Apple IWork \'09 Brugerhåndbog Til Formler Og Funktioner User Manual I Work Brugerhåndbog Work09

User Manual: Apple iWork \'09 iWork \'09 - Brugerhåndbog til formler og funktioner

Open the PDF directly: View PDF .
Page Count: 356 [warning: Documents this large are best viewed by clicking the View PDF Link!]

iWork Brugerhåndbog til formler og -funktioner

iWork

Brugerhåndbog

til formler og

-funktioner

Apple Inc.

I henhold til lovene om ophavsrettigheder må denne

håndbog ikke kopieres, hverken i sin helhed eller delvist,

uden skriftlig tilladelse fra Apple. Dine rettigheder

til softwaren er underlagt bestemmelserne i den

medfølgende softwarelicensaftale.

Apple-logoet er et varemærke tilhørende Apple Inc. og

registreret i USA og andre lande. Brug af Apple-logoet

på tastaturet (Alternativ-Skift-K) til kommercielle formål

uden forudgående skriftlig tilladelse fra Apple kan være

en krænkelse af varemærket og unfair konkurrence i

strid med gældende lovgivning.

Apple har gjort alt for at sikre, at oplysningerne i denne

håndbog er nøjagtige. Apple er ikke ansvarlig for

oversættelses- og trykfejl.

Apple

1 Innite Loop

Cupertino, CA 95014-2084

408-996-1010

www.apple.com

Apple, Apple-logoet, iWork, Keynote, Mac, Mac OS,

Numbers og Pages er varemærker tilhørende Apple Inc.

og registreret i USA og andre lande.

Adobe og Acrobat er varemærker eller registrerede

varemærker tilhørende Adobe Systems Incorporated i

USA og/eller andre lande.

Andre nævnte rma- og produktnavne er varemærker

tilhørende deres respektive ejere. Omtale af

tredjeparters produkter har kun oplysende karakter og

er hverken en godkendelse eller en anbefaling. Apple

påtager sig ikke noget ansvar mht. ydeevnen eller

brugen af disse produkter.

DK019-1588 08/2009

11 Forord: Velkommen til iWork-formler og -funktioner

13 Kapitel 1: Bruge formler i tabeller

13 Formlers elementer

15 Udfører øjeblikkelige beregninger i Numbers

16 Bruge prædenerede kvikformler

17 Oprette dine egne formler

22 Fjerne formler

22 Henvise til celler i formler

26 Bruge operatorer i formler

28 Strengoperatoren og jokertegnene

28 Kopiere eller ytte formler og deres beregnede værdier

29 Vise alle formler i et regneark

29 Finde og erstatte formelelementer

31 Kapitel 2: Oversigt over funktionerne i iWork

31 En introduktion til funktioner

32 Syntakselementer og udtryk brugt i funktionsdenitioner

34 Værdityper

38 Oversigt over funktionskategorier

38 Indsætte fra eksempler i hjælpen

40 Kapitel 3: Dato- og tidsfunktioner

40 Oversigt over dato- og tidsfunktioner

42 DATO

43 DATOFORSKEL

44 DATOVÆRDI

45 DAG

46 NAVNPÅDAG

46 DAGE360

47 EDATO

48 SLUT.PÅ.MÅNED

49 TIME

49 MINUT

Indholdsfortegnelse

4 Indholdsfortegnelse

50 MÅNED

51 NAVNPÅMÅNED

51 ANTAL.ARBEJDSDAGE

52 NU

53 SEKUND

53 TID

54 TIDSVÆRDI

55 IDAG

55 UGEDAG

56 UGE.NR

57 ARBEJDSDAG

58 ÅR

59 ÅR.BRØK

60 Kapitel 4: Varighedsfunktioner

60 Oversigt over varighedsfunktioner

61 VARTILDAGE

61 VARTILTIMER

62 VARTILMILLISEKUNDER

63 VARTILMINUTTER

63 VARTILSEKUNDER

64 VARTILUGER

65 BEREGNVARIGHED

66 FINDVARIGHED

67 Kapitel 5: Tekniske funktioner

67 Oversigt over tekniske funktioner

68 GRUNDTALTILTAL

69 BESSELJ

70 BESSELY

71 BIN.TIL.DEC

71 BIN.TIL.HEX

72 BIN.TIL.OKT

73 KONVERTER

74 Understøttede konverteringsenheder

78 DEC.TIL.BIN

79 DEC.TIL.HEX

80 DEC.TIL.OKT

80 DELTA

81 FEJLFUNK

82 FEJLFUNK.KOMP

82 GETRIN

83 HEX.TIL.BIN

Indholdsfortegnelse 5

84 HEX.TIL.DEC

85 HEX.TIL.OKT

86 TALTILGRUNDTAL

87 OKT.TIL.BIN

88 OCT.TIL.DEC

88 OKT.TIL.HEX

90 Kapitel 6: Finansielle funktioner

90 Oversigt over nansielle funktioner

94 PÅLØBRENTE

96 PÅLØBRENTE.UDLØB

97 VARIGHED

98 MVARIGHED

100 KUPONDAGE.SA

101 KUPONDAGE.A

102 KUPONDAGE.ANK

103 KUPONBETALINGER

104 AKKUM.RENTE

106 AKKUM.HOVEDSTOL

108 DB

109 DSA

111 DISKONTO

112 EFFEKTIV.RENTE

113 FV

115 RENTEFOD

116 R.YDELSE

118 IA

119 ISPMT

120 MIA

122 NOMINEL

123 NPER

125 NUTIDSVÆRDI

126 YDELSE

127 H.YDELSE

129 KURS

130 KURS.DISKONTO

132 KURS.UDLØB

133 NV

135 RENTE

137 MODTAGET.VED.UDLØB

138 LA

139 ÅRSAFSKRIVNING

140 VSA

6 Indholdsfortegnelse

142 AFKAST

143 AFKAST.DISKONTO

145 AFKAST.UDLØBSDATO

147 Kapitel 7: Logiske funktioner og informationsfunktioner

147 Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner

148 OG

149 FALSK

150 HVIS

151 HVIS.FEJL

152 ER.TOM

153 ER.FEJL

153 ER.LIGE

154 ER.ULIGE

155 IKKE

156 ELLER

157 SAND

158 Kapitel 8: Numeriske funktioner

158 Oversigt over numeriske funktioner

160 ABS

161 AFRUND.LOFT

162 KOMBIN

163 LIGE

164 EKSP

165 FAKULTET

165 DOBBELT.FAKULTET

166 AFRUND.GULV

167 STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR

168 HELTAL

169 MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM

170 LN

171 LOG

171 LOG10

172 REST

173 MAFRUND

174 MULTINOMIAL

175 ULIGE

176 PI

176 POTENS

177 PRODUKT

178 KVOTIENT

179 SLUMP

Indholdsfortegnelse 7

179 SLUMPMELLEM

180 ROMERTAL

181 AFRUND

182 RUND.NED

183 RUND.OP

185 FORTEGN

185 KVROD

186 KVRODPI

186 SUM

187 SUM.HVIS

189 SUM.HVISER

191 SUMPRODUKT

192 SUMKV

192 SUMX2MY2

193 SUMX2PY2

194 SUMXMY2

195 AFKORT

197 Kapitel 9: Opslagsfunktioner

197 Oversigt over opslagsfunktioner

198 ADRESSE

200 OMRÅDER

200 VÆLG

201 KOLONNE

202 KOLONNER

202 VOPSLAG

204 HYPERLINK

204 INDEKS

206 INDIREKTE

207 SLÅ.OP

209 SAMMENLIGN

210 FORSKYDNING

211 RÆKKE

212 RÆKKER

213 TRANSPONER

214 LOPSLAG

216 Kapitel 10: Statistiske funktioner

216 Oversigt over statistiske funktioner

221 MAD

222 MIDDEL

223 MIDDELV

224 MIDDEL.HVIS

8 Indholdsfortegnelse

226 MIDDEL.HVISER

228 BETAFORDELING

228 BETAINV

229 BINOMIALFORDELING

230 CHIFORDELING

231 CHIINV

232 CHITEST

234 KONFIDENSINTERVAL

235 KORRELATION

236 TÆL

237 TÆLV

238 ANTAL.BLANKE

239 TÆL.HVIS

240 TÆL.HVISER

242 KOVARIANS

243 KRITBINOM

244 SAK

245 EKSPFORDELING

246 FFORDELING

247 FINV

247 PROGNOSE

249 FREKVENS

250 GAMMAFORDELING

251 GAMMAINV

252 GAMMALN

252 GEOMIDDELVÆRDI

253 HARMIDDELVÆRDI

254 SKÆRING

255 STØRSTE

256 LINREGR

258 Yderligere statistik

259 LOGINV

260 LOGNORMFORDELING

260 MAKS

261 MAKSV

262 MEDIAN

263 MIN

264 MINV

264 HYPPIGST

265 NEGBINOMFORDELING

266 NORMFORDELING

267 NORMINV

268 STANDARDNORMFORDELING

Indholdsfortegnelse 9

269 STANDARDNORMINV

269 FRAKTIL

270 PROCENTPLADS

271 PERMUT

272 POISSON

273 SANDSYNLIGHED

275 KVARTIL

276 PLADS

277 STIGNING

278 MINDSTE

279 STANDARDISER

280 STDAFV

281 STDAFVV

283 STDAFVP

284 STDAFVPV

286 TFORDELING

287 TINV

287 TTEST

289 VARIANS

290 VARIANSV

292 VARIANSP

294 VARIANSPV

295 ZTEST

297 Kapitel 11: Tekstfunktioner

297 Oversigt over tekstfunktioner

299 TEGN

300 RENS

301 UNICODE

302 SAMMENKÆDNING

302 KR

303 EKSAKT

304 FIND

305 FAST

306 VENSTRE

307 LÆNGDE

308 SMÅ.BOGSTAVER

308 MIDT

309 STORT.FORBOGSTAV

310 ERSTAT

311 GENTAG

311 HØJRE

312 SØG

10 Indholdsfortegnelse

313 UDSKIFT

314 T

315 FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE

316 STORE.BOGSTAVER

316 VÆRDI

318 Kapitel 12: Trigonometriske funktioner

318 Oversigt over trigonometriske funktioner

319 ARCCOS

320 ARCCOSH

320 ARCSIN

321 ARCSINH

322 ARCTAN

323 ARCTAN2

324 ARCTANH

324 COS

325 COSH

326 GRADER

327 RADIANER

328 SIN

329 SINH

329 TAN

331 TANH

332 Kapitel 13: Yderligere eksempler og emner

332 Yderligere medfølgende eksempler og emner

333 Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner

340 Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges

344 Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel

347 Mere om afrunding

349 Bruge logiske funktioner og informationsfunktioner sammen

351 Anføre betingelser og bruge jokertegn

354 Eksempel på undersøgelsesresultater

iWork leveres med mere end 250 funktioner, som du kan

bruge til at forenkle statistiske, nansielle, tekniske og andre

beregninger. Med den indbyggede funktionsbrowser får

du en hurtig metode til at læse om, hvordan du bruger

funktioner og føjer dem til en formel.

Du starter ved at skrive et lighedstegn i en tom tabel for at åbne formelværktøjet.

Vælg derefter Indsæt > Funktion > Vis funktionsbrowser.

Denne brugerhåndbog indeholder detaljerede instruktioner i, hvordan du skriver

formler og bruger funktioner. Ud over denne bog ndes der andre ressourcer, du

kan bruge.

Forord

Velkommen til iWork-formler og

-funktioner

12 Forord Velkommen til iWork-formler og -funktioner

Hjælp på skærmen

Hjælpen på skærmen indeholder alle de samme oplysninger som denne håndbog,

men i et format, der er let at søge i, og som altid er tilgængeligt på din computer.

Du kan åbne Hjælp til iWork-formler og -funktioner på Hjælpemenuen i alle iWork-

programmer. Vælg Hjælp > “Hjælp til iWork-formler og -funktioner”, når Numbers,

Pages eller Keynote er åbent.

Webstedet om iWork

Læs de seneste nyheder og oplysninger om iWork på www.apple.com/dk/iwork.

Supportwebstedet

Find detaljerede oplysninger om, hvordan du løser problemer, på

www.apple.com/dk/support/iwork.

Hjælpetekster

iWork-programmerne indeholder korte hjælpetekster til de este emner på skærmen.

Du viser en hjælpetekst ved at holde markøren over et emne i et par sekunder.

Videoøvelser på Internet

I videoøvelser på www.apple.com/dk/iwork/tutorials kan du se videoer om, hvordan

du udfører almindelige opgaver i Keynote, Numbers og Pages. Første gang du åbner

et iWork-program, vises en meddelelse med en henvisning til disse øvelser på Internet.

Du kan altid se disse videoøvelser ved at vælge Hjælp > Videoøvelser i Keynote,

Numbers og Pages.

I dette kapitel forklares, hvordan du kan udføre beregninger

i tabelceller vha. formler.

Formlers elementer

En formel udfører en beregning og viser resultater i den celle, hvor du har placeret

formlen. En celle, der indeholder formler, kaldes en formelcelle.

I den nederste celle i en kolonne kan du f.eks. indsætte en formel, der lægger tallene i

alle de ovenstående celler sammen. Hvis en af værdierne i cellerne over formelcellen

ændres, opdateres summen i formelcellen automatisk.

En formel udfører beregninger vha. bestemte værdier, som du anfører. Værdierne kan

være tal eller tekst (konstanter), som du skriver i formlen. Eller de kan være værdier i

tabelceller, som du identicerer i formlen vha. cellereferencer. Formler bruger operatorer

og funktioner til at udføre beregninger vha. de værdier, du anfører:

ÂOperatorer er symboler, som udfører regneopgaver, sammenligner værdier og

udfører handlinger på strenge. Du bruger symboler i formler til at anføre den

handling, du vil bruge. F.eks. lægger symbolet + værdier sammen, og symbolet =

sammenligner to værdier for at afgøre, om de er ens.

=A2 + 16: En formel, der bruger en operator til at lægge to værdier sammen.

=: Står altid foran en formel.

A2: En cellehenvisning. A2 henviser til den anden celle i den første kolonne.

+: En aritmetisk operator, der lægger den værdi, som står umiddelbart foran den,

sammen med den værdi, der følger lige efter.

16: En numerisk konstant.

ÂFunktioner er prædenerede handlinger som SUM og MIDDEL. Hvis du vl bruge

en funktion, skal du indtaste navnet på den og i parentes efter navnet angive de

argumenter, funktionen skal bruge. Argumenter angiver de værdier, som funktionen

skal bruge, når den udfører sine beregninger.

Bruge formler i tabeller

=SUM(A2:A10). En formel, der bruger funktionen SUM til at lægge værdierne i et

udsnit af celler sammen (ni celler i den første kolonne).

A2:A10: En cellereference, der henviser til værdierne i cellerne A2 til og med A10.

Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se

Med det samme viser sum, middelværdi, mindste

værdi, største værdi samt antal værdier i valgte

celler og evt. arkiverer den formel, der bruges

til at udlede disse værdier i Numbers

“Udfører øjeblikkelige beregninger i

Numbers” (side 15 )

Hurtigt tilføjer en formel, der viser sum,

middelværdi, mindste værdi, største værdi, antal

eller produktet af værdier i valgte celler

“Bruge prædenerede kvikformler” (side 16)

Bruger værktøjer og teknikker til at oprette

og redigere dine formler i Numbers

“Tilføje og redigere formler vha.

formelværktøjet” (side 17)

“Tilføje og redigere formler vha.

formellinjen” (side 18)

“Føje funktioner til formler” (side 19)

“Fjerne formler” (side 22)

Bruger værktøjer og teknikker til at oprette og

redigere dine formler i Pages og Keynote

“Tilføje og redigere formler vha.

formelværktøjet” (side 17)

Bruger de hundredvis af iWork-funktioner og

viser eksempler, der illustrerer, hvordan du kan

anvende funktionerne i økonomiske, tekniske,

statistiske og andre sammenhænge

Hjælp > “Hjælp til iWork-formler og -funktioner”

Hjælp > “Brugerhåndbog til iWork-formler og

-funktioner”

Føjer cellereferencer af forskellig art til en

formel i Numbers

“Henvise til celler i formler” (side 22)

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og

redigere formler” (side 24)

“Skelne mellem absolutte og relative

cellereferencer” (side 25)

Bruger operatorer i formler “De aritmetiske operatorer” (side 26)

“De logiske operatorer” (side 27)

“Strengoperatoren og jokertegnene” (side 28)

Kopierer eller ytter formler eller den værdi,

de udregner, mellem tabelceller

“Kopiere eller ytte formler og deres beregnede

værdier” (side 28)

Finder formler og formelelementer i Numbers “Vise alle formler i et regneark” (side 29)

“Finde og erstatte formelelementer” (side 29)

14 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller 15

Udfører øjeblikkelige beregninger i Numbers

Nederst til venstre i Numbers-vinduet kan du se resultaterne af almindelige

beregninger udført vha. værdier i to eller ere valgte tabelceller.

Du udfører beregninger med det samme på følgende måde:

1 Vælg to eller ere celler i en tabel. De behøver ikke at støde op til hinanden.

Resultaterne af beregninger udført vha. værdier i de pågældende celler vises med det

samme i det nederste venstre hjørne af vinduet.

Resultaterne nederst til

venstre er baseret på værdier i

disse to valgte celler.

sum: Viser summen af talværdier i valgte celler.

middel.: Viser middelværdien af talværdier i valgte celler.

min: Viser den mindste talværdi i valgte celler.

maks.: Viser den største talværdi i valgte celler.

tæl: Viser antallet af talværdier og dato-/tidsværdier i valgte celler.

Tomme celler og celler, der indeholder typer af værdier, som ikke er nævnt ovenfor,

bruges ikke i beregningerne.

2 Hvis du vil udføre et andet sæt direkte beregninger, skal du vælge andre celler.

Hvis du synes, at en bestemt beregning er specielt nyttig, og du vil indarbejde den i

en tabel, kan du føje den til en tom tabelcelle som en formel. Du skal blot trække sum,

middel eller et af de andre emner nederst til venstre til en tom celle. Cellen behøver

ikke at være i den samme tabel som de celler, der bruges i beregningerne.

Bruge prædenerede kvikformler

Du kan let udføre en enkel beregning vha. værdier i et udsnit af tilstødende

tabelceller ved at vælge cellerne og tilføje en kvikformel. I Numbers gør du det ved

at bruge lokalmenuen Funktion på værktøjslinjen. I Keynote og Pages kan du bruge

lokalmenuen Funktion i vinduet Format i Info om tabel.

Sum: Beregner summen af numeriske værdier i valgte celler.

Middel: Beregner middelværdien af numeriske værdier i valgte celler.

Minimum: Bestemmer den mindste numeriske værdi i valgte celler.

Maksimum: Bestemmer den største numeriske værdi i valgte celler.

Tæl: Bestemmer antallet af numeriske værdier og dato-/tidsværdier i valgte celler.

Produkt: Ganger alle talværdierne i valgte celler.

Du kan også vælge Indsæt > Funktion og bruge den viste undermenu.

Tomme celler og celler, der indeholder typer af værdier, som ikke ndes på listen,

ignoreres.

Du tilføjer en kvikformel på følgende måde:

Hvis du vil bruge valgte værdier i en kolonne eller række, skal du vælge cellerne. I m

Numbers skal du klikke på Funktioner på værktøjslinjen og vælge en beregning på

lokalmenuen. I Keynote eller Pages skal du vælge Indsæt > Funktion og bruge den

viste undermenu.

Hvis cellerne er i den samme kolonne, anbringes resultatet i den første tomme celle

under de valgte celler. Hvis der ikke er nogen tomme celler, tilføjes en række til

resultatet. Hvis du klikker på cellen, vises formlen.

Hvis cellerne er i den samme række, anbringes resultatet i den første tomme celle til

højre for de valgte celler. Hvis der ikke er nogen tomme celler, tilføjes en kolonne til

resultatet. Hvis du klikker på cellen, vises formlen.

Hvis du vil bruge malle værdierne i en kolonnes indholdsceller, skal du først klikke på

kolonnens overskriftscelle eller referencefelt. Derefter skal du i Numbers klikke på

Funktioner på værktøjslinjen og vælge en beregning på lokalmenuen. I Keynote eller

Pages skal du vælge Indsæt > Funktion og bruge den viste undermenu.

Resultatet anbringes i en bundrække. Hvis der ikke ndes en bundrække, tilføjes der

en. Hvis du klikker på cellen, vises formlen.

16 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller 17

Hvis du vil bruge malle værdierne i en række, skal du først klikke på rækkens

overskriftscelle eller referencefelt. Derefter skal du i Numbers klikke på Funktioner på

værktøjslinjen og vælge en beregning på lokalmenuen. I Keynote eller Pages skal du

vælge Indsæt > Funktion og bruge den viste undermenu.

Resultatet anbringes i en ny kolonne. Hvis du klikker på cellen, vises formlen.

Oprette dine egne formler

Selv om du kan bruge forskellige genvejsteknikker til at tilføje formler, der udfører

simple udregninger (se “Udfører øjeblikkelige beregninger i Numbers” på side 15 og

“Bruge prædenerede kvikformler” på side 16), kan du bruge formelværktøjerne til at

tilføje formler, hvis du vil have mere kontrol.

Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se

Bruger formelværktøjet til at arbejde

med en formel.

“Tilføje og redigere formler vha.

formelværktøjet” (side 17)

Bruger formellinjen, som du kan ændre størrelse

på, til at arbejde med en formel i Numbers

“Tilføje og redigere formler vha.

formellinjen” (side 18)

Bruger funktionsbrowseren til hurtigt at

føje funktioner til formler, når du bruger

formelværktøjet eller formellinjen

“Føje funktioner til formler” (side 19)

Finder en fejlbehæftet formel “Håndtere fejl og advarsler i formler” (side 21)

Tilføje og redigere formler vha. formelværktøjet

Formelværktøjet kan bruges som et alternativ til direkte redigering af formlen

på formellinjen (se “Tilføje og redigere formler vha. formellinjen” på side 18).

Formelværktøjet har et tekstfelt, som indeholder dine formler. Når du føjer

cellereferencer, operatorer, funktioner eller konstanter til en formel, ser de således ud i

formelværktøjet.

Alle formler skal begynde

med et lighedstegn.

Funktionen Sum.

Refererer til celler

vha. deres navne.

En reference til et

udsnit på tre celler.

Operatoren til

subtraktion.

Du arbejder med formelværktøjet på følgende måder:

Du åbner formelværktøjet på en af følgende måder: m

Vælg en tabelcelle, og skriv derefter et lighedstegn (=). Â

I Numbers skal du dobbeltklikke i en tabelcelle, der indeholder en formel. I Keynote Â

og Pages skal du vælge tabellen og derefter dobbeltklikke i en tabelcelle, der

indeholder en formel.

Kun i Numbers: Vælg en tabelcelle, klik på Funktion på værktøjslinjen, og vælg Â

derefter formelværktøjet på lokalmenuen.

Kun i Numbers skal du vælge en tabelcelle og derefter vælge Indsæt > Funktion > Â

Formelværktøj. I Keynote og Pages skal du vælge Formelværktøj på lokalmenuen

Funktion i vinduet Format i Info om tabel.

Vælg en celle, der indeholder en formel, og tryk derefter på Alternativ-Retur. Â

Formelværktøjet åbnes og vises over den valgte celle, men du kan ytte det.

Du ytter formelværktøjet ved at holde markøren over den venstre side af m

formelværktøjet, indtil markøren bliver til en hånd. Træk derefter.

Du opbygger din formel på følgende måde: m

Du føjer en operator eller en konstant til tekstfeltet ved at anbringe Â

indsætningsmærket og skrive. Du kan bruge piletasterne til at ytte

indsætningsmærket rundt i tekstfeltet. Se “Bruge operatorer i formler” på side 26 for

at få mere at vide om operatorer, som du kan bruge.

Bemærk: Når din formel kræver en operator, og du endnu ikke har tilføjet en,

indsættes operatoren + automatisk. Vælg operatoren +, og skriv om nødvendigt en

anden operator.

Du føjer cellereferencer til tekstfeltet ved at anbringe indsætningsmærket og følge Â

instruktionerne i “Henvise til celler i formler” på side 22.

Du føjer funktioner til tekstfeltet ved at anbringe indsætningsmærket og følge Â

instruktionerne i “Føje funktioner til formler” på side 19.

Du fjerner et element fra tekstfeltet ved at vælge elementet og trykke på Slettetasten. m

Du accepterer ændringer ved at trykke på Retur, trykke på Enter eller klikke på m

knappen Accepter i formelværktøjet. Du kan også klikke uden for tabellen.

Du lukker Formelværktøj uden at acceptere de udførte ændringer ved at trykke på esc

eller klikke på knappen Annuller i formelværktøjet.

Tilføje og redigere formler vha. formellinjen

I Numbers ndes formellinjen under formatlinjen og sikrer, at du kan oprette og

redigere formler til en valgt celle. Når du føjer cellereferencer, operatorer, funktioner

eller konstanter til en formel, ser de ud som vist her.

Operatoren til subtraktion.

En reference

til et udsnit

på tre celler.

Refererer til celler

vha. deres navne.

Funktionen Sum.

Alle formler skal begynde

med et lighedstegn.

18 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller 19

Du arbejder med formellinjen på følgende måder:

Du tilføjer eller redigerer en formel ved at vælge cellen og tilføje eller ændre m

formelelementerne på formellinjen.

Du føjer elementer til din formel på følgende måde: m

Du tilføjer en operator eller en konstant ved at anbringe indsætningsmærket på Â

formellinjen og skrive. Du kan bruge piltasterne til at ytte indsætningsmærket.

Se “Bruge operatorer i formler” på side 26 for at få mere at vide om operatorer,

som du kan bruge.

Når din formel kræver en operator, og du endnu ikke har tilføjet en, indsættes

operatoren + automatisk. Vælg operatoren +, og skriv om nødvendigt en anden

operator.

Du føjer cellereferencer til formlen ved at anbringe indsætningsmærket og følge Â

instruktionerne i “Henvise til celler i formler” på side 22.

Du føjer funktioner til formlen ved at anbringe indsætningsmærket og følge Â

instruktionerne i “Føje funktioner til formler” på side 19.

Du øger eller formindsker størrelsen på formelelementer på formellinjen ved at vælge m

en mulighed på lokalmenuen Størrelse på formeltekst over formellinjen.

Du øger eller formindsker højden på formellinjen ved at trække mærket til

størrelsesændring helt til højre på formellinjen op eller ned eller ved at dobbeltklikke

på mærket for automatisk at ændre formlen, så den passer.

Du fjerner et element fra formlen ved at vælge elementet og trykke på Slettetasten. m

Du arkiverer ændringer ved at trykke på Retur, trykke på Enter eller klikke på knappen m

Accepter over formellinjen. Du kan også klikke uden for formellinjen.

Hvis du ikke vil arkivere ændringerne, skal du klikke på knappen Annuller over

formellinjen.

Føje funktioner til formler

En funktion er en prædeneret, navngiven handling (f.eks. SUM og MIDDEL, som du

kan bruge til at udføre en beregning. En funktion kan være et af ere elementer i en

formel, eller det kan være det eneste element i en formel.

Der ndes ere kategorier af funktioner fra nansielle funktioner, der beregner

rentesatser, investeringsværdier og andre oplysninger til statistiske funktioner, der

beregner gennemsnit, sandsynligheder, standardafvigelser osv. Hvis du vil læse om

alle iWorks funktionskategorier og deres funktioner og vil gennemgå talrige eksempler,

der viser, hvordan de skal bruges, skal du vælge Hjælp > “Hjælp til iWork-formler

og -funktioner” eller Hjælp > “Brugerhåndbog til iWork-formler og -funktioner”.

“En introduktion til funktioner”

Selvom du kan skrive en funktion i tekstfeltet i formelværktøjet eller på formellinjen

(kun i Numbers), er det mest praktisk at føje en funktion til en formel vha.

funktionsbrowseren.

Vælg en funktion for at

se oplysninger om den.

Søg efter en funktion.

Indsæt den valgte funktion.

Vælg en kategori for

at vise funktionerne

i kategorien.

Venstre vindue: Liste med kategorier af funktioner. Vælg en kategori for at se

funktionerne i den pågældende kategori. De este kategorier repræsenterer familier

af beslægtede funktioner. Kategorien Alle indeholder alle funktionerne i alfabetisk

orden. Kategorien Senest viser de ti funktioner, der senest er blevet indsat vha.

funktionsbrowseren.

Højre vindue: Viser individuelle funktioner. Vælg en funktion for at vise oplysninger

om den og evt. føje den til en formel.

Nederste vindue: Viser detaljerede oplysninger om den valgte funktion.

Du bruger Funktionsbrowser til at tilføje en funktion på følgende måde:

1 I formelværktøjet eller på formellinjen (kun i Numbers) skal du anbringe

indsætningsmærket, hvor funktionen skal tilføjes.

Bemærk: Når din formel kræver en operator før eller efter en funktion, og du endnu

ikke har tilføjet en, indsættes operatoren + automatisk. Vælg operatoren +, og skriv om

nødvendigt en anden operator.

2 I Pages eller Keynote skal du vælge Indsæt > Funktion > Vis funktionsbrowser for at

åbne funktionsbrowseren. I Numbers skal du åbne funktionsbrowseren ved at gøre et

af følgende:

20 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller 21

Klik på knappen Funktionsbrowser på formellinjen. Â

Klik på knappen Funktion på værktøjslinjen, og vælg Vis funktionsbrowser. Â

Vælg Indsæt > Funktion > Vis funktionsbrowser. Â

Vælg Oversigt > Vis funktionsbrowser. Â

3 Vælg en funktionskategori.

4 Vælg en funktion ved at dobbeltklikke på den eller ved at vælge den og klikke på

Indsæt funktion.

5 I formelværktøjet eller på formellinjen (kun Numbers) skal du erstatte

argumenteksemplet i den indsatte funktion med en værdi.

Hjælp til argumentet “udstede” vises,

når markøren er på eksemplet. Eksempler på valgfri argumenter

er lysegrå.

Klik for at se en liste over gyldige værdier.

Du viser en kort beskrivelse af et arguments værdi på følgende måde: Hold

markøren over argumenteksemplet. Du kan også se oplysninger om argumentet i

funktionsbrowservinduet.

Du anfører en værdi, der skal erstatte et argumenteksempel, på følgende måde: Klik

på argumenteksemplet, og skriv en konstant, eller indsæt en cellehenvisning

(se “Henvise til celler i formler” på side 22 for at få ere oplysninger). Hvis

argumenteksemplet er lysegråt, er det valgfrit at anføre en værdi.

Du anfører en værdi, der skal erstatte et argumenteksempel, som har en

tilhørende trekant, på følgende måde: Klik på trekanten, og vælg derefter en

værdi på lokalmenuen. Du viser oplysninger om en værdi på lokalmenuen ved at

holde markøren over værdien. Du kan se hjælp til funktionen ved at vælge Hjælp til

funktioner.

Håndtere fejl og advarsler i formler

Når en formel i en tabel ikke er komplet, indeholder ugyldige cellereferencer eller

på anden måde ikke er korrekt, eller når en import resulterer i en fejl i en celle, viser

Numbers eller Pages et symbol i cellen. En blå trekant øverst til venstre i cellen betyder,

at der er en eller ere advarsler. En rød trekant midt i en celle betyder, at der er opstået

en formelfejl.

Du ser fejl og advarsler på følgende måder:

Klik på symbolet. m

Hver fejl og advarsel, der hører til cellen, opsummeres i et vindue.

Hvis Numbers skal vise en advarsel, når en celle, der henvises til i en formel, er tom,

skal du vælge Numbers > Indstillinger og i vinduet Generelt vælge “Vis advarsler, når

formler henviser til tomme celler”. Denne mulighed ndes ikke i Keynote og Pages.

Fjerne formler

Hvis du ikke længere vil bruge en formel, som er forbundet med en celle, kan du

hurtigt fjerne formlen.

Du fjerner en formel fra en celle på følgende måde:

1 Vælg cellen.

2 Tryk på Slettetasten.

Hvis du skal gennemgå formler i et regneark, før du beslutter, hvad der skal slettes, skal

du i Numbers vælge Oversigt > Vis formelliste.

Henvise til celler i formler

Alle tabeller har referencefelter. Det er numrene på rækkerne og kolonnernes

overskrifter. I Numbers er referencefelterne altid synlige, når der er fokus i tabellen;

f.eks. når en celle i tabellen er valgt. I Keynote og Pages vises referencefelter kun, når

en formel i en tabelcelle er valgt. I Numbers ser referencefelter således ud:

Referencefelterne er det grå felt øverst i hver kolonne eller til venstre for hver

række og indeholder kolonnebogstaverne (f.eks. “A”) eller rækkenumrene (f.eks. “3”).

Referencefelterne i Keynote og Pages er magen til dem i Numbers.

Du bruger cellereferencer til at identicere celler, hvis værdier du vil bruge i formler. I

Numbers kan cellerne være i den samme tabel som formelcellen, eller de kan være i en

anden tabel på det samme eller et andet ark.

Cellereferencer har forskellige formater, der afhænger af forskellige faktorer, f.eks om

cellens tabel har overskrifter, om du vil henvise til en enkelt celle eller et udsnit at

celler, osv. Her følger et resume af de formater, som du kan bruge til cellereferencer.

22 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller 23

Hvis du vil henvise til Skal du bruge dette format Eksempel

Alle celler i tabellen, der

indeholder formlen

Det referencefeltbogstav,

der følger efter

referencfeltnummeret til cellen

C55 henviser til række 55 i den

tredje kolonne.

En celle i en tabel, som har

en overskriftsrække eller

overskriftskolonne

Kolonnenavnet efterfulgt af

rækkenavnet

Indtægt 2006 henviser til en

celle, hvis overskriftsrække

indeholder 2006 og

overskriftskolonne indeholder

Indtægt.

En celle i en tabel, som har ere

overskriftsrækker eller -kolonner

Navnet på den overskrift, hvis

kolonner eller rækker du vil

henvise til

Hvis 2006 er en overskrift, der

fylder to kolonner (Indtægt og

Udgifter), henviser 2006 til alle

celler i kolonnerne Indtægt og

Udgifter.

Et udsnit af celler Et kolon (:) mellem den første

og sidste celle i udsnittet bruger

referencefeltsnotation til at

identicere cellerne

B2:B5 refererer f.eks. til re celler

i den anden kolonne.

Alle celler i en række Rækkenavnet eller

rækkenummer:rækkenummer

1:1 henviser til alle cellerne i den

første række.

Alle celler i en kolonne Kolonnebogstavet eller -navnet C henviser til alle cellerne i den

tredje kolonne.

Alle cellerne i et udsnit af rækker Et kolon (:) mellem

rækkenummeret eller navnet

på den første og sidste række i

udsnittet

2:6 henviser til alle cellerne i fem

rækker.

Alle cellerne i et udsnit af

kolonner

Et kolon (:) mellem

kolonnebogstaver eller navnet

på den første og sidste kolonne

i udsnittet

B:C henviser til alle cellerne i

den anden og tredje kolonne.

I Numbers er det en celle i en

anden tabel på det samme ark

Hvis cellenavnet er entydigt

i regnearket, er kun cellens

navn nødvendigs; ellers

skal tabelnavnet efterfølges

af to kolonner (::) og

celleidentikatoren

Tabel 2::B5 henviser til celle B5

i en tabel med navnet Tabel 2.

Tabel 2::Klasseindskrivning 2006

henviser til et cellenavn.

I Numbers er det en celle i en

tabel på det samme ark

Hvis cellenavnet er entydigt i

regnearket, er kun cellens navn

nødvendigt; ellers skal arknavnet

efterfølges af to kolonner (::)

tabelnavnet, to kolonner til og

celleidentikatoren

Ark 2::Tabel 2::Klasseindskrivning

2006 henviser til en celle i en

tabel med navnet Tabel 2 på et

ark med navnet Ark 2.

I Numbers kan du udelade et tabel- eller arknavn, hvis den eller de celler, der henvises

til, har entydige navne i regnearket.

Når du henviser til en celle i en overskrift for ere rækker eller kolonner i Numbers, vil

du bemærke følgende:

Det er navnet i den overskriftscelle, der er tættest på den celle, der henviser til den, Â

som bruges. Hvis en tabel f.eks. har to overskriftsrækker, og B1 indeholder “Hund”, og

B2 indeholder “Kat”, er det "Kat", der arkiveres, når du arkiverer en formel, der bruger

"Hund".

Men hvis “Kat” vises i en anden overskriftcelle i regnearket, bevares “Hund”. Â

Se “Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” nedenfor, hvis du vil

vide, hvordan du indsætter cellereferencer i en formel. Se “Skelne mellem absolutte

og relative cellereferencer” på side 25 for at få mere at vide om absolutte og relative

former for cellereferencer, som er vigtige, når du har skal kopiere en eller ere formler.

Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler

Du kan skrive cellereferencer i en formel, eller du kan indsætte cellereferencer ved at

bruge genveje vha. musen eller tastaturet.

Du indsætter cellereferencer på følgende måder:

Du bruger en tastaturgenvej til at skrive en cellereference ved at anbringe m

indsætningsmærket i formelværktøjet eller på formellinjen (kun i Numbers) og gøre et

af følgende:

Du henviser til en enkelt celle ved at trykke på Alternativ og bruge piltasterne til at Â

vælge cellen.

Du henviser til et udsnit af celler ved at trykke på Skift og Alternativ, når du har Â

valgt den første celle i udsnittet, og holde begge taster nede, indtil den sidste celle i

udsnittet er valgt.

I Numbers henviser du til celler i en anden tabel på det samme eller et andet ark Â

ved at vælge tabellen ved at trykke på Alternativ-Kommando-Page down for at

ytte ned gennem tabeller eller Alternativ-Kommando-Side op for at ytte op

gennem tabeller. Når den ønskede tabel er valgt, skal du blive ved med at holde

Alternativ nede, men slippe Kommando, og bruge piletasterne til at vælge de

ønskede celler eller det ønskede celleudsnit (vha. Skift-Alternativ).

Hvis du vil anføre absolutte og relative attributter for en cellereference, efter at du Â

har indsat en, skal du klikke på den indsatte reference og trykke på Kommando-K

for at ytte gennem mulighederne. Se “Skelne mellem absolutte og relative

cellereferencer” på side 25 for at få ere oplysninger.

Du bruger musen til at skrive en cellereference ved at anbringe indsætningsmærket m

i formelværktøjet eller på formellinjen (kun i Numbers) og gøre et af følgende i den

samme tabel som formelcellen eller, i Numbers, i en anden tabel på det samme eller et

andet ark:

Du henviser til en enkelt celle ved at klikke på cellen. Â

24 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller 25

Du henviser til alle cellerne i en kolonne eller række ved at klikke i referencefeltet til Â

kolonnen eller rækken.

Du henviser til et udsnit af celler ved at klikke i en celle i udsnittet og trække opad, Â

nedad, til venstre eller højre for at vælge eller ændre størrelse på udsnittet af celler.

Du anfører absolutte og relative attributter for en cellereference ved at klikke på Â

trekanten til den indsatte henvisning og vælge en mulighed på lokalmenuen.

Se “Skelne mellem absolutte og relative cellereferencer” på side 25 for at få ere

oplysninger.

I Numbers bruger den indsatte cellereference navne i stedet for referencefeltsnotation,

medmindre “Brug navne på overskriftsceller som referencer” er fravalgt i vinduet

Generelt i indstillinger i Numbers I Keynote og Pages bruger den indsatte

cellereference navne i stedet for referencefeltsnotation, hvis cellereferencerne har

overskrifter.

Du skriver en cellereference ved at placere indsætningsmærket i formelværktøjet m

eller på formellinjen (kun i Numbers) og skrive cellereferencen vha. et af formaterne i

“Henvise til celler i formler” på side 22.

Når du skriver en cellereference, der indeholder navnet på en overskriftscelle (alle

programmer), en tabel (kun i Numbers) eller ark (kun i Numbers), vises en liste over

forslag, når du har skrevet tre tegn, hvis de tegn, du har skrevet, svarer til et eller ere

navne i regnearket. Du kan vælge fra listen eller fortsætte med at skrive. Hvis du vil

slå forslag til navne fra i Numbers, skal du vælge Numbers > Indstillinger og fravælge

“Brug navne på overskriftsceller som referencer” i vinduet Generelt.

Skelne mellem absolutte og relative cellereferencer

Brug absolutte og relative former af en cellereference til at vise, hvilken celle

referencen skal pege på, hvis du kopierer eller ytter dens formel.

Hvis en cellereference er relativ (A1): Når dens formel yttes, forbliver cellereferencen

den samme. Men når formlen klippes eller kopiere og derefter indsættes, ændres

cellereferencen, så den bevarer den samme placering i forhold til formelcellen. Hvis en

formel, der f.eks. indeholder A1, vises i C4, og du kopierer formlen og indsætter den i

C5, bliver cellereferencen i C5 til A2.

Hvis række- og kolonnekomponenterne i en cellereference er absolutte

($A$1): Cellereferencen ændres ikke, selv om dens formel kopieres. Du bruger

dollartegnet ($) til at bestemme, om en række- eller kolonnekomponent er absolut.

Hvis en formel, der f.eks. indeholder $A$1, vises i C4, og du kopierer formlen og

indsætter den i C5 eller D5, forbliver cellereferencen i C5 eller D5 $A$1.

Hvis rækkekomponenten i en cellereference er absolut (A$1): Kolonnekomponenten

er relativ og kan ændres for at bevare sin position i forhold til formelcellen. Hvis en

formel, der indeholder A$1, vises i C4, og du kopierer formlen og indsætter den i D5,

bliver cellereferencen i D5 til B$1.

Hvis kolonnekomponenten i en cellereference er absolut ($A1): Rækkekomponenten

er relativ og kan ændres for at bevare sin position i forhold til formelcellen. Hvis en

formel, der f.eks. indeholder $A1, vises i C4, og du kopierer formlen og indsætter den i

C5 eller D5, bliver cellereferencen i C5 og D5 til $A2.

Du kan anføre, om cellereferencekomponenter er absolutte på følgende måder:

Indtast cellereferencen vha. en af metoderne beskrevet ovenfor. m

Klik på trekanten ud for en cellereference, og vælg en mulighed på lokalmenuen. m

Vælg en cellereference, og tryk på Kommando-K for at ytte gennem mulighederne. m

Bruge operatorer i formler

Brug operatorer i formler til at udføre regneopgaver og sammenligne værdier.

ÂAritmetiske operatorer udfører beregninger som addition og subtraktion og

returnerer numeriske resultater. Du kan få ere oplysninger i “De aritmetiske

operatorer” på side 26.

ÂLogiske operatorer sammenligner to værdier og returnerer SAND eller FALSK. Du kan

få ere oplysninger i “De logiske operatorer” på side 27.

De aritmetiske operatorer

Du kan bruge aritmetiske operatorer til at udføre regnehandlinger i formler.

Når du vil Skal du bruge denne

aritmetiske operator

Hvis f.eks. A2 indeholder 20,

og B2 indeholder 2, returnerer

formlen

Tilføje to værdier + (plustegn) A2 + B2 22.

Trække en værdi fra en anden

værdi

– (minustegn) A2 – B2 18.

Gange to værdier * (stjerne) A2 * B2 40.

Dividere en værdi med en

anden værdi

/ (skråstreg) A2 / B2 10.

Opløfte en værdi til potensen

af en anden værdi

^ (caret) A2 ^ B2 400.

Udregne en procentdel % (procenttegn) A2% 0,2, der formateres som

20% på skærmen.

Hvis du bruger en streng med en aritmetiske operator, returneres der en fejl. F.eks. er 3

+ “hej” ikke en korrekt aritmetisk operation.

26 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller 27

De logiske operatorer

Du kan bruge logiske operatorer til at sammenligne to værdier i formler.

Sammenligninger returnerer altid værdierne SAND eller FALSK Logiske operatorer

kan også bruges til at opbygge de betingelser, der bruges af nogle funktioner. Se

“betingelse” i tabellen “Syntakselementer og udtryk brugt i funktionsdenitioner” på

side 32

Når du vil bestemme, om Skal du bruge denne logiske

operator

Hvis f.eks. A2 indeholder 20,

og B2 indeholder 2, returnerer

formlen

To værdier er ens = A2 = B2 FALSK.

To værdier ikke er ens <> A2 <> B2 SAND

Den første værdi er større end

den anden værdi

> A2 > B2 SAND.

Den første værdi er mindre end

den anden værdi

<A2 < B2 FALSK.

Den første værdi er større end

eller lig med den anden værdi

>= A2 >= B2 SAND.

Den første værdi er mindre end

eller lig med den anden værdi

<= A2 <= B2 FALSK.

Strenge er større end tal. F.eks. vil “hej” > 5 returnere SAND.

SAND og FALSK kan sammenlignes med hinanden, men ikke med tal eller strenge.

SAND > FALSK, og FALSK < SAND, fordi SAND opfattes som 1 og FALSK som 0. SAND =

1 returnerer FALSK, og SAND = “Tekst” returnerer FALSK.

Logiske operatorer bruges primært i funktioner som f.eks. HVIS, som sammenligner to

værdier og derefter udfører andre handlinger, der afhænger af, om sammenligningen

returnerer SAND eller FALSK. Du kan få ere oplysninger om dette emne, hvis du

vælger Hjælp > “Hjælp til iWork-formler og -funktioner” eller Hjælp > “Brugerhåndbog

til iWork-formler og -funktioner”.

Strengoperatoren og jokertegnene

Strengoperatoren kan bruges i formler, og jokertegn kan bruges i betingelser.

Når du vil Bruge denne strengoperator

eller dette jokertegn

For eksempel

Sammenkæde strenge eller

indholdet af celler

& “abc”&”def” returnerer “abcdef”

“abc”&A1 returnerer “abc2”, hvis

celle A1 indeholder 2.

A1&A2 returnerer “12”, hvis celle

A1 indeholder 1, og celle A2

indeholder 2.

Finde et enkelt tegn ? “ea?” vil nde alle strenge,

der starter med “ea” og kun

indeholder et yderligere tegn.

Finde et tilfældigt antal tegn * “*ed” vil nde en streng –

uanset længde – der ender med

“ed”.

Finde selve jokertegnet ~ “~?” vil nde spørgsmålstegnet

i stedet for at bruge

spørgsmålstegnet som

jokertegn.

Du kan nde ere oplysninger om brugen af jokertegn i betingelser i “Anføre

betingelser og bruge jokertegn” på side 351.

Kopiere eller ytte formler og deres beregnede værdier

Du kan kopiere og ytte celler, der hører til en formel, på følgende måder:

Du kopierer den beregnede værdi i en formelcelle men ikke selve formlen, ved at m

vælge cellen, vælge Rediger > Kopier, vælge den celle, der skal indeholde værdien og

derefter vælge Rediger > Indsæt værdier.

Du kopierer eller ytter en celle i en formel eller en celle, som en formel henviser m

til, ved at følge instruktionerne i “Kopiere og ytte celler” i Hjælp til Numbers eller

brugerhåndbogen til Numbers.

Hvis tabellen er stor, og du vil ytte formlen til en celle, der ikke er synlig, skal du i

Numbers vælge Rediger > “Marker til ytning”, vælge den anden celle og derefter

vælge Rediger > Flyt. Hvis f.eks. formlen = A1 er i celle D1, og du vil ytte den samme

formel til celle X1, skal du vælge D1, vælge Rediger > “Marker til ytning”, vælge X1 og

derefter vælge Rediger > Flyt. Formlen =A1 vises i celle X1.

Hvis du kopierer eller ytter en formelcelle: Rediger om nødvendigt cellereferencer

som beskrevet i “Skelne mellem absolutte og relative cellereferencer” på side 25.

28 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Kapitel 1 Bruge formler i tabeller 29

Hvis du ytter en celle, som en formel henviser til: Cellereferencen i formlen

opdateres automatisk. Hvis en reference til A1 vises i en formel, og du ytter A1

til D95, bliver cellereferencen i formlen D96.

Vise alle formler i et regneark

Hvis du i Numbers vil se en liste over alle formlerne i et regneark, skal du vælge

Oversigt > Vis formelliste eller klikke på knappen Formelliste på værktøjslinjen.

Placering: Identicerer det ark og den tabel, hvor formlen ndes.

Resultater: Viser den aktuelle værdi beregnet af formlen.

Formel: Viser formlen.

Her følger nogle forslag til, hvordan du kan bruge vinduet med formellisten:

Du identicerer en celle, der indeholder en formel, ved at klikke på formlen. Tabellen m

vises over vinduet med formellisten, og formelcellen er valgt.

Du redigerer formlen ved at dobbeltklikke på den. m

Du ændrer størrelse på vinduet med formellisten ved at trække håndtaget i øverste m

højre hjørne op eller ned.

Du nder formler, der indeholder et bestemt element, ved at skrive elementet i m

søgefeltet og trykke på Retur.

Finde og erstatte formelelementer

I Numbers: Vha. vinduet Søg og erstat kan du søge i alle formler i et regneark

for at nde og evt. ændre elementer.

Du åbner vinduet Søg og erstat på følgende måder:

Vælg Rediger > Find > Vis søgning, og klik derefter på Søg og erstat. m

Vælg Oversigt > Vis formelliste, og klik derefter på Søg og erstat. m

Find: Skriv det formelelement (cellereference, operator, funktion osv.), du vil nde.

I: Vælg Kun formler på denne lokalmenu.

Overensstemmelse mellem store/små bogstaver: Vælg for kun at nde elementer,

hvor brugen af store og små bogstaver svarer nøjagtigt til indholdet i feltet Find.

Hele ord: Vælg for kun at nde elementer, hvis indhold passer til indholdet i feltet

Find.

Erstat: Skriv evt. hvad du vil bruge til at erstatte indholdet i feltet Find.

Gentag søgning (sløjfe): Vælg for at fortsætte med at søge efter indholdet

af feltet Find, selv efter at hele regnearket er blevet gennemsøgt.

Næste eller Forrige: Klik for at søge efter den næste eller forrige forekomst af

indholdet i feltet Find. Når der er fundet et element, åbner formelværktøjet og

viser den formel, der indeholder forekomsten af elementet.

Erstat alle: Klik for at erstatte alle forekomster af det skrevne i feltet Find med

indholdet a feltet Erstat.

Erstat: Klik for at erstatte den aktuelle forekomst af indholdet i feltet Find med

indholdet i feltet Erstat.

Erstat & nd: Klik for at erstatte den aktuelle forekomst af indholdet i feltet Find

og for at nde næste forekomst.

30 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller

Dette kapitel indeholder en introduktion til funktionerne

i iWork.

En introduktion til funktioner

En funktion er en navngiven handling, som du kan inkludere i en formel for at udføre

en beregning eller bearbejde data i en tabelcelle.

iWork indeholder funktioner, der udfører opgaver som matematiske eller nansielle

beregninger, indsamling af celleværdier på basis af en søgning, bearbejdning af

tekststrenge eller indsamling af den aktuelle dato og tid. Hver funktion består af et

navn efterfulgt af et eller ere argumenter i parentes. Du bruger argumenter til at

levere de værdier, som funktionen skal bruge for at udføre sin opgave.

Den følgende formel indeholder f.eks. en funktion, der hedder SUM med et enkelt

argument (et udsnit af celler), der lægger værdierne i kolonne A, række 2 til 10

sammen:

=SUM(A2:A10)

Antallet og typerne af argumenter varierer for hver funktion. Antallet og beskrivelsen

af argumenterne ndes sammen med funktionen i den alfabetiske “Oversigt over

funktionskategorier” på side 38. Beskrivelserne inkluderer også yderligere oplysninger

og eksempler til hver funktion.

Oplysninger om funktioner

For at få ere oplysninger om Skal du se

Den syntaks, der bruges i funktionsdenitioner “Syntakselementer og udtryk brugt i

funktionsdenitioner” på side 32

De typer argumenter, der bruges af funktioner “Værdityper” på side 34

Funktionskategorier, f.eks. varighed og statistik “Oversigt over funktionskategorier” på side 38.

Funktioner er opført alfabetisk inden for hver

kategori.

Oversigt over funktionerne i iWork

For at få ere oplysninger om Skal du se

Argumenter, der er fælles for ere nansielle

funktioner

“Almindelige argumenter brugt i nansielle

funktioner” på side 333

Ekstra eksempler og emner “Yderligere medfølgende eksempler og

emner” på side 332

Syntakselementer og udtryk brugt i funktionsdenitioner

Funktioner beskrives vha. specielle syntakselementer og udtryk.

Udtryk eller symbol Betydning

tekst med store bogstaver Funktionsnavne skrives med store bogstaver.

Men du kan indtaste et funktionsnavn med alle

kombinationer af store og små bogstaver.

parenteser Funktionsargumenter er omsluttet af parenteser.

Parenteser er nødvendige, selvom iWork i et

begrænset antal tilfælde automatisk kan indsætte

den endelige slutparentes for dig.

kursiveret tekst Kursiveret tekst viser, at du skal erstatte

argumentets navn med en værdi, som funktionen

vil bruge til at beregne et resultat. Argumenter

har en værditype, f.eks. “tal”, “dato/tid” eller “streng”.

Værdityper diskuteres i “Værdityper” på side 34.

kommaer og semikolonner Syntaksbeskrivelse for funktioner bruger

kommaer til at adskille argumenter. Hvis du i

vinduet Sprog og tekst (Mac OS X version 10.6

og nyere versioner) eller International (tidligere

versioner af Max OS X) har valgt at bruge komma

som decimaltegn, skal du adskille argumenterne

med semikolon i stedet for komma.

ellipse (…) Et argument, der efterfølges af en ellipse,

kan gentages så mange gange, som det er

nødvendigt. Evt. begrænsninger beskrives i

argumentdenitionen.

matrice En matrice er en række værdier, der bruges eller

returneres af en funktion.

32 Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork

Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork 33

Udtryk eller symbol Betydning

matricekonstant En matricekonstant er et sæt værdier omgivet af

klammer ({}) og skrives direkte i funktionen. For

eksempel {1, 2, 5, 7} eller {“12/31/2008”, “3/15/2009”,

“8/20/2010”}.

matricefunktion Et lille antal funktioner beskrives som

“matricefunktioner”, hvilket betyder, at funktionen

returnerer en matrice med værdier og ikke en

enkelt værdi. Disse funktioner bruges normalt til

at levere værdier til en anden funktion.

Boolesk udtryk Et Boolesk udtryk er et udtryk, der evalueres til

den Booleske værdi SAND eller FALSK.

konstant En konstant er en værdi, der anføres direkte

i formlen, der ikke indeholder nogen

funktionskald eller -referencer. I formlen

=SAMMENKÆDNING(”kat”, “s”) er “kat” og “s” f.eks.

konstanter.

modalt argument Et modalt argument er et, som kan have en af

ere mulige anførte værdier. Normalt anfører

modale argumenter noget om den type

beregning, som funktionen skal udføre, eller om

den type data, som funktionen skal returnere.

Hvis et modalt argument har en standardværdi,

er den anført i argumentbeskrivelsen.

betingelse En betingelse er et udtryk, der kan

inkludere logiske operatorer, konstanterne,

strengoperatoren & og referencer. Indholdet

af betingelsen skal være således, at

sammenligningen af betingelsen og værdien

skal resultere i den Booleske værdi SAND eller

FALSK. Der ndes ere oplysninger og eksempler

i “Anføre betingelser og bruge jokertegn” på

side 351.

Værdityper

Et funktionsargument har en type, som anfører, hvilken type oplysninger argumentet

kan indeholde. Funktioner returnerer også en værdi af en bestemt type.

Værditype Beskrivelse

alle Hvis et argument er anført som “alle”, kan

det være en Boolesk værdi, dato-/tidsværdi,

varighedsværdi, talværdi eller strengværdi.

Boolesk En Boolesk værdi er en logisk SAND (1) eller

FALSK (0) værdi eller en reference til en celle,

der giver det logiske resultat SAND eller FALSK

værdi. Det er normalt resultatet af en evaluering

af et Boolesk udtryk, men en Boolesk værdi kan

anføres direkte som et argument til en funktion

eller som indholdet af en celle. En Boolesk værdi

bruges normalt til at bestemme, hvilket udtryk

der skal returneres af HVIS-funktionen.

samling Et argument, der er anført som en samling, kan

være en henvisning til et enkelt tabelcelleudsnit,

en matricekonstant eller en matrice, der

returneres af en matricefunktion. Et argument,

der er anført som en samling, vil indeholde

en yderligere attribut, der denerer den type

værdier, det kan indeholde.

34 Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork

Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork 35

Værditype Beskrivelse

dato/tid Det er en dato-/tidsværdi eller en reference til en

celle, der indeholder en dato-/tidsværdi i et af de

formater, der understøttes af iWork. Hvis en dato-/

tidsværdi skrives i funktionen, skal den omgives

af anførselstegn. Du kan vælge kun at vise en

dato eller tid i en celle, men alle dato-/tidsværdier

indeholder både en dato og en tid.

Selvom datoer normalt kan indtastes direkte

som strenge (f.eks. “31/12/2010”), vil brugen

af DATO-funktionen sikre, at datoen fortolkes

ensartet, ligegyldigt hvilket datoformat der er

valgt i Systemindstillinger (søg efter “datoformat”

i vinduet Systemindstillinger).

varighed En varighed er en tidslængde eller en reference

til en celle, der indeholder en tidslængde.

Varighedsværdier består af uger (u eller uger),

dage (d eller dage), timer (t eller timer), minutter

(m eller minutter), sekunder (s eller sekunder)

og millisekunder (ms eller millisekunder). En

varighedsværdi kan indtastes i et af to formater.

Det første format består af et tal efterfulgt af en

tidsperiode (f.eks. t for timer), evt. efterfulgt af et

mellemrum og gentages for andre tidsperioder.

Du kan enten bruge forkortelsen til angivelse

af perioden, f.eks. “t”, eller det fulde navn, f.eks.

“timer”. For eksempel repræsenterer 12t 5d 3m

en varighed på 12 timer, 5 dage og 3 minutter.

Tidsperioder behøver ikke at indtastes i

rækkefølge, og mellemrum er ikke nødvendige.

5d 5t er det samme som 5t5d. Hvis strengen

skrives direkte ind i en formel, skal den omgives

af anførselstegn som i “12t 5d 3m”.

En varighed kan også indtastes som en række

tal adskilt af kolonner. Hvis dette format bruges,

skal sekundargumentet inkluderes og slutte med

en decimal efterfulgt af antallet af millisekunder,

som kan være 0, så varighesværdien ikke

forveksles med en dato-/tidsværdi. For eksempel

vil 12.15.30,0 repræsentere en varighed på 12

timer, 15 minutter og 30 sekunder, hvorimod

12.15.30 vil repræsentere klokkeslættet 12.15.30.

5:00.0 vil repræsentere en varighed på nøjagtig

5 minutter. Hvis strengen tastes direkte ind i en

funktion, skal den være omgivet af anførselstegn

som i “12.15.30,0” eller “5.00,0”. Hvis cellen er

formateret med et specielt varighedsformat,

anvendes varighedsenhederne i forhold til dette

format, og det er ikke nødvendigt at angive

millisekunderne.

Værditype Beskrivelse

liste En liste er en semikolonadskilt sekvens af andre

værdier. F.eks. =VÆLG(3; “1.”; “anden”; 7; “sidste”).

I nogle tilfælde er listen omsluttet af endnu et

sæt parenteser. For eksempel =OMRÅDER((B1:B5;

C10:C12)).

modal En modal værdi er en enkelt værdi, ofte et tal,

der repræsenterer en bestemt hyppighed for

et modalt argument. “Modalt argument” er

deneret i “Syntakselementer og udtryk brugt i

funktionsdenitioner” på side 32.

tal En talværdi er et tal, et numerisk udtryk eller en

reference til en celle, der indeholder et numerisk

udtryk. Hvis de acceptable værdier af et tal er

begrænsede (tallet skal f.eks. være større end 0),

inkluderes det i argumentbeskrivelsen.

udsnitsværdi En udsnitsværdi er en reference til et enkelt

udsnit af celler (kan være en enkelt celle). En

udsnitsværdi har en yderligere attribut, der

denerer den type værdier, den skal indeholde.

Den vil være inkluderet i argumentbeskrivelsen.

36 Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork

Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork 37

Værditype Beskrivelse

reference Det er en reference til en enkelt celle eller et

udsnit af celler. Hvis udsnittet består af mere end

en celle, adskiles start- og slutcellen af et enkelt

kolon. For eksempel =TÆL(A3:D7)

Medmindre cellenavnet er entydigt i alle taballer,

skal referencen indeholde navnet på tabellen,

hvis referencen peger på en celle i en anden

tabel. For eksempel =Tabel 2::B2. Bemærk, at

tabelnavnet og cellereferencen er adskilt af et

dobbelt kolon (::).

Hvis tabellen er på et andet ark, skal navnet på

arket også inkluderes, medmindre cellenavnet

er entydigt inden for alle arkene. For eksempel

=SUM(Ark 2::Tabel 1::C2:G2). Navnet på arket,

navnet på tabellen og cellereferencen adskilles af

dobbelte kolonner.

Nogle funktioner, der accepterer udsnit, kan

arbejde med udsnit, der strækker sig over ere

tabeller. Antag, at du har et åbent arkiv med et

ark, der indeholder tre tabeller (Tabel 1, Tabel 2,

Tabel 3). Antag desuden, at celle C2 i hver tabel

indeholder tallet 1. Den formel, der strækker sig

over ere tabeller, =SUM(Tabel 1:Tabel 2 :: C2),

vil summere celle C2 i alle tabeller mellem Tabel

1 og Tabel 2. Så resultatet vil blive 2. Hvis du

trækker Tabel 3, så den vises mellem Tabel 1 og

Tabel 2 i oversigten, vil funktionen returnere 2,

fordi den nu summerer celle C2 i alle tre tabeller

(Tabel 3 ndes mellem Tabel 1 og Tabel 2).

streng En streng er 0 eller ere tegn eller en reference

til en celle, der indeholder et eller ere tegn.

Tegnene kan bestå af alle typer tegn, der kan

udskrives, inkl. tal. Hvis en tegnværdi skrives

i formlen, skal den omgives af anførselstegn.

Hvis strengværdien på en eller anden måde er

begrænset (strengen skal f.eks. repræsentere en

dato), er det inkluderet i argumentbeskrivelsen.

Oversigt over funktionskategorier

Der er ere kategorier af funktioner. Nogle funktioner udfører f.eks. beregninger på

dato-/tidsværdier, logiske funktioner giver et boolesk resultat (SAND eller FALSK), og

andre funktioner udfører nansielle beregninger. Hver af disse kategorier af funktioner

diskuteres i et separat kapitel.

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147

“Oversigt over numeriske funktioner” på side 158

“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197

“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216

“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297

“Oversigt over trigonometriske funktioner” på side 318

Indsætte fra eksempler i hjælpen

Mange af eksemplerne i hjælpen kan kopieres og sættes direkte ind i en tabel eller på

et tomt lærred i Numbers. Der er to grupper eksempler, der kan kopieres fra hjælpen

og indsættes i en tabel. De første er individuelle eksempler, der ndes i hjælpen. Alle

sådanne eksempler starter med et lighedstegn (=). I hjælpen til funktionen TIME er der

to af disse eksempler.

Hvis du vil bruge et af disse eksempler, skal du vælge den tekst, der starter med

lighedstegnet, og vælge hele resten af eksemplet.

38 Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork

Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork 39

Når teksten er fremhævet, kan du kopiere den og derefter indsætte den i alle celler i

en tabel. I stedet for at kopiere og indsætte kan du trække det valgte fra eksemplet og

anbringe det i en vilkårlig celle i en tabel.

Den anden type eksempel, der kan kopieres, er eksempeltabeller inkluderet i hjælpen.

F.eks. eksempeltabellen i hjælpen til PÅLØBRENTE.

Hvis du vil bruge en eksempeltabel, skal du vælge alle cellerne i eksempeltabellen, inkl.

den første række.

Når teksten er fremhævet, kan du kopiere den og indsætte den i alle celler i en tabel

eller på et tomt lærred på et Numbers-ark. Du kan ikke bruge træk og anbring i denne

type eksempel.

Med dato- og tidsfunktionerne kan du arbejde med datoer

og tider for at løse problemer som at nde antallet af

arbejdsdage mellem to datoer eller navnet på den dag

i ugen, som en dato vil falde på.

Oversigt over dato- og tidsfunktioner

iWork indeholder disse dato- og tidsfunktioner til brug med tabeller.

Funktion Beskrivelse

“DATO” (side 42) Funktionen DATO kombinerer separate værdier

for år, måned og dag og returnerer en dato-/

tidsværdi. Selvom datoer normalt kan indtastes

direkte som strenge (f.eks. “31/12/2010”), vil

brugen af DATO-funktionen sikre, at datoen

fortolkes ensartet, ligegyldigt hvilket datoformat

der er valgt i Systemindstillinger (søg efter

“datoformat i vinduet Systemindstillinger).

“DATOFORSKEL” (side 43) Funktionen DATOFORSKEL returnerer antallet af

dage, måneder eller år mellem to datoer.

“DATOVÆRDI” (side 44) Funktionen DATOVÆRDI konverterer en

datotekststreng og returnerer en dato-/

tidsværdi. Denne funktion medfølger af

hensyn til kompatibiliteten med andre

regnearksprogrammer.

“DAG” (side 45) Funktionen DAG returnerer dagen i måneden for

en given dato-/tidsværdi.

“NAVNPÅDAG” (side 46) Funktionen NAVNPÅDAG returnerer navnet på

dagen i ugen fra en dato-/tidsværdi eller et tal.

Dag 1 er søndag.

“DAGE360” (side 46) Funktionen DAGE360 returnerer antallet af dage

mellem to dage baseret på tolv måneder på 30

dage og et år på 360 dage.

Dato- og tidsfunktioner

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 41

Funktion Beskrivelse

“EDATO” (side 47) Funktionen EDATO returnerer en dato, der er et

antal måneder før eller efter en given dato.

“SLUT.PÅ.MÅNED” (side 48) Funktionen SLUT.PÅ.MÅNED returnerer en

dato, der er den sidste dag i måneden et antal

måneder før eller efter en given dato.

“TIME” (side 49) Funktionen TIME returnerer timen for en given

dato-/tidsværdi.

“MINUT” (side 49) Funktionen MINUT returnerer minutterne for en

given dato-/tidsværdi.

“MÅNED” (side 50) Funktionen MÅNED returnerer måneden for en

given dato-/tidsværdi.

“NAVNPÅMÅNED” (side 51) Funktionen NAVNPÅMÅNED returnerer navnet på

måneden ud fra et tal. Måned 1 er januar.

“ANTAL.ARBEJDSDAGE” (side 51 )Funktionen ANTAL.ARBEJDSDAGE returnerer

antallet af arbejdsdage mellem to datoer.

Arbejdsdage udelader lørdage og søndage og

evt. andre anførte datoer.

“NU” (side 52) Funktionen NU returnerer den aktuelle dato-/

tidsværdi fra systemets ur.

“SEKUND” (side 53) Funktionen SEKUND returnerer sekunderne for en

given dato-/tidsværdi.

“TID” (side 53) Funktionen TID konverterer separate værdier

for timer, minutter og sekunder til en dato-/

tidsværdi.

“TIDSVÆRDI” (side 54) Funktionen TIDSVÆRDI returnerer tiden som en

decimalbrøk af en 24-timers dag fra en given

dato-/tidsværdi eller fra en tekststreng.

“IDAG” (side 55) Funktionen IDAG returnerer den aktuelle

systemdato. Tidspunktet er sat til 12.00.

“UGEDAG” (side 55) Funktionen UGEDAG returnerer et tal, som er

dagen i ugen for en given dato.

“UGE.NR” (side 56) Funktionen UGE.NR returnerer tallet på ugen i

året for en given dato.

“ARBEJDSDAG” (side 57)Funktionen ARBEJDSDAG returnerer den dato,

som er et givent antal arbejdsdage før eller efter

en given dato. Arbejdsdage udelader lørdage

og søndage og evt. andre datoer, der specikt er

udeladt.

Funktion Beskrivelse

“ÅR” (side 58) Funktionen ÅR returnerer året for en given dato-/

tidsværdi.

“ÅR.BRØK” (side 59)Funktionen ÅR.BRØK nder den brøkdel af et år,

som er repræsenteret af antallet af hele dage

mellem to datoer.

DATO

Funktionen DATO kombinerer separate værdier for år, måned og dag og returnerer

en dato-/tidsværdi. Selvom datoer normalt kan indtastes direkte som strenge (f.eks.

“31/12/2010”), vil brugen af DATO-funktionen sikre, at datoen fortolkes ensartet,

ligegyldigt hvilket datoformat der er valgt i Systemindstillinger (søg efter “datoformat i

vinduet Systemindstillinger).

DATO(år; måned; dag)

Âår: Det år, der skal inkluderes i den returnerede værdi. år er en talværdi. Værdien

konverteres ikke. Hvis du anfører 10, bruges året 10, ikke året 1910 eller 2010.

Âmåned: Den måned, der skal inkluderes i den returnerede værdi. måned er et tal og

skal være i udsnittet 1 til 12.

Âdag: Den dag, der skal inkluderes i den returnerede værdi. dag er et tal og skal være

i udsnittet 1 til antallet af dage i måned.

Eksempler

Hvis A1 indeholder 2014, indeholder A2 11 og A3 10:

=DATO(A1; A2; A3) returnerer 10. nov 2014, som vises i henhold til cellens aktuelle format.

=DATO(A1; A3; A2) returnerer 11. okt 2014.

=DATO(2012; 2; 14) returnerer 14. feb 2012.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“BEREGNVARIGHED” på side 65

“TID” på side 53

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

42 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 43

DATOFORSKEL

Funktionen DATOFORSKEL returnerer antallet af dage, måneder eller år mellem to

datoer.

DATOFORSKEL(start-dato; slut-dato; bereg-metode)

Âstart-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.

Âslut-dato: Slutdatoen. slut-dato er en dato-/tidsværdi.

Âbereg-metode: Anfører, hvordan tidsforskellen skal udtrykkes, og hvordan datoer i

forskellige år eller måneder skal håndteres.

“D”: Tæl antallet af dage mellem start- og slutdatoerne.

“M”: Tæl antallet af måneder mellem start- og slutdatoerne.

“Å”: Tæl antallet af år mellem start- og slutdatoerne.

“MD”: Tæl antallet af dage mellem start- og slutdatoerne, og ignorer måneder og

år. Måneden i slut-dato antages at være måneden i start-dato. Hvis startdagen er

efter slutdagen, starter optællingen fra slutdagen, som om den var i den foregående

måned. Året i slut-dato bruges til at søge efter skudår.

“ÅM”: Tæl antallet af hele måneder mellem start- og slutdatoer, og ignorer året.

Hvis startmåneden/-dagen er før slutmåneden/-dagen, behandles datoerne, som

om de var i det samme år. Hvis startmåneden/-dagen er efter slutmåneden/-dagen,

behandles datoerne, som om de var i år, der følger efter hinanden.

“ÅD”: Tæl antallet af hele dage mellem start- og slutdatoer, og ignorer året. Hvis

startmåneden/-dagen er før slutmåneden/-dagen, behandles datoerne, som om

de var i det samme år. Hvis startmåneden/-dagen er efter slutmåneden/-dagen,

behandles datoerne, som om de var i år, der følger efter hinanden.

Eksempler

Hvis A1 indeholder dato-/tidsværdien 6/4/88, og A2 indeholder dato-/tidsværdien 30/10/06:

=DATOFORSKEL(A1; A2; “D”) returnerer 6781, antallet af dage mellem 6. april 1988 og 30. oktober

2006.

=DATOFORSKEL(A1; A2; “M”) returnerer 222, antallet af hele måneder mellem 6. april 1988 og 30.

oktober 2006.

=DATOFORSKEL(A1; A2; “Å”) returnerer 18, antallet af hele år mellem 6. april 1988 og 30. oktober 2006.

=DATOFORSKEL(A1; A2; “MD”) returnerer 24, antallet af dage mellem den sjette dag i en måned og

den trettende dag i den samme måned.

=DATOFORSKEL(A1; A2; “ÅM”) returnerer 6, antallet af måneder mellem april og den følgende oktober

i et tilfældigt år.

=DATOFORSKEL(A1; A2; “ÅD”) returnerer 207, antallet af dage mellem 6. april og den følgende 30.

oktober i et tilfældigt år.

=DATOFORSKEL(”06/04/1988”; NU(); “Å”) & “ år, “ & DATOFORSKEL(”06/04/1988”; NU(); “ÅM”) & “

måneder og “ & DATOFORSKEL(”06/04/1988”; NU(); “MD”) & “ dage” returnerer den aktuelle alder

på en person, der er født den 6. april 1988.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“DAGE360” på side 46

“ANTAL.ARBEJDSDAGE” på side 51

“NU” på side 52

“ÅR.BRØK” på side 59

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

DATOVÆRDI

Funktionen DATOVÆRDI konverterer en datotekststreng og returnerer en dato-/

tidsværdi. Denne funktion medfølger af hensyn til kompatibiliteten med andre

regnearksprogrammer.

DATOVÆRDI(dato-tekst)

Âdato-tekst: Den datostreng, der skal konverteres. dato-tekst er en strengværdi. Det

skal være en dato anført i anførselstegn eller en dato-/tidsværdi. Hvis dato-tekst ikke

er en gyldig dato, returneres en fejl.

Eksempler

Hvis celle B1 indeholder dato-/tidsværdien 2. august 1979 06.30.00, og celle C1 indeholder strengen

16/10/2008:

=DATEVÆRDI(B1) returnerer 2. august 1979 og opfattes som en datoværdi, hvis der henvises til den

i andre formler. Den returnerede værdi formateres i henhold til det aktuelle celleformat. En celle

formateret som Automatisk bruger det datoformat, der er valgt i Systemindstillinger (søg efter

“datoformat” i vinduet Systemindstillinger).

=DATOVÆRDI(C1) returnerer 16. okt 2008.

=DATOVÆRDI(“29/12/1974”) returnerer 29. dec 1979.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“DATO” på side 42

“TID” på side 53

44 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 45

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

DAG

Funktionen DAG returnerer dagen i måneden for en given dato-/tidsværdi.

DAG(dato)

Âdato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen

ignoreres af denne funktion.

Eksempler

=DAG(”6/4/88 23.59.22”) returnerer 6.

=DAG(“12/5/2009”) returnerer 12.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“NAVNPÅDAG” på side 46

“TIME” på side 49

“MINUT” på side 49

“MÅNED” på side 50

“SEKUND” på side 53

“ÅR” på side 58

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

NAVNPÅDAG

Funktionen NAVNPÅDAG returnerer navnet på dagen i ugen fra en dato-/tidsværdi

eller et tal. Dag 1 er søndag.

NAVNPÅDAG(dag-tal)

Âdag-tal: Den ønskede dag i ugen. dag-tal er en dato-/tidsværdi eller talværdi i

udsnittet 1 til 7. Hvis dag-tal indeholder et decimalelement, ignoreres det.

Eksempler

Hvis B1 indeholder dato-/tidsværdien 2. august 1979 06.30.00, C1 indeholder strengen 16/10/2008, og

D1 indeholder 6:

=NAVNPÅDAG(B1) returnerer torsdag.

=NAVNPÅDAG(C1) returnerer torsdag.

=NAVNPÅDAG(D1) returnerer fredag.

=NAVNPÅDAG(29/12/1974) returnerer søndag.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“DAG” på side 45

“NAVNPÅMÅNED” på side 51

“UGEDAG” på side 55

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

DAGE360

Funktionen DAGE360 returnerer antallet af dage mellem to dage baseret på tolv

måneder på 30 dage og et år på 360 dage.

DAGE360(start-dato; slut-dato; brug-euro-metode)

Âstart-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.

Âslut-dato: Slutdatoen. slut-dato er en dato-/tidsværdi.

Âbrug-euro-metode: En valgfri værdi, der anfører, om NASD- eller den europæiske

metode skal bruges til datoer, der falder på den 31. i en måned.

46 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 47

NASD-metode (0, FALSK eller udeladt): Brug NASD-metoden til datoer, der falder

på den 31. i en måned.

EURO-metode (1 eller SAND): Brug den europæiske metode til datoer, der falder på

den 31. i en måned.

Eksempler

=DAGE360(”20/12/2008”; ”31/3/2009”) returnerer 101d.

=DAGE360(”27/2/2008”; ”31/3/2009”;0) returnerer 394d.

=DAGE360(”27/2/2008”; ”31/3/2009”;1) returnerer 393d, fordi den europæiske beregningsmetode

bruges.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“DATOFORSKEL” på side 43

“ANTAL.ARBEJDSDAGE” på side 51

“ÅR.BRØK” på side 59

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

EDATO

Funktionen EDATO returnerer en dato, der er et antal måneder før eller efter en

given dato.

EDATO(start-dato; måned-forskydning)

Âstart-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.

Âmåned-forskydning: Antallet af måneder før eller efter startdatoen. måned-

forskydning er en talværdi. En negativ måned-forskydning bruges til at angive et

antal måneder før startdatoen, og en positiv måned-forskydning bruges til at angive

et antal måneder efter startdatoen.

Eksempler

=EDATO(”15/1/2000”; 1) returnerer 15/2/2000, datoen en måned senere.

=EDATO(”15/1/2000”; -24) returnerer 15/1/1998, datoen 24 måneder tidligere.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“SLUT.PÅ.MÅNED” på side 48

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

SLUT.PÅ.MÅNED

Funktionen SLUT.PÅ.MÅNED returnerer en dato, der er den sidste dag i måneden et

antal måneder før eller efter en given dato.

SLUT.PÅ.MÅNED(start-dato; måned-forskydning)

Âstart-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.

Âmåned-forskydning: Antallet af måneder før eller efter startdatoen. måned-

forskydning er en talværdi. En negativ måned-forskydning bruges til at angive et

antal måneder før startdatoen, og en positiv måned-forskydning bruges til at angive

et antal måneder efter startdatoen.

Eksempler

=SLUT.PÅ.MÅNED(”15/5/2010”; 5) returnerer 31. okt 2010, den sidste dag i måneden fem måneder efter

maj 2010.

=SLUT.PÅ.MÅNED(”15/5/2010”; -5) returnerer 31. dec 2009, den sidste dag i måneden fem måneder før

maj 2010.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“EDATO” på side 47

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

48 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 49

TIME

Funktionen TIME returnerer timen for en given dato-/tidsværdi.

TIME(tid)

Âtid: Den tid, funktionen skal bruge. tid er en dato-/tidsværdi. Datodelen ignoreres af

denne funktion.

Noter om brug

Den returnerede time er i 24-timers format. Â

Eksempler

=TIME(NU()) returnerer den aktuelle time på dagen.

=TIME(”6/4/88 11.59.22”) returnerer 11.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“DAG” på side 45

“MINUT” på side 49

“MÅNED” på side 50

“SEKUND” på side 53

“ÅR” på side 58

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MINUT

Funktionen MINUT returnerer minutterne for en given dato-/tidsværdi.

MINUT(tid)

Âtid: Den tid, funktionen skal bruge. tid er en dato-/tidsværdi. Datodelen ignoreres af

denne funktion.

Eksempel

=MINUT(”6/4/88 11.59.22”) returnerer 59.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“DAG” på side 45

“TIME” på side 49

“MÅNED” på side 50

“SEKUND” på side 53

“ÅR” på side 58

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MÅNED

Funktionen MÅNED returnerer måneden for en given dato-/tidsværdi.

MÅNED(dato)

Âdato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen

ignoreres af denne funktion.

Eksempel

=MÅNED(”6. april 1988 11.59.22”) returnerer 4.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“DAG” på side 45

“TIME” på side 49

“MINUT” på side 49

“NAVNPÅMÅNED” på side 51

“SEKUND” på side 53

“ÅR” på side 58

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

50 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 51

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

NAVNPÅMÅNED

Funktionen NAVNPÅMÅNED returnerer navnet på måneden ud fra et tal. Måned

1 er januar.

NAVNPÅMÅNED(måned-tal)

Âmåned-tal: Den ønskede måned. måned-tal er en talværdi og skal være i udsnittet 1

til 12. Hvis måned-tal indeholder et decimalelement, ignoreres det.

Eksempler

=NAVNPÅMÅNED(9) returnerer september.

=NAVNPÅMÅNED(6) returnerer juni.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“NAVNPÅDAG” på side 46

“MÅNED” på side 50

“UGEDAG” på side 55

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ANTAL.ARBEJDSDAGE

Funktionen ANTAL.ARBEJDSDAGE returnerer antallet af arbejdsdage mellem to datoer.

Arbejdsdage udelader lørdage og søndage og evt. andre anførte datoer.

ANTAL.ARBEJDSDAGE(start-dato; slut-dato; udelad-datoer)

Âstart-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.

Âslut-dato: Slutdatoen. slut-dato er en dato-/tidsværdi.

Âudelad-datoer: En valgfri samling datoer, der skal udelades fra optællingen. udelad-

datoer er en samling indeholdende dato-/tidsværdier.

Eksempel

=ANTAL.ARBEJDSDAGE(”01/11/2009”; ”30/11/2009”; {”11/11/2009”;”26/11/2009”}) returnerer 19d, antallet

af arbejdsdage i november 2009, ekskl. lørdage og søndage og to fridage, der specikt er udeladt.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“DATOFORSKEL” på side 43

“DAGE360” på side 46

“ARBEJDSDAG” på side 57

“ÅR.BRØK” på side 59

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Funktionen NU returnerer den aktuelle dato-/tidsværdi fra systemets ur.

NU()

Noter om brug

Funktionen NU har ingen argumenter. Men du skal inkludere parenteserne: =NU(). Â

Eksempel

=NU() returnerer 4. oktober 2008 10.47, hvis dit arkiv er opdateret den 4. oktober 2008 kl. 10.47.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“IDAG” på side 55

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

52 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 53

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

SEKUND

Funktionen SEKUND returnerer sekunderne for en given dato-/tidsværdi.

SEKUND(tid)

Âtid: Den tid, funktionen skal bruge. tid er en dato-/tidsværdi. Datodelen ignoreres

af denne funktion.

Eksempel

=SEKUND(”6/4/88 11.59.22”) returnerer 22.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“DAG” på side 45

“TIME” på side 49

“MINUT” på side 49

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

TID

Funktionen TID konverterer separate værdier for timer, minutter og sekunder til en

dato-/tidsværdi.

TID(timer; minutter; sekunder)

Âtimer: Det antal timer, der skal inkluderes i den returnerede værdi. timer er en

talværdi. Hvis timer indeholder et decimalelement, ignoreres det.

Âminutter: Antallet af minutter, der skal inkluderes i den returnerede værdi. minutter

er en talværdi. Hvis minutter indeholder et decimalelement, ignoreres det.

Âsekunder: Det antal sekunder, der skal inkluderes i den returnerede værdi. sekunder

er en talværdi. Hvis sekunder indeholder et decimalelement, ignoreres det.

Noter om brug

Du kan anføre time-, minut- og sekundværdier større end hhv. 24, 60 og 60. Hvis Â

timerne, minutterne og sekunder lagt sammen giver mere end 24 timer, trækkes 24

timer fra ere gange, indtil værdien er mindre end 24 timer.

Eksempler

=TID(12; 0; 0) returnerer 24.00.

=TID(16; 45; 30) returnerer 16.45.

=TID(0; 900; 0) returnerer 15.00.

=TID(60; 0; 0) returnerer 24.00.

=TID(4,25; 0; 0) returnerer 04.00.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“DATO” på side 42

“DATOVÆRDI” på side 44

“BEREGNVARIGHED” på side 65

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

TIDSVÆRDI

Funktionen TIDSVÆRDI returnerer tiden som en decimalbrøk af en 24-timers dag fra en

given dato-/tidsværdi eller fra en tekststreng.

TIDSVÆRDI(tid)

Âtid: Den tid, funktionen skal bruge. tid er en dato-/tidsværdi. Datodelen ignoreres af

denne funktion.

Eksempler

=TIDSVÆRDI(”6/4/88 12.00”) returnerer 0,5 (middag repræsenterer en halvdel af dagen).

=TIDSVÆRDI(”12.00.59”) returnerer 0,5007 (afrundet til re decimaler).

=TIDSVÆRDI(”21.00”) returnerer 0,875 (21 timer divideret med 24).

54 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 55

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

IDAG

Funktionen IDAG returnerer den aktuelle systemdato. Tidspunktet er sat til 12.00.

IDAG()

Noter om brug

Funktionen IDAG har ingen argumenter. Men du skal inkludere parenteserne: Â

=IDAG().

Den viste dato opdateres, hver gang du åbner eller ændrer dit arkiv. Â

Du kan bruge funktionen NU til at hente den aktuelle dato og tid og til at formatere Â

cellen til at vise begge.

Eksempel

=IDAG() returnerer 6. apr 2008, hvis den beregnes 6. april 2008.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“NU” på side 52

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

UGEDAG

Funktionen UGEDAG returnerer et tal, som er dagen i ugen for en given dato.

UGEDAG(dato; første-dag)

Âdato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen

ignoreres af denne funktion.

Âførste-dag: En valgfri værdi, der angiver, hvordan dage skal nummereres.

Søndag er 1 (1 eller udeladt): Søndag er den første dag (dag 1) i ugen og

lørdag er dag 7.

Mandag er 1 (2): Mandag er den første dag (dag 1) i ugen, og søndag er dag 7.

Mandag er 0 (3): Mandag er den første dag (dag 0) i ugen, og søndag er dag 6.

Eksempler

=UGEDAG(”6. apr 1988”; 1) returnerer 4 (onsdag, den fjerde dag, hvis du tæller søndag som dag 1).

=UGEDAG(”6. apr 1988”) returnerer den samme værdi som i det foregående eksempel

(nummereringsskema 1 bruges, hvis der ikke anføres noget tal-skema-argument).

=UGEDAG(”6. apr 1988”; 2) returnerer 3 (onsdag, den tredje dag, hvis du tæller mandag som dag 1).

=UGEDAG(”6. apr 1988”; 3) returnerer 2 (onsdag, dag nummer 2, hvis du tæller mandag som dag 0).

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“NAVNPÅDAG” på side 46

“NAVNPÅMÅNED” på side 51

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

UGE.NR

Funktionen UGE.NR returnerer tallet på ugen i året for en given dato.

UGE.NR(dato; første-dag)

Âdato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen

ignoreres af denne funktion.

Âførste-dag: En valgfri værdi, der anfører, om uger skal starte på en søndag eller

mandag.

Søndag er 1 (1 eller udeladt): Søndag er den første dag (dag 1) i ugen og lørdag er

dag 7.

Mandag er 1 (2): Mandag er den første dag (dag 1) i ugen, og søndag er dag 7.

56 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 57

Eksempel

=UGE.NR(”12/7/2009”; 1) returnerer 29.

=UGE.NR(”12/7/2009”; 2) returnerer 28.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“DAG” på side 45

“TIME” på side 49

“MINUT” på side 49

“MÅNED” på side 50

“SEKUND” på side 53

“ÅR” på side 58

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ARBEJDSDAG

Funktionen ARBEJDSDAG returnerer den dato, som er et givent antal arbejdsdage før

eller efter en given dato. Arbejdsdage udelader lørdage og søndage og evt. andre

datoer, der specikt er udeladt.

ARBEJDSDAG(dato; arbejde-dage; udelad-datoer)

Âdato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen

ignoreres af denne funktion.

Âarbejde-dage: Antallet af arbejdsdage før eller efter den givne dato. arbejde-dage er

en talværdi. Den er positiv, hvis den ønskede dato er efter dato, og negativ, hvis den

ønskede dato er før dato.

Âudelad-datoer: En valgfri samling datoer, der skal udelades fra optællingen. udelad-

datoer er en samling indeholdende dato-/tidsværdier.

Eksempel

=ARBEJDSDAG(”01/11/2009”; 20; {”11/11/2009”;”26/11/2009”}) returnerer 1. dec 2009, arbejdsdagen 20

dage efter 01/11/2009, ekskl. weekenddage og de to fridage, som specikt er udeladt.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“ANTAL.ARBEJDSDAGE” på side 51

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ÅR

Funktionen ÅR returnerer året for en given dato-/tidsværdi.

ÅR(dato)

Âdato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen

ignoreres af denne funktion.

Eksempler

=ÅR(”6. april 2008”) returnerer 2008.

=ÅR(NU()) returnerer 2009, hvis den bruges 4. juni 2009.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“DAG” på side 45

“TIME” på side 49

“MINUT” på side 49

“MÅNED” på side 50

“SEKUND” på side 53

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

58 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner

Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 59

ÅR.BRØK

Funktionen ÅR.BRØK nder den brøkdel af et år, som er repræsenteret af antallet af

hele dage mellem to datoer.

ÅR.BRØK(start-dato; slut-dato;dage-basis)

Âstart-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.

Âslut-dato: Slutdatoen. slut-dato er en dato-/tidsværdi.

Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.

30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden

til datoer, der falder på den 31. i en måned.

faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.

faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.

faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.

30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til

datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).

Eksempler

=ÅR.BRØK(”15/12/2009”; ”30/06/2010”;0) returnerer 0,541666667.

=ÅR.BRØK(”12/15/2009”; ”30/06/2010”;1) returnerer 0,539726027.

=ÅR.BRØK(“12/15/2009”; “30/06/2010”;2) returnerer 0,547222222.

=ÅR.BRØK(“12/15/2009”; “30/06/2010”;3) returnerer 0,539726027.

=ÅR.BRØK(”12/15/2009”; ”30/06/2010”;4) returnerer 0,541666667.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“DATOFORSKEL” på side 43

“DAGE360” på side 46

“ANTAL.ARBEJDSDAGE” på side 51

“Oversigt over dato- og tidsfunktioner” på side 40

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Varighedsfunktionerne hjælper dig med at arbejde med

tidsperioder (varigheder) ved at konvertere mellem

forskellige tidsperioder, f.eks. timer, dage og uger.

Oversigt over varighedsfunktioner

iWork har disse varighedsfunktioner til brug med tabeller.

Funktion Beskrivelse

“VARTILDAGE” (side 61)Funktionen VARTILDAGE konverterer en

varighedsværdi til et antal dage.

“VARTILTIMER” (side 61)Funktionen VARTILTIMER konverterer en

varighedsværdi til et antal timer.

“VARTILMILLISEKUNDER” (side 62) Funktionen VARTILMILLISEKUNDER konverterer

en varighedsværdi til et antal millisekunder.

“VARTILMINUTTER” (side 63)Funktionen VARTILMINUTTER konverterer en

varighedsværdi til et antal minutter.

“VARTILSEKUNDER” (side 63)Funktionen VARTILSEKUNDER konverterer en

varighedsværdi til et antal sekunder.

“VARTILUGER” (side 64)Funktionen VARTILUGER konverterer en

varighedsværdi til et antal uger.

“BEREGNVARIGHED” (side 65) Funktionen BEREGNVARIGHED kombinerer

separate værdier for uger, dage, timer, minutter,

sekunder og millisekunder og returnerer en

varighedsværdi.

“FINDVARIGHED” (side 66) Funktionen FINDVARIGHED evaulerer en

given værdi og returnerer enten antallet

af repræsenterede dage, hvis det er en

varighedsværdi, eller den givne værdi. Denne

funktion medfølger af hensyn til kompatibiliteten

med andre regnearksprogrammer.

Varighedsfunktioner

Kapitel 4 Varighedsfunktioner 61

VARTILDAGE

Funktionen VARTILDAGE konverterer en varighedsværdi til et antal dage.

VARTILDAGE(varighed)

Âvarighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.

Eksempler

=VARTILDAGE(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 17,09027784.

=VARTILDAGE(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 70,5417302.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“VARTILTIMER” på side 61

“VARTILMILLISEKUNDER” på side 62

“VARTILMINUTTER” på side 63

“VARTILSEKUNDER” på side 63

“VARTILUGER” på side 64

“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VARTILTIMER

Funktionen VARTILTIMER konverterer en varighedsværdi til et antal timer.

VARTILTIMER(varighed)

Âvarighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.

Eksempler

=VARTILTIMER(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 410,1666681.

=VARTILTIMER(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 1693,001528.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“VARTILDAGE” på side 61

“VARTILMILLISEKUNDER” på side 62

“VARTILMINUTTER” på side 63

“VARTILSEKUNDER” på side 63

“VARTILUGER” på side 64

“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VARTILMILLISEKUNDER

Funktionen VARTILMILLISEKUNDER konverterer en varighedsværdi til et antal

millisekunder.

VARTILMILLISEKUNDER(varighed)

Âvarighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.

Eksempler

=VARTILMILLISEKUNDER(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 1476600005.

=VARTILMILLISEKUNDER(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 6094805500.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“VARTILDAGE” på side 61

“VARTILTIMER” på side 61

“VARTILMINUTTER” på side 63

“VARTILSEKUNDER” på side 63

“VARTILUGER” på side 64

“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

62 Kapitel 4 Varighedsfunktioner

Kapitel 4 Varighedsfunktioner 63

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VARTILMINUTTER

Funktionen VARTILMINUTTER konverterer en varighedsværdi til et antal minutter.

VARTILMINUTTER(varighed)

Âvarighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.

Eksempler

=VARTILMINUTTER(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 24610,0000833333.

=VARTILMINUTTER(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 101580,091666667.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“VARTILDAGE” på side 61

“VARTILTIMER” på side 61

“VARTILMILLISEKUNDER” på side 62

“VARTILSEKUNDER” på side 63

“VARTILUGER” på side 64

“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VARTILSEKUNDER

Funktionen VARTILSEKUNDER konverterer en varighedsværdi til et antal sekunder.

VARTILSEKUNDER(varighed)

Âvarighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.

Eksempler

=VARTILSEKUNDER(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 1476600,005.

=VARTILSEKUNDER(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 6094805,5.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“VARTILDAGE” på side 61

“VARTILTIMER” på side 61

“VARTILMILLISEKUNDER” på side 62

“VARTILMINUTTER” på side 63

“VARTILUGER” på side 64

“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VARTILUGER

Funktionen VARTILUGER konverterer en varighedsværdi til et antal uger.

VARTILUGER(varighed)

Âvarighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.

Eksempler

=VARTILUGER(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 2,44146826223545.

=VARTILUGER(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 10,0773900462963.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“VARTILDAGE” på side 61

“VARTILTIMER” på side 61

“VARTILMILLISEKUNDER” på side 62

“VARTILMINUTTER” på side 63

“VARTILSEKUNDER” på side 63

“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60

“Værdityper” på side 34

64 Kapitel 4 Varighedsfunktioner

Kapitel 4 Varighedsfunktioner 65

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

BEREGNVARIGHED

Funktionen BEREGNVARIGHED kombinerer separate værdier for uger, dage, timer,

minutter, sekunder og millisekunder og returnerer en varighedsværdi.

BEREGNVARIGHED(uger; dage; timer; minutter; sekunder; millisekunder)

Âuger: En værdi, der repræsenterer antallet af uger. uger er en talværdi.

Âdage: En valgfri værdi, der repræsenterer antallet af dage. dage er en talværdi.

Âtimer: En valgfri værdi, der repræsenterer antallet af timer. timer er en talværdi.

Âminutter: En valgfri værdi, der repræsenterer antallet af minutter. minutter er en

talværdi.

Âsekunder: En valgfri værdi, der repræsenterer antallet af sekunder. sekunder er en

talværdi.

Âmillisekunder: En valgfri værdi, der repræsenterer antallet af millisekunder.

millisekunder er en talværdi.

Noter om brug

Et argument, der er 0, kan udelades, men kommaet skal inkluderes, hvis senere Â

værdier inkluderes. F.eks. vil =BEREGNVARIGHED(; ;12; 3) returnere en varighedsværdi

på 12t 3m (12 timer og 3 minutter).

Negative værdier er tilladt. F.eks. vil =BEREGNVARIGHED(0; 2; -24) returnere en Â

varighed på 1 dag (2 dage minus 24 timer).

Eksempler

=BEREGNVARIGHED(1) returnerer 1u (1 uge).

=BEREGNVARIGHED(1) returnerer 1t (1 time).

=BEREGNVARIGHED(1,5) returnerer 1u 3d 12t (1 uge, 3 dage, 12 timer eller 1,5 uge).

=BEREGNVARIGHED(3; 2; 7; 10; 15,3505) returnerer 3u 2d 7t 10m 15s 350ms (3 uger, 2 dage, 7 timer, 10

minutter, 15 sekunder, 350 millisekunder).

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“DATO” på side 42

“TID” på side 53

“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

FINDVARIGHED

Funktionen FINDVARIGHED evaulerer en given værdi og returnerer enten antallet af

repræsenterede dage, hvis det er en varighedsværdi, eller den givne værdi. Denne

funktion medfølger af hensyn til kompatibiliteten med andre regnearksprogrammer.

FINDVARIGHED(en-værdi)

Âen-værdi: En værdi en-værdi kan indeholde alle værdityper.

Noter om brug

Hvis Âen-værdi er en varighedværdi, er resultatet det samme som med VARTILDAGE;

ellers returneres en-værdi.

Denne funktion kan indsættes automatisk, når et Numbers '08-dokument Â

opgraderes, eller når et Excel- eller AppleWorks-dokument importeres. Den fjernes

fra de kopier af arkivet, der arkiveres som et Numbers ‘08- eller Excel-dokument.

Eksempler

=FINDVARIGHED(”1u”) returnerer 7, der svarer til en uge i dage.

=FINDVARIGHED(12) returnerer 12; da det ikke var en varighedsværdi, returneres den.

=FINDVARIGHED(”abc”) returnerer “abc”.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“Oversigt over varighedsfunktioner” på side 60

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

66 Kapitel 4 Varighedsfunktioner

De tekniske funktioner hjælper dig med at beregne

nogle almindelige tekniske værdier og konvertere

mellem forskellige grundtal.

Oversigt over tekniske funktioner

iWork har disse tekniske funktioner til brug med tabeller.

Funktion Beskrivelse

“GRUNDTALTILTAL” (side 68) Funktionen GRUNDTALTILTAL konverterer et tal

fra det anførte grundtal til et tal i titalssystemet.

“BESSELJ” (side 69)Funktionen BESSELJ returnerer Bessel-

heltalsfunktionen Jn(x).

“BESSELY” (side 70) Funktionen BESSELY returnerer Bessel-

heltalsfunktionen Yn(x).

“BIN.TIL.DEC” (side 71)Funktionen BIN.TIL.DEC konverterer et binært tal

til det tilsvarende decimaltal.

“BIN.TIL.HEX” (side 71)Funktionen BIN.TIL.HEX konverterer et binært tal

til det tilsvarende hexadecimale tal.

“BIN.TIL.OKT” (side 72)Funktionen BIN.TIL.OKT konverterer et binært tal

til det tilsvarende oktale tal.

“KONVERTER” (side 73) Funktionen KONVERTER konverterer et tal fra et

målesystem til dets tilsvarende værdi i et andet

målesystem.

“DEC.TIL.BIN” (side 78)Funktionen DEC.TIL.BIN konverterer et decimaltal

til det tilsvarende binære tal.

“DEC.TIL.HEX” (side 79)Funktionen DEC.TIL.HEX konverterer et decimaltal

til det tilsvarende hexadecimale tal.

Tekniske funktioner

Funktion Beskrivelse

“DEC.TIL.OKT” (side 80) Funktionen DEC.TIL.OKT konverterer et decimaltal

til det tilsvarende oktale tal.

“DELTA” (side 80) Funktionen DELTA afgør, om to værdier er

nøjagtig ens.

“FEJLFUNK” (side 81)Funktionen FEJLFUNK returnerer den fejlfunktion,

der er integreret mellem to værdier.

“FEJLFUNK.KOMP” (side 82)Funktionen FEJLFUNK.KOMP returnerer den

komplementære funktion FEJLFUNK integreret

mellem en given lavere grænse og uendeligt.

“GETRIN” (side 82) Funktionen GETRIN afgør, om en værdi er større

end eller nøjagtig lig med en anden værdi.

“HEX.TIL.BIN” (side 83)Funktionen HEX.TIL.BIN konverterer et

hexadecimalt tal til det tilsvarende binære tal.

“HEX.TIL.DEC” (side 84)Funktionen HEX.TIL.DEC konverterer et

hexadecimalt tal til det tilsvarende decimaltal.

“HEX.TIL.OKT” (side 85)Funktionen HEX.TIL.OKT konverterer et

hexadecimalt tal til det tilsvarende oktale tal.

“TALTILGRUNDTAL” (side 86) Funktionen TALTILGRUNDTAL konverterer et tal

fra titalssystemet til et tal i det anførte grundtal.

“OKT.TIL.BIN” (side 87)Funktionen OKT.TIL.BIN konverterer et oktalt tal til

det tilsvarende binære tal.

“OCT.TIL.DEC” (side 88) Funktionen OKT.TIL.DEC konverterer et oktalt tal

til det tilsvarende decimaltal.

“OKT.TIL.HEX” (side 88) Funktionen OKT.TIL.HEX konverterer et oktalt tal

til det tilsvarende hexadecimale tal.

GRUNDTALTILTAL

Funktionen GRUNDTALTILTAL konverterer et tal i det anførte grundtal til et

tal i titalssystemet.

GRUNDTALTILTAL(konverter-streng; grundtal)

Âkonverter-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres.

konverter-streng er en strengværdi. Det må kun indeholde tal og bogstaver, der

anvendes i det grundtal, som tallet konverteres til.

Âgrundtal: Grundtalllet for det tal, der skal konverteres. grundtal er en talværdi

og skal være i udsnittet 1 til 36.

68 Kapitel 5 Tekniske funktioner

Kapitel 5 Tekniske funktioner 69

Noter om brug

Denne funktion returnerer en talværdi og kan bruges korrekt i en formel, der Â

indeholder andre talværdier. Nogle andre regnearksprogrammer returnerer

en strengværdi.

Eksempler

=GRUNDTALTILTAL(”3f”; 16) returnerer 63.

=GRUNDTALTILTAL(1000100; 2) returnerer 68.

=GRUNDTALTILTAL(”7279”; 8) returnerer en fejl, fordi tallet “9” ikke er gyldigt i ottetalssystemet.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“BIN.TIL.DEC” på side 71

“HEX.TIL.DEC” på side 84

“TALTILGRUNDTAL” på side 86

“OCT.TIL.DEC” på side 88

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

BESSELJ

Funktionen BESSELJ returnerer Bessel-heltalsfunktionen Jn(x).

BESSELJ(en-x-værdi; n-værdi)

Âen-x-værdi: Den x-værdi, hvormed du vil evaluere funktionen. en-x-værdi er en

talværdi.

Ân-værdi: Funktionens orden. n-værdi er en talværdi og skal være større end eller

lig med 0. Hvis n-værdi indeholder et decimalelement, ignoreres det.

Eksempler

=BESSELJ(25; 3) returnerer 0,108343081061509.

=BESSELJ(25; 3,9) returnerer også 0,108343081061509, fordi alle decimalelementer i n-værdi ignoreres.

=BESSELJ(-25; 3) returnerer -0,108343081061509.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“BESSELY” på side 70

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

BESSELY

Funktionen BESSELY returnerer Bessel-heltalsfunktionen Yn(x).

BESSELY(pos-x-værdi; n-værdi)

Âpos-x-værdi: Den positive x-værdi, som funktionen skal evalueres ud fra. pos-x-værdi

er en talværdi og skal være større end 0.

Ân-værdi: Funktionens orden. n-værdi er en talværdi og skal være større end eller lig

med 0. Hvis n-værdi indeholder et decimalelement, ignoreres det.

Noter om brug

Denne form for Bessel-funktion kaldes også Neumann-funktionen. Â

Eksempler

=BESSELY(25; 3) returnerer 0,117924850396893.

=BESSELY(25; 3,9) returnerer også 0,117924850396893, fordi alle decimalelementer i n-værdi ignoreres.

=BESSELY(-25; 3) returnerer en fejl, fordi negative værdier eller nulværdier ikke tillades.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“BESSELJ” på side 69

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

70 Kapitel 5 Tekniske funktioner

Kapitel 5 Tekniske funktioner 71

BIN.TIL.DEC

Funktionen BIN.TIL.DEC konverterer et binært tal til det tilsvarende decimaltal.

BIN.TIL.DEC(binær-streng; konverter-længde)

Âbinær-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. binær-

streng er en strengværdi. Den må kun indeholder nuller og ettaller.

Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.

Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,

udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,

der er anført af konverter-længde.

Eksempler

=BIN.TIL.DEC(”1001”) returnerer 9.

=BIN.TIL.DEC(”100111”; 3) returnerer 039.

=BIN.TIL.DEC(“101101”) returnerer 45.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“BIN.TIL.HEX” på side 71

“BIN.TIL.OKT” på side 72

“DEC.TIL.BIN” på side 78

“HEX.TIL.DEC” på side 84

“OCT.TIL.DEC” på side 88

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

BIN.TIL.HEX

Funktionen BIN.TIL.HEX konverterer et binært tal til det tilsvarende hexadecimale tal.

BIN.TIL.HEX(binær-streng; konverter-længde)

Âbinær-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. binær-

streng er en strengværdi. Den må kun indeholder nuller og ettaller.

Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.

Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,

udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,

der er anført af konverter-længde.

Noter om brug

Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative Â

tal altid være 8 cifre lange.

Eksempler

=BIN.TIL.HEX(”100101”) returnerer 25.

=BIN.TIL.HEX(”100111”; 3) returnerer 027.

=BIN.TIL.HEX(“101101”) returnerer 2D.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“BIN.TIL.DEC” på side 71

“BIN.TIL.OKT” på side 72

“DEC.TIL.HEX” på side 79

“HEX.TIL.BIN” på side 83

“OKT.TIL.HEX” på side 88

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

BIN.TIL.OKT

Funktionen BIN.TIL.OKT konverterer et binært tal til det tilsvarende oktale tal.

BIN.TIL.OKT(binær-streng; konverter-længde)

Âbinær-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. binær-

streng er en strengværdi. Den må kun indeholder nuller og ettaller.

72 Kapitel 5 Tekniske funktioner

Kapitel 5 Tekniske funktioner 73

Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.

Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,

udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,

der er anført af konverter-længde.

Noter om brug

Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative Â

tal altid være 11 cifre lange.

Eksempler

=BIN.TIL.OKT(”10011”) returnerer 23.

=BIN.TIL.OKT(”100111”; 3) returnerer 047.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“BIN.TIL.HEX” på side 71

“DEC.TIL.OKT” på side 80

“HEX.TIL.OKT” på side 85

“OKT.TIL.BIN” på side 87

“BIN.TIL.DEC” på side 71

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KONVERTER

Funktionen KONVERTER konverterer et tal fra et målesystem til dets tilsvarende

værdi i et andet målesystem.

KONVERTER(konverter-tal; fra-enhed; til-enhed)

Âkonverter-tal: Det tal, der skal konverteres. konverter-tal er en talværdi.

Âfra-enhed: Den aktuelle enhed af det tal, der skal konverteres. fra-enhed

er en strengværdi. Den skal være en af de anførte konstanter.

Âtil-enhed: Den nye enhed af det tal, der skal konverteres. til-enhed er en

strengværdi. Den skal være en af de anførte konstanter.

Noter om brug

De mulige værdier for Âfra-enhed og til-enhed er indeholdt i tabeller, der følger

eksemplerne (“Understøttede konverteringsenheder” på side 74). Tabellerne er

organiseret efter kategori. Hvis værdien indtastes i en referencecelle i stedet for

direkte i funktionen, er citationstegnene i tabellerne ikke nødvendige. Brugen af

store/små bogstaver er vigtig og skal overholdes nøje.

Eksempler

=KONVERTER(9; “lbm”; “kg”) returnerer 4,08233133 (9 pund er ca. 4,08 kg).

=KONVERTER(26,2; “mi”; “m”) returnerer 42164,8128 (26,2 miles er ca. 42.164,8 m).

=KONVERTER(1, “tsp”; “ml”) returnerer 4,92892159375 (1 teskefuld er ca. 4,9 ml).

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Understøttede konverteringsenheder

Vægt og masse

Mål Konstant

Gram “g” (kan bruges med metriske prækser)

Slug “sg”

Pund (avoirdupois) “lbm”

U (atommasseenhed) “u” (kan bruges med metriske prækser)

Ounce (avoirdupois) “ozm”

74 Kapitel 5 Tekniske funktioner

Kapitel 5 Tekniske funktioner 75

Afstand

Mål Konstant

Meter “m” (kan bruges med metriske prækser)

Engelsk mil “mi”

Sømil “Nmi”

Tomme “in”

Fod “ft”

Yard “yd”

Ångstrøm “ang” (kan bruges med metriske prækser)

Pica (1/6 tomme, Postscript Pica) “Pica”

Varighed

Mål Konstant

År “år”

Uge “uge”

Dag “dag”

Time “ti”

Minut “min”

Sekund “sek” (kan bruges med metriske prækser)

Hastighed

Mål Konstant

Mil pr. time “mi/t”

Mil pr. minut “mi/min”

Meter pr. time “m/t” (kan bruges med metriske prækser)

Meter pr. minut “m/min” (kan bruges med metriske prækser)

Meter pr. sekund “m/s” (kan bruges med metriske prækser)

Fod pr. minut “ft/min”

Fod pr. sekund “ft/s”

Knob “kt”

Tryk

Mål Konstant

Pascal “Pa” (kan bruges med metriske prækser)

Atmosfære “atm” (kan bruges med metriske prækser)

Millimeter kviksølv “mmHg” (kan bruges med metriske prækser)

Kraft

Mål Konstant

Newton “N” (kan bruges med metriske prækser)

Dyne “dyn” (kan bruges med metriske prækser)

Pund-kraft “lbf”

Energi

Mål Konstant

Joule “J” (kan bruges med metriske prækser)

Erg “e” (kan bruges med metriske prækser)

Termodynamisk kalorie “c” (kan bruges med metriske prækser)

IT-kalorie “cal” (kan bruges med metriske prækser)

Elektronvolt “eV” (kan bruges med metriske prækser)

Hestekraft-time “HPh”

Watt-time “Wh” (kan bruges med metriske prækser)

Fodpund “b”

British Thermal Unit “BTU”

Eekt

Mål Konstant

Hestekraft “HP”

Watt “W” (kan bruges med metriske prækser)

Magnetisme

Mål Konstant

Tesla “T” (kan bruges med metriske prækser)

Gauss “ga” (kan bruges med metriske prækser)

76 Kapitel 5 Tekniske funktioner

Kapitel 5 Tekniske funktioner 77

Temperatur

Mål Konstant

Grad Celsius “C”

Grad Fahrenheit “F”

Grad Kelvin “K” (kan bruges med metriske prækser)

Væske

Mål Konstant

Teske “tsp”

Spiseske “tbs”

Fluid ounce “oz”

Kop “cup”

Pint (amerikansk) “pt”

Pint (engelsk) “uk_pt”

Quart “qt”

Gallon “gal”

Liter “l” (kan bruges med metriske prækser)

Metriske prækser

Mål Konstant Multiplikator

exa “E” 1E+18

peta “P” 1E+15

tera “T” 1E+12

giga “G” 1E+09

mega “M” 1E+06

kilo “k” 1E+03

hekto “h” 1E+02

deka “E” 1E+01

deci “d” 1E-01

centi “C” 1E-02

milli “M” 1E-03

mikro “u” eller “µ” 1E-06

Mål Konstant Multiplikator

nano “n” 1E-09

pico “P” 1E-12

femto “F” 1E-15

atto “a” 1E-18

Noter om brug

Disse prækser kan kun bruges med de metriske konstanter “g”, “u”, “m”, “ang”, “sek”, Â

“m/t”, “m/min”, “m/s”, “Pa”, “atm”, “mmHg”, “N”, “dyn”, “J”, “e”, “c”, “cal”, “eV”, “Wh”, “W”, “T”, “ga”, “K”

og “l”.

DEC.TIL.BIN

Funktionen DEC.TIL.BIN konverterer et decimaltal til det tilsvarende binære tal.

DEC.TIL.BIN(decimal-streng, konverter-længde)

Âdecimal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres.

decimal-streng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9.

Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.

Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,

udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,

der er anført af konverter-længde.

Eksempler

=DEC.TIL.BIN(“100”) returnerer 01100100.

=DEC.TIL.BIN(”1001”; 12) returnerer 001111101001.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“BIN.TIL.DEC” på side 71

“DEC.TIL.HEX” på side 79

“DEC.TIL.OKT” på side 80

“HEX.TIL.BIN” på side 83

“OKT.TIL.BIN” på side 87

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

78 Kapitel 5 Tekniske funktioner

Kapitel 5 Tekniske funktioner 79

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

DEC.TIL.HEX

Funktionen DEC.TIL.HEX konverterer et decimaltal til det tilsvarende hexadecimale tal.

DEC.TIL.HEX(decimal-streng, konverter-længde)

Âdecimal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. decimal-

streng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9.

Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.

Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,

udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,

der er anført af konverter-længde.

Eksempler

=DEC.TIL.HEX(“100”) returnerer 64.

=DEC.TIL.HEX(”1001”; 4) returnerer 03E9.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“BIN.TIL.HEX” på side 71

“DEC.TIL.BIN” på side 78

“DEC.TIL.OKT” på side 80

“HEX.TIL.DEC” på side 84

“OKT.TIL.HEX” på side 88

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

DEC.TIL.OKT

Funktionen DEC.TIL.OKT konverterer et decimaltal til det tilsvarende oktale tal.

DEC.TIL.OKT(decimal-streng, konverter-længde)

Âdecimal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. decimal-

streng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9.

Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.

Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,

udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,

der er anført af konverter-længde.

Eksempler

=DEC.TIL.OKT(“100”) returnerer 144.

=DEC.TIL.OKT(”1001”; 4) returnerer 1751.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“BIN.TIL.OKT” på side 72

“DEC.TIL.BIN” på side 78

“DEC.TIL.HEX” på side 79

“HEX.TIL.OKT” på side 85

“OCT.TIL.DEC” på side 88

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

DELTA

Funktionen DELTA afgør, om to værdier er nøjagtig ens. Denne funktion bruger

nøjagtig lighed. Til sammenligning bruger operatoren = strengbaseret lighed.

DELTA(smlign-fra; smlign-til)

Âsmlign-fra: Et tal. smlign-fra er en talværdi.

Âsmlign-til: Et tal. smlign-til er en talværdi.

80 Kapitel 5 Tekniske funktioner

Kapitel 5 Tekniske funktioner 81

Noter om brug

DELTA returnerer 1 (SAND), hvis Âsmlign-fra er nøjagtig det samme som smlign-til;

ellers returneres 0 (FALSK).

Eksempler

=DELTA(5; 5) returnerer 1 (SAND).

=DELTA(5; -5) returnerer 0 (FALSK).

=DELTA(5; 5,000) returnerer 1 (SAND).

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“GETRIN” på side 82

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

FEJLFUNK

Funktionen FEJLFUNK returnerer den fejlfunktion, der er integreret mellem to værdier.

FEJLFUNK(nedre; øvre)

Ânedre: Den nedre grænse. nedre er en talværdi.

Âøvre: Et valgfrit argument, der anfører den øvre grænse. øvre er en talværdi. Hvis

øvre udelades, antages det at være 0.

Noter om brug

Denne funktion kaldes også Gauss-fejlfunktionen. Â

Eksempler

=FEJLFUNK(0; 1) returnerer 0,842700792949715.

=FEJLFUNK(-1; 1) returnerer 1,68540158589943.

=FEJLFUNK(1; 8) returnerer 0,157299207050285.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“FEJLFUNK.KOMP” på side 82

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

FEJLFUNK.KOMP

Funktionen FEJLFUNK.KOMP returnerer den komplementære funktion FEJLFUNK

integreret mellem en given nedre grænse og uendeligt.

FEJLFUNK.KOMP(nedre)

Ânedre: Den nedre grænse. nedre er en talværdi.

Eksempler

=FEJLFUNK.KOMP(-1) returnerer 1,84270079294971.

=FEJLFUNK.KOMP(1) returnerer 0,157299207050285.

=FEJLFUNK(12) returnerer 1,3562611692059-64.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“FEJLFUNK” på side 81

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

GETRIN

Funktionen GETRIN afgør, om en værdi er større end eller nøjagtig lig med en anden

værdi. Denne funktion bruger nøjagtig lighed. Til sammenligning bruger operatoren =

strengbaseret lighed.

GETRIN(smlign-tal; trin-tal)

Âsmlign-tal: Det tal, der skal sammenlignes. smlign-tal er en talværdi.

Âtrin-tal: Størrelsen på trinnet. trin-tal er en talværdi.

82 Kapitel 5 Tekniske funktioner

Kapitel 5 Tekniske funktioner 83

Noter om brug

GETRIN returnerer 1 (SAND), hvis Âsmlign-tal er større end eller nøjagtig lig med trin-

tal; ellers returneres 0 (FALSK).

Eksempler

=GETRIN(-4; -5) returnerer 1 (SAND), da -4 er større end -5.

=GETRIN(4; 5) returnerer 0 (FALSK), da 4 er mindre end 5.

=GETRIN(5; 4) returnerer 1 (SAND), da 5 er større end 4.

=GETRIN(20; 20) returnerer 1 (SAND), da 20 er nøjagtig lig med 20.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“DELTA” på side 80

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

HEX.TIL.BIN

Funktionen HEX.TIL.BIN konverterer et hexadecimalt tal til det tilsvarende binære tal.

HEX.TIL.BIN(hex-streng; konverter-længde)

Âhex-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. hex-streng er

en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9 og bogstaverne A til F.

Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.

Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,

udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,

der er anført af konverter-længde.

Noter om brug

Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative Â

tal altid være 32 cifre lange.

Eksempler

=HEX.TIL.BIN(”F”; 8) returnerer 00001111.

=HEX.TIL.BIN("3F") returnerer 0111111.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“BIN.TIL.HEX” på side 71

“HEX.TIL.DEC” på side 84

“HEX.TIL.OKT” på side 85

“OKT.TIL.BIN” på side 87

“DEC.TIL.BIN” på side 78

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

HEX.TIL.DEC

Funktionen HEX.TIL.DEC konverterer et hexadecimalt tal til det tilsvarende decimaltal.

HEX.TIL.DEC(hex-streng; konverter-længde)

Âhex-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. hex-streng er

en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9 og bogstaverne A til F.

Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.

Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,

udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,

der er anført af konverter-længde.

Eksempler

=HEX.TIL.DEC(”F”; 3) returnerer 015.

=HEX.TIL.DEC("3F") returnerer 63.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“BIN.TIL.DEC” på side 71

“DEC.TIL.HEX” på side 79

“HEX.TIL.BIN” på side 83

84 Kapitel 5 Tekniske funktioner

Kapitel 5 Tekniske funktioner 85

“HEX.TIL.OKT” på side 85

“OCT.TIL.DEC” på side 88

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

HEX.TIL.OKT

Funktionen HEX.TIL.OKT konverterer et hexadecimalt tal til det tilsvarende oktale tal.

HEX.TIL.OKT(hex-streng; konverter-længde)

Âhex-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. hex-streng er

en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9 og bogstaverne A til F.

Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.

Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,

udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,

der er anført af konverter-længde.

Noter om brug

Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative Â

tal altid være 11 cifre lange.

Eksempler

=HEX.TIL.OKT(”F”; 3) returnerer 017.

=HEX.TIL.OKT(“4E”) returnerer 116.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“BIN.TIL.OKT” på side 72

“DEC.TIL.OKT” på side 80

“HEX.TIL.BIN” på side 83

“HEX.TIL.DEC” på side 84

“OKT.TIL.HEX” på side 88

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

TALTILGRUNDTAL

Funktionen TALTILGRUNDTAL konverterer et tal fra titalssystemet til et tal med det

anførte grundtal.

TALTILGRUNDTAL(decimal-streng; grundtal; konverter-længde)

Âdecimal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. decimal-

streng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9.

Âgrundtal: Det nye grundtal for det tal, der skal konverteres. grundtal er en talværdi

og skal være i udsnittet 1 til 36.

Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.

Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,

udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,

der er anført af konverter-længde.

Eksempler

=TALTILGRUNDTAL(16; 16) returnerer 10.

=TALTILGRUNDTAL(100; 32; 4) returnerer 0034.

=TALTILGRUNDTAL(100; 2) returnerer 1100100.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“GRUNDTALTILTAL” på side 68

“DEC.TIL.BIN” på side 78

“DEC.TIL.HEX” på side 79

“DEC.TIL.OKT” på side 80

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

86 Kapitel 5 Tekniske funktioner

Kapitel 5 Tekniske funktioner 87

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

OKT.TIL.BIN

Funktionen OKT.TIL.BIN konverterer et oktalt tal til det tilsvarende binære tal.

OKT.TIL.BIN(oktal-streng; konverter-længde)

Âoktal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. oktal-

streng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 7.

Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.

Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,

udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,

der er anført af konverter-længde.

Noter om brug

Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative Â

tal altid være 32 cifre lange.

Eksempler

=OKT.TIL.BIN(127; 8) returnerer 01010111.

=OKT.TIL.BIN(15) returnerer 01101.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“BIN.TIL.OKT” på side 72

“DEC.TIL.BIN” på side 78

“HEX.TIL.BIN” på side 83

“OCT.TIL.DEC” på side 88

“OKT.TIL.HEX” på side 88

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

OCT.TIL.DEC

Funktionen OKT.TIL.DEC konverterer et oktalt tal til det tilsvarende decimaltal.

OCT.TIL.DEC(oktal-streng; konverter-længde)

Âoktal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. oktal-

streng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 7.

Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.

Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,

udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,

der er anført af konverter-længde.

Eksempler

=OKT.TIL.DEC(127; 4) returnerer 0087.

=OKT.TIL.DEC(15) returnerer 13.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“BIN.TIL.DEC” på side 71

“DEC.TIL.OKT” på side 80

“OKT.TIL.BIN” på side 87

“OKT.TIL.HEX” på side 88

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

OKT.TIL.HEX

Funktionen OKT.TIL.HEX konverterer et oktalt tal til det tilsvarende hexadecimale tal.

OKT.TIL.HEX(oktal-streng; konverter-længde)

Âoktal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. oktal-

streng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 7.

88 Kapitel 5 Tekniske funktioner

Kapitel 5 Tekniske funktioner 89

Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det

returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.

Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,

udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,

der er anført af konverter-længde.

Noter om brug

Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative Â

tal altid være 8 cifre lange.

Eksempler

=OKT.TIL.HEX(127; 4) returnerer 0057.

=OKT.TIL.HEX(15) returnerer 0D.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“BIN.TIL.HEX” på side 71

“DEC.TIL.HEX” på side 79

“HEX.TIL.OKT” på side 85

“OKT.TIL.BIN” på side 87

“OCT.TIL.DEC” på side 88

“Oversigt over tekniske funktioner” på side 67

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

De nansielle funktioner hjælper dig med at arbejde med

pengestrømme, afskrivninger, annuiteter og investeringer,

fordi du kan løse problemer som årlige afskrivninger på

et aktiv, renteindtægten på en investering og den aktuelle

markedspris på en obligation.

Oversigt over nansielle funktioner

iWork har disse nansielle funktioner til brug med tabeller.

Funktion Beskrivelse

“PÅLØBRENTE” (side 94)Funktionen PÅLØBRENTE beregner den påløbne

rente, der lægges til købsprisen på et værdipapir,

og som udbetales til sælgeren, når værdipapiret

udbetaler periodisk rente.

“PÅLØBRENTE.UDLØB” (side 96)Funktionen PÅLØBRENTE.UDLØB beregner den

samlede påløbne rente, der lægges til købsprisen

på et værdipapir, og som udbetales til sælgeren,

når værdipapiret kun udbetaler rente ved udløb.

“VARIGHED” (side 97) Funktionen VARIGHED beregner det vejede

gennemsnit af den nuværende værdi af

pengestrømmene for en antaget pariværdi

på kr 100.

“MVARIGHED” (side 98) Funktionen MVARIGHED beregner det

modicerede vejede gennemsnit af den

nuværende værdi af pengestrømmene for en

antaget pariværdi på kr 100.

“KUPONDAGE.SA” (side 100) Funktionen KUPONDAGE.SA returnerer antallet af

dage mellem starten af den kuponperiode, hvor

afregningen sker, og afregningsdatoen.

“KUPONDAGE.A” (side 101) Funktionen KUPONDAGE.A returnerer antallet af

dage i den kuponperiode, hvor afregningen sker.

Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 91

Funktion Beskrivelse

“KUPONDAGE.ANK” (side 102) Funktionen KUPONDAGE.ANK returnerer antallet

af dage mellem afregningsdatoen og slutningen

af den kuponperiode, hvor afregningen sker.

“KUPONBETALINGER” (side 103) Funktionen KUPONBETALINGER returnerer det

antal kuponer, der mangler at blive betalt mellem

afregningsdatoen og udløbsdatoen.

“AKKUM.RENTE” (side 104) Funktionen AKKUM.RENTE returnerer den

samlede rente inkluderet i ydelser på lån eller

annuiteter i et valgt tidsinterval på basis af

faste periodiske betalinger og en fast rente.

“AKKUM.HOVEDSTOL” (side 106) Funktionen AKKUM.HOVEDSTOL returnerer den

samlede hovedstol inkluderet i ydelser på lån

eller annuiteter i et valgt tidsinterval på basis

af faste periodiske betalinger og en fast rente.

“DB” (side 108) Funktionen DB returnerer afskrivningsbeløbet på

et aktiv i en anført periode vha. saldometoden.

“DSA” (side 109) Funktionen DSA returnerer afskrivningsbeløbet

på et aktiv på basis af en anført afskrivningssats.

“DISKONTO” (side 111 ) Funktionen DISKONTO returnerer den årlige

diskontorente på et værdipapir, der ikke betaler

renter og sælges til underkurs i forhold til sin

indfrielsesværdi.

“EFFEKTIV.RENTE” (side 112 ) Funktionen EFFEKTIV.RENTE returnerer den

eektive årlige rente fra den nominelle

årlige rente baseret på antallet af

rentetilskrivningsperioder pr. år.

“FV” (side 113 ) Funktionen FV returnerer den fremtidige værdi af

en investering på basis af en række regelmæssige

periodiske pengestrømme (betalinger af et

konstant beløb og alle pengestrømme ved

konstante intervaller) og en fast rente.

“RENTEFOD” (side 115 )Funktionen RENTEFOD returnerer den eektive

årlige rente på et værdipapir, der kun udbetaler

rente ved udløb.

“R.YDELSE” (side 116 )Funktionen R.YDELSE returnerer rentedelen af

et anført lån eller en anført annuitet baseret på

faste, periodiske betalinger og en fast rente.

“IA” (side 118 ) Funktionen IA returnerer det interne afkast af

en investering baseret på en række potentielt

uregelmæssige pengestrømme, der indtræder

med regelmæssige tidsintervaller.

Funktion Beskrivelse

“ISPMT” (side 119 ) Funktionen ISPMT returnerer rentedelen af

et anført lån eller en anført annuitet baseret

på faste, periodiske ydelser og en fast rente.

Denne funktion medfølger af hensyn til

kompatibiliteten med tabeller importeret fra

andre regnearksprogrammer.

“MIA” (side 120)Funktionen MIA returnerer det modicerede

interne afkast af en investering baseret på en

række potentielt uregelmæssige pengestrømme,

der indtræder med regelmæssige tidsintervaller.

Der kan være forskel på renten tjent på positive

pengestrømme og renten betalt til nansiering af

negative pengestrømme.

“NOMINEL” (side 122)Funktionen NOMINEL returnerer den nominelle

årlige rente fra den eektive årlige rente baseret

på antallet af rentetilskrivningsperioder pr. år.

“NPER” (side 123) Funktionen NPER returnerer antallet af

betalingsperioder på et lån eller en annuitet

på basis af en række regelmæssige periodiske

pengestrømme (betalinger af et konstant beløb

og alle pengestrømme ved konstante intervaller)

og en fast rente.

“NUTIDSVÆRDI” (side 125) Funktionen NUTIDSVÆRDI returnerer

nettonutidsværdien af en investering baseret

på en række potentielt uregelmæssige

pengestrømme, der indtræder med regelmæssige

tidsintervaller.

“YDELSE” (side 126) Funktionen YDELSE returnerer de faste

periodiske betalinger på et lån eller en annuitet

på basis af en række regelmæssige periodiske

pengestrømme (betalinger af et konstant beløb

og alle pengestrømme ved konstante intervaller)

og en fast rente.

“H.YDELSE” (side 127)Funktionen H.YDELSE returnerer hovedstolsdelen

af et anført lån eller en anført annuitet baseret på

faste, periodiske betalinger og en fast rente.

“KURS” (side 129) Funktionen KURS returnerer kursen på et

værdipapir, der udbetaler periodiske rente pr. kr

100 af indfrielsesværdien (pari).

“KURS.DISKONTO” (side 130) Funktionen KURS.DISKONTO returnerer kursen

på et værdipapir, der er solgt til underkurs til

indfrielsesværdi og ikke betaler rente pr. kr 100 af

indfrielsesværdien (pari).

92 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 93

Funktion Beskrivelse

“KURS.UDLØB” (side 132 )Funktionen KURS.UDLØB returnerer kursen på et

værdipapir, der kun udbetaler rente ved udløb pr.

kr 100 af indfrielsesværdien (pari).

“NV” (side 133) Funktionen NV returnerer den nuværende værdi

af en investering eller annuitet på basis af en

række regelmæssige periodiske pengestrømme

(betalinger af et konstant beløb og alle

pengestrømme ved konstante intervaller) og en

fast rente.

“RENTE” (side 135 ) Funktionen RENTE returnerer renten af et

investeringslån eller annuitet på basis af en

række regelmæssige periodiske pengestrømme

(betalinger af et konstant beløb og alle

pengestrømme ved konstante intervaller) og en

fast rente.

“MODTAGET.VED.UDLØB” (side 137)Funktionen MODTAGET.VED.UDLØB returnerer

udløbsværdien på et værdipapir, der kun

udbetaler rente ved udløb.

“LA” (side 138)Funktionen LA returnerer afskrivningsbeløbet på

et aktiv i en enkelt periode vha. metoden lineær

afskrivning.

“ÅRSAFSKRIVNING” (side 139 ) Funktionen ÅRSAFSKRIVNING returnerer

afskrivningsbeløbet på et aktiv i en anført

periode vha. årsafskrivningsmetoden.

“VSA” (side 140) Funktionen VSA returnerer afskrivningsbeløbet

på et aktiv over et valgt tidsinterval på basis af en

anført afskrivningssats.

“AFKAST” (side 142) Funktionen AFKAST returnerer den eektive

årlige rente på et værdipapir, der udbetaler

regelmæssig periodisk rente.

“AFKAST.DISKONTO” (side 143) Funktionen AFKAST.DISKONTO returnerer den

eektive årlige rente på et værdipapir, der sælges

til underkurs i forhold til sin indfrielsesværdi og

ikke udbetaler rente.

“AFKAST.UDLØBSDATO” (side 145) Funktionen AFKAST.UDLØBSDATO returnerer den

eektive årlige rente på et værdipapir, der kun

udbetaler rente ved udløb.

PÅLØBRENTE

Funktionen PÅLØBRENTE beregner den påløbne rente, der lægges til købsprisen på et

værdipapir, og som udbetales til sælgeren, når værdipapiret udbetaler periodisk rente.

PÅLØBRENTE(udstede; første; afregne; årlig-rente; pari; frekvens; dage-basis)

Âudstede: Den dato, hvor værdipapiret blev udstedt. udstede er en dato-/tidsværdi

og skal være den tidligst anførte dato.

Âførste: Datoen for den første rentebetaling. første er en dato-/tidsværdi og skal være

efter udstede.

Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for

afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.

Âårlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-

rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et

procenttegn (f.eks. 8%).

Âpari: Den pålydende (pari) værdi eller udløbsværdien af et værdipapir. pari er en

talværdi. Hvis den udelades (semikolon, men ingen værdi), antages pari at være

1000.

Âfrekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.

årlig (1): En ydelse pr. år.

halvårlig (2): To ydelser pr. år.

kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.

Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.

30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden

til datoer, der falder på den 31. i en måned.

faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.

faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.

faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.

30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til

datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).

Noter om brug

Hvis Âafregne er før første, returnerer funktionen de renter, der er påløbet siden

udstede. Hvis afregne er efter første, returnerer funktionen de renter, der er påløbet

siden den kuponbetalingsdato, der kommer tættest på afregne.

Brug PÅLØBRENTE til et værdipapir, der kun udbetaler rente ved udløb. Â

94 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 95

Eksempel 1

Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.

Afregningsdatoen antages at være før den første kupondato.

Du kan bruge funktionen PÅLØBRENTE til at bestemme beløbet på de påløbne renter, der skal føjes

til købs-/salgsprisen. Funktionen evalueres til kr 38,06, som repræsenterer de påløbne renter mellem

udstedelsesdatoen og afregningsdatoen.

udstede første afregne årlig-rente pari frekvens dage-basis

PÅLØBRENTE(B2;

C2; D2; E2; F2;

G2; H2)

14/12/2008 01/07/2009 01/05/2009 0,10 1000 2 0

Eksempel 2

Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.

Afregningsdatoen antages at være efter den første kupondato.

Du kan bruge funktionen PÅLØBRENTE til at bestemme beløbet på de påløbne renter, der skal føjes

til købs-/salgsprisen. Funktionen evalueres til ca. kr 20,56, som repræsenterer de påløbne renter

mellem den sidste foregående kuponbetalingsdato og afregningsdatoen.

udstede første afregne årlig-rente pari frekvens dage-basis

PÅLØBRENTE(B2;

C2; D2; E2; F2;

G2; H2)

14/12/2008 01/07/2009 15/09/2009 0,10 1000 2 0

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“PÅLØBRENTE.UDLØB” på side 96

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

PÅLØBRENTE.UDLØB

Funktionen PÅLØBRENTE.UDLØB beregner den samlede påløbne rente, der lægges

til købsprisen på et værdipapir, og som udbetales til sælgeren, når værdipapiret kun

udbetaler rente ved udløb.

PÅLØBRENTE.UDLØB(udstede; afregne; årlig-rente; pari; dage-basis)

Âudstede: Den dato, hvor værdipapiret blev udstedt. udstede er en dato-/tidsværdi

og skal være den tidligst anførte dato.

Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for

afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.

Âårlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-

rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et

procenttegn (f.eks. 8%).

Âpari: Den pålydende (pari) værdi eller udløbsværdien af et værdipapir. pari er en

talværdi. Hvis den udelades (semikolon, men ingen værdi), antages pari at være

1000.

Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.

30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden

til datoer, der falder på den 31. i en måned.

faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.

faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.

faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.

30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til

datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).

Noter om brug

Brug PÅLØBRENTE til et værdipapir, der udbetaler periodisk rente. Â

Eksempel

Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier. Dette

værdipapir udbetaler kun rente ved udløb.

Du kan bruge funktionen PÅLØBRENTE.UDLØB til at bestemme beløbet på de påløbne renter, der

skal føjes til købs-/salgsprisen. Funktionen evalueres til ca. kr 138,06, som repræsenterer de påløbne

renter mellem udstedelsesdatoen og afregningsdatoen.

udstede afregne årlig-rente pari dage-basis

=PÅLØBRENTE.

UDLØB(B2; C2; D2;

E2; F2)

14/12/2007 01/05/2009 0,10 1000 0

96 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 97

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“PÅLØBRENTE” på side 94

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

VARIGHED

Funktionen VARIGHED returnerer det vejede gennemsnit af den nuværende værdi

af pengestrømmene for en antaget pariværdi på kr 100.

VARIGHED(afregne; udløb; årlig-rente; årlig-afkast; frekvens; dage-basis)

Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for

afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.

Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi.

Den skal være efter afregne.

Âårlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-

rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et

procenttegn (f.eks. 8%).

Âårlig-afkast: Det årlige afkast af værdipapiret. årlig-afkast er en talværdi og indtastes

enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).

Âfrekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.

årlig (1): En ydelse pr. år.

halvårlig (2): To ydelser pr. år.

kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.

Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.

30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden

til datoer, der falder på den 31. i en måned.

faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.

faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.

faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.

30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til

datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).

Noter om brug

Denne funktion returnerer en værdi, der er kendt som Macauley-varigheden. Â

Eksempel

Antag, at du overvejer at købe et hypotetisk værdipapir. Købet vil blive afregnet den 2. april 2010, og

papiret vil udløbe den 31. december 2015. Kuponrenten er 5%, hvilket giver et afkast på ca. 5,284%

(afkastet blev beregnet vha. funktionen AFKAST). Værdipapiret udbetaler renter kvartalsvis på basis

af faktiske dage.

=VARIGHED(“2/4/2010”; “31/12/2015”; 0,05; 0,05284; 4; 1) returnerer ca. 5,0208, den nuværende

værdi af den fremtidige pengestrøm (værdipapirets varighed) på basis af Macauley-varigheden.

Pengestrømmene består af den betalte kurs, de modtagne renter og den modtagne hovedstol

ved udløb.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“MVARIGHED” på side 98

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MVARIGHED

Funktionen MVARIGHED returnerer det modicerede vejede gennemsnit af den

nuværende værdi af pengestrømmene for en antaget pariværdi på kr 100.

MVARIGHED(afregne; udløb; årlig-rente; årlig-afkast; frekvens; dage-basis)

Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for

afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.

Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.

Âårlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-

rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et

procenttegn (f.eks. 8%).

98 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 99

Âårlig-afkast: Det årlige afkast af værdipapiret. årlig-afkast er en talværdi og indtastes

enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).

Âfrekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.

årlig (1): En ydelse pr. år.

halvårlig (2): To ydelser pr. år.

kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.

Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.

30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden

til datoer, der falder på den 31. i en måned.

faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.

faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.

faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.

30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til

datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).

Noter om brug

Denne funktion returnerer en værdi, der er kendt som den modicerede Macauley- Â

varighed.

Eksempel

Antag, at du overvejer at købe et hypotetisk værdipapir. Købet vil blive afregnet den 2. april 2010, og

papiret vil udløbe den 31. december 2015. Kuponrenten er 5%, hvilket giver et afkast på ca. 5,284%

(afkastet blev beregnet vha. funktionen AFKAST). Værdipapiret udbetaler renter kvartalsvis på basis af

faktiske dage.

=VARIGHED(“2/4/2010”; “31/12/2015”; 0,05; 0,05284; 4; 1) returnerer ca. 4,9554, den nuværende værdi

af den fremtidige pengestrøm (værdipapirets varighed) på basis af den modicerede Macauley-

varighed. Pengestrømmene består af den betalte kurs, de modtagne renter og den modtagne

hovedstol ved udløb.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“VARIGHED” på side 97

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KUPONDAGE.SA

Funktionen KUPONDAGE.SA returnerer antallet af dage mellem starten af den

kuponperiode, hvor afregningen sker, og afregningsdatoen.

KUPONDAGE.SA(afregne; udløb; frekvens; dage-basis)

Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for

afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.

Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.

Âfrekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.

årlig (1): En ydelse pr. år.

halvårlig (2): To ydelser pr. år.

kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.

Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.

30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden

til datoer, der falder på den 31. i en måned.

faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.

faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.

faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.

30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til

datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).

Eksempel

Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.

Du kan bruge funktionen KUPONDAGE.SA til at bestemme antallet af dage fra den sidste

kuponbetalingsdato til afregningsdatoen. Det vil være det antal dage, der inkluderes i beregningen af

de påløbne renter, som skal føjes til værdipapirets købspris. Funktionen returnerer 2, fordi der 2 dage

mellem den sidste kuponbetalingsdato den 31. marts 2010 og afregningsdatoen den 2. april 2010.

afregne udløb frekvens dage-basis

=KUPONDAGE.SA(B2;

C2; D2; E2; F2; G2)

2/4/2010 31/12/2015 4 1

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“KUPONDAGE.A” på side 101

100 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 101

“KUPONDAGE.ANK” på side 102

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KUPONDAGE.A

Funktionen KUPONDAGE.A returnerer antallet af dage i den kuponperiode, hvor

afregningen sker.

KUPONDAGE.A(afregne; udløb; frekvens; dage-basis)

Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for

afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.

Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.

Âfrekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.

årlig (1): En ydelse pr. år.

halvårlig (2): To ydelser pr. år.

kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.

Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.

30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden

til datoer, der falder på den 31. i en måned.

faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.

faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.

faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.

30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til

datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).

Eksempel

Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.

Du kan bruge funktionen KUPONDAGE.A til at bestemme antallet af dage i kuponperioden til

afregningsdatoen. Funktionen returnerer 91, da der er 91 dage i den kuponperiode, der starter

den 1. april 2010 og slutter den 30. juni 2010.

afregne udløb frekvens dage-basis

=KUPONDAGE.A(B2;

C2; D2; E2; F2; G2)

2/4/2010 31/12/2015 4 1

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“KUPONDAGE.SA” på side 100

“KUPONDAGE.ANK” på side 102

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KUPONDAGE.ANK

Funktionen KUPONDAGE.ANK returnerer antallet af dage mellem starten af den

kuponperiode, hvor afregningen sker, og afregningsdatoen.

KUPONDAGE.ANK(afregne; udløb; frekvens; dage-basis)

Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for

afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.

Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.

Âfrekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.

årlig (1): En ydelse pr. år.

halvårlig (2): To ydelser pr. år.

kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.

Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.

30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden

til datoer, der falder på den 31. i en måned.

faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.

faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.

faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.

102 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 103

30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til

datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).

Eksempel

Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.

Du kan bruge funktionen KUPONDAGE.ANK til at bestemme antallet af dage til den næste

kuponbetalingsdato. Det svarer til antallet af dage, indtil du modtager den første kuponbetaling.

Funktionen returnerer 89, fordi der 89 dage mellem afregningsdatoen den 2. april 2010 og den næste

kuponbetalingsdato den 30. juni 2010.

afregne udløb frekvens dage-basis

=KUPONDAGE.ANK(B2;

C2; D2; E2; F2; G2)

2/4/2010 31/12/2015 4 1

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“KUPONDAGE.A” på side 101

“KUPONDAGE.SA” på side 100

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

KUPONBETALINGER

Funktionen KUPONBETALINGER returnerer det antal kuponer, der mangler at blive

betalt mellem afregningsdatoen og udløbsdatoen.

KUPONBETALINGER(afregne; udløb; frekvens; dage-basis)

Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for

afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.

Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.

Âfrekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.

årlig (1): En ydelse pr. år.

halvårlig (2): To ydelser pr. år.

kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.

Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.

30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden

til datoer, der falder på den 31. i en måned.

faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.

faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.

faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.

30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til

datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).

Eksempel

Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.

Du kan bruge funktionen KUPONBETALINGER til at bestemme det antal kuponer, du kan forvente

mellem afregningsdagen og værdipapirets udløbsdato. Funktionen returnerer 23, fordi der er 23

kvartalsvise kuponbetalingsdatoer mellem den 2. april 2010 og den 31. december 2015, hvor den

første sker den 30. juni 2010.

afregne udløb frekvens dage-basis

=KUPONBETALINGER(B2;

C2; D2; E2; F2; G2)

2/4/2010 31/12/2015 4 1

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

AKKUM.RENTE

Funktionen AKKUM.RENTE returnerer de samlede renter inkluderet i ydelser på lån eller

annuiteter i et valgt tidsinterval på basis af faste periodiske ydelser og en fast rente.

104 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 105

AKKUM.RENTE(periodisk-rente; tal-perioder; nutid-værdi; starter-pr.; slutter-pr.; hvornår-

forfalder)

Âperiodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes

enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).

Âtal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end

eller lig med 0.

Ânutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.

nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og

et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)

eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).

Âstarter-pr.: Den første periode, der skal inkluderes i beregningen. starter-pr. er en

talværdi.

Âslutter-pr.: Den sidste periode, der skal inkluderes i beregningen. slutter-pr. er en

talværdi og skal være større end 0 og også større end starter-pr..

Âhvornår-forfalder: Angiver, om ydelser forfalder i begyndelsen eller slutningen af

hver periode.

slut (0): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.

begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.

Noter om brug

Hvis Âafregne er før første, returnerer funktionen de renter, der er påløbet siden

udstede. Hvis afregne er efter første, returnerer funktionen de renter, der er påløbet

siden den kuponbetalingsdato, der kommer tættest på afregne.

Brug PÅLØBRENTE til et værdipapir, der kun udbetaler rente ved udløb. Â

Eksempler

Det er normalt, at den rente, der betales på et lån, er højere i de første år end i de sidste år. Dette

eksempel viser, hvor meget højere renten kan være i de første år. Gå ud fra et prioritetslån med et

startbeløb på kr 550.000, en rente på 6% og en løbetid på 30 år.

Funktionen AKKUM.RENTE kan bruges til at bestemme renten i en vilkårlig periode. I den følgende

tabel er AKKUM.RENTE blevet brugt til at bestemme renten i det første år (ydelse 1 til 12) og det

sidste år (ydelse 349 til 360) i lånets løbetid. Funktionen evalueres til hhv. kr 32.816,27 og kr 1.256,58.

Den rente, der betales i det første år, er 26 gange større end den rente, der betales i det sidste år.

periodisk-rente tal-perioder nutid-værdi starter-pr. slutter-pr. hvornår-

forfalder

=AKKUM.

RENTE(B2; C2;

D2; E2; F2; G2)

=0,06/12 360 =550000 1 12 0

=AKKUM.

RENTE(B2; C2;

D2; E3; F3; G2)

349 360

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“AKKUM.HOVEDSTOL” på side 106

“R.YDELSE” på side 116

“YDELSE” på side 126

“H.YDELSE” på side 127

“Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel” på side 344

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

AKKUM.HOVEDSTOL

Funktionen AKKUM.HOVEDSTOL returnerer den samlede hovedstol inkluderet i ydelser

på lån eller annuiteter i et valgt tidsinterval på basis af faste periodiske ydelser og en

fast rente.

AKKUM.HOVEDSTOL(periodisk-rente; tal-perioder; nutid-værdi; starter-pr.; slutter-pr.;

hvornår-forfalder)

Âperiodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes

enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).

Âtal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end

eller lig med 0.

Ânutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.

nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og

et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)

eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).

Âstarter-pr.: Den første periode, der skal inkluderes i beregningen. starter-pr. er en

talværdi.

Âslutter-pr.: Den sidste periode, der skal inkluderes i beregningen. slutter-pr. er en

talværdi og skal være større end 0 og større end starter-pr..

Âhvornår-forfalder: Angiver, om ydelser forfalder i begyndelsen eller slutningen

af hver periode.

106 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 107

slut (0): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.

begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.

Eksempler

Det er normalt, at hovedstolen bliver mindre hurtigere i de senere år end i de første år. Dette

eksempel viser, hvor meget hurtigere det kan gå i de senere år. Gå ud fra et prioritetslån med et

startbeløb på kr 550.000, en rente på 6% og en løbetid på 30 år.

Funktionen AKKUM.HOVEDSTOL kan bruges til at bestemme renten i en vilkårlig periode. I den

følgende tabel er AKKUM.HOVEDSTOL blevet brugt til at bestemme tilbagebetalingen af hovedstolen

i det første år (ydelse 1 til 12) og det sidste år (ydelse 349 til 360) i lånets løbetid. Funktionen

evalueres til hhv. kr 6,754.06 og kr 38,313.75. Den hovedstol, der tilbagebetales i det første år, udgør

kun 18% af den hovedstol, der betales i det sidste år.

periodisk-rente tal-perioder nutid-værdi starter-pr. slutter-pr. hvornår-

forfalder

=AKKUM.

HOVEDSTOL(B2;

C2; D2; E2; F2;

G2)

=0,06/12 360 =550000 1 12 0

=AKKUM.

HOVEDSTOL(B2;

C2; D2; E3; F3;

G2)

349 360

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“AKKUM.RENTE” på side 104

“R.YDELSE” på side 116

“YDELSE” på side 126

“H.YDELSE” på side 127

“Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel” på side 344

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Funktionen DB returnerer afskrivningsbeløbet på et aktiv i en anført periode vha.

saldometoden.

DB(omkostning; restværdi; levetid; afskr-periode; første-år-måneder)

Âomkostning: Aktivets kostpris. omkostning er en talværdi og skal være større end

eller lig med 0.

Ârestværdi: Aktivets restværdi. restværdi er en talværdi og skal være større end eller

lig med 0.

Âlevetid: Antallet af perioder, som aktivet afskrives over. levetid er en talværdi og skal

være større end 0. Der tillades et decimalelement (brøk) i levetid, f.eks. 5,5 for en

afskrivningstid på fem og et halvt år.

Âafskr-periode: Den periode, som du vil beregne afskrivningen for. afskr-periode er

en talværdi og skal være større end 0. Evt. decimalelementer (brøker) i afskr-periode

ignoreres.

Âførste-år-måneder: Et valgfrit argument, der anfører antallet af afskrivningsmåneder

i det første år. første-år-måneder er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 12. Evt.

decimalelementer (brøker) i første-år-måneder ignoreres.

Eksempel 1

Udarbejde en afskrivningsplan

Antag, at du lige har købt et aktiv til en pris på kr 1.000, en restværdi på kr 100 og en forventet levetid

på 4 år. Antag, at aktivet afskrives 12 måneder i det første år.

Vha. DB-funktionen kan du udarbejde en afskrivningstabel, der viser afskrivningen for hvert år.

omkostning restværdi levetid afskr-periode første-år-måneder

1000 100 4 12

Første år

(returnerer kr 438)

=DB(B2; C2; D2;

E3; F2)

Andet år

(returnerer kr

246,16)

=DB(B2; C2; D2;

E4; F2)

Tredje år

(returnerer kr

138,74)

=DB(B2; C2; D2;

E5; F2)

Fjerde år

(returnerer kr

77,75)

=DB(B2; C2; D2;

E6; F2)

Eksempel 2

Afskrivning i et delvist første år

Antag de samme oplysninger som i eksempel 1, undtagen at aktivet afskrives i mindre end 12

måneder i det første år.

108 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 109

omkostning restværdi levetid afskr-periode første-år-måneder

1000 100 4 1

Afskrivning

på 9 måneder

(returnerer kr

328,50)

=DB(B2; C2; D2;

E2; F3)

Afskrivning

på 6 måneder

(returnerer kr 219)

=DB(B2; C2; D2;

E2; F4)

Afskrivning

på 3 måneder

(returnerer kr

109,50)

=DB(B2; C2; D2;

E2; F5)

Afskrivning på 1

måned (returnerer

kr 36,50)

=DB(B2; C2; D2;

E2; F6)

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“DSA” på side 109

“LA” på side 138

“ÅRSAFSKRIVNING” på side 139

“VSA” på side 140

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

DSA

Funktionen DSA returnerer afskrivningsbeløbet på et aktiv på basis af en anført

afskrivningssats.

DSA(omkostning; restværdi; levetid; afskr-periode; afskr-faktor)

Âomkostning: Aktivets kostpris. omkostning er en talværdi og skal være større end

eller lig med 0.

Ârestværdi: Aktivets restværdi. restværdi er en talværdi og skal være større end eller

lig med 0.

Âlevetid: Antallet af perioder, som aktivet afskrives over. levetid er en talværdi og skal

være større end 0. Der tillades et decimalelement (brøk) i levetid, f.eks. 5,5 for en

afskrivningstid på fem og et halvt år.

Âafskr-periode: Den periode, som du vil beregne afskrivningen for. afskr-periode er

en talværdi og skal være større end 0. Evt. decimalelementer (brøker) i afskr-periode

ignoreres.

Âafskr-faktor: Et valgfrit tal, der bestemmer afskrivningshastigheden. afskr-

faktor er en talværdi. Hvis den udelades, antages den at være 2 (200% for

dobbeltsaldometoden). Jo højere tallet er, jo hurtigere sker afskrivningen. Hvis

der f.eks. ønskes en afskrivningshastighed på en og en halv gange den lineære

afskrivning, skal du bruge 1,5 eller 150%.

Eksempler

Antag, at du lige har købt et aktiv til en pris på kr 1.000, en restværdi på kr 100 og en forventet levetid

på 4 år.

Vha. DSA-funktionen kan du bestemme afskrivningen for forskellige perioder og forskellige

afskrivningshastigheder.

omkostning restværdi levetid afskr-periode afskr-faktor

1000 100 4

Første år,

dobbeltsaldometoden

(returnerer kr 500)

=DSA(B2; C2; D2;

E3; F3)

1 2

Andet år,

dobbeltsaldometoden

(returnerer kr 250)

=DSA(B2; C2; D2;

E4; F4)

2 2

Tredje år,

dobbeltsaldometoden

(returnerer kr 125)

=DSA(B2; C2; D2;

E5; F5)

3 2

Fjerde år,

dobbeltsaldometoden

(returnerer kr 25)

=DSA(B2; C2; D2;

E6; F6)

4 2

Første år, lineær

afskrivning (returnerer

kr 250)

=DSA(B2; C2; D2;

E7; F7)

1 1

Første år, tredobbelt

saldometode

(returnerer kr 750)

=DSA(B2; C2; D2;

E8; F8)

3 1

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

11 0 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 111

“DB” på side 108

“LA” på side 138

“ÅRSAFSKRIVNING” på side 139

“VSA” på side 140

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

DISKONTO

Funktionen DISKONTO returnerer den årlige diskontorente på et værdipapir, der ikke

betaler renter og sælges til underkurs i forhold til sin indfrielsesværdi.

DISKONTO(afregne; udløb; kurs; indfrielse; dage-basis)

Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for

afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.

Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.

Âkurs: Udgiften til værdipapiret pr. kr 100 af pariværdien. kurs er en talværdi.

Âindfrielse: Indfrielsesværdien pr. kr 100 af pariværdien. indfrielse er en talværdi, der

skal være større end 0. indfrielse er det beløb, der modtages pr. kr 100 nominel værdi.

Den er ofte 100, hvilket betyder, at værdipapirets indfrielsesværdi svarer til dets

nominelle værdi.

Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.

30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden

til datoer, der falder på den 31. i en måned.

faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.

faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.

faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.

30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til

datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).

Eksempel

I dette eksempel bruges funktionen DISKONTO til at bestemme den årlige diskontorente på det

hypotetiske værdipapir, der beskrives med de opførte værdier.

Funktionen evalueres til 5,25%, den årlige diskontorente.

afregne udløb kurs indfrielse dage-basis

=DISKONTO(B2;

C2; D2; E2; F2)

01/05/2009 30/06/2015 67,64 100 0

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“KURS.DISKONTO” på side 130

“AFKAST.DISKONTO” på side 143

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

EFFEKTIV.RENTE

Funktionen EFFEKTIV.RENTE returnerer den eektive årlige rente fra den nominelle

årlige rente baseret på antallet af rentetilskrivningsperioder pr. år.

EFFEKTIV.RENTE(nominel-rente; tal-perioder-år)

Ânominel-rente: Den nominelle rente på et værdipapir. nominel-rente er en talværdi

og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).

Âtal-perioder-år: Antallet af tilskrivningsperioder pr. år. tal-perioder-år er en talværdi

og skal være større end 0.

Eksempler

=EFFEKTIV.RENTE(0,05; 365) returnerer ca. 5,13%, den eektive årlige rente, hvis 5% tilskrives dagligt.

=EFFEKTIV.RENTE(0,05; 12) returnerer ca. 5,12%, den eektive årlige rente, hvis 5% tilskrives månedligt.

=EFFEKTIV.RENTE(0,05; 4) returnerer ca. 5,09%, den eektive årlige rente, hvis 5% tilskrives kvartalsvis.

=EFFEKTIV.RENTE(0,05; 2) returnerer ca. 5,06%, den eektive årlige rente, hvis 5% tilskrives halvårligt.

=EFFEKTIV.RENTE(0,05; 1) returnerer ca. 5,00%, den eektive årlige rente, hvis 5% tilskrives årligt.

11 2 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 113

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“NOMINEL” på side 122

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Funktionen FV returnerer den fremtidige værdi af en investering på basis af en række

regelmæssige periodiske pengestrømme (betalinger af et konstant beløb og alle

pengestrømme ved konstante intervaller) og en fast rente.

FV(periodisk-rente; tal-perioder; ydelse; nutid-værdi; hvornår-forfalder)

Âperiodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes

enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).

Âtal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end

eller lig med 0.

Âydelse: Den ydelse, der er betalt, eller det beløb, der er modtaget, for hver periode.

ydelse er en talværdi. I hver periode er et modtaget beløb et positivt beløb, og et

investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en månedlig ydelse på

et lån (negativt) eller den periodiske udbetaling modtaget på en annuitetskontrakt

(positiv).

Ânutid-værdi: Et valgfrit argument, der anfører værdien af startinvesteringen eller

størrelsen på lånet eller annuiteten. nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er

et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb er et negativt beløb.

Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt) eller den første betaling på en

annuitetskontrakt (negativ).

Âhvornår-forfalder: Et valgfrit argument, der angiver, om ydelser er forfaldne i

begyndelsen eller slutningen af hver periode. De este prioritets- og andre lån

kræver, at den første ydelse falder i slutningen af den første periode (0), som er

standard. De este leasing- og lejeydelser og nogle andre typer ydelser forfalder i

begyndelsen af hver periode (1).

slut (0 eller udeladt): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.

begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.

Noter om brug

Hvis Âydelse er anført, og der ikke er nogen startinvestering, kan nutid-værdi udelades.

Eksempel 1

Antag, at du vil spare op til din datters universitetsuddannelse. Hun er lige blevet 3 år, og du

forventer, at hun vil starte på universitetet om 15 år. Du har kr 50.000, som du kan sætte ind på en

opsparingskonto i dag, og du kan sætte kr 200 ind på kontoen i slutningen af hver måned. Over de

næste 15 år forventes en årlig rente på 4,5% på opsparingskontoen, og renten betales månedligt.

Vha. FV-funktionen kan du bestemme den forventede værdi af opsparingskontoen på det tidspunkt,

hvor din datter begynder på universitetet. På basis af de givne antagelser vil den være kr 149.553,00.

periodisk-rente tal-perioder ydelse nutid-værdi hvornår-forfalder

=FV(B2; C2; D2;

E2; F2)

=0,045/12 =15*12 -200 -50000 1

Eksempel 2

Antag, at du præsenteres for en investeringsmulighed. Muligheden kræver, at du investerer kr 50.000

i et ikke rentebærende værdipapir i dag, og derefter ikke skal investere andet. Det ikke rentebærende

værdipapir udløber om 14 år og har en indfrielsesværdi på kr 100.000. Dit alternativ er at beholde

dine penge på en opsparingskonto, hvor du kan forvente et årligt afkast på 5,25%.

Du kan vurdere denne mulighed ved at overveje, hvor meget de kr 50.000 vil være værd i slutningen

af investeringsperioden og sammenligne det med værdipapirets indfrielsesværdi.

Vha. FV-funktionen kan du bestemme den forventede fremtidige værdi af din opsparingskonto. På

basis af de givne antagelser vil den være kr 102.348,03. Hvis alle antagelser holder stik, vil det derfor

være bedre at beholde pengene på opsparingskontoen, fordi dens værdi efter 14 år (kr 102.348,03)

overstiger indfrielsesværdien af værdipapiret (kr 100.000).

periodisk-rente tal-perioder ydelse nutid-værdi hvornår-forfalder

=FV(B2; C2; D2;

E2; F2)

0,0525 14 0 -50000 1

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“NPER” på side 123

“NUTIDSVÆRDI” på side 125

“YDELSE” på side 126

“NV” på side 133

“RENTE” på side 135

“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

11 4 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 115

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

RENTEFOD

Funktionen RENTEFOD returnerer den eektive årlige rente på et værdipapir, der kun

udbetaler rente ved udløb.

RENTEFOD(afregne; udløb; investeret-beløb; indfrielse; dage-basis)

Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for

afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.

Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal

være efter afregne.

Âinvesteret-beløb: Det beløb, der er investeret i værdipapiret. investeret-beløb er en

talværdi og skal være større end eller lig med 0.

Âindfrielse: Indfrielsesværdien pr. kr 100 af pariværdien. indfrielse er en talværdi, der

skal være større end 0. indfrielse er det beløb, der modtages pr. kr 100 nominel værdi.

Den er ofte 100, hvilket betyder, at værdipapirets indfrielsesværdi svarer til dets

nominelle værdi.

Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.

år, der bruges i beregningerne.

30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden

til datoer, der falder på den 31. i en måned.

faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.

faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.

faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.

30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til

datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).

Eksempel

I dette eksempel bruges funktionen RENTEFOD til at bestemme den eektive årlige rente på det

hypotetiske værdipapir, der beskrives med de opførte værdier. Værdipapiret udbetaler kun rente ved

udløb. Funktionen evalueres til ca. 10,85%.

afregne udløb investeret-beløb pari dage-basis

=RENTEFOD(B2;

C2; D2; E2; F2)

01/05/2009 30/06/2015 990,02 1651,83 0

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“MODTAGET.VED.UDLØB” på side 137

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

R.YDELSE

Funktionen R.YDELSE returnerer rentedelen af et anført lån eller en anført annuitet

baseret på faste, periodiske betalinger og en fast rente.

R.YDELSE(periodisk-rente; periode; tal-perioder; nutid-værdi; fremtid-værdi; hvornår-

forfalder)

Âperiodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes

enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).

Âperiode: Den betalingsperiode, for hvilken du vil beregne størrelsen på hovedstol

eller rente. periode er en talværdi og skal være større end 0.

Âtal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end

eller lig med 0.

Ânutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.

nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og

et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)

eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).

Âfremtid-værdi: Et valgfrit argument, der repræsenterer værdien af investeringen

eller restbeløbet på annuiteten (positivt beløb) eller restlånesaldoen (negativt

beløb) efter den sidste ydelse. fremtid-værdi er en talværdi. I slutningen af

investeringsperioden er et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb

er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en sidste (balloon på engelsk) ydelse på

et lån (negativt) eller den resterende værdi af en annuitetskontrakt (positiv). Hvis du

ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 0.

11 6 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 117

Âhvornår-forfalder: Et valgfrit argument, der angiver, om ydelser er forfaldne i

begyndelsen eller slutningen af hver periode. De este prioritets- og andre lån

kræver, at den første ydelse falder i slutningen af den første periode (0), som er

standard. De este leasing- og lejeydelser og nogle andre typer ydelser forfalder i

begyndelsen af hver periode (1).

slut (0 eller udeladt): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.

begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.

Eksempel

I dette eksempel bruges R.YDELSE til at bestemme rentedelen af den første ydelse i det tredje år af

låneperioden (ydelse 25) på basis af de præsenterede fakta om lånet. Denne funktion evalueres til ca.

kr –922,41, hvilket repræsenterer renten i ydelse 25 på lånet.

periodisk-rente periode tal-perioder nutid-værdi fremtid-værdi hvornår-

forfalder

=R.YDELSE(B2;

C2; D2; E2; F2; G2)

=0,06/12 25 =10*12 200000 -100000 0

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“AKKUM.RENTE” på side 104

“AKKUM.HOVEDSTOL” på side 106

“YDELSE” på side 126

“H.YDELSE” på side 127

“Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel” på side 344

“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

Funktionen IA returnerer det interne afkast af en investering baseret på en række

potentielt uregelmæssige pengestrømme (ydelser, der ikke behøver at være et

konstant beløb), der indtræder med regelmæssige tidsintervaller.

IA(strømme-udsnit; overslag)

Âstrømme-udsnit: En samling, der indeholder værdier for pengestrømmen. strømme-

overslag er en samling, der indeholder talværdier. Indtægt (indgående beløb)

anføres som et positivt tal, og udgifter (udgående beløb) anføres som et negativt

tal. Der skal være mindst en positiv og en negativ værdi inkluderet i samlingen.

Pengestrømme skal anføres i kronologisk rækkefølge og være ligeligt fordelt over tid

(f.eks. hver måned). Hvis der ikke er nogen pengestrøm i en periode, skal du bruge 0

til perioden.

Âoverslag: Et valgfrit argument, der angiver det første overslag over afkastet.

overslag er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et

procenttegn (f.eks. 8%). Hvis det udelades, antages 10%. Hvis standardværdien ikke

resulterer i en løsning, skal du starte med en større positiv værdi. Hvis det ikke giver

et resultat, skal du prøve en lille negativ værdi. Den mindst tilladte værdi er –1.

Noter om brug

Hvis de periodiske pengestrømme er ens, kan du overveje at bruge funktionen Â

NUTIDSVÆRDI.

Eksempel 1

Antag, at du vil spare op til din datters universitetsuddannelse. Hun er lige blevet 13 år, og du

forventer, at hun vil starte på universitetet om 5 år. Du har indsat kr 75.000 på en opsparingskonto

i dag, og du vil indsætte den bonus, du modtager fra din arbejdsgiver i slutningen af året. Da du

forventer, at din bonus stiger hvert år, regner du med at kunne indsætte hhv. kr 5.000, kr 7.000, kr

8.000, kr 9.000 og kr 10.000 i slutningen af hvert af de næste 5 år. Du regner med at skulle sætte kr

150.000 til side til den tid, hvor din datter starter sin uddannelse.

Vha. IA-funktionen kan du bestemme, hvilken rente du skal have på de investerede beløb for at få kr

150.000. På basis af de givne antagelser vil den skulle være kr 5,70.

Startindskud År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Nødvendigt

beløb

=IA(B2:H2) -75000 -5000 -7000 -8000 -9000 -10000 150000

11 8 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 119

Eksempel 2

Antag, at du har fået mulighed for at investere i et rma. Den nødvendige startinvestering er kr

50.000. Da rmaet stadig er ved at udvikle sit produkt, skal der investeres yderligere kr 25.000

og kr 10.000 i slutningen af det første og det andet år. I det tredje år forventer rmaet at være

selvnansierende, men vil ikke udbetale nogen penge til investorerne. I det fjerde og femte år regner

man med, at investorerne vil modtage hhv. kr 10.000 og kr 30.000. Ved slutningen af det sjette år

forventer rmaet at blive solgt og regner med, at investorerne vil modtage kr 100.000.

Vha. IA-funktionen kan du bestemme det forventede afkast af denne investering. På basis af de givne

antagelser vil den være 10,24%.

Startindskud År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Salgsindtægter

=IA(B2:H2) -50000 -25000 -10000 0 10000 30000 100000

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“MIA” på side 120

“NUTIDSVÆRDI” på side 125

“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

ISPMT

Funktionen ISPMT returnerer rentedelen af et anført lån eller en anført annuitet

baseret på faste, periodiske ydelser og en fast rente. Denne funktion medfølger af

hensyn til kompatibiliteten med tabeller importeret fra andre regnearksprogrammer.

ISPMT(årlig-rente; periode; tal-perioder; nutid-værdi)

Âårlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-

rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et

procenttegn (f.eks. 8%).

Âperiode: Den betalingsperiode, for hvilken du vil beregne størrelsen på hovedstol

eller rente. periode er en talværdi og skal være større end 0.

Âtal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end

eller lig med 0.

Ânutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.

nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og

et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)

eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).

Noter om brug

Funktionen R.YDELSE har større funktionalitet og bør bruges i stedet for ISPMT. Â

Eksempel

I dette eksempel bruges ISPMT til at bestemme rentedelen af den første ydelse i det tredje år af

låneperioden (ydelse 25) på basis af de præsenterede fakta om lånet.

Denne funktion evalueres til ca. kr –791,67, hvilket repræsenterer renten i ydelse 25 på lånet.

periodisk-rente periode tal-perioder nutid-værdi

=ISPMT(B2; C2; D2; E2) =0,06/12 25 =10*12 200000

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“R.YDELSE” på side 116

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

MIA

Funktionen MIA returnerer det modicerede interne afkast af en investering baseret

på en række potentielt uregelmæssige pengestrømme (ydelser, der ikke behøver at

være et konstant beløb), der indtræder med regelmæssige tidsintervaller. Der kan være

forskel på renten tjent på positive pengestrømme og renten betalt til nansiering af

negative pengestrømme.

12 0 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 121

MIA(strømme-udsnit; nansiel-rente; geninvester-rente)

Âstrømme-udsnit: En samling, der indeholder værdier for pengestrømmen. strømme-

overslag er en samling, der indeholder talværdier. Indtægt (indgående beløb)

anføres som et positivt tal, og udgifter (udgående beløb) anføres som et negativt

tal. Der skal være mindst en positiv og en negativ værdi inkluderet i samlingen.

Pengestrømme skal anføres i kronologisk rækkefølge og være ligeligt fordelt over

tid (f.eks. hver måned). Hvis der ikke er nogen pengestrøm i en periode, skal du

bruge 0 til perioden.

Ânansiel-rente: Rente betalt på negative pengestrømme (udgående). nansiel-

rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller som

en procent (f.eks. 8%) og repræsenterer den rente, som det investerede beløb

(negative pengestrømme) kan nansieres til. Man kan f.eks. bruge et rmas

kapitalomkostninger.

Âgeninvester-rente: Den hastighed, hvormed positive pengestrømme (indgående

beløb) kan geninvesteres. geninvester-rente er en talværdi og indtastes enten som

en decimal (f.eks. 0,08) eller som en procent (f.eks. 8%) og repræsenterer den rente,

som de modtagne ydelser (positive pengestrømme) kan geninvesteres til. Man kan

f.eks. bruge et rmas kortfristede investeringsrente.

Noter om brug

Pengestrømme skal være ligeligt fordelt over tid. Hvis der ikke er nogen pengestrøm Â

i en bestemt periode, skal du bruge 0.

Eksempel 1

Antag, at du har fået mulighed for at investere i et rma. Den nødvendige startinvestering er kr

50.000. Da rmaet stadig er ved at udvikle sit produkt, skal der investeres yderligere kr 25.000

og kr 10.000 i slutningen af det første og det andet år. I det tredje år forventer rmaet at være

selvnansierende, men vil ikke udbetale nogen penge til investorerne. I det fjerde og femte år

regner man med, at investorerne vil modtage hhv. kr 10.000 og kr 30.000. Ved slutningen af det

sjette år forventer rmaet at blive solgt og regner med, at investorerne vil modtage kr 100.000.

Antag, du kan låne penge til 9,00% (nansiel-rente), og at du kan tjene 4,25% på kortfristet

opsparing (geninvester-rente).

Vha. IA-funktionen kan du bestemme det forventede afkast af denne investering. På basis af de givne

antagelser vil renten være ca. kr 9,75%.

Startindskud År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Salgsindtægter

=MIA(B2:H2; 0,09; 0,0425) -50000 -25000 -10000 0 10000 30000 100000

Eksempel 2

Gå ud fra de samme oplysninger som i eksempel 1, men i stedet for at anbringe pengestrømmene i

individuelle celler, anfører du pengestrømmene som en matricekonstant. MIA-funktionen vi så være

som følger:

=MIA({-50000; -25000; -10000; 0; 10000; 30000; 100000}; 0,09; 0,0425) returnerer ca. 9,75%.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“IA” på side 118

“NUTIDSVÆRDI” på side 125

“NV” på side 133

“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

NOMINEL

Funktionen NOMINEL returnerer den nominelle årlige rente fra den eektive årlige

rente baseret på antallet af rentetilskrivningsperioder pr. år.

NOMINEL(eektiv-rente; tal-perioder-år)

Âeektiv-rente: Den eektive rente på et værdipapir. eektiv-rente er en talværdi og

indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).

Âtal-perioder-år: Antallet af tilskrivningsperioder pr. år. tal-perioder-år er en talværdi

og skal være større end 0.

Eksempler

=NOMINEL(0,0513; 365) returnerer ca. 5,00%, den nominelle årlige rente, hvis den eektive rente på

5,13% var baseret på en daglig tilskrivning.

=NOMINEL(0,0512; 12) returnerer ca. 5,00%, den nominelle årlige rente, hvis den eektive rente på

5,12% var baseret på en månedlig tilskrivning.

=NOMINEL(0,0509; 4) returnerer ca. 5,00%, den nominelle årlige rente, hvis den eektive rente på

5,09% var baseret på en kvartalsvis tilskrivning.

=NOMINEL(0,0506; 2) returnerer ca. 5,00%, den nominelle årlige rente, hvis den eektive rente på

5,06% var baseret på en halvårlig tilskrivning.

=NOMINEL(0,0500; 1) returnerer ca. 5,00%, den nominelle årlige rente, hvis den eektive rente på

5,00% var baseret på en årlig tilskrivning.

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

12 2 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 123

“EFFEKTIV.RENTE” på side 112

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

NPER

Funktionen NPER returnerer antallet af betalingsperiode på et lån eller en annuitet på

basis af en række regelmæssige periodiske pengestrømme (betalinger af et konstant

beløb og alle pengestrømme ved konstante intervaller) og en fast rente.

NPER(periodisk-rente; ydelse; nutid-værdi; fremtid-værdi; hvornår-forfalder)

Âperiodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes

enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).

Âydelse: Den ydelse, der er betalt, eller det beløb, der er modtaget, for hver periode.

ydelse er en talværdi. I hver periode er et modtaget beløb et positivt beløb, og et

investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en månedlig ydelse på

et lån (negativt) eller den periodiske udbetaling modtaget på en annuitetskontrakt

(positiv).

Ânutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten,

anført som et negativt tal. nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget

beløb et positivt beløb, og et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne

f.eks. være et lånt beløb (positivt) eller den første betaling på en annuitetskontrakt

(negativ).

Âfremtid-værdi: Et valgfrit argument, der anfører værdien af investeringen

eller restbeløbet på annuiteten (positivt beløb) eller restlånesaldoen (negativt

beløb) efter den sidste ydelse. fremtid-værdi er en talværdi. I slutningen af

investeringsperioden er et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb

er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en sidste (balloon på engelsk) ydelse på

et lån (negativt) eller den resterende værdi af en annuitetskontrakt (positiv).

Âhvornår-forfalder: Et valgfrit argument, der angiver, om ydelser er forfaldne i

begyndelsen eller slutningen af hver periode. De este prioritets- og andre lån

kræver, at den første ydelse falder i slutningen af den første periode (0), som er

standard. De este leasing- og lejeydelser og nogle andre typer ydelser forfalder i

begyndelsen af hver periode (1).

slut (0 eller udeladt): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.

begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.

Eksempel 1

Antag, at du vil spare op til din datters universitetsuddannelse. Du har kr 50.000, som du kan sætte

ind på en opsparingskonto i dag, og du kan sætte kr 200 ind på kontoen i slutningen af hver måned.

Der forventes en årlig rente på 4,5% på opsparingskontoen, og renten udbetales månedligt. Du

regner med at skulle sætte kr 150.000 til side til den tid, hvor din datter starter sin uddannelse.

Vha. NPER-funktionen kan du bestemme det antal perioder, hvor du skal betale de kr 200. På basis af

antagelserne vil det være omkring 181 perioder eller 15 år og en måned.

periodisk-rente ydelse nutid-værdi fremtid-værdi hvornår-forfalder

=NPER(B2; C2; D2;

E2; F2)

=0,045/12 -200 -50000 150000 1

Eksempel 2

Antag, at du gerne vil købe din onkels sommerhus. Du har kr 30.000, som du kan bruge til

udbetalingen, og du har råd til at betale kr 1.500 om måneden. Din onkel siger, at han gerne vil låne

dig forskellen mellem salgsprisen på sommerhuset på kr 200.000 og din udbetaling (så du vil skulle

låne kr 170.000) til en rente på 7%.

Vha. NPER-funktionen kan du bestemme det antal måneder, det vil tage dig at betale din onkels lån

tilbage. På basis af antagelserne vil det være omkring 184 måneder eller 15 år og re måneder.

periodisk-rente ydelse nutid-værdi fremtid-værdi hvornår-forfalder

=NPER(B2; C2; D2;

E2; F2)

=0,07/12 -1500 170000 0 1

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“FV” på side 113

“YDELSE” på side 126

“NV” på side 133

“RENTE” på side 135

“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

12 4 Kapitel 6 Finansielle funktioner

Kapitel 6 Finansielle funktioner 125

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

NUTIDSVÆRDI

Funktionen NUTIDSVÆRDI returnerer nettonutidsværdien af en investering baseret på

en række potentielt uregelmæssige pengestrømme, der indtræder med regelmæssige

tidsintervaller.

NUTIDSVÆRDI(periodisk-diskonto-rente; penge-strøm; penge-strøm…)

Âperiodisk-diskonto-rente: Diskontorenten pr. periode. periodisk-diskonto-rente er en

talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn

(f.eks. 8%). periodisk-diskonto-rente skal være større end eller lig med 0.

Âpenge-strøm: En pengestrøm. penge-strøm er en talværdi. En positiv værdi

repræsenterer indtægt (indgående beløb). En negativ værdi repræsenterer en udgift

(udgående beløb). Pengestrømme skal være ligeligt fordelt over tid.

Âpenge-strøm…: Inkluder evt. en eller ere yderligere pengestrømme.

Noter om brug

Âperiodisk-diskonto-rente anføres vha. den samme tidsramme som den, der bruges til

pengestrømme. Hvis pengestrømmene f.eks. er månedlige, og den ønskede årlige

diskontorente er 8%, skal periodisk-diskonto-rente anføres som 0,00667 eller 0,667%

(0,08 divideret med 12).

Hvis pengestrømme er uregelmæssige, skal du bruge IA-funktionen. Â

Eksempel

Antag, at du har fået mulighed for at investere i et rma. Da rmaet stadig er ved at udvikle sit

produkt, skal der investeres yderligere kr 25.000 og kr 10.000 i slutningen af det første og det andet

år. I det tredje år forventer rmaet at være selvnansierende, men vil ikke udbetale nogen penge til

investorerne. I det fjerde og femte år regner man med, at investorerne vil modtage hhv. kr 10.000

og kr 30.000. Ved slutningen af det sjette år forventer rmaet at blive solgt og regner med, at

investorerne vil modtage kr 100.000. Hvis du skal investere, vil du have et årligt afkast på mindst 10%.

Vha. funktionen NUTIDSVÆRDI kan du bestemme den startinvestering, du maksimalt er villig til

at satse. På basis af de givne antagelser vil NUTIDSVÆRDI være kr 50.913,43. Hvis den krævede

startinvestering derfor er dette beløb eller mindre, opfylder denne investeringsmulighed dit mål på

10%.

periodisk-

rente

År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Salgsindtægter

=NUTIDSVÆRDI(B2;

C2:H2)

0,10 -25000 -10000 0 10000 30000 100000

Beslægtede emner

Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:

“IA” på side 118

“NV” på side 133

“Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340

“Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner” på side 333

“Oversigt over nansielle funktioner” på side 90

“Værdityper” på side 34

“Formlers elementer” på side 13

“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler” på side 24

“Indsætte fra eksempler i hjælpen” på side 38

YDELSE

Funktionen YDELSE returnerer den faste periodiske ydelse på et lån eller en annuitet

på basis af en række regelmæssige periodiske pengestrømme (betalinger af et

konstant beløb og alle pengestrømme ved konstante intervaller) og en fast rente.

YDELSE(periodisk-rente; tal-perioder; nutid-værdi; fremtid-værdi; hvornår-forfalder)