kovariansen af to samlinger.
KOVARIANS(eksempel-1-værdier; eksempel-2-værdier)
ÂÂ eksempel-1-værdier: Den samling, som indeholder den første samling af
stikprøveværdier. eksempel-1-værdier er en samling, der indeholder talværdier.
ÂÂ eksempel-2-værdier: Den samling, som indeholder den anden samling af

stikprøveværdier. eksempel-2-værdier er en samling, der indeholder talværdier.
Noter om brug
ÂÂ De to matricer skal have den samme størrelse.
ÂÂ Hvis der inkluderes tekst- eller Booleske værdier i matricerne, ignoreres de.
ÂÂ Hvis de to samlinger er identiske, er kovariansen den samme som

populationsvariansen.

242

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen KOVARIANS til at afgøre, hvor tæt prisen på fyringsolie (kolonne
A) er forbundet med den temperatur, som den hypotetiske husejer har indstillet på termostaten.

=KOVARIANS(A2:A11; B2:B11) evalueres til ca. -1,6202, hvilket indikerer en tæt korrelation (når priser
stiger, bliver termostaten sænket).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KORRELATION” på side 235
“Eksempel på undersøgelsesresultater” på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KRITBINOM

Funktionen KRITBINOM returnerer den mindste værdi, hvor den kumulative binomiale
fordeling er større end eller lig med en given værdi.
KRITBINOM(forsøg; sandsynlighed-succes; alfa)
ÂÂ forsøg: Det totale antal forsøg eller tests. forsøg er en talværdi, der skal være større
end eller lig med 0.
ÂÂ sandsynlighed-succes: Sandsynligheden for, at hver afprøvning eller test lykkes.

sandsynlighed-succes er en talværdi og skal være større end eller lig med 0 og
mindre end eller lig med 1.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

243

ÂÂ alfa: Sandsynligheden for at den virkelige populationsværdi ligger uden for

intervallet. alfa er en talværdi og skal være mindre end eller lig med 1. Når
konfidensintervallet trækkes fra 1, fås alfa.
Eksempel
=KRITBINOM(97; 0,05; 0,05) returnerer 2, baseret på 97 forsøg, hvor hvert forsøg har en sandsynlig
succesrate på 5% og et konfidensinterval på 95% (5% alfa).
=KRITBINOM(97; 0,25; 0,1) returnerer 19, baseret på 97 forsøg, hvor hvert forsøg har en sandsynlig
succesrate på 25% og et konfidensinterval på 90% (10% alfa).
=KRITBINOM(97; 0,25; 0,05) returnerer 17, baseret på 97 forsøg, hvor hvert forsøg har en sandsynlig
succesrate på 25% og et konfidensinterval på 95% (5% alfa).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BINOMIALFORDELING” på side 229
“NEGBINOMFORDELING” på side 265
“PERMUT” på side 271
“SANDSYNLIGHED” på side 273
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

SAK

Funktionen SAK returnerer summen af de kvadrerede afvigelser i en samling tal fra
deres middelværdi (aritmetisk middelværdi).
SAK(tal-værdi; tal-værdi…)
ÂÂ tal-værdi: Et tal. tal-værdi er en talværdi.
ÂÂ tal-værdi…: Inkluder evt. et eller flere yderligere tal.

Noter om brug
ÂÂ SAK dividerer summen af tallene med antallet af tallene for at få middelværdien
(aritmetisk middelværdi). Forskellen (absolut værdi) mellem middelværdien og hvert
tal kvadreres og summeres, og totalen returneres.

244

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Eksempel
=SAK(1; 7; 19; 8; 3; 9) returnerer 196,833333333333.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STDAFV”
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

EKSPFORDELING

Funktionen EKSPFORDELING returnerer den eksponentielle fordeling af den anførte
form.
EKSPFORDELING(ikke-neg-x-værdi; lambda; form-type)
ÂÂ ikke-neg-x-værdi: Den værdi, hvormed du vil evaluere funktionen. ikke-neg-x-værdi
er en talværdi og skal være større end eller lig med 0.
ÂÂ lambda: Parameterværdien. lambda er en talværdi og skal være større end 0.
ÂÂ form-type: En værdi, der angiver, hvilken form for eksponentialfunktion der skal

bruges.
kumulativ form (SAND eller 1): Returnerer værdien for den kumulative
fordelingsfunktion.
tæthedsfunktion (FALSK eller 0): Returnerer værdien for tæthedsfunktionens
sandsynlighedsform.
Eksempler
=EKSPFORDELING(4; 2; 1) returnerer 0,999664537372097 (kumulativ fordelingsfunktion).
=EKSPFORDELING(4; 2; 0) returnerer 0,000670925255805024 (tæthedsfunktion).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“LOGNORMFORDELING” på side 260
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216

Kapitel 10 Statistiske funktioner

245

“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

FFORDELING

Funktionen FFORDELING returnerer F-sandsynlighedsfordelingen.
FFORDELING(ikke-neg-x-værdi; f-g-tæller; f-g-nævner)
ÂÂ ikke-neg-x-værdi: Den værdi, hvormed du vil evaluere funktionen. ikke-neg-x-værdi
er en talværdi og skal være større end eller lig med 0.
ÂÂ f-g-tæller: Den frihedsgrad, der skal inkluderes som tæller. f-g-tæller er en talværdi

og skal være større end eller lig med 1. Hvis det indeholder et decimalelement,
ignoreres det.
ÂÂ f-g-nævner: Den frihedsgrad, der skal inkluderes som nævner. f-g-nævner

er en talværdi og skal være større end eller lig med 1. Hvis det indeholder et
decimalelement, ignoreres det.
Noter om brug
ÂÂ F-fordelingen kaldes også Snedecors F-fordeling eller Fisher-Snedecor-fordelingen.
Eksempler
=FFORDELING(0,77; 1; 2) returnerer 0,472763488223567.
=FFORDELING(0,77; 1; 1) returnerer 0,541479597634413.
=FFORDELING(0,77; 2; 1) returnerer 0,627455805138159.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“FINV” på side 247
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

246

Kapitel 10 Statistiske funktioner

FINV

Funktionen FINV returnerer den inverse F-sandsynlighedsfordeling.
FINV(sandsynlighed; f-g-tæller; f-g-nævner)
ÂÂ sandsynlighed: En sandsynlighed forbundet med fordelingen. sandsynlighed er en
talværdi og skal være større end 0 og mindre end eller lig med 1.
ÂÂ f-g-tæller: Den frihedsgrad, der skal inkluderes som tæller. f-g-tæller er en talværdi

og skal være større end eller lig med 1. Hvis det indeholder et decimalelement,
ignoreres det.
ÂÂ f-g-nævner: Den frihedsgrad, der skal inkluderes som nævner. f-g-nævner

er en talværdi og skal være større end eller lig med 1. Hvis det indeholder et
decimalelement, ignoreres det.
Eksempler
=FINV(0,77; 1; 2) returnerer 0,111709428782599.
=FINV(0,77; 1; 1) returnerer 0,142784612191674.
=FINV(0,77; 2; 1) returnerer 0,34331253162422.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“FFORDELING” på side 246
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

PROGNOSE

Funktionen PROGNOSE returnerer den forudsagte y-værdi for en given x-værdi på
basis af stikprøveværdier vha. lineær regressionsanalyse.
PROGNOSE(x-tal-dato-var; y-værdier; x-værdier)
ÂÂ x-tal-dato-var: Den x-værdi, hvortil funktionen skal returnere en forventet y-værdi.
x-tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en varighedsværdi.
ÂÂ y-værdier: Samlingen med y-værdierne (afhængige). y-værdier er en samling

værdier, der kan indeholde tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal
have samme type.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

247

ÂÂ x-værdier: Samlingen med x-værdierne (uafhængige). x-værdier er en samling

værdier, der kan indeholde tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal
have samme type.
Noter om brug
ÂÂ Alle argumenter skal have samme type.
ÂÂ De to matricer skal have den samme størrelse.
ÂÂ Hvis du f.eks. har data på et køretøjs hastighed og brændstofforbrug ved

hver hastighed, vil brændstoføkonomien være den afhængige variabel (y) og
kørehastigheden den uafhængige variabel (x).
ÂÂ Du kan bruge funktionerne STIGNING og SKÆRING til at finde den ligning, der skal

bruges til at beregne prognoseværdier.
Eksempel
I den følgende tabel:

Returnerer =PROGNOSE(9; A3:F3; A2:F2) 19.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KORRELATION” på side 235
“KOVARIANS” på side 242
“SKÆRING” på side 254
“STIGNING” på side 277
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

248

Kapitel 10 Statistiske funktioner

FREKVENS

Funktionen FREKVENS returnerer en matrice over, hvor ofte dataværdier optræder i et
udsnit af interne værdier.
FREKVENS(data-værdier; interval-værdier)
ÂÂ data-værdier: En samling indeholdende de værdier, der skal evalueres. data-værdier
er en samling indeholdende tal- eller dato-/tidsværdier. Alle værdier skal have
samme type.
ÂÂ interval-værdier: En samling, som indeholder intervalværdierne. interval-værdier er

en samling indeholdende tal- eller dato-/tidsværdier. Alle værdier skal have samme
type som værdierne i samlingen data-værdier.
Noter om brug
ÂÂ FREKVENS bestemmer det antal værdier i data-værdier, der falder inden for hvert
interval. Det er nemmest at forstå intervalmatricen, hvis den sorteres i stigende
rækkefølge. Den første frekvens vil være antallet af de værdier, der er mindre end
eller lig med den laveste intervalværdi. Alle andre frekvensværdier, undtagen
den sidste, vil være antallet af de værdier, der er større end den næste lavere
intervalværdi og mindre end eller lig med den aktuelle intervalværdi. Den sidste
frekvensværdi vil være antallet af de dataværdier, der er større end eller lig med den
største intervalværdi.
ÂÂ De værdier, der returneres af funktionen, er indeholdt i en matrice. Man kan

f.eks. bruge funktionen INDEKS til at læse værdierne i matricen. Du kan indlejre
funktionen FREKVENS i funktionen INDEKS: =INDEKS(FREKVENS(data-værdier;
interval-værdier); x), hvor x er det ønskede interval. Husk, at der vil være et interval
mere, end der er interval-værdier.
Eksempel
Antag, at den følgende tabel indeholder testresultater for 30 elever, som har taget en eksamen,
som du administrerede. Antag desuden, at minimumsresultatet for bestået er 65, og at de laveste
resultater for andre karakterer er som vist. For at lette opbygningen af formlerne repræsenteres et “F”
af 1 og et “A” af 5.

=INDEKS(FREKVENS($A$1:$F$5; $B$8:$E$8); B9) returnerer 5, antallet af elever, som fik et “F”
(resultat på 65 eller derunder). Formlen kan indtastes i celle B10 og derefter udvides til celle F10.
Resultatværdierne for karaktererne “D” til “A” er hhv. 3, 8, 8 og 6.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

249

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“INDEKS” på side 204
“FRAKTIL” på side 269
“PROCENTPLADS” på side 270
“KVARTIL” på side 275
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

GAMMAFORDELING

Funktionen GAMMAFORDELING returnerer gammafordelingen i den anførte form.
GAMMAFORDELING(ikke-neg-x-værdi; alfa; beta; form-type)
ÂÂ ikke-neg-x-værdi: Den værdi, hvormed du vil evaluere funktionen. ikke-neg-x-værdi
er en talværdi og skal være større end eller lig med 0.
ÂÂ alfa: En af figurparametrene i fordelingen. alfa er en talværdi og skal være større

end 0.
ÂÂ beta: En af figurparametrene i fordelingen. beta er en talværdi og skal være større

end 0.
ÂÂ form-type: En værdi, der angiver, hvilken form for eksponentialfunktion der skal

bruges.
kumulativ form (SAND eller 1): Returnerer værdien for den kumulative
fordelingsfunktion.
tæthedsfunktion (FALSK eller 0): Returnerer værdien for tæthedsfunktionens
sandsynlighedsform.
Eksempler
=GAMMAFORDELING(0,8; 1; 2; 1) returnerer 0,329679953964361 (den kumulative fordelingsfunktion).
=GAMMAFORDELING(0,8; 1; 2; 0) returnerer 0,33516002301782 (tæthedsfunktionen).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:

250

Kapitel 10 Statistiske funktioner

“GAMMAINV” på side 251
“GAMMALN” på side 252
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

GAMMAINV

Funktionen GAMMAINV returnerer den inverse kumulative gammafordeling.
GAMMAINV(sandsynlighed; alfa; beta)
ÂÂ sandsynlighed: En sandsynlighed forbundet med fordelingen. sandsynlighed er en
talværdi og skal være større end 0 og mindre end 1.
ÂÂ alfa: En af figurparametrene i fordelingen. alfa er en talværdi og skal være større

end 0.
ÂÂ beta: En af figurparametrene i fordelingen. beta er en talværdi og skal være større

end 0.
Eksempler
=GAMMAINV(0,8; 1; 2) returnerer 3,2188758248682.
=GAMMAINV(0,8; 2; 1) returnerer 2,99430834700212.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“GAMMAFORDELING” på side 250
“GAMMALN” på side 252
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 10 Statistiske funktioner

251

GAMMALN

Funktionen GAMMALN returnerer den naturlige logaritme af gammafunktionen, G(x).
GAMMALN(pos-x-værdi)
ÂÂ pos-x-værdi: Den positive x-værdi, som funktionen skal evalueres ud fra. pos-x-værdi
er en talværdi og skal være større end 0.
Eksempler
=GAMMALN(0,92) returnerer 0,051658003497744.
=GAMMALN(0,29) returnerer 1,13144836880416.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“GAMMAFORDELING” på side 250
“GAMMAINV” på side 251
“LN” på side 170
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

GEOMIDDELVÆRDI

Funktionen GEOMIDDELVÆRDI returnerer den geometriske middelværdi.
GEOMIDDELVÆRDI(pos-tal; pos-tal…)
ÂÂ pos-tal: Et positivt tal. pos-tal er en talværdi og skal være større end 0.
ÂÂ pos-tal…: Inkluder evt. et eller flere positive tal yderligere.

Noter om brug
ÂÂ GEOMIDDELVÆRDI multiplicerer argumenterne for at komme frem til et produkt og
tager derefter roden af det produkt, der er lig med antallet af argumenter.
Eksempel
=GEOMIDDELVÆRDI(5; 7; 3; 2; 6; 22) returnerer 5,50130264578853.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
252

Kapitel 10 Statistiske funktioner

“MIDDEL” på side 222
“HARMIDDELVÆRDI” på side 253
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

HARMIDDELVÆRDI

Funktionen HARMIDDELVÆRDI returnerer den harmoniske middelværdi.
HARMIDDELVÆRDI(pos-tal; pos-tal…)
ÂÂ pos-tal: Et positivt tal. pos-tal er en talværdi og skal være større end 0.
ÂÂ pos-tal…: Inkluder evt. et eller flere positive tal yderligere.

Noter om brug
ÂÂ Den harmoniske middelværdi er den reciprokke værdi af middelværdien af
reciprokke værdier.
Eksempel
=HARMIDDELVÆRDI(5; 7; 3; 2; 6; 22) returnerer 4,32179607109448.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“MIDDEL” på side 222
“GEOMIDDELVÆRDI” på side 252
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 10 Statistiske funktioner

253

SKÆRING

Funktionen SKÆRING returnerer y-skæringspunktet for den bedste rette linje for
samlingen vha. lineær regressionsanalyse.
SKÆRING(y-værdier; x-tal)
ÂÂ y-værdier: Samlingen med y-værdierne (afhængige). y-værdier er en samling
værdier, der kan indeholde tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal
have samme type.
ÂÂ x-tal: Samlingen med x-værdierne (uafhængige). x-tal er en samling, der indeholder

talværdier.
Noter om brug
ÂÂ De to matricer skal have den samme størrelse.
ÂÂ Brug funktionen STIGNING, hvis du vil finde stigningen for den bedste rette linje.
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen SKÆRING til at bestemme y-skæringspunktet for den bedste
rette linje for den temperatur, som denne hypotetiske husejer har indstillet på termostaten (den
afhængige variabel) på basis af prisen på fyringsolie (den uafhængige variabel).

=SKÆRING(B2:B11; A2:A11) evalueres til ca. 78, over den højeste hypotetiske værdi for den bedste
rette linje, der hælder nedad (når priserne stiger, bliver termostaten sænket).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STIGNING” på side 277
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

254

Kapitel 10 Statistiske funktioner

STØRSTE

Funktionen STØRSTE returnerer den n. største værdi i en samling. Den største værdi får
plads 1.
STØRSTE(tal-dato-var-sæt; rangering)
ÂÂ tal-dato-var-sæt: En samling værdier. tal-dato-var-sæt er en samling værdier, der
indeholder tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal have samme
type.
ÂÂ rangering: Et tal, der repræsenterer størrelsesvurderingen af den værdi, du vil hente.

rangering er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til antallet af værdier i samlingen.
Noter om brug
ÂÂ En rangering på 1 henter det største tal i samlingen, 2 det næststørste osv. Værdier
inkluderet i matricen, som har samme størrelse, rangeres sammen, men har
indflydelse på resultatet.
Eksempler
Antag, at følgende tabel indeholder de kumulative testresultater for dette semester for dine 20 elever.
(Vi har organiseret dataene på denne måde for eksemplets skyld; de ville sandsynligvis være i 20
separate rækker i virkeligheden.)

=STØRSTE(A1:E4; 1) returnerer 100, det største kumulative testresultat (celle B2).
=STØRSTE(A1:E4; 2) returnerer 92, det næststørste kumulative testresultat (celle B2 eller celle C2).
=STØRSTE(A1:E4; 3) returnerer 92, også det tredjestørste testresultat, da det optræder to gange (celle
B2 og C2).
=STØRSTE(A1:E4; 6) returnerer 86, det sjettehøjeste kumulative testresultat (rækkefølgen er 100 , 92,
92, 91, 90 og derefter 86).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“PLADS” på side 276
“MINDSTE” på side 278
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

Kapitel 10 Statistiske funktioner

255

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

LINREGR

Funktionen LINREGR returnerer en matrice af statistik for en ret linje, der passer bedst
til de givne data vha. de mindste kvadraters metode.
LINREGR(kendte-y-værdier; kendte-x-værdier; ikkenul-y-skæring; mere-statistik)
ÂÂ kendte-y-værdier: Den samling, som indeholder de kendte y-værdier. kendte-yværdier er en samling, der indeholder talværdier. Hvis der kun er en samling af
kendte x-værdier, kan kendte-y-værdier have en vilkårlig størrelse. Hvis der er flere
samlinger af kendte x-værdier, kan kendte-y-værdier enten være en kolonne med
værdierne eller en række med værdierne, men ikke begge.
ÂÂ kendte-x-værdier: En valgfri samling indeholdende de kendte x-værdier. kendte-x-

værdier er en samling, der indeholder talværdier. Hvis argumentet udelades, antages
det at være sættet {1, 2, 3…} af den samme størrelse som kendte-y-værdier. Hvis der
kun er et sæt af kendte x-værdier, skal kendte-x-værdier, hvis de anføres, have samme
størrelse om kendte-y-værdier. Hvis der er flere sæt af kendte x-værdier, opfattes hver
række/kolonne af kendte-x-værdier som et sæt, og størrelsen på hver række/kolonne
skal være den samme som størrelsen på rækken/kolonnen i kendte-y-værdier.
ÂÂ ikkenul-y-skæring: En valgfri værdi, der angiver, hvordan y-skæringspunktet

(konstant b) skal beregnes.
normal (1, SAND eller udeladt): Værdien af y-skæringspunktet (konstant b) skal
beregnes på normal vis.
fremtving 0-værdi (0, FALSK): Værdien af y-skæringspunktet (konstant b) skal
tvinges til at være 0.
ÂÂ mere-statistik: En valgfri værdi, der angiver, om der skal returneres yderligere

statistiske oplysninger.
ingen yderligere statistik (0, FALSK eller udeladt): Returner ikke yderligere
regressionsstatistik i den returnerede matrice.
yderligere statistik (1, SAND): Returnerer yderligere regressionsstatistik i den
returnerede matrice.
Noter om brug
ÂÂ De værdier, der returneres af funktionen, er indeholdt i en matrice. Man
kan f.eks. bruge funktionen INDEKS til at læse værdierne i matricen. Du kan
indlejre funktionen LINREGR i funktionen INDEKS: =INDEKS(LINREGR(kendte-yværdier; kendte-x-værdier; const-b; mere statistik); y; x), hvor y og x er kolonne- og
rækkeindekset for den ønskede værdi.

256

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Hvis der ikke returneres yderligere statistik (mere-statistik er FALSK), er den
returnerede matrice en række dyb. Antallet af kolonner er lig med antallet af sæt i
kendte-x-værdier plus 1. Det indeholder linjestigningerne (en værdi for hver række/
kolonne med x-værdier) i modsat rækkefølge (den første værdi hører til den sidste
række/kolonne af x-værdier) og derefter værdien for b, skæringspunktet.
Hvis der returneres yderligere statistik (mere-statistik er SAND), indeholder matricen
fem rækker. Se “Yderligere statistik” på side 258 for at se indholdet af matricen.
Eksempler
Antag, at den følgende tabel indeholder testresultater for 30 elever, som har taget en eksamen,
som du administrerede. Antag desuden, at minimumsresultatet for bestået er 65, og at de laveste
resultater for andre karakterer er som vist. For at lette opbygningen af formlerne repræsenteres et “F”
af 1 og et “A” af 5.

=INDEKS(LINREGR(A2:A6; C2:C6; 1; 0); 1) returnerer 0,752707581227437, som er den bedste rette linje.
=INDEKS(LINREGR(A2:A6; C2:C6; 1; 0); 2) returnerer 0,0342960288808646, som er b, skæringspunktet.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 10 Statistiske funktioner

257

Yderligere statistik

I dette afsnit diskuteres de yderligere statistiske oplysninger, der kan returneres af
funktionen LINREGR.
LINREGR kan indeholde yderligere statistiske oplysninger i den matrice, der returneres
af funktionen. Som udgangspunkt for den følgende diskussion skal du antage, at der er
fem sæt kendte x-værdier ud over de kendte y-værdier. Antag desuden, at de kendte
x-værdier er i fem tabelrækker eller fem tabelkolonner. På basis af disse antagelser vil
den matrice, der returneres af LINREGR, være som følger (hvor tallet, der følger efter x,
angiver, hvilket sæt af x-værdier emnet henviser til):
Række/
kolonne

slope x5

slope x4

slope x3

slope x2

slope x1

b (y intercept)

std-err x1

std-err x2

std-err x3

std-err x4

std-err x5

std-err b

coefficient-det

std-err y

F-stat

degrees-offreedom

reg-ss

reside-ss

Argumentdefinitioner
slope x: Linjens stigning i forhold til dette sæt kendte x-værdier. Værdierne returneres
i omvendt rækkefølge, dvs. hvis der er fem kendte x-værdisæt, vises værdien for det
femte sæt først i den returnerede matrice.
b: Y-skæringspunktet for de kendte x-værdier.
std-err x: Standardfejlen for den koefficient, der hører til dette sæt kendte x-værdier.
Værdierne returneres i rækkefølge, dvs. hvis der er fem kendte x-værdisæt, returneres
værdien for det første sæt først i matricen. Det er det modsatte af, hvordan
stigningsværdierne returneres.
std-err b: Den standardfejl, der hører til værdien for y-skæringspunktet (b).
coefficient-det: Determinationskoefficienten. Denne statistiske beregning
sammenligner forventede og faktiske y-værdier. Hvis den er 1, er der ingen forskel
mellem den forventede y-værdi og den faktiske y-værdi. Det kaldes perfekt korrelation.
Hvis determinationskoefficienten er 0, er der ingen korrelation, og den givne
regressionsligning kan ikke hjælpe med at forudsige en y-værdi.
std-err y: Den standardfejl, der hører til prognosen for y-værdien.
F-stat: Den F-observerede værdi. Den F-observerede værdi kan bruges til at afgøre,
om det observerede forhold mellem de afhængige og uafhængige variabler sker
tilfældigt.
degrees-of-freedom: Frihedsgraderne. Brug frihedsgraderne til at bestemme et
konfidensniveau.

258

Kapitel 10 Statistiske funktioner

reg-ss: Regressionssummen af kvadrater.
reside-ss Restsummen af kvadrater.
Noter om brug
ÂÂ Det er ligegyldigt, om de kendte x-værdier og kendte y-værdier er i rækker eller
kolonner. I begge tilfælde ordnes den returnerede matrice efter rækker som
illustreret i tabellen.
ÂÂ Eksemplet antager fem sæt kendte x-værdier. Hvis der var mere eller mindre end

fem, ville antallet af kolonner i den returnerede matrice ændres tilsvarende (det
svarer altid til antallet af sæt af kendte x-værdier plus 1), men antallet af rækker ville
forblive konstant.
ÂÂ Hvis der ikke anføres yderligere statistik i argumenterne til LINREGR, svarer den

returnerede matrice kun til den første række.

LOGINV

Funktionen LOGINV returnerer den inverse log-normale kumulative fordelingsfunktion
af x.
LOGINV(sandsynlighed; middelværdi; stdafv)
ÂÂ sandsynlighed: En sandsynlighed forbundet med fordelingen. sandsynlighed er en
talværdi og skal være større end 0 og mindre end 1.
ÂÂ middelværdi: Middelværdien af den naturlige logaritme, dvs. ln(x). middelværdi er en

talværdi og er gennemsnittet (den aritmetiske middelværdi) af ln(x); den naturlige
logaritme af x.

ÂÂ stdafv: Standardafvigelsen i populationen. stdafv er en talværdi og skal være større

end 0.
Noter om brug
ÂÂ LOGINV er passende at bruge, når logaritmen til x er normalfordelt.
Eksempel
=LOGINV(0,78; 1,7; 2,2) returnerer 29,9289150377259.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“LN” på side 170
“LOGNORMFORDELING” på side 260
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34

Kapitel 10 Statistiske funktioner

259

“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

LOGNORMFORDELING

Funktionen LOGNORMFORDELING returnerer den log-normale fordeling.
LOGNORMFORDELING(pos-x-værdi; middelværdi; stdafv)
ÂÂ pos-x-værdi: Den positive x-værdi, som funktionen skal evalueres ud fra. pos-x-værdi
er en talværdi, der skal være større end 0.
ÂÂ middelværdi: Middelværdien af den naturlige logaritme, dvs. ln(x). middelværdi er en

talværdi og er gennemsnittet (den aritmetiske middelværdi) af ln(x); den naturlige
logaritme af x.

ÂÂ stdafv: Standardafvigelsen i populationen. stdafv er en talværdi og skal være større

end 0.
Eksempel
=LOGNORMFORDELING(0,78; 1,7; 2,2) returnerer 0,187899237956868.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“LN” på side 170
“LOGINV” på side 259
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MAKS

Funktionen MAKS returnerer det største tal i en samling.
MAKS(værdi; værdi…)
ÂÂ værdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
ÂÂ værdi…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier.

260

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Noter om brug
ÂÂ Hvis værdi ikke evalueres til en dato eller et tal, inkluderes den ikke i resultatet.
ÂÂ Brug funktionen MAKSV til at bestemme den største værdi af en vilkårlig type i en

samling.
Eksempler
=MAKS(5; 5; 5; 5; 6) returnerer 6.
=MAKS(1; 2; 3; 4; 5) returnerer 5.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STØRSTE” på side 255
“MAKSV” på side 261
“MIN” på side 263
“MINDSTE” på side 278
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MAKSV

Funktionen MAKSV returnerer det største tal i en samling værdier, der kan indeholde
tekst- og Booleske værdier.
MAKSV(værdi; værdi…)
ÂÂ værdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
ÂÂ værdi…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier. Alle numeriske værdier skal

have samme type. Du kan ikke blande, tal-, dato- og varighedsværdier.
Noter om brug
ÂÂ Tekstværdier og logisk FALSK får en værdi på 0, og logisk SAND får en værdi på 1.
ÂÂ Brug funktionen MAKS til at bestemme den største værdi i en samling, der kun

indeholder tal eller datoer.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

261

Eksempler
=MAKSV(1; 2; 3; 4) returnerer 4.
=MAKSV(A1:C1), hvor A1:C1 indeholder -1, -10, hello, returnerer 0.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“MAKS” på side 260
“MINV” på side 264
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MEDIAN

Funktionen MEDIAN returnerer medianværdien i en samling tal. Medianen er den
værdi, hvor halvdelen af tallene i sættet er mindre end medianen, og halvdelen er
større.
MEDIAN(tal-dato-var; tal-dato-var…)
ÂÂ tal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
ÂÂ tal-dato-var…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier. Hvis der anføres flere

tal-dato-var-værdier, skal de alle have den samme type.
Noter om brug
ÂÂ Hvis der er et lige antal værdier i sættet, returnerer funktionen MEDIAN
gennemsnittet af de to midterste værdier.
Eksempler
=MEDIAN(1; 2; 3; 4; 5) returnerer 3.
=MEDIAN(1; 2; 3; 4; 5; 6) returnerer 3,5.
=MEDIAN(5; 5; 5; 5; 6) returnerer 5.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“MIDDEL” på side 222

262

Kapitel 10 Statistiske funktioner

“HYPPIGST” på side 264
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MIN

Funktionen MIN returnerer det mindste tal i en samling.
MIN(værdi; værdi…)
ÂÂ værdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
ÂÂ værdi…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier.

Noter om brug
ÂÂ Hvis værdi ikke evalueres til en dato eller et tal, inkluderes den ikke i resultatet.
ÂÂ Brug funktionen MINV til at bestemme den mindste værdi af en vilkårlig type i en

samling.
Eksempler
=MIN(5; 5; 5; 5; 6) returnerer 5.
=MIN(1; 2; 3; 4; 5) returnerer 1.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STØRSTE” på side 255
“MAKS” på side 260
“MINV” på side 264
“MINDSTE” på side 278
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38
Kapitel 10 Statistiske funktioner

263

MINV

Funktionen MINV returnerer det mindste tal i en samling værdier, der kan indeholde
tekst- og Booleske værdier.
MINV(værdi; værdi…)
ÂÂ værdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
ÂÂ værdi…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier. Alle numeriske værdier skal

have samme type. Du kan ikke blande, tal-, dato- og varighedsværdier.
Noter om brug
ÂÂ Tekstværdier og logisk FALSK får en værdi på 0, og logisk SAND får en værdi på 1.
ÂÂ Brug funktionen MIN til at bestemme den mindste værdi i en samling, der kun

indeholder tal eller datoer.
Eksempler
=MINV(1; 2; 3; 4) returnerer 1.
=MINV(A1:C1), hvor A1:C1 indeholder -1, -10, hallo, returnerer -10.
=MINV(A1:C1), hvor A1:C1 indeholder 1, 10, hallo, returnerer 0.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“MAKSV” på side 261
“MIN” på side 263
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

HYPPIGST

Funktionen HYPPIGST returnerer den værdi, der optræder hyppigst i en samling tal.
HYPPIGST(tal-dato-var; tal-dato-var…)
ÂÂ tal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
ÂÂ tal-dato-var…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier. Hvis der anføres flere

tal-dato-var-værdier, skal de alle have den samme type.

264

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Noter om brug
ÂÂ Hvis flere tal optræder det maksimale antal gange i argumenterne, returnerer
HYPPIGST det første af disse tal.
ÂÂ Hvis ingen værdi optræder flere gange, returnerer funktionen en fejl.
Eksempler
=HYPPIGST(5; 5; 5; 5; 6) returnerer 5.
=HYPPIGST(1; 2; 3; 4; 5) returnerer en fejl.
=HYPPIGST(2; 2; 4; 6; 6) returnerer 2.
=HYPPIGST(6; 6; 4; 2; 2) returnerer 6.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“MIDDEL” på side 222
“MEDIAN” på side 262
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

NEGBINOMFORDELING

Funktionen NEGBINOMFORDELING returnerer den negative binomiale fordeling.
NEGBINOMFORDELING(f-tal; s-tal; sandsynlighed-succes)
ÂÂ f-tal: Antallet af mislykkede forsøg. f-tal er en talværdi og skal være større end eller
lig med 0.
ÂÂ s-tal: Antallet af succesrige forsøg eller tests. s-tal er en talværdi, der skal være større

end eller lig med 1.
ÂÂ sandsynlighed-succes: Sandsynligheden for, at hver afprøvning eller test lykkes.

sandsynlighed-succes er en talværdi, der skal være større end eller lig med 0 og
mindre end 1.
Noter om brug
ÂÂ NEGBINOMFORDELING returnerer sandsynligheden for, at der vil være et anført
antal mislykkede forsøg, f-tal, før det anførte antal succeser, s-tal. Den konstante
sandsynlighed for succes er sandsynlighed-succes.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

265

Eksempel
=NEGBINOMFORDELING(3; 68; 0,95) returnerer 0,20913174716192.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BINOMIALFORDELING” på side 229
“KRITBINOM” på side 243
“PERMUT” på side 271
“SANDSYNLIGHED” på side 273
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

NORMFORDELING

Funktionen NORMFORDELING returnerer normalfordelingen af den anførte
funktionsform.
NORMFORDELING(tal; middel; stdafv; form-type)
ÂÂ tal: Det tal, der skal evalueres. tal er en talværdi.
ÂÂ middel: Middelværdien af fordelingen. middel er en talværdi, der repræsenterer

den kendte middelværdihastighed (aritmerisk middelværdi), hvormed hændelser
indtræffer.
ÂÂ stdafv: Standardafvigelsen i populationen. stdafv er en talværdi og skal være større

end 0.
ÂÂ form-type: En værdi, der angiver, hvilken form for eksponentialfunktion der skal

bruges.
kumulativ form (SAND eller 1): Returnerer værdien for den kumulative
fordelingsfunktion.
tæthedsfunktion (FALSK eller 0): Returnerer værdien for tæthedsfunktionens
sandsynlighedsform.

266

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Noter om brug
ÂÂ Hvis middel er 0, stdafv er 1, og form-type er SAND, returnerer NORMFORDELING den
samme værdi som den almindelige kumulative normalfordeling, som returneres af
STANDARDNORMFORDELING.
Eksempler
=NORMFORDELING(22; 15; 2,5; 1) returnerer 0,997444869669572, den kumulative fordelingsfunktion.
=NORMFORDELING(22; 15; 2,5; 0) returnerer 0,00316618063319199, tæthedsfunktionen.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“NORMINV” på side 267
“STANDARDNORMFORDELING” på side 268
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

NORMINV

Funktionen NORMINV returnerer den inverse kumulative normalfordeling.
NORMINV(sandsynlighed; middel; stdafv)
ÂÂ sandsynlighed: En sandsynlighed forbundet med fordelingen. sandsynlighed er en
talværdi og skal være større end 0 og mindre end 1.
ÂÂ middel: Middelværdien af fordelingen. middel er en talværdi, der repræsenterer

den kendte middelværdihastighed (aritmerisk middelværdi), hvormed hændelser
indtræffer.
ÂÂ stdafv: Standardafvigelsen i populationen. stdafv er en talværdi og skal være større

end 0.
Noter om brug
ÂÂ Hvis middel er 0, og stdafv er 1, returnerer NORMINV den samme værdi som den
normale inverse kumulative normalfordeling, der returneres af STANDARDNORMINV.
Eksempel
=NORMINV(0,89; 15; 2,5) returnerer 18,0663203000915.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

267

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“NORMFORDELING” på side 266
“STANDARDNORMINV” på side 269
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

STANDARDNORMFORDELING

Funktionen STANDARDNORMFORDELING returnerer standardnormalfordelingen.
STANDARDNORMFORDELING(tal)
ÂÂ tal: Et tal. tal er en talværdi.
Noter om brug
ÂÂ En standardnormalfordeling har en middelværdi (aritmetisk middelværdi) på 0 og
en standardafvigelse på 1.
Eksempel
=STANDARDNORMFORDELING(4,3) returnerer 0,999991460094529.

268

Kapitel 10 Statistiske funktioner

STANDARDNORMINV

Funktionen STANDARDNORMINV returnerer den inverse kumulative
standardnormalfordeling.
STANDARDNORMINV(sandsynlighed)
ÂÂ sandsynlighed: En sandsynlighed forbundet med fordelingen. sandsynlighed er en
talværdi og skal være større end 0 og mindre end 1.
Noter om brug
ÂÂ En standardnormalfordeling har en middelværdi (aritmetisk middelværdi) på 0 og
en standardafvigelse på 1.
Eksempel
=STANDARDNORMINV(0,89) returnerer 1,22652812003661.

FRAKTIL

Funktionen FRAKTIL returnerer den værdi i en samling, der svarer til en bestemt fraktil.
FRAKTIL(tal-dato-var-sæt; fraktil-værdi)
ÂÂ tal-dato-var-sæt: En samling værdier. tal-dato-var-sæt er en samling værdier, der
indeholder tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal have samme
type.
ÂÂ fraktil-værdi: Den fraktilværdi, som du vil finde, i udsnittet 0 til 1. fraktil-værdi er en

talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,25) eller som et procenttegn
(f.eks. 25%). Den skal være større end eller lig med 0 og mindre end eller lig med 1.
Noter om brug
ÂÂ Værdier inkluderet i matricen, som har samme størrelse, rangeres sammen, men har
indflydelse på resultatet.
Kapitel 10 Statistiske funktioner

269

Eksempler
Antag, at følgende tabel indeholder de kumulative testresultater for dette semester for dine 20 elever.
(Vi har organiseret dataene på denne måde for eksemplets skyld; de ville sandsynligvis være i 20
separate rækker i virkeligheden.)

=FRAKTIL(A1:E4; 0,90) returnerer 92, det minimale kumulative testresultat, der skal til for at tilhøre de
bedste 10% i klassen (90. fraktil).
=FRAKTIL(A1:E4; 2/3) returnerer 85, det minimale kumulative testresultat, der skal til for at tilhøre den
øverste tredjedel i klassen (2/3 eller ca. 67. fraktil).
=FRAKTIL(A1:E4; 0,50) returnerer 83, det minimale kumulative testresultat, der skal til for at tilhøre
den bedste halvdel i klassen (50. fraktil).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“FREKVENS” på side 249
“PROCENTPLADS” på side 270
“KVARTIL” på side 275
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

PROCENTPLADS

Funktionen PROCENTPLADS returnerer en værdis plads i en samling som en procent
af samlingen.
PROCENTPLADS(tal-dato-var-sæt; tal-dato-var; signifikans)
ÂÂ tal-dato-var-sæt: En samling værdier. tal-dato-var-sæt er en samling værdier, der
indeholder tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal have samme
type.
ÂÂ tal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en

varighedsværdi.

270

Kapitel 10 Statistiske funktioner

ÂÂ signifikans: En valgfri værdi, der angiver antallet af cifre til højre for decimaltegnet.

signifikans er en talværdi, der skal være større end eller lig med 1. Hvis den udelades,
bruges en standardværdi på 3 (x,xxx%).
Noter om brug
ÂÂ PROCENTPLADS kan bruges til at evaluere en værdis relative placering i en samling.
Den beregnes ved at bestemme, hvor i samlingen et bestemt tal findes. Hvis der i en
given samling f.eks. er ti værdier, der er mindre end et anført tal, og ti værdier, der er
større, er det anførte tals PROCENTPLADS 50%.
Eksempel
=PROCENTPLADS({5; 6; 9; 3; 7; 11; 8; 2; 14}, 10) returnerer 0,813, da der er syv værdier mindre end
10 og kun to værdier, der er større.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“FREKVENS” på side 249
“FRAKTIL” på side 269
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

PERMUT

Funktionen PERMUT returnerer det antal permutationer for et givent antal objekter,
der kan vælges fra et totalt antal objekter.
PERMUT(tal-objekter; tal-elementer)
ÂÂ tal-objekter: Det totale antal objekter. tal-objekter er en talværdi og skal være
større end eller lig med 0.
ÂÂ tal-elementer: Antallet af objekter, der skal vælges fra det samlede antal objekter

i hver permutation. tal-elementer er en talværdi og skal være større end eller lig
med 0.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

271

Eksempler
=PERMUT(25; 5) returnerer 6375600.
=PERMUT(10; 3) returnerer 720.
=PERMUT(5; 2) returnerer 20.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BINOMIALFORDELING” på side 229
“KRITBINOM” på side 243
“NEGBINOMFORDELING” på side 265
“SANDSYNLIGHED” på side 273
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

POISSON

Funktionen POISSON returnerer sandsynligheden for, at et bestemt antal hændelser
vil ske, vha. Poisson-fordelingen.
POISSON(begivenheder; middel; form-type)
ÂÂ begivenheder: Antallet af hændelser (ankomster), som du vil beregne
sandsynligheden af. begivenheder er en talværdi.
ÂÂ middel: Middelværdien af fordelingen. middel er en talværdi, der repræsenterer

den kendte middelværdihastighed (aritmerisk middelværdi), hvormed hændelser
indtræffer.
ÂÂ form-type: En værdi, der angiver, hvilken form for eksponentialfunktion der

skal bruges.
kumulativ form (SAND eller 1): Returnerer værdien for den kumulative
fordelingsfunktion (at det anførte antal eller færre succeser eller hændelser
vil optræde).
sandsynlighedsmassefunktion (FALSK eller 0): Returnerer værdien af
fordelingsfunktionen (at der er nøjagtigt de anførte antal succeser eller hændelser).

272

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Eksempel
Ved en middelværdi på 10 og en ankomstfrekvens på 8:
Returnerer =POISSON(8; 10; FALSK) 0,112599.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“EKSPFORDELING” på side 245
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

SANDSYNLIGHED

Funktionen SANDSYNLIGHED returnerer sandsynligheden i et udsnit af værdier,
hvis sandsynligheden i de enkelte værdier er kendt.
SANDSYNLIGHED(tal-sæt; sandsynlighed-værdier; nedre; øvre)
ÂÂ tal-sæt: En samling tal. tal-sæt er en samling, der indeholder talværdier.
ÂÂ sandsynlighed-værdier: Den samling, som indeholder sandsynlighedsværdierne.

sandsynlighed-værdier er en samling, der indeholder talværdier. Summen af
sandsynlighederne skal være 1. Evt. strengværdier ignoreres.
ÂÂ nedre: Den nedre grænse. nedre er en talværdi.
ÂÂ øvre: En valgfri øvre grænse. øvre er en talværdi og skal være større end eller

lig med nedre.
Noter om brug
ÂÂ Funktionen SANDSYNLIGHED summerer de sandsynligheder, der forbindes med
alle værdierne i samlingen, der er større end eller lig med den anførte nedre
grænseværdi og mindre end eller lig med den anførte øvre grænseværdi. Hvis
øvre udelades, returnerer SANDSYNLIGHED sandsynligheden for, at det enkelte
tal er lig med den anførte nedre grænse.
ÂÂ De to matricer skal have den samme størrelse. Hvis der er tekst i matricen,

ignoreres den.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

273

Eksempler
Antag, at du tænker på et tal mellem 1 og 10, og en anden skal gætte tallet. De fleste vil sige, at
sandsynligheden for, at du tænker på et bestemt tal er 0,1 (10%), som opført i kolonne C, da der er ti
mulige valg. Men undersøgelser har vist, at mennesker ikke vælger tal tilfældigt.
Antag, at en undersøgelse har vist, at mennesker som dig er mere tilbøjelige til at vælge nogle tal
end andre. Disse reviderede sandsynligheder findes i kolonne E.

=SANDSYNLIGHED(A1:A10; C1:C10; 4; 6) returnerer 0,30, sandsynligheden for, at værdien er 4, 5 eller 6
under forudsætning af, at valgene foretages helt tilfældigt.
=SANDSYNLIGHED(A1:A10; E1:E10; 7) returnerer 0,28, sandsynligheden for, at værdien er 4, 5 eller 6,
baseret på forskning, der viser, at tal ikke vælges tilfældigt.
=SANDSYNLIGHED(A1:A10; E1:E10; 4; 6) returnerer 0,20, sandsynligheden for, at værdien er 7, baseret
på forskning, der viser, at tal ikke vælges tilfældigt.
=SANDSYNLIGHED(A1:A10; C1:C10; 6; 10) returnerer 0,50, sandsynligheden for, at værdien er større
end 5 (6 til 10) under forudsætning af, at valgene foretages helt tilfældigt.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“BINOMIALFORDELING” på side 229
“KRITBINOM” på side 243
“NEGBINOMFORDELING” på side 265
“PERMUT” på side 271
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

274

Kapitel 10 Statistiske funktioner

KVARTIL

Funktionen KVARTIL returnerer værdien for den anførte kvartil af en given datasamling.
KVARTIL(tal-sæt; kvartil-tal)
ÂÂ tal-sæt: En samling tal. tal-sæt er en samling, der indeholder talværdier.
ÂÂ kvartil-tal: Anfører det ønskede kvartil.

mindste (0): Returnerer den mindste værdi.
første (1): Returnerer det første kvartil (den 25. fraktil)
sekund (2): Returnerer det andet kvartil (den 50. fraktil)
tredje (3): Returnerer det tredje kvartil (den 75. fraktil)
største (4): Returnerer den største værdi.
Noter om brug
ÂÂ MIN, MEDIAN og MAKS returnerer den samme værdi som KVARTIL, når kvartil-tal er
lig med hhv. 0, 2 og 4.
Eksempler
=KVARTIL({5; 6; 9; 3; 7; 11; 8; 2; 14}; 0) returnerer 2, den mindste værdi.
=KVARTIL({5; 6; 9; 3; 7; 11; 8; 2; 14}; 1) returnerer 5, den 25. fraktil eller den første kvartil.
=KVARTIL({5; 6; 9; 3; 7; 11; 8; 2; 14}; 2) returnerer 7, den 50. fraktil eller den anden kvartil.
=KVARTIL({5; 6; 9; 3; 7; 11; 8; 2; 14}; 3) returnerer 9, den 75. fraktil eller den tredje kvartil.
=KVARTIL({5; 6; 9; 3; 7; 11; 8; 2; 14}; 0) returnerer 14, den største værdi.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“FREKVENS” på side 249
“MAKS” på side 260
“MEDIAN” på side 262
“MIN” på side 263
“FRAKTIL” på side 269
“PROCENTPLADS” på side 270
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38
Kapitel 10 Statistiske funktioner

275

PLADS

Funktionen PLADS returnerer et tals plads i et udsnit af tal.
PLADS(tal-dato-var; tal-dato-var-sæt; størst-er-høj)
ÂÂ tal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
ÂÂ tal-dato-var-sæt: En samling værdier. tal-dato-var-sæt er en samling værdier,

der indeholder tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal have
samme type.
ÂÂ størst-er-høj: En valgfri værdi, der angiver, om den mindste eller største værdi i

samlingen får rangen 1.
størst er lav (0, FALSK eller udeladt): Tildel den største værdi i samlingen rang 1.
størst er høj (1 eller SAND): Tildel den mindste værdi i samlingen rang 1.
Noter om brug
ÂÂ Værdier inkluderet i samlingen, som har samme størrelse, rangeres sammen, men
har indflydelse på resultatet.
ÂÂ Hvis den anførte værdi ikke svarer til nogen af værdierne i samlingen, returneres

en fejl.
Eksempler
Antag, at følgende tabel indeholder de kumulative testresultater for dette semester for dine 20 elever.
(Vi har organiseret dataene på denne måde for eksemplets skyld; de ville sandsynligvis være i 20
separate rækker i virkeligheden.)

=PLADS(30; A1:E4; 1) returnerer 1, da 30 er det mindste kumulative testresultat, og vi vælger at
anbringe de mindste først.
=PLADS(92; A1:E4; 0) returnerer 2, da 92 er det næsthøjeste kumulative testresultat, og vi vælger at
anbringe de største først.
=PLADS(91; A1:E4; 1) returnerer 4, da andenpladsen er “uafgjort”. Rækkefølgen er 100, 92, 92, derefter
91, og pladsen er 1, 2, 2 og derefter 4.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STØRSTE” på side 255
“MINDSTE” på side 278
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216

276

Kapitel 10 Statistiske funktioner

“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

STIGNING

Funktionen STIGNING returnerer stigningen for den bedste rette linje for samlingen
vha. lineær regressionsanalyse.
STIGNING(y-værdier; x-værdier)
ÂÂ y-værdier: Samlingen med y-værdierne (afhængige). y-værdier er en samling
værdier, der kan indeholde tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal
have samme type.
ÂÂ x-værdier: Samlingen med x-værdierne (uafhængige). x-værdier er en samling

værdier, der kan indeholde tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal
have samme type.
Noter om brug
ÂÂ De to samlinger skal have samme størrelse, da funktionen ellers vil returnere en fejl.
ÂÂ Hvis du f.eks. har data på et køretøjs hastighed og brændstofforbrug ved

hver hastighed, vil brændstoføkonomien være den afhængige variabel og
kørehastigheden den uafhængige variabel.
ÂÂ Brug funktionen SKÆRING, hvis du vil finde y-skæringspunktet for den bedste

rette linje.
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen STIGNING til at bestemme stigningen for den bedste rette linje
for den temperatur, som denne hypotetiske husejer har indstillet på termostaten (den afhængige
variabel) på basis af prisen på fyringsolie (den uafhængige variabel).

=STIGNING(B2:B11; A2:A11) evalueres til ca. -3,2337, hvilket indikerer en bedste rette linje, der hælder
nedad (når priser stiger, bliver termostaten sænket).

Kapitel 10 Statistiske funktioner

277

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“SKÆRING” på side 254
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MINDSTE

Funktionen MINDSTE returnerer den n. mindste værdi i et udsnit. Den mindste værdi
får plads 1.
MINDSTE(tal-dato-var-sæt; rangering)
ÂÂ tal-dato-var-sæt: En samling værdier. tal-dato-var-sæt er en samling værdier, der
indeholder tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal have samme
type.
ÂÂ rangering: Et tal, der repræsenterer størrelsesvurderingen af den værdi, du vil hente.

rangering er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til antallet af værdier i samlingen.
Noter om brug
ÂÂ En rangering på 1 henter det mindste tal i samlingen, 2 det næstmindste osv.
Værdier inkluderet i samlingen, som har samme størrelse, rangeres sammen, men
har indflydelse på resultatet.
Eksempler
Antag, at følgende tabel indeholder de kumulative testresultater for dette semester for dine 20 elever.
(Vi har organiseret dataene på denne måde for eksemplets skyld; de ville sandsynligvis være i 20
separate rækker i virkeligheden.)

=MINDSTE(A1:E4; 1) returnerer 30, det mindste kumulative testresultat (celle A1).
=MINDSTE(A1:E4; 2) returnerer 51, det næstmindste kumulative testresultat (celle E1).
=MINDSTE(A1:E4; 6) returnerer 75, det sjettemindste kumulative testresultat (rækkefølgen er
(rækkefølgen er 30, 51, 68, 70, 75, derefter 75 igen, så 75 er både det femtemindste og sjettemindste
kumulative testresultat).

278

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STØRSTE” på side 255
“PLADS” på side 276
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

STANDARDISER

Funktionen STANDARDISER returnerer en normaliseret værdi fra en fordeling
karakteriseret af en given middelværdi og standardafvigelse.
STANDARDISER(tal; middel; stdafv)
ÂÂ tal: Det tal, der skal evalueres. tal er en talværdi.
ÂÂ middel: Middelværdien af fordelingen. middel er en talværdi, der repræsenterer

den kendte middelværdihastighed (aritmerisk middelværdi), hvormed hændelser
indtræffer.
ÂÂ stdafv: Standardafvigelsen i populationen. stdafv er en talværdi og skal være større

end 0.
Eksempel
=STANDARDISER(6; 15; 2,1) returnerer 4,28571428571429.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“NORMFORDELING” på side 266
“NORMINV” på side 267
“STANDARDNORMFORDELING” på side 268
“STANDARDNORMINV” på side 269
“ZTEST” på side 295
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216

Kapitel 10 Statistiske funktioner

279

“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

STDAFV

Funktionen STDAFV returnerer standardafvigelsen, et mål for spredning, i en samling
værdier på basis af deres stikprøvevarians (middelret).
STDAFV(tal-dato-var; tal-dato-var…)
ÂÂ tal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
ÂÂ tal-dato-var…: En eller flere yderligere værdier (der kræves mindst to værdier). Alle

tal-dato-var-værdier skal have samme type.
Noter om brug
ÂÂ Det er korrekt at bruge STDAFV, når de anførte værdier kun repræsenterer en
stikprøve af en større population. Hvis de værdier, du analyserer, repræsenterer hele
samlingen eller populationen, skal du bruge funktionen STDAFVP.
ÂÂ Hvis du vil inkludere tekst- og Booleske værdier i beregningen, skal du bruge

funktionen STDAFVV.
ÂÂ Standardafvigelsen er kvadratroden af den varians, der returneres af funktionen

VARIANS.
Eksempel
Antag, at du har været ansvarlig for fem prøver til en gruppe elever. Du har vilkårligt udvalgt fem
elever, der skal repræsentere den samlede elevpopulation (bemærk, at det kun er et eksempel; det vil
sandsynligvis ikke have nogen statistisk gyldighed). Vha. stikprøvedataene kan du bruge funktionen
STDAFV til at bestemme, hvilken prøve der havde den største spredning i testresultaterne.
Resultaterne af STDAFV-funktioner er ca. 22,8035, 24,5357, 9,5026, 8,0747 og 3,3466. Så prøve 2 havde
den største spredning, tæt efterfulgt af prøve 1. De andre tre prøver havde en lav spredning.
Prøve 1

Prøve 2

Prøve 3

Prøve 4

Prøve 5

Elev 1

Elev 2

100

Elev 3

Elev 4

Elev 5

=STDAFV(B2:B6)

=STDAFV(C2:C6)

=STDAFV(D2:D6)

=STDAFV(E2:E6)

=STDAFV(F2:F6)

280

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STDAFVV” på side 281
“STDAFVP” på side 283
“STDAFVPV” på side 284
“VARIANS” på side 289
“VARIANSV” på side 290
“VARIANSP” på side 292
“VARIANSPV” på side 294
“Eksempel på undersøgelsesresultater” på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

STDAFVV

Funktionen STDAFVV returnerer standardafvigelsen, et mål for spredning, i en samling
værdier, der kan indeholde tekst- og Booleske værdier, på basis af stikprøvevariansen
(middelret).
STDAFVV(værdi; værdi…)
ÂÂ værdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper. Alle numeriske værdier skal
have samme type. Du kan ikke blande, tal-, dato- og varighedsværdier.
ÂÂ værdi…: En eller flere yderligere værdier (der kræves mindst to værdier). Alle

numeriske værdier skal have samme type. Du kan ikke blande, tal-, dato- og
varighedsværdier.
Noter om brug
ÂÂ Det er korrekt at bruge STDAFVV, når de anførte værdier kun repræsenterer en
stikprøve af en større population. Hvis de værdier, du analyserer, repræsenterer
hele samlingen eller populationen, skal du bruge funktionen STDAFVPV.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

281

ÂÂ STDAFVV tildeler alle tekstværdier en værdi på 0, 0 til den Booleske værdi FALSK,

og 1 til den Booleske værdi SAND og inkluderer dem i beregningen. Tomme celler
ignoreres. Hvis du ikke vil inkludere tekst- og Booleske værdier i beregningen, skal
du bruge funktionen STDAFV.
ÂÂ Standardafvigelsen er kvadratroden af den varians, der returneres af funktionen

VARIANSV.
Eksempel
Antag, at du har installeret en temperaturføler i Cupertino, Californien. Måleren måler den højeste
og laveste temperatur hver dag. Desuden har du registreret hver eneste dag, hvor du har tændt
airconditionanlægget i din lejlighed. Dataene fra de første par dage vises i den følgende tabel og
bruges som en stikprøve for populationen af høje og lave temperaturer (bemærk, at dette kun er et
eksempel; det ville højst sandsynligt ikke have statistisk gyldighed).

=STDAFVV(B2:B13) returnerer 24,8271, spredningen som målt af STDAFVV af stikprøven over daglige
høje temperaturer.
Den overskrider det faktiske udsnit af høje temperaturer på 15 grader, fordi den “utilgængelige”
temperatur er givet en værdi på nul.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STDAFV” på side 280
“STDAFVP” på side 283
“STDAFVPV” på side 284
“VARIANS” på side 289
“VARIANSV” på side 290
“VARIANSP” på side 292
“VARIANSPV” på side 294
“Eksempel på undersøgelsesresultater” på side 354
282

Kapitel 10 Statistiske funktioner

STDAFVP

STDAFVP returnerer standardafvigelsen, et mål for spredning, i en samling værdier på
basis af deres populationsvarians (sand).
STDAFVP(tal-dato-var; tal-dato-var…)
ÂÂ tal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
ÂÂ tal-dato-var…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier. Hvis der anføres flere

tal-dato-var-værdier, skal de alle have den samme type.
Noter om brug
ÂÂ Det er korrekt at bruge STDAFVP, når de anførte værdier repræsenterer hele
samlingen eller populationen. Hvis de værdier, du analyserer, kun repræsenterer en
lille stikprøve af en større population, skal du bruge funktionen STDAFV.
ÂÂ Hvis du vil inkludere tekst- og Booleske værdier i beregningen, skal du bruge

funktionen STDAFVPV.
ÂÂ Standardafvigelsen er kvadratroden af den varians, der returneres af funktionen

VARIANSP.
Eksempel
Antag, at du har været ansvarlig for fem prøver til en gruppe elever. Du har en meget lille klasse,
og den repræsenterer hele populationen af dine elever. Vha. disse populationsdata kan du
bruge funktionen STDAFVP til at bestemme, hvilken prøve der havde den største spredning i
testresultaterne.
Resultaterne af STDAFVP-funktioner er ca. 20,3961, 21,9454, 8,49994, 7,2222 og 2,9933. Så prøve 2
havde den største spredning, tæt efterfulgt af prøve 1. De andre tre prøver havde en lav spredning.
Prøve 1

Prøve 2

Prøve 3

Prøve 4

Prøve 5

Elev 1

Elev 2

100

Elev 3

Kapitel 10 Statistiske funktioner

283

Prøve 1

Prøve 2

Prøve 3

Prøve 4

Prøve 5

Elev 4

Elev 5

=STDAFVPV(B2:B6) =STDAFVPV(C2:C6)

=STDAFVPV(D2:D6) =STDAFVPV(E2:E6) =STDAFVPV(F2:F6)

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STDAFV” på side 280
“STDAFVV” på side 281
“STDAFVPV” på side 284
“VARIANS” på side 289
“VARIANSV” på side 290
“VARIANSP” på side 292
“VARIANSPV” på side 294
“Eksempel på undersøgelsesresultater” på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

STDAFVPV

Funktionen STDAFVPV returnerer standardafvigelsen, et mål for spredning, i
en samling værdier, der kan indeholde tekst- og Booleske værdier, på basis af
populationsvariansen (sand).
STDAFVPV(værdi; værdi…)
ÂÂ værdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
ÂÂ værdi…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier. Alle numeriske værdier skal

have samme type. Du kan ikke blande, tal-, dato- og varighedsværdier.

284

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Noter om brug
ÂÂ Det er korrekt at bruge STDAFVPV, når de anførte værdier repræsenterer hele
samlingen eller populationen. Hvis de værdier, du analyserer, kun repræsenterer en
lille stikprøve af en større population, skal du bruge funktionen STDAFVV.
ÂÂ STDAFVPV tildeler alle tekstværdier en værdi på 0, 0 til den Booleske værdi FALSK,

og 1 til den Booleske værdi SAND og inkluderer dem i beregningen. Tomme celler
ignoreres. Hvis du ikke vil inkludere tekst- og Booleske værdier i beregningen, skal
du bruge funktionen STDAFVP.
ÂÂ Standardafvigelsen er kvadratroden af den varians, der returneres af funktionen

VARIANSPV.
Eksempel
Antag, at du har installeret en temperaturføler i Cupertino, Californien. Måleren måler den højeste
og laveste temperatur hver dag. Desuden har du registreret hver eneste dag, hvor du har tændt
airconditionanlægget i din lejlighed. Måleren gik i stykker efter de første par dage, så følgende tabel
indeholder populationen af høje og lave temperaturer.

=STDAFVPV(B2:B13) returnerer 23,7702, spredningen som målt af STDAFVPV af stikprøven over
daglige høje temperaturer.
Den overskrider det faktiske udsnit af høje temperaturer på 15 grader, fordi den “utilgængelige”
temperatur er givet en værdi på nul.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STDAFV” på side 280
“STDAFVV” på side 281
“STDAFVP” på side 283
“VARIANS” på side 289
“VARIANSV” på side 290
“VARIANSP” på side 292
Kapitel 10 Statistiske funktioner

285

“VARIANSPV” på side 294
“Eksempel på undersøgelsesresultater” på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

TFORDELING

Funktionen TFORDELING returnerer sandsynligheden fra Student's t-fordeling.
TFORDELING(ikke-neg-x-værdi; frihed-grader; sider)
ÂÂ ikke-neg-x-værdi: Den værdi, hvormed du vil evaluere funktionen. ikke-neg-x-værdi
er en talværdi og skal være større end eller lig med 0.
ÂÂ frihed-grader: Frihedsgrader. frihed-grader er en talværdi og skal være større end

eller lig med 1.
ÂÂ sider: Det antal sider, der skal returneres.

en side (1): Returnerer værdien for en ensidet fordeling.
to sider (2): Returnerer værdien for en tosidet fordeling.
Eksempler
=TFORDELING(4; 2; 1) returnerer 0,0285954792089682 for den ensidede fordeling.
=TFORDELING(4; 2; 2) returnerer 0,0571909584179364 for den tosidede fordeling.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“TINV” på side 287
“TTEST” på side 287
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

286

Kapitel 10 Statistiske funktioner

TINV

Funktionen TINV returnerer t-værdien (en funktion af sandsynligheden og
frihedsgraderne) fra Student's t-fordeling.
TINV(sandsynlighed; frihed-grader)
ÂÂ sandsynlighed: En sandsynlighed forbundet med fordelingen. sandsynlighed
er en talværdi og skal være større end 0 og mindre end 1.
ÂÂ frihed-grader: Frihedsgrader. frihed-grader er en talværdi og skal være større end

eller lig med 1.
Eksempel
=TINV(0.88; 2) returnerer 0,170940864689457.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“TFORDELING” på side 286
“TTEST” på side 287
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

TTEST

Funktionen TTEST returnerer den sandsynlighed, der er forbundet med en Student's
t-test, på basis af t-fordelingsfunktionen.
TTEST(eksempel-1-værdier; eksempel-2-værdier; sider; test-type)
ÂÂ eksempel-1-værdier: Den samling, som indeholder den første samling af
stikprøveværdier. eksempel-1-værdier er en samling, der indeholder tal.
ÂÂ eksempel-2-værdier: Den samling, som indeholder den anden samling af

stikprøveværdier. eksempel-2-værdier er en samling, der indeholder talværdier.
ÂÂ sider: Det antal sider, der skal returneres.

en side (1): Returnerer værdien for en ensidet fordeling.
to sider (2): Returnerer værdien for en tosidet fordeling.
ÂÂ test-type: Den type t-test, der skal udføres.

parret (1): Udfør en parret test.
Kapitel 10 Statistiske funktioner

287

to-stikprøver ens (2): Udfør en varianstest med to ens stikprøver
(homoskedasticitet).
to-stikprøver forskellig (3): Udfør en varianstest med to forskellige stikprøver
(heteroskedasticitet).
Eksempler
=TTEST({57; 75; 66; 98; 92; 80}; {87; 65; 45; 95; 88; 79}; 1; 1) returnerer 0,418946725989974 for den
ensidede parrede test.
=TTEST({57; 75; 66; 98; 92; 80}; {87; 65; 45; 95; 88; 79}; 2; 1) returnerer 0,837893451979947 for den
tosidede parrede test.
=TTEST({57; 75; 66; 98; 92; 80}; {87; 65; 45; 95; 88; 79}; 1; 2) returnerer 0,440983897602811 for den
ensidede test med to ens stikprøver.
=TTEST({57; 75; 66; 98; 92; 80}; {87; 65; 45; 95; 88; 79}; 2; 2) returnerer 0,881967795205622 for den
tosidede test med to ens stikprøver.
=TTEST({57; 75; 66; 98; 92; 80}; {87; 65; 45; 95; 88; 79}; 1; 3) returnerer 0,441031763311189 for den
ensidede test med to forskellige stikprøver.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“TFORDELING” på side 286
“TINV” på side 287
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

288

Kapitel 10 Statistiske funktioner

VARIANS

Funktionen VARIANS returnerer stikprøvevariansen (middelret), et mål for spredning, i
en samling værdier.
VARIANS(tal-dato; tal-dato…)
ÂÂ tal-dato: En værdi tal-dato er en talværdi eller en dato-/tidsværdi.
ÂÂ tal-dato…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier. Hvis der anføres flere tal-

dato-var-værdier, skal de alle have den samme type.
Noter om brug
ÂÂ Funktionen VARIANS finder stikprøvevariansen (middelret) ved at dividere summen
af kvadraterne af afvigelserne i datapunkterne med et tal mindre end antallet af
værdier.
ÂÂ Det er korrekt at bruge VARIANS, når de anførte værdier kun repræsenterer en

stikprøve af en større population. Hvis de værdier, du analyserer, repræsenterer hele
samlingen eller populationen, skal du bruge funktionen VARIANSP.
ÂÂ Hvis du vil inkludere tekst- og Booleske værdier i beregningen, skal du bruge

funktionen VARIANSV.
ÂÂ Kvadratroden af den varians, der returneres af funktionen VARIANS, returneres af

funktionen STDAFV.
Eksempler
Antag, at du har været ansvarlig for fem prøver til en gruppe elever. Du har vilkårligt udvalgt fem
elever, der skal repræsentere den samlede elevpopulation (bemærk, at det kun er et eksempel; det vil
sandsynligvis ikke have nogen statistisk gyldighed). Vha. stikprøvedataene kan du bruge funktionen
VARIANS til at bestemme, hvilken prøve der havde den største spredning i testresultaterne.
Resultaterne af VARIANS-funktionerne er ca. 520,00, 602,00, 90,30, 65,20 og 11,20. Så prøve 2 havde
den største spredning, tæt efterfulgt af prøve 1. De andre tre prøver havde en lav spredning.
Prøve 1

Prøve 2

Prøve 3

Prøve 4

Prøve 5

Elev 1

Elev 2

100

Elev 3

Elev 4

Elev 5

=VARIANS(B2:B6)

=VARIANS(C2:C6)

=VARIANS(D2:D6)

=VARIANS(E2:E6)

=VARIANS(F2:F6)

Kapitel 10 Statistiske funktioner

289

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STDAFV” på side 280
“STDAFVV” på side 281
“STDAFVP” på side 283
“STDAFVPV” på side 284
“VARIANSV” på side 290
“VARIANSP” på side 292
“VARIANSPV” på side 294
“Eksempel på undersøgelsesresultater” på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VARIANSV

Funktionen VARIANSV returnerer stikprøvevariansen (middelret), et mål for spredning, i
en samling værdier, inkl. tekst- og Booleske værdier.
VARIANSV(værdi; værdi…)
ÂÂ værdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
ÂÂ værdi…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier. Alle numeriske værdier skal

have samme type. Du kan ikke blande, tal-, dato- og varighedsværdier.
Noter om brug
ÂÂ Funktionen VARIANSV finder stikprøvevariansen (middelret) ved at dividere summen
af kvadraterne af afvigelserne i datapunkterne med et tal mindre end antallet af
værdier.
ÂÂ Det er korrekt at bruge VARIANSV, når de anførte værdier kun repræsenterer en

stikprøve af en større population. Hvis de værdier, du analyserer, repræsenterer hele
samlingen eller populationen, skal du bruge funktionen VARIANSPV.

290

Kapitel 10 Statistiske funktioner

ÂÂ VARIANSV tildeler alle tekstværdier en værdi på 0, den Booleske værdi FALSK

en værdi på 0, og den Booleske værdi SAND en værdi på 1 og inkluderer dem i
beregningen. Tomme celler ignoreres. Hvis du ikke vil inkludere tekst- og Booleske
værdier i beregningen, skal du bruge funktionen VARIANS.
ÂÂ Kvadratroden af den varians, der returneres af funktionen VARIANS, returneres af

funktionen STDAFVV.
Eksempel
Antag, at du har installeret en temperaturføler i Cupertino, Californien. Måleren måler den højeste
og laveste temperatur hver dag. Desuden har du registreret hver eneste dag, hvor du har tændt
airconditionanlægget i din lejlighed. Dataene fra de første par dage vises i den følgende tabel og
bruges som en stikprøve for populationen af høje og lave temperaturer (bemærk, at dette kun er et
eksempel; det ville højst sandsynligt ikke have statistisk gyldighed).

=VARIANSV(B2:B13) returnerer 616,3864, spredningen som målt af VARIANSV af stikprøven over
daglige høje temperaturer.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

291

“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VARIANSP

Funktionen VARIANSP returnerer populationsvariansen (sand), et mål for spredning, i
en samling værdier.
VARIANSP(tal-dato; tal-dato…)
ÂÂ tal-dato: En værdi tal-dato er en talværdi eller en dato-/tidsværdi.
ÂÂ tal-dato…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier. Hvis der anføres flere tal-

dato-værdier, skal de alle have den samme type.
Noter om brug
ÂÂ Funktionen VARIANSP finder populationsvariansen (i modsætning til stikprøveeller middelret-variansen), eller sand ved at dividere summen af kvadraterne af
afvigelserne i datapunkterne med antallet af værdier.
ÂÂ Det er korrekt at bruge VARIANSP, når de anførte værdier repræsenterer hele

samlingen eller populationen. Hvis de værdier, du analyserer, kun repræsenterer en
lille stikprøve af en større population, skal du bruge funktionen VARIANS.
ÂÂ Hvis du vil inkludere tekst- og Booleske værdier i beregningen, skal du bruge

funktionen VARIANSPV.
ÂÂ Kvadratroden af den varians, der returneres af funktionen VARIANSP, returneres af

funktionen STDAFVP.
Eksempel
Antag, at du har været ansvarlig for fem prøver til en gruppe elever. Du har en meget lille klasse,
og den repræsenterer hele populationen af dine elever. Vha. disse populationsdata kan du
bruge funktionen VARIANSP til at bestemme, hvilken prøve der havde den største spredning i
testresultaterne.
Resultaterne af VARIANSP-funktionerne er ca. 416,00, 481,60, 72,24, 52,16 og 8,96. Så prøve 2 havde
den største spredning, tæt efterfulgt af prøve 1. De andre tre prøver havde en lav spredning.
Prøve 1

Prøve 2

Prøve 3

Prøve 4

Prøve 5

Elev 1

Elev 2

100

Elev 3

292

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Prøve 1

Prøve 2

Prøve 3

Prøve 4

Prøve 5

Elev 4

Elev 5

=VARIANSP(E2:E6)

=VARIANSP(F2:F6)

=VARIANSP(B2:B6) =VARIANSP(C2:C6) =VARIANSP(D2:D6)

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STDAFV” på side 280
“STDAFVV” på side 281
“STDAFVP” på side 283
“STDAFVPV” på side 284
“VARIANS” på side 289
“VARIANSV” på side 290
“VARIANSPV” på side 294
“Eksempel på undersøgelsesresultater” på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 10 Statistiske funktioner

293

VARIANSPV

Funktionen VARIANSPV returnerer stikprøvevariansen (middelret), et mål for spredning,
i en samling værdier, inkl. tekst- og Booleske værdier.
VARIANSPV(værdi; værdi…)
ÂÂ værdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
ÂÂ værdi…: Inkluder evt. en eller flere yderligere værdier. Alle numeriske værdier skal

have samme type. Du kan ikke blande, tal-, dato- og varighedsværdier.
Noter om brug
ÂÂ VARIANSPV finder populationsvariansen (i modsætning til stikprøve- eller middelretvariansen), eller sand, ved at dividere summen af kvadraterne af afvigelserne i
datapunkterne.
ÂÂ Det er korrekt at bruge VARIANSPV, når de anførte værdier repræsenterer hele

samlingen eller populationen. Hvis de værdier, du analyserer, kun repræsenterer en
lille stikprøve af en større population, skal du bruge funktionen VARIANSV.
ÂÂ VARIANSPV tildeler alle tekstværdier en værdi på 0, den Booleske værdi FALSK

funktionen STDAFVPV.
Eksempel
Antag, at du har installeret en temperaturføler i Cupertino, Californien. Måleren måler den højeste
og laveste temperatur hver dag. Desuden har du registreret hver eneste dag, hvor du har tændt
airconditionanlægget i din lejlighed. Måleren gik i stykker efter de første par dage, så følgende tabel
indeholder populationen af høje og lave temperaturer.

=VARIANSPV(B2:B13) returnerer 565,0208, spredningen som målt af VARIANSPV af stikprøven over
daglige høje temperaturer.

294

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STDAFV” på side 280
“STDAFVV” på side 281
“STDAFVP” på side 283
“STDAFVPV” på side 284
“VARIANS” på side 289
“VARIANSV” på side 290
“VARIANSP” på side 292
“Eksempel på undersøgelsesresultater” på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ZTEST

Funktionen ZTEST returnerer den ensidede sandsynlighedsværdi af Z-testen.
ZTEST(tal-dato-var-sæt; tal-dato-var; stdafv)
ÂÂ tal-dato-var-sæt: En samling værdier. tal-dato-var-sæt er en samling værdier, der
indeholder tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal have samme
type.
ÂÂ tal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en

varighedsværdi.tal-dato-var er den værdi, der skal testes.
ÂÂ stdafv: En valgfri værdi for standardafvigelsen i en population. stdafv er en talværdi

og skal være større end 0.

Kapitel 10 Statistiske funktioner

295

Noter om brug
ÂÂ Z-testen er en statistisk test, der afgør, om forskellen mellem en
stikprøvemiddelværdi og populationsmiddelværdien er stor nok til at være statistisk
signifikant. Z-testen bruges især med standardiserede tests.
ÂÂ Hvis stdafv udelades, bruges den antagede standardafvigelse for stikprøven.
Eksempel
=ZTEST({57; 75; 66; 98; 92; 80}; 70; 9) returnerer ca. 0,0147281928162857.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STANDARDISER” på side 279
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

296

Kapitel 10 Statistiske funktioner

Tekstfunktioner

Tekstfunktionerne hjælper dig med at arbejde
med tekststrenge.
Oversigt over tekstfunktioner

iWork har disse tekstfunktioner til brug med tabeller.
Funktion

Beskrivelse

“TEGN” (side 299)

Funktionen TEGN returnerer det tegn, der svarer
til en decimal Unicode-tegnkode.

“RENS” (side 300)

Funktionen RENS fjerner de fleste almindelige
tegn, der ikke udskrives (Unicode-tegnkoder
0–31), fra tekst.

“UNICODE” (side 301)

Funktionen UNICODE returnerer Unicodedecimaltallet for det første tegn i en anført
streng.

“SAMMENKÆDNING” (side 302)

Funktionen SAMMENKÆDNING samler
(sammenkæder) strenge.

“KR” (side 302)

Funktionen KR returnerer en streng formateret
som et beløb i kroner fra et givet tal.

“EKSAKT” (side 303)

Funktionen EKSAKT returnerer SAND, hvis
argumentstrengene er identiske mht. brug af
store/små bogstaver og indhold.

“FIND” (side 304)

Funktionen FIND returnerer startpositionen af en
streng inden for en anden.

“FAST” (side 305)

Funktionen FAST afrunder et tal til det anførte
antal decimaler og returnerer derefter resultatet
som en strengværdi.

“VENSTRE” (side 306)

Funktionen VENSTRE returnerer en streng, der
består af det anførte antal tegn fra den venstre
ende af en given streng.

297

298

Funktion

Beskrivelse

“LÆNGDE” (side 307)

Funktionen LÆNGDE returnerer antallet af tegn
i en streng.

“SMÅ.BOGSTAVER” (side 308)

Funktionen SMÅ.BOGSTAVER returnerer en streng
udelukkende med små bogstaver, ligegyldigt
hvordan brugen af store/små bogstaver er i
tegnene i den anførte streng.

“MIDT” (side 308)

Funktionen MIDT returnerer en streng, der består
af det anførte antal tegn fra en streng fra den
anførte position.

“STORT.FORBOGSTAV” (side 309)

Funktionen STORT.FORBOGSTAV returnerer en
streng, hvor det første bogstav i hvert ord er med
store bogstaver, og alle resterende tegn er med
små bogstaver, ligegyldigt hvordan brugen af
store/små bogstaver er i tegnene i den anførte
streng.

“ERSTAT” (side 310)

Funktionen ERSTAT returnerer en streng, hvor
et anført antal tegn i en given streng er blevet
erstattet med en ny streng.

“GENTAG” (side 311)

Funktionen GENTAG returnerer en streng, der
indeholder en given streng gentaget et anført
antal gange.

“HØJRE” (side 311)

Funktionen HØJRE returnerer en streng, der
består af det anførte antal tegn fra den højre
ende af en anført streng.

“SØG” (side 312)

Funktionen SØG returnerer en strengs
startposition i en anden streng, ignorerer brugen
af store/små bogstaver og tillader jokertegn.

“UDSKIFT” (side 313)

Funktionen UDSKIFT returnerer en streng, hvor de
anførte tegn i en given streng er blevet erstattet
med en ny streng.

“T” (side 314)

Funktionen T returnerer den tekst, der findes i
en celle. Denne funktion medfølger af hensyn
til kompatibiliteten med tabeller importeret fra
andre regnearksprogrammer.

“FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE” (side 315)

Funktionen FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE
returnerer en streng baseret på en given streng,
efter at ekstra mellemrum er fjernet.

“STORE.BOGSTAVER” (side 316)

Funktionen STORE.BOGSTAVER returnerer en
streng udelukkende med store bogstaver,
ligegyldigt hvordan brugen af store/små
bogstaver er i tegnene i den anførte streng.

“VÆRDI” (side 316)

Funktionen VÆRDI returnerer en talværdi, selvom
argumentet er formateret som tekst.

Kapitel 11 Tekstfunktioner

TEGN

Funktionen TEGN returnerer det tegn, der svarer til en decimal Unicode-tegnkode.
TEGN(unicode-tal)
ÂÂ unicode-tal: Et tal, som du vil have returneret det tilsvarende Unicode-tegn til.
unicode-tal er en talværdi og skal være større end eller lig med 32, mindre end eller
lig med 65.535 og ikke lig med 127. Hvis det indeholder et decimalelement, ignoreres
det. Bemærk, at tegnet 32 er tegnet for mellemrum.
Noter om brug
ÂÂ Ikke alle Unicode-tal forbindes med tegn, der kan udskrives.
ÂÂ Du kan bruge vinduet Specialtegn på Redigermenuen til at se hele sæt af tegn og

deres koder.
ÂÂ Funktionen UNICODE returnerer den numeriske kode til et bestemt tegn.
Eksempler
=TEGN(98,6) returnerer “b”, som repræsenteres af koden 98. Decimalelementet i tallet ignoreres.
=UNICODE(“b”) returnerer 98.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“UNICODE” på side 301
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 11 Tekstfunktioner

299

RENS

Funktionen RENS fjerner de fleste almindelige tegn, der ikke udskrives (Unicodetegnkoder 0–31), fra tekst.
RENS(tekst)
ÂÂ tekst: Den tekst, hvorfra du vil fjerne tegn, der ikke udskrives. tekst kan indeholde
alle værdityper.
Noter om brug
ÂÂ Denne funktion kan være nyttig, hvis den tekst, du indsætter fra et andet program,
indeholder uønskede spørgsmålstegn, mellemrum, firkanter eller andre uønskede
tegn.
ÂÂ Der er nogle ikke så almindelige tegn, der ikke udskrives, som ikke fjernes af RENS

(tegnkoderne 127, 129, 141, 143, 144 og 157). Hvis du vil fjerne disse tegn, kan du
bruge funktionen UDSKIFT til at erstatte dem med en kode i udsnittet 0–31, før du
bruger funktionen RENS.
ÂÂ Du kan bruge funktionen FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE til at fjerne ekstra

mellemrum i tekst.
Eksempel
Antag, at du kopierer noget, som du tror er teksten “a b c d e f” fra et andet program og sætter den
ind i celle A1, men i stedet ser “a b c ? ?d e f”. Du kan prøve at bruge RENS til at fjerne de uventede
tegn:
=RENS(A1) returnerer “a b c d e f”.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“UDSKIFT” på side 313
“FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE” på side 315
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

300

Kapitel 11 Tekstfunktioner

UNICODE

Funktionen UNICODE returnerer Unicode-decimaltallet for det første tegn i en anført
streng.
UNICODE(unicode-streng)
ÂÂ unicode-streng: Den streng, hvorfra Unicode-værdien skal returneres. unicodestreng er en strengværdi. Det er kun det første tegn, der bruges.
Noter om brug
ÂÂ Du kan bruge vinduet Specialtegn på Redigermenuen til at se hele sæt af tegn og
deres koder.
ÂÂ Du kan bruge funktionen TEGN til at gøre det modsatte af funktionen UNICODE:

Konvertere en talkode til et teksttegn.
Eksempler
=UNICODE(”A”) returnerer 65, som er tegnkoden for et stort ”A”.
=UNICODE(”abc”) returnerer 97 for det lille ”a”.
=TEGN(97) returnerer ”a”.
=UNICODE(A3) returnerer 102 for det lille ”f”.
=UNICODE(”三二一”) returnerer 19.977, Unicode-decimalværdien for det første tegn.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“TEGN” på side 299
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 11 Tekstfunktioner

301

SAMMENKÆDNING

Funktionen SAMMENKÆDNING samler (sammenkæder) strenge.
SAMMENKÆDNING(streng; streng…)
ÂÂ streng: En streng. streng er en strengværdi.
ÂÂ streng…: Inkluder evt. en eller flere yderligere strenge.

Noter om brug
ÂÂ Som et alternativ til funktionen SAMMENKÆDNING kan du bruge strengoperatoren
& til at sammenkæde strenge.
Eksempler
Hvis celle A1 indeholder Lorem og celle B1 indeholder Ipsum, returnerer =SAMMENKÆDNING(B1; “; “;
A1) “Ipsum, Lorem”.
=SAMMENKÆDNING(”a”; “b”; “c”) returnerer “abc”.
=”a”&”b”&”c” returnerer “abc”.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Funktionen KR returnerer en streng formateret som et beløb i kroner fra et givet tal.
KR(tal; pladser)
ÂÂ tal: Det tal, der skal bruges. tal er en talværdi.
ÂÂ pladser: Et valgfrit argument, der anfører det antal pladser til højre eller venstre

for decimaltegnet, hvor afrundingen skal foretages. pladser er en talværdi. Når der
afrundes til det anførte antal pladser, bruges almindelig afrunding; hvis det første af
de cifre, der fjernes, er 5 eller større, rundes resultatet op. En negativt tal indikerer,
at afrunding skal ske til venstre for decimaltegnet (afrundes f.eks. til hundreder eller
tusinder).

302

Kapitel 11 Tekstfunktioner

Eksempler
=KR(2323,124) returnerer kr2.323,12.
=KR(2323,125) returnerer kr2.323,13.
=KR(99,554"; 0) returnerer kr100.
=KR(12; 3) returnerer kr12,000.
=KR(-12; 3) returnerer (kr12,000), hvor parenteserne viser, at det er et negativt beløb.
=KR(123; -1) returnerer kr120.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“FAST” på side 305
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

EKSAKT

Funktionen EKSAKT returnerer SAND, hvis argumentstrengene er identiske mht. brug
af store/små bogstaver og indhold.
EKSAKT(streng-1; streng-2)
ÂÂ streng-1: Den første streng. streng-1 er en strengværdi.
ÂÂ streng-2: Den anden streng. streng-2 er en strengværdi.
Eksempler
=EKSAKT(”toledo”; “toledo”) returnerer SAND, fordi alle tegn og brugen af store og små bogstaver er
identiske.
=EKSAKT(”Toledo”, “toledo”) returnerer FALSK, fordi brugen af store og små bogstaver ikke er identisk
i de to strenge.

Kapitel 11 Tekstfunktioner

303

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“FIND” på side 304
“SØG” på side 312
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

FIND

Funktionen FIND returnerer startpositionen af en streng inden i en anden streng.
FIND(søge-streng; kilde-streng; start-pos )
ÂÂ søge-streng: Den streng, der skal findes. søge-streng er en strengværdi.
ÂÂ kilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
ÂÂ start-pos: Et valgfrit argument, der angiver den position i den anførte streng, hvor

handlingen skal begynde. start-pos er en talværdi, der skal være større end eller lig
med 1 eller mindre end eller lig med antallet af tegn i kilde-streng.
Noter
ÂÂ Søgningen skelner mellem store og små bogstaver, og mellemrum tælles. Jokertegn
tillades ikke. Hvis du vil bruge jokertegn eller ignorere brugen af store og små
bogstaver, skal du bruge funktionen SØG.
ÂÂ Når du anfører start-pos, kan du starte søgningen efter søge-streng inden i og ikke

i begyndelsen af kilde-streng. Det er især nyttigt, hvis kilde-streng indeholder flere
forekomster af søge-streng, og du vil bestemme startpositionen på en anden end
den første forekomst af strengen. Hvis start-pos udelades, antages det at være 1.
Eksempler
=FIND(”r”; “her i nærheden”) returnerer 3, fordi ”r” er det tredje tegn i strengen “her i nærheden”.
=FIND(”r”; “her i nærheden”; 8) returnerer 9 (”r” i nærheden er det første ”r”, der findes efter tegn 8, ”æ”
i ”nærheden”).

304

Kapitel 11 Tekstfunktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“EKSAKT” på side 303
“SØG” på side 312
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

FAST

Funktionen FAST afrunder et tal til det anførte antal decimaler og returnerer derefter
resultatet som en strengværdi.
FAST(tal; pladser; ingen-kommaer)
ÂÂ tal: Det tal, der skal bruges. tal er en talværdi.
ÂÂ pladser: Et valgfrit argument, der indikerer det antal pladser til højre eller venstre

for decimaltegnet, hvor afrundingen skal foretages. pladser er en talværdi. Når der
afrundes til det anførte antal pladser, rundes der opad fra 5. Hvis det vigtigste ciffer,
der tages væk, er 5 eller højere, rundes resultatet op. En negativt tal indikerer, at
afrunding skal ske til venstre for decimaltegnet (afrundes f.eks. til hundreder eller
tusinder).
ÂÂ ingen-punktummer: Et valgfrit argument, der angiver, om der skal bruges

positionsskilletegn i hele det resulterende tal.
brug kommaer (FALSK, 0 eller udeladt): Inkluder positionsskilletegn i resultatet.
ingen kommaer (SAND eller 1): Inkluder ikke positionsskilletegn i resultatet.
Eksempler
=FAST(6789,123; 2) returnerer “6.789,12”.
=FAST(6789,123; 1; 1) returnerer “6789,1”.
=FAST(6789,123; -2) returnerer “6.800”.
=FAST(12,4; 0) returnerer “12”.
=FAST(12,5; 0) returnerer “13”.
=FAST(4; -1) returnerer “0”.
=FAST(5; -1) returnerer “10”.

Kapitel 11 Tekstfunktioner

305

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“KR” på side 302
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VENSTRE

Funktionen VENSTRE returnerer en streng, der består af det anførte antal tegn fra den
venstre ende af en given streng.
VENSTRE(kilde-streng; streng-længde)
ÂÂ kilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
ÂÂ streng-længde: Et valgfrit argument, der angiver den ønskede længde på den

returnerede streng. streng-længde er en talværdi og skal være større end eller lig
med 1.
Noter om brug
ÂÂ Hvis streng-længde er større end eller lig med længden på kilde-streng, er den
returnerede streng lig med kilde-streng.
Eksempler
=VENSTRE(”en to tre”; 2) returnerer ”en”.
=VENSTRE(”abc”) returnerer ”a”.

306

Kapitel 11 Tekstfunktioner

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“MIDT” på side 308
“HØJRE” på side 311
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

LÆNGDE

Funktionen LÆNGDE returnerer antallet af tegn i en streng.
LÆNGDE(kilde-streng)
ÂÂ kilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Noter om brug
ÂÂ Optællingen inkluderer alle mellemrum, tal og specialtegn.
Eksempler
=LÆNGDE(”12345”) returnerer 5.
=LÆNGDE(” abc def “) returnerer 9, summen af de seks bogstaver plus de indledende, efterfølgende
og adskillende mellemrum.

Kapitel 11 Tekstfunktioner

307

SMÅ.BOGSTAVER

Funktionen SMÅ.BOGSTAVER returnerer en streng udelukkende med små bogstaver,
ligegyldigt hvordan brugen af store/små bogstaver er i tegnene i den anførte streng.
SMÅ.BOGSTAVER(kilde-streng)
ÂÂ kilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Eksempler
=SMÅ.BOGSTAVER(”ØVRE”) returnerer “øvre”.
=SMÅ.BOGSTAVER(”Lavere”) returnerer “lavere”.
=SMÅ.BOGSTAVER(“BlAnDet”) returnerer “blandet”.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“STORT.FORBOGSTAV” på side 309
“STORE.BOGSTAVER” på side 316
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MIDT

Funktionen MIDT returnerer en streng, der består af det anførte antal tegn fra en
streng fra den anførte position.
MIDT(kilde-streng; start-pos; streng-længde)
ÂÂ kilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
ÂÂ start-pos: Den position i den anførte streng, hvor handlingen skal begynde. start-

pos er en talværdi, der skal være større end eller lig med 1 eller mindre end eller lig
med antallet af tegn i kilde-streng.
ÂÂ streng-længde: Den ønskede længde på den returnerede streng. streng-længde er

en talværdi og skal være større end eller lig med 1.

308

Kapitel 11 Tekstfunktioner

Noter om brug
ÂÂ Hvis streng-længde er større end eller lig med længden på kilde-streng, er den
returnerede streng lig med kilde-streng, fra start-pos.
Eksempler
=MIDT(”lorem ipsum dolor sit amet”; 7; 5) returnerer “ipsum”.
=MIDT(”1234567890”; 4; 3) returnerer ”456”.
=MIDT(”kortere”; 5; 20) returnerer ”ere”.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“VENSTRE” på side 306
“HØJRE” på side 311
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

STORT.FORBOGSTAV

Funktionen STORT.FORBOGSTAV returnerer en streng, hvor det første bogstav i hvert
ord er stor, og alle resterende tegn er små bogstaver, ligegyldigt hvordan brugen af
store/små bogstaver er i den anførte streng.
STORT.FORBOGSTAV(kilde-streng)
ÂÂ kilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Noter om brug
ÂÂ Alle tegn, der efterfølger et tegn, som ikke er indeholdt i alfabetet, undtagen
apostrof (‘), behandles som det første bogstav i et ord. Så et bogstav efter en
bindestreg skrives f.eks. altid med stort bogstav.
Eksempler
=STORT.FORBOGSTAV(”lorem ipsum”) returnerer ”Lorem Ipsum”.
=STORT.FORBOGSTAV(”lorem’s ip-sum”) returnerer “Lorem’s Ip-Sum”.
=STORT.FORBOGSTAV(”1a23 b456”) returnerer ”1A23 B456”.

Kapitel 11 Tekstfunktioner

309

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“SMÅ.BOGSTAVER” på side 308
“STORE.BOGSTAVER” på side 316
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ERSTAT

Funktionen ERSTAT returnerer en streng, hvor et anført antal tegn i en given streng er
blevet erstattet med en ny streng.
ERSTAT(kilde-streng; start-pos; erstat-længde; ny-streng)
ÂÂ kilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
ÂÂ start-pos: Den position i den anførte streng, hvor handlingen skal begynde. start-

pos er en talværdi og skal være større end eller lig med 1. Hvis start-pos er større end
antallet af tegn i kilde-streng, tilføjes ny-streng i slutningen af kilde-streng.
ÂÂ erstat-længde: Det antal tegn, der skal erstattes. erstat-længde er en talværdi og

skal være større end eller lig med 1. Hvis erstat-længde er større end eller lig med
længden på kilde-streng, er den returnerede streng lig med ny-streng.
ÂÂ ny-streng: Den tekst, der bruges som en erstatning for den del af den givne streng,

der erstattes. ny-streng er en strengværdi. Den behøver ikke have samme længde
som den erstattede tekst.
Eksempel
=ERSTAT(”modtog ansøgerens formularer”; 8; 9; ”Frank”) returnerer ”modtog Franks formularer”.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“UDSKIFT” på side 313
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
310

Kapitel 11 Tekstfunktioner

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

GENTAG

Funktionen GENTAG returnerer en streng, der indeholder en given streng gentaget et
anført antal gange.
GENTAG(kilde-streng; gentag-tal)
ÂÂ kilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
ÂÂ gentag-tal: Det antal gange, den givne streng skal gentages. gentag-tal er en

talværdi og skal være større end eller lig med 0.
Eksempler
=GENTAG(”*”;5) returnerer “*****”.
=GENTAG(”ha”; 3) returnerer ”hahaha”.

HØJRE

Funktionen HØJRE returnerer en streng, der består af det anførte antal tegn fra den
højre ende af en anført streng.
HØJRE(kilde-streng; streng-længde)
ÂÂ kilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
ÂÂ streng-længde: Et valgfrit argument, der angiver den ønskede længde på den

Kapitel 11 Tekstfunktioner

311

Eksempler
=HØJRE(”en to tre”; 2) returnerer ”rn”.
=HØJRE(“abc”) returnerer “c”.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“VENSTRE” på side 306
“MIDT” på side 308
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

SØG

Funktionen SØG returnerer en strengs startposition i en anden streng, ignorerer
brugen af store/små bogstaver og tillader jokertegn.
SØG(søge-streng; kilde-streng; start-pos )
ÂÂ søge-streng: Den streng, der skal findes. søge-streng er en strengværdi.
ÂÂ kilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
ÂÂ start-pos: Et valgfrit argument, der angiver den position i den anførte streng, hvor

handlingen skal begynde. start-pos er en talværdi, der skal være større end eller lig
med 1 eller mindre end eller lig med antallet af tegn i kilde-streng.
Noter om brug
ÂÂ Jokertegn tillades i søge-streng. I søge-streng kan du bruge en * (stjerne) i stedet for
flere tegn eller et ? (spørgsmålstegn) i stedet for et enkelt tegn i kilde-streng.
ÂÂ Når du anfører start-pos, kan du starte søgningen efter søge-streng inden i og ikke

din søgning.

312

Kapitel 11 Tekstfunktioner

Eksempler
=SØG(”ra”; “abracadabra”) returnerer 3; den første forekomst af strengen "ra" starter ved det tredje
tegn i “abracadabra”.
=SØG(”ra”;“abracadabra”; 5) returnerer 10, positionen på den første forekomst af strengen “ra”, når du
starter søgningen på position 5.
=SØG(“*kort”; “Postkort”) returnerer 1, fordi stjernen i begyndelsen af søgestrengen finder alle
tegnene før ordet “kort”.
=SØG(“*kot”; “Postkort”) returnerer en fejl, da strengen “kot” ikke eksisterer.
=SØG(“?kort”; “Postkort”) returnerer 4, da spørgsmålstegnet finder det ene tegn lige før “kort”.
=SØG(“k*t”; “Postkort”) returnerer 5, da stjernen finder alle tegnene mellem “k” og “t”.
=SØG(“~?”; “Postkort? Nej.”) returnerer 9, da tildetegnet fortolker det næste tegn (spørgsmålstegnet)
bogstaveligt, ikke som et jokertegn, og spørgsmålstegnet er det niende tegn.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“EKSAKT” på side 303
“FIND” på side 304
“Anføre betingelser og bruge jokertegn” på side 351
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

UDSKIFT

Funktionen UDSKIFT returnerer en streng, hvor de anførte tegn i en given streng er
blevet erstattet med en ny streng.
UDSKIFT(kilde-streng; eksisterende-streng; ny-streng; forekomst)
ÂÂ kilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
ÂÂ eksisterende-streng: Den streng i den givne streg, der skal erstattes. eksisterende-

streng er en strengværdi.
ÂÂ ny-streng: Den tekst, der bruges som en erstatning for den del af den givne streng,

der erstattes. ny-streng er en strengværdi. Den behøver ikke have samme længde
som den erstattede tekst.

Kapitel 11 Tekstfunktioner

313

ÂÂ forekomst: En valgfri værdi, der angiver den forekomst, som skal erstattes. forekomst

er en talværdi og skal være større end eller lig med 1 eller udelades. Hvis større end
det antal gange, eksisterende-streng vises i kilde-streng, sker der ingen udskiftning.
Hvis den udelades, udskiftes alle forekomster af eksisterende-streng i kilde-streng med
ny-streng.
Noter om brug
ÂÂ Du kan udskifte enkelte tegn, hele ord eller strenge af tegn inden i ord.
Eksempler
=UDSKIFT(”a b c d e f”;“b”;“B”) returnerer “a B c d e f”.
=UDSKIFT(”a a b b b c”; “a”; “A”; 2) returnerer “a A b b b c”.
=UDSKIFT(”a a b b b c”; “b”; “B”) returnerer “a a B B B c”.
=UDSKIFT(”aaabbccc”; “bc”; “BC”; 2) returnerer “aaabbccc”.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ERSTAT” på side 310
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Funktionen T returnerer den tekst, der findes i en celle. Denne funktion medfølger af
hensyn til kompatibiliteten med tabeller importeret fra andre regnearksprogrammer.
T(celle)
ÂÂ celle: En reference til en enkelt tabelcelle. celle er en referenceværdi til en enkelt
celle, der kan indeholde alle værdier eller være tom.
Noter om brug
ÂÂ Hvis cellen ikke indeholder en streng, returnerer T en tom streng.
Eksempler
Hvis celle A1 indeholder “tekst”, og celle B1 er tom:
=T(A1) returnerer “tekst”
=T(B1) returnerer ingenting.

314

Kapitel 11 Tekstfunktioner

FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE

Funktionen FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE returnerer en streng baseret på en given
streng, efter at ekstra mellemrum er fjernet.
FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE(kilde-streng)
ÂÂ kilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Noter om brug
ÂÂ FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE fjerner alle mellemrum før det første tegn, alle
mellemrum efter det sidste tegn, og alle dublerede mellemrum mellem tegn, så der
kun bliver et mellemrum mellem ord.
Eksempel
=FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE(” mellemrum mellemrum mellemrum “) returnerer ”mellemrum
mellemrum mellemrum“ (de indledende og afsluttende mellemrum blev fjernet).

Kapitel 11 Tekstfunktioner

315

STORE.BOGSTAVER

Funktionen STORE.BOGSTAVER returnerer en streng udelukkende med store bogstaver,
ligegyldigt hvordan brugen af store/små bogstaver er i tegnene i den anførte streng.
STORE.BOGSTAVER(kilde-streng)
ÂÂ kilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Eksempler
= STORE.BOGSTAVER(”a b c”) returnerer ”A B C”.
=STORE.BOGSTAVER(”Første”) returnerer ”FØRSTE”.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“SMÅ.BOGSTAVER” på side 308
“STORT.FORBOGSTAV” på side 309
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VÆRDI

Funktionen VÆRDI returnerer en talværdi, selvom argumentet er formateret som tekst.
Denne funktion medfølger af hensyn til kompatibiliteten med tabeller importeret fra
andre regnearksprogrammer.
VÆRDI(kilde-streng)
ÂÂ kilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Noter om brug
ÂÂ Du får aldrig brug for at bruge funktionen VÆRDI i en ny tabel, da tal i tekst
automatisk konverteres for dig.
ÂÂ Det er kun den formaterede tekst, der konverteres. Hvis strengen kr100,001 f.eks.

skrives i en celle, vil standardformatet kun vise to decimaler (kr100,00). Hvis VÆRDI
refererer til denne celle, vil den returnere 100, værdien på den formaterede tekst,
ikke 100,001.
ÂÂ Hvis argumentet ikke kan returneres som en talværdi (ikke indeholder et tal),

returnerer funktionen en fejl.

316

Kapitel 11 Tekstfunktioner

Eksempler
=VÆRDI(”22”) returnerer tallet 22.
=VÆRDI(Højre(”Året 1953”; 2)) returnerer tallet 53.

Kapitel 11 Tekstfunktioner

317

Trigonometriske funktioner

De trigonometriske funktioner hjælper dig med at arbejde
med vinkler og deres komponenter.
Oversigt over trigonometriske funktioner

iWork har disse trigonometriske funktioner til brug med tabeller.

318

Funktion

Beskrivelse

“ARCCOS” (side 319)

Funktionen ARCCOS returnerer den inverse
cosinus (arccosinus) af et tal.

“ARCCOSH” (side 320)

Funktionen ARCCOSH returnerer den inverse
hyperbolske cosinus (hyperbolsk arccosinus) af
et tal.

“ARCSIN” (side 320)

Funktionen ARCSIN returnerer arcsinus (den
inverse sinus) af et tal.

“ARCSINH” (side 321)

Funktionen ARCSINH returnerer den inverse
hyperbolske sinus af et tal.

“ARCTAN” (side 322)

Funktionen ARCTAN returnerer den inverse
tangens (arctangens) af et tal.

“ARCTAN2” (side 323)

Funktionen ARCTAN2 returnerer vinklen, i forhold
til den positive x-akse, på den linje, der passerer
gennem udgangspunktet og det anførte punkt.

“ARCTANH” (side 324)

Funktionen ARCTANH returnerer den inverse
hyperbolske tangens af et tal.

“COS” (side 324)

Funktionen COS returnerer cosinus af en vinkel
udtrykt i radianer.

“COSH” (side 325)

Funktionen COSH returnerer den inverse
hyperbolske cosinus af et tal.

Funktion

Beskrivelse

“GRADER” (side 326)

Funktionen GRADER returnerer antallet af grader i
en vinkel udtrykt i radianer.

“RADIANER” (side 327)

Funktionen RADIANER returnerer antallet af
radianer i en vinkel udtrykt i grader.

“SIN” (side 328)

Funktionen SIN returnerer sinus af en vinkel
udtrykt i radianer.

“SINH” (side 329)

Funktionen SINH returnerer den hyperbolske
sinus af det anførte tal.

“TAN” (side 329)

Funktionen TAN returnerer tangens af en vinkel
udtrykt i radianer.

“TANH” (side 331)

Funktionen TANH returnerer den hyperbolske
tangens af det anførte tal.

ARCCOS

Funktionen ARCCOS returnerer den inverse cosinus (arccosinus) af et tal.
ARCCOS(tal)
ÂÂ tal: Et tal. tal er en talværdi i udsnittet –1 til 1.
Noter om brug
ÂÂ Funktionen ARCCOS tager en cosinusværdi og returnerer en tilsvarende
vinkel. Resultatvinklen udtrykkes i radianer i udsnittet 0 til π (pi). Hvis du vil se
resultatvinklen i grader i stedet for radianer, skal du indlejre denne funktion i
funktionen GRADER, dvs. =GRADER(ARCCOS(tal)).
Eksempler
=ARCCOS(KVROD(2)/2) returnerer 0,785398163397448, som er ca. π/4.
=ARCCOS(0,54030230586814”) returnerer 1.
=GRADER(ARCCOS(,5)) returnerer 60, gradmålet på en vinkel, der har en cosinus på 0,5.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ARCCOSH” på side 320
“COS” på side 324
“COSH” på side 325
“GRADER” på side 326
“Oversigt over trigonometriske funktioner” på side 318

Kapitel 12 Trigonometriske funktioner

319

“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ARCCOSH

Funktionen ARCCOSH returnerer den inverse hyperbolske cosinus (hyperbolsk
arccosinus) af et tal.
ARCCOSH(tal)
ÂÂ tal: Et tal. tal er en talværdi, der skal være større end eller lig med 1.
Eksempler
=ARCCOSH(10,0676619957778) returnerer 3.
=ARCCOSH(COSH(5)) returnerer 5.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ARCCOS” på side 319
“COS” på side 324
“COSH” på side 325
“Oversigt over trigonometriske funktioner” på side 318
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ARCSIN

Funktionen ARCSIN returnerer arcsinus (den inverse sinus) af et tal.
ARCSIN(tal)
ÂÂ tal: Et tal. tal er en talværdi, der skal være større end eller lig med 1.

320

Kapitel 12 Trigonometriske funktioner

Noter om brug
ÂÂ Funktionen ARCSIN tager en sinus og returnerer den tilsvarende vinkel. Resultatet
udtrykkes i radianer i udsnittet -pi/2 til +pi/2. Hvis du vil se resultatvinklen i grader
i stedet for radianer, skal du indlejre denne funktion i funktionen GRADER, dvs.
=GRADER(ARCSIN(tal)).
Eksempler
=ARCSIN(0,841470985)) returnerer 1, radianmålet (ca. 57,3 grader) på en vinkel, der har en sinus på
0,8411470984807897.
=GRADER(ARCSIN(0,5)) returnerer 30, gradmålet på en vinkel, der har en sinus på 0,5.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ARCSINH” på side 321
“GRADER” på side 326
“SIN” på side 328
“SINH” på side 329
“Oversigt over trigonometriske funktioner” på side 318
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ARCSINH

Funktionen ARCSINH returnerer den inverse hyperbolske sinus af et tal.
ARCSINH(tal)
ÂÂ tal: Et tal. tal er en talværdi.
Eksempler
=ARCSINH(27,2899171971277) returnerer 4.
=ARCSINH(SINH(1)) returnerer 1.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ARCSIN” på side 320

Kapitel 12 Trigonometriske funktioner

321

“SIN” på side 328
“SINH” på side 329
“Oversigt over trigonometriske funktioner” på side 318
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ARCTAN

Funktionen ARCTAN returnerer den inverse tangens (arctangens) af et tal.
ARCTAN(tal)
ÂÂ tal: Et tal. tal er en talværdi.
Noter om brug
ÂÂ Funktionen ARCTAN tager en tangens og returnerer den tilsvarende vinkel i radianer
i udsnittet -pi/2 til +pi/2. Hvis du vil se resultatvinklen i grader i stedet for radianer,
skal du indlejre denne funktion i funktionen GRADER, dvs. =GRADER(ARCTAN(tal)).
Eksempler
=ARCTAN(1)) returnerer vinkelmålet 0,785398163 radianer (45 grader), der har en tangens på 1.
=GRADER(ARCTAN(1)) returnerer 45.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ARCTAN2” på side 323
“ARCTANH” på side 324
“GRADER” på side 326
“TAN” på side 329
“TANH” på side 331
“Oversigt over trigonometriske funktioner” på side 318
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
322

Kapitel 12 Trigonometriske funktioner

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ARCTAN2

Funktionen ARCTAN2 returnerer vinklen, i forhold til den positive x-akse, på
den linje, der passerer gennem udgangspunktet og det anførte punkt.
ARCTAN2(x-punkt; y-punkt)
ÂÂ x-punkt: X-koordinaten på det punkt, som stregen passerer gennem. x-punkt
er en talværdi.
ÂÂ y-punkt: Y-koordinaten på det punkt, som stregen passerer gennem. y-punkt

er en talværdi.
Noter om brug
ÂÂ Vinklen udtrykkes i radianer i udsnittet –pi til +pi. Hvis du vil se resultatvinklen i
grader i stedet for i radianer, skal du indlejre denne funktion i funktionen GRADER,
dvs. =GRADER(ARCTAN2(x-punkt; y-punkt)).
Eksempler
=ARCTAN2(1; 1) returnerer 0,78539816 radianer (45 grader), vinklen på et linjesegment fra
udgangspunktet til punkt (1, 1).
=GRADER(ARCTAN2(5; 5) returnerer 45.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ARCTAN” på side 322
“ARCTANH” på side 324
“GRADER” på side 326
“TAN” på side 329
“TANH” på side 331
“Oversigt over trigonometriske funktioner” på side 318
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 12 Trigonometriske funktioner

323

ARCTANH

Funktionen ARCTANH returnerer den inverse hyperbolske tangens af et tal.
ARCTANH(tal)
ÂÂ tal: Et tal. tal er en talværdi, der skal være større end eller lig med –1 og mindre
end 1.
Eksempler
=ARCTANH(0,995054753686731) returnerer 3.
=ARCTANH(TANH(2)) returnerer 2.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ARCTAN” på side 322
“ARCTAN2” på side 323
“TAN” på side 329
“TANH” på side 331
“Oversigt over trigonometriske funktioner” på side 318
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

COS

Funktionen COS returnerer cosinus af en vinkel udtrykt i radianer.
COS(radian-vinkel)
ÂÂ radian-vinkel: En vinkel udtrykt i radianer. radian-vinkel er en talværdi. Selvom den
kan have alle værdier, vil værdien normalt være i udsnittet –π til +π (–pi til +pi).
Noter om brug
ÂÂ Hvis du vil returnere en vinkel i grader, skal du bruge funktionen GRADER
(til at konvertere radianer til grader) med denne funktion, dvs. =GRADER(COS(
radian-vinkel)).

324

Kapitel 12 Trigonometriske funktioner

Eksempler
=COS(1) returnerer 0,540302306, som er cosinus af 1 radian (ca. 57,3 grader).
=COS(RADIANER(60)) returnerer 0,5, som er cosinus af 60 grader.
=COS(PI()/3) returnerer 0,5, π/3 radianer (60 grader).
=COS(PI()) returnerer –1, cosinus af π radianer (180 grader).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ARCCOS” på side 319
“ARCCOSH” på side 320
“COSH” på side 325
“GRADER” på side 326
“SIN” på side 328
“TAN” på side 329
“Oversigt over trigonometriske funktioner” på side 318
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

COSH

Funktionen COSH returnerer den inverse hyperbolske cosinus af et tal.
COSH(tal)
ÂÂ tal: Et tal. tal er en talværdi.
Eksempler
=COSH(0) returnerer 1.
=COSH(1) returnerer 1,543.
=COSH(5) returnerer 74,21.
=COSH(10) returnerer 11.013,233.

Kapitel 12 Trigonometriske funktioner

325

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ARCCOS” på side 319
“ARCCOSH” på side 320
“COS” på side 324
“Oversigt over trigonometriske funktioner” på side 318
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

GRADER

Funktionen GRADER returnerer antallet af grader i en vinkel udtrykt i radianer.
GRADER(radian-vinkel)
ÂÂ radian-vinkel: En vinkel udtrykt i radianer. radian-vinkel er en talværdi. Selvom den
kan have alle værdier, vil værdien normalt være i udsnittet –2π til 2π (–2 pi til +2 pi).
Eksempler
=GRADER(PI()) returnerer 180 (π radianer = 180 grader).
=GRADER(1) returnerer 57,2957795130823, som omtrentligt er antallet af grader pr. radian.

326

Kapitel 12 Trigonometriske funktioner

“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

RADIANER

Funktionen RADIANER returnerer antallet af radianer i en vinkel udtrykt i grader.
RADIANER(grad-vinkel)
ÂÂ grad-vinkel: En vinkel udtrykt i grader. grad-vinkel er en talværdi. Selvom den kan
have alle værdier, vil værdien normalt være i udsnittet –360 til +360.
Noter om brug
ÂÂ Denne funktion er nyttig, hvis du vil bruge en vinkel udtrykt i grader med en
af de almindelige geometriske funktioner, da de forventer en vinkel udtrykt i
radianer. Brug dette argument, udtrykt i grader, indlejret i denne funktion, f.eks.
=COS(RADIANER(grad-vinkel).
Eksempler
=RADIANER(90) returnerer 1,5708 (90 grader er ca. 1,5708 radianer).
=RADIANER(57,2957795130823) returnerer 1 (1 radian er ca. 57,296 grader).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ARCCOS” på side 319
“ARCSIN” på side 320
“ARCTAN” på side 322
“ARCTAN2” på side 323
“COS” på side 324
“SIN” på side 328
“TAN” på side 329
“Oversigt over trigonometriske funktioner” på side 318
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
Kapitel 12 Trigonometriske funktioner

327

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

SIN

Funktionen SIN returnerer sinus af en vinkel udtrykt i radianer.
SIN(radian-vinkel)
ÂÂ radian-vinkel: En vinkel udtrykt i radianer. radian-vinkel er en talværdi. Selvom den
kan have alle værdier, vil værdien normalt være i udsnittet –π til +π (–pi til +pi).
Noter om brug
ÂÂ Hvis du vil returnere en vinkel i grader, skal du bruge funktionen GRADER (til at
konvertere radianer til grader) med denne funktion, dvs. =GRADER(SIN(radianvinkel)).
Eksempler
=SIN(1) returnerer 0,841470985, som er sinus af 1 radian (ca. 57,3 grader).
=SIN(RADIANER(30)) returnerer 0,5, som er sinus af 30 grader.
=SIN(PI()/2) returnerer –1, sinus af π/2 radianer (90 grader).

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ARCSIN” på side 320
“ARCSINH” på side 321
“COS” på side 324
“GRADER” på side 326
“SINH” på side 329
“TAN” på side 329
“Oversigt over trigonometriske funktioner” på side 318
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

328

Kapitel 12 Trigonometriske funktioner

SINH

Funktionen SINH returnerer den hyperbolske sinus af det anførte tal.
SINH(tal)
ÂÂ tal: Et tal. tal er en talværdi.
Eksempler
=SINH(0) returnerer 0.
=SINH(1) returnerer 1,175.
=SINH(5) returnerer 74,203.
=SINH(10) returnerer 11013,233.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ARCSIN” på side 320
“ARCSINH” på side 321
“SIN” på side 328
“Oversigt over trigonometriske funktioner” på side 318
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

TAN

Funktionen TAN returnerer tangens af en vinkel udtrykt i radianer.
TAN(radian-vinkel)
ÂÂ radian-vinkel: En vinkel udtrykt i radianer. radian-vinkel er en talværdi. Selvom den
kan have alle værdier, vil værdien normalt være i udsnittet –pi til +pi.
Noter om brug
ÂÂ Tangensen svarer til sinus divideret med cosinus.
ÂÂ Hvis du vil returnere en vinkel i grader, skal du bruge funktionen GRADER (til at

konvertere radianer til grader) med denne funktion, dvs. =GRADER(TAN(radianvinkel)).

Kapitel 12 Trigonometriske funktioner

329

Eksempler
=TAN(1) returnerer 1,557407725, som er tangens af 1 radian (ca. 57,3 grader).
=TAN(RADIANER(45)) returnerer 1, som er tangens til en vinkel på 45 grader.
=TAN(3*PI()/4) returnerer -1.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ARCTAN” på side 322
“ARCTAN2” på side 323
“ARCTANH” på side 324
“COS” på side 324
“GRADER” på side 326
“SIN” på side 328
“TANH” på side 331
“Oversigt over trigonometriske funktioner” på side 318
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

330

Kapitel 12 Trigonometriske funktioner

TANH

Funktionen TANH returnerer den hyperbolske tangens af det anførte tal.
TANH(tal)
ÂÂ tal: Et tal. tal er en talværdi.
Eksempler
=TANH(0) returnerer 0.
=TANH(1) returnerer 0,762.
=TANH(5) returnerer 0,999909.
=TANH(10) returnerer 0,999999996.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“ARCTAN” på side 322
“ARCTAN2” på side 323
“ARCTANH” på side 324
“TAN” på side 329
“Oversigt over trigonometriske funktioner” på side 318
“Værdityper” på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Kapitel 12 Trigonometriske funktioner

331

Yderligere eksempler og emner

Grundige eksempler og yderligere emner, der illustrerer
arbejdet med nogle af de mere komplekse funktioner.
Yderligere medfølgende eksempler og emner

Den følgende tabel viser, hvor du kan finde grundige eksempler og yderligere emner,
der illustrerer arbejdet med nogle af de mere komplekse funktioner med eksempler fra
den virkelige verden.
Hvis du vil se et eksempel eller læse mere om

Skal du se dette afsnit

De definitioner og specifikationer til argumenter,
der bruges i finansielle funktioner

“Almindelige argumenter brugt i finansielle
funktioner” på side 333

TVM-funktioner (Time Value of Money
(tidsværdien af penge))

“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der
skal bruges” på side 340

TVM-funktioner behandler faste periodiske
pengestrømme og faste renter

“Regelmæssige pengestrømme og
tidsintervaller” på side 340

TVM-funktioner, der kan håndtere uensartede
(variable periodiske) pengestrømme

“Uregelmæssige pengestrømme og
tidsintervaller” på side 342

Den funktion, der kan være bedst til at besvare et “Hvilke funktioner skal du bruge til at besvare
almindeligt finansielt spørgsmål
almindelige finansielle spørgsmål?” på side 343
Brug af finansielle funktioner til oprettelse af en
tabel til tilbagebetaling af et lån

“Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel” på
side 344

De forskellige funktioner, der afrunder tal

“Mere om afrunding” på side 347

Brug af logiske og informationsfunktioner til
opbygning af en mere effektiv formel

“Bruge logiske funktioner og
informationsfunktioner sammen” på side 349

Betingelser, og hvordan du bruger jokertegn med “Anføre betingelser og bruge jokertegn” på
betingelser
side 351
Brug af statistiske funktioner til analyse af
resultaterne af en undersøgelse

332

“Eksempel på undersøgelsesresultater” på
side 354

Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner

Mange argumenter er fælles for beslægtede finansielle funktioner. Dette afsnit
indeholder oplysninger om disse argumenter. Dataargumenter (udstede, udløb og
afregne) er ikke inkluderet. Der er heller ikke inkluderet argumenter, der kun bruges
af en enkelt finansiel funktion.
årlig-rente
Obligationer og andre værdipapirer med fast rente, der er rentebærende, har en anført kupon- eller
årlig rente, der bruges til at bestemme periodiske renteydelser. årlig-rente bruges til at repræsentere
den årlige rente, hvad enten den kaldes en kuponrente eller en årlig rente.
coupon-rate anføres som et decimaltal, der repræsenterer den årlige kuponrente. I nogle funktioner
kan coupon-rate være 0 (hvis værdipapiret ikke betaler periodisk rente), men coupon-rate kan ikke
være negativ.
Antag, at du ejer et værdipapir med en nominel værdi på kr 1.000.000, og at det udbetaler en årlig
rente på 4,5% på basis af den nominelle værdi. coupon-rate vil være 0,045. frekvens af udbetalingen
har ingen indflydelse.
årlig-afkast
Obligationer og andre rentebærende værdipapirer og værdipapirer, der sælges under pari, men
indløses til pari, har et afkast, der beregnes vha. kuponrenten og værdipapirets aktuelle kurs.
årlig-afkast anføres som et decimaltal, der repræsenterer værdipapirets årlige afkast, som normalt
anføres som en procent. årlig-afkast skal være større end 0.
Antag, at du overvejer at købe en bestemt obligation. Når kursen på obligationen går ned, går
afkastet op. På lignende måde går afkastet ned, når kursen på obligationen går op. Din børsmægler
kontroller kurserne og fortæller dig, at den obligation, du overvejer at købe, har en kuponrente på
3,25% og et årligt afkast på 4,5% på basis af dens aktuelle kurs (obligationen handles til underkurs).
årlig-afkast vil være 0,045.
penge-strøm
Annuiteter, lån og investeringer har pengestrømme. En pengestrøm er det evt. første beløb, der
betales eller modtages. Andre pengestrømme er andre modtagne eller betalte beløb på et bestemt
tidspunkt.
penge-strøm anføres som et tal, normalt i valutaformat. Modtagne beløb anføres som positive tal,
og betalte beløb anføres som negative tal.
Antag, at der er et byhus, som du gerne vil købe, leje ud i en periode og derefter sælge igen. Den
første kontantbetaling (som kan bestå af udbetalingen og købsomkostninger), ydelser på lån,
reparationer og vedligeholdelse, annoncer og lignende omkostninger, vil være ydelser (negative
pengestrømme). Lejeindtægter modtaget fra lejere, skattefordele modtaget gennem en reduktion
af andre skatter og det beløb, du modtager ved salget, vil være modtagne beløb (positive
pengestrømme).
omkostning
Startomkostningen ved det aktiv, der skal afskrives, er normalt købsprisen, inkl. skatter, levering
og installering. Der kan trækkes visse skattefordele fra omkostningen.
omkostning anføres som et tal, normalt i valutaformat. omkostning skal være større end 0.
Antag, at du køber en ny digital fotokopieringsmaskine til dit kontor. Købsprisen for
fotokopieringsmaskinen var kr 2.625 inkl. moms. Sælgeren fakturerede kr 100 for at levere og
installere den. Fotokopieringsmaskinen forventes at være i brug i fire år, hvorefter den forventes
at have en salgsværdi på kr 400. omkostning vil være kr 2.725.

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

333

cum-when-due
Se diskussionen under hvornår-forfalder. Den eneste forskel er, at funktioner, der bruger cum-whendue, kræver, at argumentet skal være anført og ikke antager en værdi, hvis den udelades.
dage-basis
Der er flere forskellige metoder til optælling af antallet af dage i en måned og antallet af dage i
et år for at bestemme renten på et lån eller en investering. dage-basis bruges til at angive, hvordan
dage tælles til en bestemt investering eller lån. dage-basis defineres ofte af markedet og kan have
forbindelse til en bestemt type investering. Eller dage-basis kan være anført i dokumenter, der har
forbindelse med et lån.
dage-basis er et modalt argument. Det anføres som tallet 0, 1, 2, 3 eller 4.
ÂÂ En værdi på 0 anfører, at med henblik på beregning af rente vil hver fuld måned indeholde 30
dage, og hvert fuldt år vil indeholde 360 dage på basis af NASD-metoden for datoer, der falder
på den 31. i en måned. Det kaldes normalt for 30/360-konventionen. 0 (30/360-konventionen) er
standardværdien.
Med NASD-metoden vil dagværdien, blive behandlet, som om den var 30, hvis den i startdatoen
(f.eks. afregningsdatoen) er 31. Hvis dagværdien er den sidste dag i februar, justeres den ikke, så i
det tilfælde har februar mindre end 30 dage. Hvis dagværdien for slutdatoen (f.eks. udløbsdatoen)
er 31, og dagværdien i startdatoen er før den 30. i den samme måned, behandles slutdatoen som
den første dag i den følgende måned. Ellers behandles den som den 30. i den samme måned,
hvilket resulterer i 0 dage.
ÂÂ En værdi på 1 anfører, at det faktiske antal dage vil blive brugt for hver fulde måned, og det
faktiske antal dage vil blive brugt for hvert år. Det kaldes normalt for den faktiske/faktiske
konvention.
ÂÂ En værdi på 2 anfører, at det faktiske antal dage vil blive brugt for hver fulde måned, og hvert fulde
år vil indeholde 360 dage. Det kaldes normalt for den faktiske/360 konvention.
ÂÂ En værdi på 3 anfører, at det faktiske antal dage vil blive brugt for hver fulde måned, og hvert fulde
år vil indeholde 365 dage. Det kaldes normalt for den faktiske/365 konvention.
ÂÂ En værdi på 4 anfører, at hver fulde måned vil indeholde 30 dage, og hvert fuldt år vil indeholde
360 dage på basis af den europæiske metode for datoer, der falder på den 31. i en måned. Det
kaldes normalt for 30E/360-konventionen.
I den europæiske metode behandles den 31. dag i måneden altid som den 30. dag i den samme
måned. Februar antages altid at have 30 dage, så hvis den sidste dag i februar er den 28., betragtes
den som den 30.
Antag, at du vil bestemme renten på en obligation udstedt af et amerikansk selskab. Mange af
den type obligationer bruger 30/360-metoden til rentebestemmelse, så dage-basis vil være 0,
standardværdien. Eller antag, at du vil bestemme renten på en United States Treasury Bond. Disse
obligationer udbetaler normalt rente på basis af de faktiske dage i hver måned og de faktiske dage i
hvert år, så dage-basis vil være 1.
afskr-faktor
I visse formler kan den accelererede afskrivningssats (ud over den lineære afskrivning) anføres.
afskr-faktor bruges til at anføre den ønske årlige afskrivningsprocent.
afskr-faktor anføres som et decimaltal eller en procent (med procenttegnet).
Antag, at du har købt en ny computer. Efter at have diskuteret det med din revisor finder du
ud af, at du kan foretage en accelereret afskrivning af computeren. Du beslutter at bruge en
afskrivningsprocent på 150% med lineær afskrivning, så afskr-faktor vil være 1,5.

334

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

afskr-periode
Visse funktioner returnerer afskrivningsmængden i en bestemt periode. afskr-periode bruges til at
angive perioden.
afskr-periode anføres som et tal, der repræsenterer den ønskede afskrivningsperiode vha. den samme
tidsramme (f.eks. månedlig, kvartalsvis eller årlig) som levetid.
Antag, at du køber en ny digital fotokopieringsmaskine til dit kontor. Købsprisen for
fotokopieringsmaskinen var kr 2.625 inkl. moms. Sælgeren fakturerede kr 100 for at levere og
installere den. Fotokopieringsmaskinen forventes at være i brug i fire år, hvorefter den forventes at
have en salgsværdi på kr 400. Hvis du vil bestemme afskrivningen for det tredje år, vil afskr-periode
være 3.
effektiv-rente
Annuiteter og investeringer har en effektiv rente, som beregnes vha. den nominelle (fastsatte eller
kupon-) rente og antallet af rentebetalinger pr. år.
effektiv-rente anføres som et decimaltal og skal være større end 0.
Antag, at du ejer et værdipapir med en nominel værdi på kr 1.000.000, der udbetaler en årlig rente
på 4,5% på basis af den nominelle værdi, på kvartalsbasis, hvilket er en effektiv rente på ca. 4,58%.
effektiv-rente vil være 0,0458. Se også beskrivelsen af nominel-rente og tal-perioder-år.
end-per
Visse funktioner returnerer hovedstol eller renter for en serie anførte ydelser. end-per bruges til at
indikere den sidste ydelse, der skal returneres i den returnerede værdi. Se også diskussionen af startper.
end-per anføres som et tal og skal være større end 0.
Antag, at du køber et hus. Ejendomsmægleren tilbyder dig et lån på kr 200.000, en løbetid på 10 år
og en årlig rente på 6,0%, faste månedlige ydelser på kr 1070,45, og en rest, der skal refinansieres ved
udløb, på kr 100.000. Hvis du vil kende det totale rentebeløb, der betales i det tredje år, skal start-per
være 25 og end-per være 36.
overslag
Nogle finansielle funktioner bruger et overslag over det forventede resultat.
overslag anføres som et decimaltal. 13% anføres f.eks. som 0,13. overslag kan være negativt, hvis der
forventes et tab. Hvis overslag ikke anføres, bruges 0,10 som standardværdien.
Hvis du ikke har noget ide om det forventede resultat, og standardværdien ikke resulterer i en
løsning, kan du starte med et større positivt overslag. Hvis det ikke giver noget resultat, kan du prøve
et lille negativt overslag.
frekvens
En investering kan betale rente periodevis. frekvens bruges til at angive, hvor ofte der betales rente.
frekvens er tallet 1, 2 eller 4.
ÂÂ En værdi på 1 indikerer, at investeringen udbetaler rente årligt (en gang om året).
ÂÂ En værdi på 2 indikerer, at investeringen udbetaler rente halvårligt (to gange om året).
ÂÂ En værdi på 4 indikerer, at investeringen udbetaler rente kvartalsvis (fire gange om året).
Antag, at du vurderer en virksomhedsobligation, der udbetaler rente kvartalsvis. frekvens vil være 4.
Eller antag, at du vurderer en statsobligation, der udbetaler rente halvårligt. frekvens vil være 2.

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

335

fremtid-værdi
En fremtidsværdi er en pengestrøm modtaget eller betalt i slutningen af investerings- eller
låneperioden eller restbeløbet efter den sidste ydelse.
fremtid-værdi anføres som et tal, normalt i valutaformat. Da fremtid-værdi er en pengestrøm, anføres
modtagne beløb som positive tal og betalte beløb som negative tal.
Antag, at der er et byhus, som du gerne vil købe, leje ud i en periode og derefter sælge igen. Den
forventede fremtidige salgspris kan være en fremtidig-værdi og vil være positiv. Eller antag, at du
leaser en bil, og at leasingaftalen indeholder en paragraf, der giver dig mulighed for at købe bilen
til en bestemt pris ved udløbet af aftalen. Størrelsen på det beløb kan være en fremtid-værdi og vil
være negativ. Eller antag, at du har et prioritetslån, hvor der i slutningen af den 10-årige periode er
en skyldig sidste (balloon på engelsk) ydelse. Denne ydelse kan være en fremtid-værdi og vil være
negativ.
investeret-beløb
Startbeløbet, der investeres i en obligation, anføres vha. investeret-beløb.
investeret-beløb anføres som et tal, normalt i valutaformat. investeret-beløb skal være større end 0.
Antag, at du køber en obligation for kr 800. investeret-beløb vil være kr 800.
levetid
Aktiver afskrives over en bestemt periode kaldet afskrivningsperioden eller forventet levetid. Af
regnskabsmæssige årsager bruges et aktivs forventede levetid til afskrivning, mens levetiden, der kan
afskrives, under andre forhold (f.eks. på selvangivelsen) anføres iht. til lovgivning eller normal praksis.
levetid anføres som et tal. levetid skal være større end 0.
Antag, at du køber en ny digital fotokopieringsmaskine til dit kontor. Købsprisen for
fotokopieringsmaskinen var kr 2.625 inkl. moms. Sælgeren fakturerede kr 100 for at levere og
installere den. Fotokopieringsmaskinen forventes at være i brug i fire år, hvorefter den forventes at
have en salgsværdi på kr 400. levetid vil være 4.
nominel-rente
Annuiteter og investeringer har en nominel rente, som beregnes vha. den effektive rente og antallet
af tilskrivningsperioder pr. år.
nominel-rente anføres som et decimaltal og skal være større end 0.
Antag, at du ejer et værdipapir med en nominel værdi på kr 1.000.000, der udbetaler en årlig rente
på 4,5% på basis af den nominelle værdi, på kvartalsbasis, hvilket er en effektiv rente på ca. 4,58%.
nominel-rente vil være 0,045. Se også beskrivelsen af effektiv-rente og tal-perioder-år.

336

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

tal-perioder
Antallet af perioder (tal-perioder) er det totale antal perioder af gentagne pengestrømme, eller
længden på et lån eller længden på investeringsperioden.
tal-perioder anføres som et tal, der repræsenterer den samme tidsramme (f.eks. månedlig, kvartalsvis
eller årlig) som tilhørende argumenter, der bruges af funktionen.
Antag, at du køber et hus. Ejendomsmægleren tilbyder dig et lån på kr 200.000, en løbetid på 10
år, en årlige rente på 6,0%, faste månedlige ydelser, og en rest, der skal refinansieres ved udløb, på
kr 100.000. tal-perioder vil være 120 (12 månedlige ydelser i 10 år). Eller antag, at du investerer din
opsparing i et indlånsbevis på 5 år og kvartalsvis tilskrivning af renter. tal-perioder vil være 20 (4
kvartalsvise tilskrivningsperioder i 5 år).
tal-perioder-år
Udregningen af de effektive og nominelle renter er baseret på antallet af rentetilskrivninger pr. år.
tal-perioder-år bruges til at anføre antallet af perioder.
tal-perioder-år anføres som en talværdi og skal være større end 0.
Antag, at du har købt et indlånsbevis, der udbetaler rente årligt, men tilskriver rente kvartalsvis. Hvis
du vil bestemme den effektive rente, vil tal-perioder-år være 4. Se også beskrivelsen af effektiv-rente
og nominel-rente.
pari
Pariværdien af et værdipapir er normalt dets nominelle eller udløbsværdi.
pari anføres som et tal, normalt i valutaformat.
pari er ofte et tal som 100, 1.000 eller 1.000.000.
Antag, at du overvejer at købe en virksomhedsobligation. Udbudsmaterialet for obligationen anfører,
at hver obligation udstedes med en nominel og udløbsværdi på kr 1.000. kr 1.000 vil være pariværdien af obligationen.
ydelse
En ydelse er en fast, periodisk pengestrøm modtaget eller betalt i løbet af en investerings- eller
låneperiode.
ydelse anføres som et tal, normalt i valutaformat. Da ydelse er en pengestrøm, anføres modtagne
beløb som positive tal og betalte beløb som negative tal.
ydelse inkluderer ofte både hovedstols- og renteelementer, men inkluderer normalt ikke nogen
andre beløb.
Antag, at der er et byhus, som du gerne vil købe, leje ud i en periode og derefter sælge igen.
Størrelsen på den månedlige prioritetsydelse kan være en ydelse og vil være negativ. Den leje, der
modtages hver måned, kan også være en ydelse og vil være positiv.

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

337

periode
Visse funktioner returnerer en hovedstols- eller renteværdi for en given periode. periode bruges
til at angive den ønskede periode.
periode anføres som et tal og skal være større end 0.
Antag, at du køber et hus. Ejendomsmægleren tilbyder dig et lån på kr 200.000, en løbetid på 10 år
og en årlig rente på 6,0%, faste månedlige ydelser på kr 1070,45, og en rest, der skal refinansieres ved
udløb, på kr 100.000. Hvis du vil kende rentebeløbet i den første ydelse i det tredje år, vil periode være
25, da ydelserne er månedlige.
periodisk-diskonto-rente
Diskontorenten er den rente, der repræsenterer det ønskede afkast brugt til vurdering (eller
diskontering) af en række pengestrømme.
periodisk-diskonto-rente anføres som en decimal (f.eks. 0,08) eller begrænses med et procenttegn
(f.eks. 8%). Det anføres vha. den samme tidsramme som den, der bruges til pengestrømme. Hvis
pengestrømmene f.eks. er månedlige, og den ønskede årlige diskontorente er 8%, skal periodiskdiskonto-rente anføres som 0,00667 eller 0,667% (0,08 divideret med 12).
Antag, at du evaluerer et muligt køb af en virksomhed. Som en del af din evaluering bestemmer du
de forventede månedlige pengestrømme fra virksomheden sammen med den ønskede købspris og
den forventede fremtidige salgspris. Du beslutter på basis af alternative investeringsmuligheder og
-risici, at du ikke vil investere, medmindre nettoafkastet på pengestrømmene er mindst en årlig rente
på 18%. periodisk-diskonto-rente vil være 0,015 (0,18 / 12, da de anførte pengestrømme er månedlige).
periodisk-rente
I nogle tilfælde når man arbejder med en række pengestrømme, en investering eller et lån, kan det
være nødvendigt at kende renten i hver periode. Det er periodisk-rente.
periodisk-rente anføres som et decimaltal vha. den samme tidsramme (f.eks. månedlig, kvartalsvis eller
årlig) som andre argumenter (tal-perioder eller ydelse).
Antag, at du køber et hus. Ejendomsmægleren tilbyder dig et lån på kr 200.000, en løbetid på 10 år,
en årlige rente på 6,0%, faste månedlige ydelser, og en rest, der skal refinansieres ved udløb, på kr
100.000. periodisk-rente vil være 0,005 (årlig rente divideret med 12 for at stemme overens med den
månedlige ydelse). Eller antag, at du investerer din opsparing i et indlånsbevis med en løbetid på 5 år,
en nominel årlig rente på 4,5% og kvartalsvis tilskrivning af renter. periodisk-rente vil være 0,0125 (årlig
rente divideret med 4 for at stemme overens med de kvartalsvise tilskrivningsperioder).
nutid-værdi
En nutidsværdi er en pengestrøm modtaget eller betalt i begyndelsen af investerings- eller
låneperioden.
nutid-værdi anføres som et tal, normalt i valutaformat. Da nutid-værdi er en pengestrøm, anføres
modtagne beløb som positive tal og betalte beløb som negative tal.
Antag, at der er et byhus, som du gerne vil købe, leje ud i en periode og derefter sælge igen. Den
første kontantbetaling (som kan bestå af en udbetaling og købsomkostninger) kan være en nutidværdi og vil være negativ. Det første hovedstolsbeløb på et lån i huset kan også være en nutid-værdi
og vil være positiv.

338

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

kurs
Købskursen er det beløb, der betales for en obligation eller et andet rentebærende værdipapir eller
værdipapir, der sælges under pari, men indløses til pari. Købskursen inkluderer ikke påløbne renter,
der købes med værdipapiret.
kurs anføres som et tal, der repræsenterer det betalte beløb pr. kr 100 nominel værdi (købskurs /
nominel værdi * 100). kurs skal være større end 0.
Antag, at du ejer et værdipapir med en nominel værdi på kr 1.000.000. Hvis du betalte kr 965.000, da
du købte værdipapiret, ekskl. evt. påløbne renter, vil kurs være 96,50 (kr 965.000 / kr 1.000.000 * 100).
indfrielse
Obligationer og andre rentebærende værdipapirer og værdipapirer, der sælges under pari, men
indløses til pair, har normalt en fastlagt indfrielsesværdi. Det er det beløb, der modtages, når
værdipapiret udløber.
indfrielse anføres som et tal, der repræsenterer det beløb, der modtages pr. kr 100 nominel værdi
(indfrielsesværdi / nominel værdi * 100). Ofte er indfrielse 100, hvilket betyder, at værdipapirets
indfrielsesværdi svarer til dets nominelle værdi. værdi skal være større end 0.
Antag, at du ejer et værdipapir med en nominel værdi på kr 1.000.000, som du vil modtage kr
1.000.000 for ved udløb. indfrielse vil være 100 (kr 1.000.000 / kr 1.000.000 * 100), fordi den nominelle
værdi og indfrielsesværdien er den samme, et almindeligt tilfælde. Antag desuden, at udstederen af
værdipapiret tilbyder at indløse værdipapiret før udløb og har tilbudt kr 1.025.000, hvis det indfries et
år før tid. indfrielse vil være 102,50 (kr 1.025.000 / kr 1.000.000 * 100).
restværdi
Aktiver har ofte en værdi tilbage ved slutningen af deres afskrivningslevetid eller den forventede
levetid. Det er restværdien.
restværdi anføres som et tal, normalt formateret som valuta. restværdi kan være 0, men ikke negativ.
Antag, at du køber en ny digital fotokopieringsmaskine til dit kontor. Købsprisen for
fotokopieringsmaskinen var kr 2.625 inkl. moms. Sælgeren fakturerede kr 100 for at levere og
installere den. Fotokopieringsmaskinen forventes at være i brug i fire år, hvorefter den forventes at
have en salgsværdi på kr 400. restværdi vil være kr 400.
start-per
Visse funktioner returnerer hovedstol eller renter for en serie anførte ydelser. start-per bruges til
at indikere den første ydelse, der skal inkluderes i den returnerede værdi. Se også diskussionen af
end-per.
start-per anføres som et tal og skal være større end 0.
Antag, at du køber et hus. Ejendomsmægleren tilbyder dig et lån på kr 200.000, en løbetid på 10 år
og en årlig rente på 6,0%, faste månedlige ydelser på kr 1070,45, og en rest, der skal refinansieres ved
udløb, på kr 100.000. Hvis du vil kende det totale rentebeløb, der betales i det tredje år, skal start-per
være 25 og end-per være 36.

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

339

hvornår-forfalder
Generelt forfalder ydelser i begyndelsen eller slutningen af en periode. hvornår-forfalder bruges til at
indikere, om en ydelse sker i begyndelsen eller slutningen af en periode.
hvornår-forfalder er et modalt argument. Det kan være tallet 0 eller 1.
ÂÂ En værdi på 0 anfører, at ydelsen behandles, som om den er modtaget eller foretaget i slutningen
af hver periode. 0 er standardværdien.
ÂÂ En værdi på 1 anfører, at ydelsen behandles, som om den er modtaget eller foretaget i
begyndelsen af hver periode.
Antag, at du køber et hus. Ejendomsmægleren tilbyder dig et lån på kr 200.000, en løbetid på 10 år,
en årlige rente på 6,0%, faste månedlige ydelser, og en rest, der skal refinansieres ved udløb, på kr
100.000. hvornår-forfalder vil være 0 (standarden), fordi ydelser foretages i slutningen af hver måned.
Eller antag, at du ejer en lejlighed, som du lejer ud, og at lejeren skal betale lejen den første i hver
måned. hvornår-forfalder vil være 1, fordi ydelsen foretages af lejeren i begyndelsen af måneden.

Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges

Dette afsnit indeholder flere oplysninger om de funktioner, der bruges til at løse
problemer med tidsværdier og penge. Problemer med tidsværdien af penge, eller TVM,
involverer pengestrømme over tid og renter. Denne afsnit indeholder flere delafsnit.
“Regelmæssige pengestrømme og tidsintervaller” på side 340 diskuterer de TVMfunktioner, der bruges med regelmæssige pengestrømme, regelmæssige tidsintervaller
og faste renter.
“Uregelmæssige pengestrømme og tidsintervaller” på side 342 diskuterer de
TVM-funktioner, der bruges med uregelmæssige pengestrømme, uregelmæssige
tidsintervaller eller begge.
“Hvilke funktioner skal du bruge til at besvare almindelige finansielle spørgsmål?” på
side 343 beskriver flere almindelige TVM-problemer (f.eks. hvilken funktion der skal
bruges til at beregne renter på en opsparingskonto) sammen med de funktioner, der
kan bruges til at løse disse problemer.

Regelmæssige pengestrømme og tidsintervaller
De primære funktioner, der bruges til regelmæssige periodiske pengestrømme (ydelser
på et konstant beløb og alle pengestrømme med konstante intervaller) og faste renter,
er indbyrdes forbunde.

340

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

Funktion og dens formål

Argumenter brugt at funktionen

“FV” (side 113) er den funktion, der skal bruges,
hvis du vil bestemme, hvad den fremtidige værdi
(hvad det er værd på et fremtidigt tidspunkt)
af en række pengestrømme vil være under
hensyntagen til andre faktorer som f.eks. renten.
Funktionen bruger argumentet fremtid-værdi.

periodisk-rente; tal-perioder; ydelse; nutid-værdi;
hvornår-forfalder

“NPER” (side 123) er den funktion, du skal bruge,
hvis du vil bestemme det antal perioder det
vil tage at tilbagebetale et lån, eller det antal
perioder, du kan modtage betaling fra en
annuitet under hensyntagen til andre faktorer
som f.eks. renten. Funktionen bruger argumentet
tal-perioder.

periodisk-rente; ydelse; nutid-værdi; fremtid-værdi;
hvornår-forfalder

“YDELSE” (side 126) er den funktion, du skal
bruge, hvis du vil bestemme, hvor mange ydelser
der kræves til et betaling af et lån eller modtages
fra en annuitet under hensyntagen til andre
faktorer som f.eks. renten. Funktionen bruger
argumentet ydelse.

periodisk-rente; tal-perioder; nutid-værdi; fremtidværdi; hvornår-forfalder

“NV” (side 133) er den funktion, der skal bruges,
hvis du vil bestemme den nutidige værdi (hvad
det er værd i dag) af en række pengestrømme
under hensyntagen til andre faktorer som f.eks.
renten. Funktionen bruger argumentet nutidværdi.

periodisk-rente; tal-perioder; ydelse; fremtid-værdi;
hvornår-forfalder

“RENTE” (side 135) er den funktion, du skal bruge,
hvis du vil bestemme den periodiske rente
på et lån eller en annuitet på basis af andre
faktorer som f.eks. antallet af perioder i lånet
eller annuiteten. Funktionen bruger argumentet
periodisk-rente.

tal-perioder; ydelse; nutid-værdi; fremtid-værdi;
hvornår-forfalder; overslag

Som illustreret i denne tabel løser hver af disse TVM-funktioner problemer med og
returnerer værdien af et af de fem primære argumenter, når det problem, der skal
løses, indeholder regelmæssige periodiske pengestrømme og faste renter. Desuden
kan “R.YDELSE” (side 116) og “H.YDELSE” (side 127) løse problemer med rente og
hovedstol på et bestemt lån eller en bestemt annuitet, og “AKKUM.RENTE” (side 104)
og “AKKUM.HOVEDSTOL” (side 106) kan løse problemer med renter og hovedstol i en
sammenhængende række ydelser på løn eller annuiteter.
Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“Uregelmæssige pengestrømme og tidsintervaller” på side 342
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

341

Uregelmæssige pengestrømme og tidsintervaller
Nogle TVM-problemer vedrører uregelmæssige faste periodiske pengestrømme, hvor
pengestrømme sker med regelmæssige tidsintervaller, men beløbene varierer. Andre
problemer har pengestrømme med uregelmæssige tidsintervaller, hvor pengestrømme
ikke nødvendigvis sker med regelmæssige tidsintervaller.
Funktion og dens formål

Argumenter brugt at funktionen

“IA” (side 118) er den funktion, du skal bruge,
hvis du vil bestemme en periodisk rente, således
at nettonutidsværdien af en række potentielt
uregelmæssige pengestrømme, der sker med
regelmæssige tidsintervaller, er lig med 0. Det
kaldes normalt det interne afkast. IA bruger
argumentet periodisk-rente.

strømme-udsnit; overslag
strømme-udsnit er et anført udsnit af
pengestrømme, der indirekte kan inkludere en
ydelse, en nutid-værdi og en fremtid-værdi.

“MIA” (side 120) er den funktion, du skal bruge,
hvis du vil bestemme en periodisk rente, således
at nettonutidsværdien af en række potentielt
uregelmæssige pengestrømme, der sker med
regelmæssige tidsintervaller, er lig med 0. MIA
adskiller sig fra IA ved at tillade, at positive
og negative pengestrømme kan diskonteres
med forskellige renter. Det kaldes normalt
det modificerede interne afkast. MIA bruger
argumentet periodisk-rente.

strømme-udsnit; finansiel-rente; geninvester-rente
strømme-udsnit er et anført udsnit af
pengestrømme, der indirekte kan inkludere en
ydelse, en nutid-værdi og en fremtid-værdi.
finansiel-rente og geninvester-rente er specielle
tilfælde af periodisk-rente.

“NUTIDSVÆRDI” er den funktion, du skal bruge,
hvis du vil bestemme den nuværende værdi af en
række potentielt uregelmæssige pengestrømme,
der sker med regelmæssige tidsintervaller.
Det kaldes normalt nettonutidsværdien.
NUTIDSVÆRDI bruger argumentet nutid-værdi.

periodisk-rente; penge-strøm; penge-strøm…
penge-strøm; penge-strøm… er en anført række
af en eller flere pengestrømme, der indirekte kan
inkludere en ydelse, nutid-værdi og fremtid-værdi.

Beslægtede emner
Du kan finde beslægtede funktioner og flere oplysninger i:
“Regelmæssige pengestrømme og tidsintervaller” på side 340
“Almindelige argumenter brugt i finansielle funktioner” på side 333
“Oversigt over finansielle funktioner” på side 90
“Værdityper” på side 34

342

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

Hvilke funktioner skal du bruge til at besvare almindelige finansielle
spørgsmål?
Dette afsnit beskriver nogle almindelige spørgsmål, du måske gerne vil have svar på,
og viser de finansielle funktioner, der kan være nyttige. Spørgsmålene hjælper med
almindelige finansielle spørgsmål. De mere komplekse anvendelser af de finansielle
funktioner er beskrevet i “Regelmæssige pengestrømme og tidsintervaller” på side 340,
“Uregelmæssige pengestrømme og tidsintervaller” på side 342 og “Eksempel på en
lånetilbagebetalingstabel” på side 344.
Hvis du gerne vil vide

Kan denne funktion være nyttig

Opsparing

Den effektive rente på en investering eller
opsparingskonto, der regelmæssige udbetaler
rente

“EFFEKTIV.RENTE” (side 112)

Hvor meget et investeringsbevis vil være værd
ved udløb

“FV” (side 113). Bemærk, at ydelsen vil være 0.

Den nominelle rente på et investeringsbevis, hvor “NOMINEL” (side 122)
udstederen har opgivet den “effektive rente”
“NPER” (side 123). Bemærk, at nutid-værdi vil være
Hvor mange år det vil tage at spare et bestemt
beløb op på basis af givne månedlige indskud på det beløb, der indskydes i begyndelsen og kan
være 0.
en opsparingskonto
Hvor meget du skal spare op hver måned for at
nå et opsparingsmål på et givent antal år

“YDELSE” (side 126). Bemærk, at nutid-værdi vil
være det beløb, der indskydes i begyndelsen og
kan være 0.

Lån

Den rente, der er betalt på et lån i det tredje år

“AKKUM.RENTE” (side 104)

Den hovedstol, der er betalt på et lån i det tredje
år

“AKKUM.HOVEDSTOL” (side 106)

Den rente, der er inkluderet i den 36. ydelse på
et lån

“R.YDELSE” (side 116)

Den hovedstol, der er inkluderet i den 36. ydelse
på et lån

“H.YDELSE” (side 127)

Investeringer i obligationer

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

343

Hvis du gerne vil vide

Kan denne funktion være nyttig

Den rente, der skal føjes til en obligations
købskurs

“PÅLØBRENTE” (side 94) eller “PÅLØBRENTE.
UDLØB” (side 96)

Antallet af kuponbetalinger mellem det
tidspunkt, hvor obligationen blev købt, til den
udløber

“KUPONBETALINGER” (side 103)

“DISKONTO” (side 111)
Den årlige diskontorente på en obligation,
der sælges til underkurs i forhold til
indfrielsesværdien og ikke udbetaler rente (kaldes
ofte et “værdipapir uden pålydende rente”)
Den effektive årlige rente på en obligation, der
kun udbetaler rente ved udløb (ingen periodiske
betalinger, men obligationen har en kuponrente)

“RENTEFOD” (side 115)

Den forventede købskurs på en obligation,
der betaler periodisk rente, en obligation solgt
til underkurs, der ikke betaler rente, eller en
obligation, der kun betaler rente ved udløb

“KURS” (side 129), “KURS.DISKONTO” (side 130) og
“KURS.UDLØB” (side 132)

“MODTAGET.VED.UDLØB” (side 137)
Det modtagne beløb på en obligation, der kun
udbetaler rente ved udløb (ingen periodiske
betalinger, men obligationen har en kuponrente),
inkl. rente
Den effektive årlige rente på en obligation,
der betaler periodisk rente, en obligation solgt
til underkurs, der ikke betaler rente, eller en
obligation, der kun betaler rente ved udløb

“AFKAST” (side 142), “AFKAST.DISKONTO” (side 143)
og “AFKAST.UDLØBSDATO” (side 145)

Afskrivning

Den periodiske afskrivning på et aktiv vha. den
faste saldometode

“DB” (side 108)

Den periodiske afskrivning på et aktiv vha.
saldometoden som “dobbeltsaldometoden”

“DSA” (side 109)

Den periodiske afskrivning på et aktiv vha. den
lineære metode

“LA” (side 138)

Den periodiske afskrivning på et aktiv vha.
årsafskrivningsmetoden

“ÅRSAFSKRIVNING” (side 139)

Den totale afskrivning over en given periode på
et aktiv vha. en saldometode

“VSA” (side 140)

Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel

I dette eksempel bruges R.YDELSE, H.YDELSE og YDELSE til at opbygge en
lånetilbagebetalingstabel. De oplysninger, der returneres af R.YDELSE, H.YDELSE
og YDELSE, hører sammen. Det er illustreret i eksemplet.

344

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

Udarbejdelse af lånetilbagebetalingstabellen
Antag, at du vil udarbejde en tilbagebetalingstabel for alle perioder af et lån med et oprindelig
hovedstol på kr 50.000, en løbetid på to år, en årlig rente på 7% og en forfalden saldo i slutningen
af løbetiden på kr 30.000. Den første del af din tilbagebetalingstabel (med viste formler) kan
udarbejdes som følger:

Forklaringer til celleindhold
Celle B6 bruger funktionen YDELSE til at beregne størrelsen på hver månedlig ydelse. Bemærk,
at det vil være den totale rente og hovedstol for hver måned (f.eks. C9 + D9) som vist i F9.
Cellerne C9 og D9 bruger hhv. R.YDELSE og H.YDELSE til at beregne den del af hver månedlig
ydelse, der er rente og hovedstol. Bemærk, at R.YDELSE er det samme som YDELSE – H.YDELSE,
og at H.YDELSE på modsat vis er det samme som YDELSE – R.YDELSE.

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

345

Den færdige lånetilbagebetalingstabel
Før tabellen kan gøres færdig skal du vælge cellerne A10:A11 og udvide det valgte ned til A32 for at
inkludere alle 24 perioder af det hypotetiske lån. Derefter vælges C9:F9 og udvides til C32:F32 for at
færdiggøre formlerne. Her er den komplette tabel, der viser hele tilbagebetalingen vha. de formler,
der vises i den foregående tabel.

Slutkommentarer
Bemærk, at de værdier, der returneres af R.YDELSE (kolonne C) og H.YDELSE (kolonne D) hver måned
er de samme som den YDELSE, der er beregnet i celle B6 (som vist i kolonne F). Bemærk også, at den
endelige resthovedstol, som vist i celle E32, er kr 30.000, som anført for "balloon" i celle B4.

346

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

Mere om afrunding

iWork understøtter forskellige funktioner, der afrunder tal. I dette afsnit sammenlignes
disse funktioner.
For at

Bruge denne funktion

Kommentarer

Afrunde et tal væk fra nul til
det nærmeste multiplum af et
givet tal

“AFRUND.LOFT” (side 161)

Afrunding sker i trin; f.eks. det
nærmeste multiplum af 10.
Afrunding sker væk fra nul, så
=AFRUND.LOFT(0,4; 1) resulterer
i 1, og =AFRUND.LOFT(-0,4; -1)
resulterer i -1.

Afrunde et tal væk fra nul til det
nærmeste lige tal

“LIGE” (side 163)

Afrunding sker til det nærmeste
tal, der kan deles lige med to.
Afrunding sker væk fra nul,
så =LIGE(0,4) returnerer 2, og
=LIGE(-0,4) returnerer -2.

Afrunde et tal mod nul til det
nærmeste multiplum af et givet
tal

“AFRUND.GULV” (side 166)

Afrunding sker i trin; f.eks. det
nærmeste multiplum af 10.
Afrunding sker mod nul, så
=AFRUND.GULV(0,4; 1) resulterer
i 0, og =AFRUND.GULV(-0,4; -1)
resulterer også i 0.

Afrunde et tal til det nærmeste “HELTAL” (side 168)
heltal, der er mindre end eller lig
med et givet tal

Afrunding sker til det nærmeste
heltal, der er mindre end eller
lig med det givne tal. Derfor
returnerer =HELTAL(0,4) 0
og =HELTAL(-0,4) -1.

Afrunde et tal til det nærmeste
multiplum af et givet tal

“MAFRUND” (side 173)

Afrunding sker til det nærmeste
multiplum af et givet tal.
Denne funktion adskiller sig fra
AFRUND.LOFT, som runder op til
det nærmeste multiplum. Derfor
returnerer =MAFRUND(4; 3) 3,
da 4 er tættere på 3 end det
næste multiplum af 3, som er 6.
=AFRUND.LOFT(4; 3) returnerer
6, det nærmeste multiplum af 3,
når der rundes op.

Afrunde et tal væk fra nul til det
nærmeste ulige tal

“ULIGE” (side 175)

Afrunding sker til det nærmeste
tal, der ikke kan deles lige med
to. Afrunding sker væk fra nul,
så =ULIGE(1,4) returnerer 3, og
LIGE(-1,4) returnerer -3.

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

347

348

For at

Bruge denne funktion

Kommentarer

Afrunde et tal til det anførte
antal pladser

“AFRUND” (side 181)

Et positivt tal viser, hvor
mange cifre (decimalpladser)
til højre for decimaltegnet der
inkluderes i det afrundede
tal. Et negativt tal viser, hvor
mange cifre til venstre for
decimaltegnet der skal erstattes
med nuller (antallet af nuller
i slutningen af tallet). Tallet
afrundes på basis af dette. Så
=AFRUND(1125; -2) returnerer
1.100, og =AFRUND(1155; -2)
returnerer 1.200. Afrunding
sker væk fra nul, så
=AFRUND(-1125; -2) returnerer
-1.100, og =AFRUND(-1155; -2)
returnerer -1.200.

Runde et tal ned (mod nul) til
det anførte antal pladser

“RUND.NED” (side 182)

Et positivt tal viser, hvor
mange cifre (decimalpladser)
til højre for decimaltegnet der
inkluderes i det afrundede
tal. Et negativt tal viser, hvor
mange cifre til venstre for
decimaltegnet der skal erstattes
med nuller (antallet af nuller
i slutningen af tallet). Tallet
afrundes på basis af dette. Så
=AFRUND(1125; -2) returnerer
1.100, og =AFRUND(1155; -2)
returnerer også 1.100, da
afrundingen sker mod nul.
=AFRUND(-1125; -2) returnerer
-1.100, og =AFRUND(-1155; -2)
returnerer også -1.100.

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

For at

Bruge denne funktion

Kommentarer

Runde et tal op (væk fra nul) til
det anførte antal pladser

“RUND.OP” (side 183)

Et positivt tal viser, hvor
mange cifre (decimalpladser)
til højre for decimaltegnet der
inkluderes i det afrundede
tal. Et negativt tal viser, hvor
mange cifre til venstre for
decimaltegnet der skal erstattes
med nuller (antallet af nuller
i slutningen af tallet). Tallet
afrundes på basis af dette. Så
=AFRUND(1125; -2) returnerer
1.200, og =AFRUND(1155; -2)
returnerer også 1.200, da
afrundingen sker væk fra nul.
=AFRUND(-1125; -2) returnerer
-1.200, og =AFRUND(-1155; -2)
returnerer også -1.200.

Afkorte et tal ved det anførte
antal pladser

“AFKORT” (side 195)

Et positivt tal viser, hvor mange
cifre (decimalpladser) til højre
for decimaltegnet der inkluderes
i tallet. Et negativt tal viser,
hvor mange cifre til venstre
for decimaltegnet der skal
erstattes med nuller (antallet
af nuller i slutningen af tallet).
Ekstra cifre fjernes fra tallet. Så
=AFKORT(1125; -2) returnerer
1.100, og =AFKORT(1155; -2)
returnerer også 1.100.

Bruge logiske funktioner og informationsfunktioner sammen

Logiske funktioner og informationsfunktioner bruges ofte sammen i en formel. Selvom
logiske funktioner bruges uafhængigt, er det sjældent, at en informationsfunktion
bruges alene. Dette afsnit indeholder mere komplekse eksempler for at illustrere,
hvordan brugen af flere logiske funktioner og informationsfunktioner i en enkelt
formel kan være meget effektiv.

Tilføje kommentarer på basis af celleindhold
Dette eksempel bruger HVIS, OG, ELLER og ER.TOM til at føje kommentarer til en tabel
på basis af eksisterende celleindhold. Funktionen HVIS er ganske effektiv, især når den
kombineres med andre logiske funktioner som ELLER og OG.

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

349

Antag, at du er universitetsprofessor, og at en af undervisningsassistenterne har givet
dig en tabel med navnene på studerende og deres nylige eksamensresultater. Du vil
hurtigt kunne identificere følgende situationer:
ÂÂ Den studerende bestod, men bør deltage i en særlig studierække (resultat i
udsnittet 61–75).
ÂÂ Der er en fejl (negativt testresultat, et testresultat på over 100 eller intet testresultat)

i dataene.
ÂÂ Den studerende bestod ikke eksamen (resultat på 60 eller derunder).

Når disse antagelser opbrydes i dele, vil nedenstående funktioner bestemme hver
af de emner, du vil vide noget om. Når antagelserne samles, kan du hurtigt kigge
på tabellen og se de ønskede oplysninger. Til brug for nedenstående udtryk skal du
antage, at den første studerendes navn er i celle A2, og det første testresultat er i celle
B2.
Udtryk 1
=OG(B2>60; B2<=75) søger efter et lavt resultat. Hvis testresultatet er i udsnittet 61 til 75, vil OG
returnere SAND, hvilket betyder, at den studerende skal deltage i en speciel studierække. Ellers vil
udtrykket returnere FALSK.
Udtryk 2
=ELLER(ER.TOM(B2); B2<0; B2>100) søger efter ugyldige data. Det første ELLER-udtryk “ER.TOM(B2)”
vil returnere SAND, hvis der ikke er noget testresultat. Det andet udtryk vil returnere SAND, hvis
testresultatet er negativt, og det tredje udtryk vil returnere SAND, hvis testresultatet er over 100.
ELLER vil returnere SAND, hvis en af betingelserne er SAND, hvilket betyder at dataene på en eller
anden måde er ugyldige. ELLER vil returnere FALSK, hvis ingen af betingelserne er SAND, og dataene
derfor er ugyldige.
Udtryk 3
=B2<=60 søger efter en dumpekarakter. Dette udtryk vil returnere SAND, hvis testresultatet er 60
eller derunder, hvilket betyder, at eksamen ikke er bestået. Ellers vil det returnere FALSK.

350

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

Sammensætte det i en HVIS-funktion
=HVIS(OG(B2>60; B2<=75); “Brug for studierække”; HVIS(ELLER(ER.TOM(B2); B2<0; B2>100); “Ugyldige
data”; HVIS(B2<=60; “Eksamen ikke bestået”; “”)))
Hvis testudtrykket (samme som Udtryk 1 ovenfor) i den første HVIS evalueres til SAND, returnerer
funktionen “Brug for studierække”; ellers vil den fortsætte til det FALSKE argument, det andet HVIS.
Hvis testudtrykket (samme som Udtryk 2 ovenfor) i den anden HVIS evalueres til SAND, returnerer
funktionen “Ugyldige data”; ellers vil den fortsætte til det FALSKE argument, det tredje HVIS.
Hvis testudtrykket (samme som Udtryk 3 ovenfor) i den tredje HVIS evalueres til SAND, returnerer
funktionen “Eksamen ikke bestået”; ellers vil udtrykket returnere et tomt udtryk (“”).
Resultatet kan se ud som i den følgende tabel.

Finde division med nul
Sommetider er det ikke muligt at opbygge en tabel på en måde, så man kan undgå
division med nul. Men hvis der sker division med nul, er resultatet en fejlværdi i cellen,
hvilket normalt ikke er det ønskede resultat. Dette eksempel viser tre metoder til at
undgå denne fejl.
Eksempler
Antag, at celle D2 og E2 begge indeholder et tal. Det er muligt, at E2 indeholder 0. Du vil gerne
dividere D2 med E2, men undgå en fejl pga. division med nul. Hver af de følgende tre metoder vil
returnere 0, hvis celle E2 er lige med nul; ellers vil de alle returnere resultatet af D2/E2.
=HVIS(E2=0;0;D2/E2) virker ved direkte at undersøge celle E2 for at se, om den indeholder 0.
=HVIS.FEJL(D2/E2;0) virker ved at returnere 0, hvis der opstår en fejl. Division med nul er en fejl.
=HVIS(ER.FEJL(D2/E2);0;D2/E2) virker ved at udføre en logisk test for at se, om D2/E2 er SAND.

Anføre betingelser og bruge jokertegn

Nogle funktioner, f.eks. SUM, virker på hele udsnit. Andre funktioner som SUM.HVIS
virker kun på de celler i udsnittet, der opfylder en betingelse. Du kan f.eks. være
interesseret i at lægge alle de tal i kolonne B, der er mindre end 5, sammen. Det kan
du gøre ved at bruge =SUM.HVIS(B; “<5”). Det andet argument i SUM.HVIS kaldes en
betingelse, fordi det får funktionen til at ignorere celler, der ikke opfylder kravene.

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

351

Der er to typer funktioner, der bruger betingelser. Den første type er funktioner, der
har navne, der ender på HVIS eller HVISER (undtagen funktionen HVIS, der ikke bruger
en betingelse; den bruger i stedet et udtryk, der evalueres til SAND eller FALSK). Disse
funktioner kan udføre numeriske sammenligninger i deres betingelser, f.eks. “>5”, “<=7”
eller “<>2”. Disse funktioner kan også bruge jokertegn i angivelse af betingelser. Du
tæller f.eks. antallet af celler i kolonne B, der starter med bogstavet “a”, ved at bruge
=TÆL.HVIS(B; “a*”)
Den anden gruppe funktioner kan bruge betingelser, f.eks. VOPSLAG, men kan
ikke bruge numeriske betingelser. Disse funktioner tillader sommetider brugen
af jokertegn.
Funktion

Tillader numeriske
sammenligninger

Tillader jokertegn

MIDDEL.HVIS

MIDDEL.HVISER

TÆL.HVIS

TÆL.HVISER

SUM.HVIS

SUM.HVISER

VOPSLAG

nej

hvis nøjagtigt svar er anført

SAMMENLIGN

nej

hvis nøjagtigt svar er anført

LOPSLAG

nej

hvis nøjagtigt svar er anført

Eksempler på betingelser, både med og uden jokertegn, er vist i dette afsnit.

352

Udtryk

Eksempel

“>4” betyder, at der skal findes alle tal større
end 4.

=TÆL.HVIS(B2:E7; “>4”) returnerer en optælling af
antallet af celler i udsnittet B2:E7, der indeholder
en værdi større end 4.

“>=7” betyder, at der skal findes alle tal større
end eller lig med 7.

=SUM.HVIS(B; “>=7”) lægger alle de celler i
kolonne B, der indeholder en værdi større end
eller lig med 7, sammen.

“<=5” i kombination med “>=15” betyder, at der
skal findes alle tal mindre end eller lig med 5 eller
større end eller lig med 15. Tallene 6 til 14 inkl.
inkluderes ikke.

=SUM.HVIS(A3:B12;”<=5”)+SUM.
HVIS(A3:B12;”>=15”) lægger de celler i udsnittet
A3:B12, der indeholder en værdi mindre end
eller lig med 5 eller større end eller lig med 15,
sammen.

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

Udtryk

Eksempel

“*it” betyder alle værdier, der ender på “it.”
Stjernen (*) svarer til et tilfældigt antal tegn.

=TÆL.HVIS(B2:E7; “*it”) returnerer en optælling
over det antal celler i udsnittet B2:E7, der
indeholder en værdi, der ender på “it”, f.eks.
“bit” og “mit”. Det vil ikke finde “mitt”.

“~*” betyder, at stjernen (*) skal findes.
Tildetegnet (~) betyder, at det næste tegn skal
opfattes bogstaveligt og ikke som et jokertegn.

=TÆL.HVIS(E; “~*”) returnerer en optælling af de
tal i kolonne E, der indeholder en stjerne.

B2 & “, “ & E2 returnerer indholdet af cellerne B2
og E2 adskilt af et komma og et mellemrum.

=B2&”, “&E2 returnerer “Sidste, Første”, hvis B2
indeholder “Sidste”, og E2 indeholder “Første”.

“?ip” betyder alle værdier, der begynder med et
enkelt tegn efterfulgt af “ip”.

=TÆL.HVIS(B2:E7; “?ip”) returnerer en optælling
over det antal celler i udsnittet B2:E7, der
indeholder en værdi, der starter med et tegn
efterfulgt af “ip”, f.eks. “nip” og “tip”. Den finder ikke
“sjip” eller “trip”.

“~?” betyder, at spørgsmålstegnet (?) skal findes.
Tildetegnet (~) betyder, at det næste tegn skal
opfattes bogstaveligt og ikke som et jokertegn.

=SØG(“~?”; B2) returnerer 22, hvis celle B2
indeholder “Dette er et spørgsmål? Ja, der er”.,
fordi spørgsmålstegnet er det 22. tegn i strengen.

“*en?” betyder, at der skal findes alle værdier, der
starter med et vilkårligt antal tegn efterfulgt af
“en” og et enkelt tegn.

=TÆL.HVIS(B2:E7; “*en?”) returnerer en optælling
af det antal celler i udsnittet B2:E7, der indeholder
en værdi, der starter med et vilkårligt antal tegn
(inkl. ingen) efterfulgt af “en” og derefter endnu
et enkelt tegn. Den finder ord som “alene”, “Lene”,
“seng” og “scene” Den vil ikke finde “senge” (har to
tegn efter “en”) eller “ingen” (har ingen tegn efter
“en”).

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

353

Eksempel på undersøgelsesresultater

Dette eksempel samler de illustrationer, der er brugt i de statistiske funktioner. Det er
baseret på en hypotetisk undersøgelse. Undersøgelsen var kort (kun fem spørgsmål)
og havde et meget begrænset antal respondenter (10). Hvert spørgsmål kunne
besvares på en skala fra 1 til 5 (måske udsnittet fra “aldrig” til “altid”) eller ikke besvares.
Hver undersøgelse fik tildelt et nummer, før den blev sendt ud. Den følgende tabel
viser resultaterne. Spørgsmål, der blev besvaret uden for udsnittet (forkert) eller ikke
besvaret, vises med en tom celle i tabellen.

For at illustrere nogle af funktionerne skal du antage, at undersøgelsens
kontrolnummer fik et alfabetisk præfiks, og at skalaen var A-E i stedet for 1–5. Tabellen
vil derefter se således ud:

Vha. denne tabel med data og nogle af de statistiske funktioner i iWork kan du samle
oplysninger om resultaterne af undersøgelsen. Men husk på, at det er med vilje, at
eksemplerne indeholder få data, så resultaterne kan virke indlysende. Men hvis der
havde været 50, 100 eller flere respondenter og måske mange flere spørgsmål, havde
resultaterne ikke været så indlysende.

354

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

Funktion og argumenter

Beskrivelse af resultat

=KORRELATION(B2:B11; C2:C11)

Bestemmer korrelationen mellem spørgsmål 1
og spørgsmål 2 vha. lineær regressionsanalyse.
Korrelation er et mål for, hvor meget to variabler (i
dette tilfælde svar på spørgsmål i undersøgelsen)
ændres sammen. Se især på spørgsmålet: Hvis
en respondent besvarede spørgsmål 1 med en
højere (eller lavere) værdi end middelværdien
for spørgsmål 1, betyder det, at respondenten
også besvarede spørgsmål 2 med en højere (eller
lavere) værdi end middelværdien for spørgsmål
2? I dette tilfælde er svarene ikke særligt godt
korrelateret (-0,1732)

=TÆL(A2:A11) eller =TÆLV(A2:A11)

Bestemmer det totale antal returnerede
undersøgelser (10). Bemærk, at hvis
undersøgelsens kontrolnummer ikke havde været
et tal, ville du skulle bruge TÆLV i stedet for TÆL.

=TÆL(B2:B11) eller =TÆLV(B2:B11)

Bestemmer det totale antal svar på det første
spørgsmål (9). Ved at udvide denne formel over
rækken kan du bestemme det totale antal svar
på hvert spørgsmål. Da alle data er numeriske,
returnerer TÆLV de samme resultater. Hvis
undersøgelsen havde brugt A til E i stedet for
1 til 5, skulle du have brugt TÆLV til at tælle
resultaterne.

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

355

356

Funktion og argumenter

Beskrivelse af resultat

=ANTAL.BLANKE(B2:B11)

Bestemmer antallet af tomme celler, som er
ugyldige eller ikke indeholder nogen svar. Hvis du
udvidede denne formel over rækken, kunne du
finde, at spørgsmål 3 (kolonne D) har tre ugyldige
eller ikke besvarede svar. Det kunne måske få dig
til at se på spørgsmålet i undersøgelsen for at
finde ud af, om det var kontroversielt eller dårligt
formuleret, da der ikke er nogen andre spørgsmål
med et forkert eller ikke besvaret svar.

=TÆL.HVIS(B2:B11; “=5”)

Bestemmer antallet af respondenter, der
besvarede et bestemt spørgsmål med et 5 ( i
dette tilfælde spørgsmål 1). Hvis du udvidede
denne formel over rækken, ville du opdage, at det
kun var spørgsmål 1 og 4, der fik 5 fra nogen af
respondenterne Hvis undersøgelsen havde brugt
A til E for udsnittet, ville du have brugt =TÆL.
HVIS(B2:B11; “=E”)

=KOVARIANS(B2:B11; C2:C11)

Bestemmer kovariansen af spørgsmål 1 og
spørgsmål 2. Kovarians er et mål for, hvor meget
to variabler (i dette tilfælde svar på spørgsmål
i undersøgelsen) ændres sammen. Se især på
spørgsmålet: Hvis en respondent besvarede
spørgsmål 1 med en højere (eller lavere) værdi
end middelværdien for spørgsmål 1, betyder
det, at respondenten også besvarede spørgsmål
2 med en højere (eller lavere) værdi end
middelværdien for spørgsmål 2?
Bemærk: KOVARIANS virker ikke med tabellen,
hvis den bruger en skala på A–E, fordi den kræver
numeriske argumenter.

=STDAFV(B2:B11) eller =STDAFVP(B2:B11)

Bestemmer standardafvigelsen, et mål for
spredning, af svarene på spørgsmål 1. Hvis
du udvider denne formel over rækken, kan
du se, at svarene på spørgsmål 3 havde den
højeste standardafvigelse. Hvis resultaterne
repræsenterede svar fra hele den undersøgte
population i stedet for en stikprøve, ville SDTAFVP
skulle bruges i stedet for STDAFV. Bemærk, at
STDAFV er kvadratroden af VARIANS.

=VARIANS(B2:B11) eller =VARIANSP(B2:B11)

Bestemmer variansen, et mål for spredning, af
svarene på spørgsmål 1. Hvis du udvider denne
formel over rækken, kan du se, at svarene på
spørgsmål 5 havde den laveste varians. Hvis
resultaterne repræsenterede svar fra hele den
undersøgte population i stedet for en stikprøve,
ville VARIANSP skulle bruges i stedet for VARIANS.
Bemærk, at VARIANS er kvadratroden af STDAFV.

Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

Source Exif Data:

File Type                       : PDF
File Type Extension             : pdf
MIME Type                       : application/pdf
PDF Version                     : 1.7
Linearized                      : Yes
Page Mode                       : UseOutlines
XMP Toolkit                     : Adobe XMP Core 4.0-c316 44.253921, Sun Oct 01 2006 17:08:23
Instance ID                     : uuid:cd3ad107-180b-0d49-b4e7-2502c350f8d4
Document ID                     : adobe:docid:indd:d1936aee-a5f2-11de-b726-dce305969360
Rendition Class                 : proof:pdf
Derived From Instance ID        : 5f173bf4-a532-11de-a602-d11f89be049d
Derived From Document ID        : adobe:docid:indd:47533ccc-a3e7-11de-bc63-c6b17c20c2f3
Manifest Link Form              : DirectStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream, ReferenceStream
Manifest Placed X Resolution    : 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00
Manifest Placed Y Resolution    : 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00, 72.00
Manifest Placed Resolution Unit : Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches, Inches
Manifest Reference Instance ID  : uuid:EAA2BA8A933311DA9A6B9C90BDB5F4C7, uuid:af7bcaa9-58da-514b-9b6e-6232aa923f51, uuid:fa3997eb-0c80-3a47-9daa-11266f2bc153, uuid:69379286-5c76-cf40-be1e-6b9f44d646bc, uuid:37b917ee-b3b8-5540-a0d8-8d4e3be709da, uuid:fce83b2f-9f92-fe44-9b29-23aea08ac7b2, uuid:f06a0cbe-a813-384c-b19a-9e9a57c055ed, uuid:44425288-f9f9-5345-8bd3-f52d66ead5f4, uuid:a40b38ab-6863-f640-a8a6-1b5074369f67, uuid:72969209-3c22-bc45-8f08-37edd757b487, uuid:d9843eb3-9d93-ea4a-893d-d0ec44a55ada, uuid:d36d7e9c-ac4a-bc4e-a3fb-4ff3bc541214, uuid:e0a4beb6-62ff-2d4c-9cf4-a16356d1c150, uuid:68779fee-1065-c64f-8897-a296939c2452, uuid:771ef46f-b1ee-e54b-a54d-772f8253ad4e, uuid:98d802c4-2628-2e46-afe6-f9ae7346d9ab, uuid:65db8258-a358-7541-824b-7472c3545c36, uuid:82dcb06f-412f-1943-9771-03f0d120af1c, uuid:ad420dba-2d84-6f4b-9d53-a65a1606e6ae, uuid:ad420dba-2d84-6f4b-9d53-a65a1606e6ae, uuid:ad420dba-2d84-6f4b-9d53-a65a1606e6ae, uuid:1dbc0801-cd90-854f-8c8d-08c9d7dea574, uuid:425dc69f-c65a-b24c-80be-fef47cd99776, uuid:e6ac711b-f43e-cc4a-b08f-bd18e3669936, uuid:d2eef453-389d-0346-a086-b48b7e65214c, uuid:08cdf324-c3df-1849-9b54-fada39de6c31, uuid:1bce326d-f147-dc47-ac69-d40911619263, uuid:1bce326d-f147-dc47-ac69-d40911619263, uuid:a7f7e2eb-74e3-d249-9ae9-9bcd89d13d81, uuid:771d0d74-1680-2749-a6d8-545a377f2dbf, uuid:825774b5-f9e1-eb4a-906a-658ce5dd2024, uuid:825774b5-f9e1-eb4a-906a-658ce5dd2024, uuid:825774b5-f9e1-eb4a-906a-658ce5dd2024, uuid:825774b5-f9e1-eb4a-906a-658ce5dd2024, uuid:1bce326d-f147-dc47-ac69-d40911619263, uuid:771d0d74-1680-2749-a6d8-545a377f2dbf, uuid:28a1f62f-260f-1d45-81a0-110645de9577, uuid:73972f07-a972-254d-b03f-34e8b52bb8ab, uuid:771d0d74-1680-2749-a6d8-545a377f2dbf, uuid:102c7b66-7ce3-4a44-b46b-e189a90777a6, uuid:2666b3c3-f631-c142-8adb-54243ff63c36, uuid:b662c54f-1534-9c4f-8d54-af63b665d942, uuid:ae0e1545-ee1a-e14c-9dc7-b834be41548e, uuid:b662c54f-1534-9c4f-8d54-af63b665d942, uuid:771d0d74-1680-2749-a6d8-545a377f2dbf, uuid:b662c54f-1534-9c4f-8d54-af63b665d942, uuid:2e6b735f-68f0-754b-a6fe-5f836d9a03e8, uuid:2e6b735f-68f0-754b-a6fe-5f836d9a03e8, uuid:2e6b735f-68f0-754b-a6fe-5f836d9a03e8, uuid:2e6b735f-68f0-754b-a6fe-5f836d9a03e8, uuid:dce44cd4-6a34-0e4e-a338-390246a1b6e9, uuid:6ef3c6d2-c11c-a642-a21f-9a7f6a212998, uuid:f37f60d2-97df-0040-a9cc-627770a27c53, uuid:eb63c138-b8d1-8446-a1f2-13ecf1cb7bbe, uuid:ee2668bb-2134-c845-a740-93d73094871f
Manifest Reference Document ID  : uuid:EAA2BA89933311DA9A6B9C90BDB5F4C7, uuid:E51F62AAA34D11DD85DC828BEEE5731C, uuid:5C7AD3C19C3111DDBDCEBB20DA5B74C1, uuid:2CFD8A70A9B611DD98798856A2073E47, uuid:D331596CB28111DD95A8979D28099526, uuid:4EB61972B62511DD9FC4CD8F844D3BF2, uuid:42761B51B26311DD95A8979D28099526, uuid:3433BA5CB30811DDB363D372443F8350, uuid:20E252AE2CAADD11B6AE86C2CF83E9F8, uuid:7B20F67CA9B5DD119772CE553DCF66ED, uuid:A9082F602CAADD11B6AE86C2CF83E9F8, uuid:7EC53C0EF7A9DD11B6AE86C2CF83E9F8, uuid:B73D7147EEACDD1180C2AEB89819AD4B, uuid:3285CD9BEEACDD1180C2AEB89819AD4B, uuid:F61FDFAFEDACDD1180C2AEB89819AD4B, uuid:947B559EEDACDD1180C2AEB89819AD4B, uuid:427D02201AACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:108B40071AACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:E10166EF19ACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:E10166EF19ACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:E10166EF19ACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:0FD518501CACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:C78856831CACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:BCC6A40C1CACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:FC66CDDC1BACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:B069A29219ACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:9AE9054D1DACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:9AE9054D1DACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:1CB382351DACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:89AA161F1DACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:239988071DACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:239988071DACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:239988071DACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:239988071DACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:9AE9054D1DACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:89AA161F1DACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:7E0FB9AA1CACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:A95532981CACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:89AA161F1DACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:1EE652241CACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:5D5AF16A1CACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:7A9C65681AACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:C4965D511AACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:7A9C65681AACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:89AA161F1DACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:7A9C65681AACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:DD60BC321AACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:DD60BC321AACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:DD60BC321AACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:DD60BC321AACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:BF50CE8A1DACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:E92F07611DACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:7A7EBC3D1CACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:6CD5F9D41CACDD11A1F4FD804E7569DB, uuid:A07F3CBF1CACDD11A1F4FD804E7569DB
Create Date                     : 2009:09:18 15:35:45-07:00
Modify Date                     : 2009:09:23 11:27:05-05:00
Metadata Date                   : 2009:09:23 11:27:05-05:00
Creator Tool                    : Adobe InDesign CS3 (5.0.4)
Thumbnail Format                : JPEG
Thumbnail Width                 : 256
Thumbnail Height                : 256
Thumbnail Image                 : (Binary data 4941 bytes, use -b option to extract)
Format                          : application/pdf
Creator                         : Apple Inc.
Title                           : iWork Brugerhåndbog til formler og -funktioner
Subject                         : DK019-1588
Startup Profile                 : Print
Producer                        : Adobe PDF Library 8.0
Trapped                         : False
Page Count                      : 356
Page Layout                     : SinglePage
Author                          : Apple Inc.
Keywords                        : DK019-1588

EXIF Metadata provided by EXIF.tools

Apple IWork \'09 Brugerhåndbog Til Formler Og Funktioner User Manual I Work Brugerhåndbog Work09

Navigation menu

Versions of this User Manual:

Views

Navigation