Apple IWork \'09 Brugerhåndbog Til Formler Og Funktioner User Manual I Work Brugerhåndbog Work09

User Manual: Apple iWork \'09 iWork \'09 - Brugerhåndbog til formler og funktioner

Open the PDF directly: View PDF PDF.
Page Count: 356 [warning: Documents this large are best viewed by clicking the View PDF Link!]

iWork
Brugerhåndbog
til formler og
-funktioner
Apple Inc.
K
© 2009 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
I henhold til lovene om ophavsrettigheder må denne
håndbog ikke kopieres, hverken i sin helhed eller delvist,
uden skriftlig tilladelse fra Apple. Dine rettigheder
til softwaren er underlagt bestemmelserne i den
medfølgende softwarelicensaftale.
Apple-logoet er et varemærke tilhørende Apple Inc. og
registreret i USA og andre lande. Brug af Apple-logoet
på tastaturet (Alternativ-Skift-K) til kommercielle formål
uden forudgående skriftlig tilladelse fra Apple kan være
en krænkelse af varemærket og unfair konkurrence i
strid med gældende lovgivning.
Apple har gjort alt for at sikre, at oplysningerne i denne
håndbog er nøjagtige. Apple er ikke ansvarlig for
oversættelses- og trykfejl.
Apple
1 Innite Loop
Cupertino, CA 95014-2084
408-996-1010
www.apple.com
Apple, Apple-logoet, iWork, Keynote, Mac, Mac OS,
Numbers og Pages er varemærker tilhørende Apple Inc.
og registreret i USA og andre lande.
Adobe og Acrobat er varemærker eller registrerede
varemærker tilhørende Adobe Systems Incorporated i
USA og/eller andre lande.
Andre nævnte rma- og produktnavne er varemærker
tilhørende deres respektive ejere. Omtale af
tredjeparters produkter har kun oplysende karakter og
er hverken en godkendelse eller en anbefaling. Apple
påtager sig ikke noget ansvar mht. ydeevnen eller
brugen af disse produkter.
DK019-1588 08/2009
11 Forord: Velkommen til iWork-formler og -funktioner
13 Kapitel 1: Bruge formler i tabeller
13 Formlers elementer
15 Udfører øjeblikkelige beregninger i Numbers
16 Bruge prædenerede kvikformler
17 Oprette dine egne formler
22 Fjerne formler
22 Henvise til celler i formler
26 Bruge operatorer i formler
28 Strengoperatoren og jokertegnene
28 Kopiere eller ytte formler og deres beregnede værdier
29 Vise alle formler i et regneark
29 Finde og erstatte formelelementer
31 Kapitel 2: Oversigt over funktionerne i iWork
31 En introduktion til funktioner
32 Syntakselementer og udtryk brugt i funktionsdenitioner
34 Værdityper
38 Oversigt over funktionskategorier
38 Indsætte fra eksempler i hjælpen
40 Kapitel 3: Dato- og tidsfunktioner
40 Oversigt over dato- og tidsfunktioner
42 DATO
43 DATOFORSKEL
44 DATOVÆRDI
45 DAG
46 NAVNPÅDAG
46 DAGE360
47 EDATO
48 SLUT.PÅ.MÅNED
49 TIME
49 MINUT
3
Indholdsfortegnelse
4 Indholdsfortegnelse
50 MÅNED
51 NAVNPÅMÅNED
51 ANTAL.ARBEJDSDAGE
52 NU
53 SEKUND
53 TID
54 TIDSVÆRDI
55 IDAG
55 UGEDAG
56 UGE.NR
57 ARBEJDSDAG
58 ÅR
59 ÅR.BRØK
60 Kapitel 4: Varighedsfunktioner
60 Oversigt over varighedsfunktioner
61 VARTILDAGE
61 VARTILTIMER
62 VARTILMILLISEKUNDER
63 VARTILMINUTTER
63 VARTILSEKUNDER
64 VARTILUGER
65 BEREGNVARIGHED
66 FINDVARIGHED
67 Kapitel 5: Tekniske funktioner
67 Oversigt over tekniske funktioner
68 GRUNDTALTILTAL
69 BESSELJ
70 BESSELY
71 BIN.TIL.DEC
71 BIN.TIL.HEX
72 BIN.TIL.OKT
73 KONVERTER
74 Understøttede konverteringsenheder
78 DEC.TIL.BIN
79 DEC.TIL.HEX
80 DEC.TIL.OKT
80 DELTA
81 FEJLFUNK
82 FEJLFUNK.KOMP
82 GETRIN
83 HEX.TIL.BIN
Indholdsfortegnelse 5
84 HEX.TIL.DEC
85 HEX.TIL.OKT
86 TALTILGRUNDTAL
87 OKT.TIL.BIN
88 OCT.TIL.DEC
88 OKT.TIL.HEX
90 Kapitel 6: Finansielle funktioner
90 Oversigt over nansielle funktioner
94 PÅLØBRENTE
96 PÅLØBRENTE.UDLØB
97 VARIGHED
98 MVARIGHED
100 KUPONDAGE.SA
101 KUPONDAGE.A
102 KUPONDAGE.ANK
103 KUPONBETALINGER
104 AKKUM.RENTE
106 AKKUM.HOVEDSTOL
108 DB
109 DSA
111 DISKONTO
112 EFFEKTIV.RENTE
113 FV
115 RENTEFOD
116 R.YDELSE
118 IA
119 ISPMT
120 MIA
122 NOMINEL
123 NPER
125 NUTIDSVÆRDI
126 YDELSE
127 H.YDELSE
129 KURS
130 KURS.DISKONTO
132 KURS.UDLØB
133 NV
135 RENTE
137 MODTAGET.VED.UDLØB
138 LA
139 ÅRSAFSKRIVNING
140 VSA
6 Indholdsfortegnelse
142 AFKAST
143 AFKAST.DISKONTO
145 AFKAST.UDLØBSDATO
147 Kapitel 7: Logiske funktioner og informationsfunktioner
147 Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner
148 OG
149 FALSK
150 HVIS
151 HVIS.FEJL
152 ER.TOM
153 ER.FEJL
153 ER.LIGE
154 ER.ULIGE
155 IKKE
156 ELLER
157 SAND
158 Kapitel 8: Numeriske funktioner
158 Oversigt over numeriske funktioner
160 ABS
161 AFRUND.LOFT
162 KOMBIN
163 LIGE
164 EKSP
165 FAKULTET
165 DOBBELT.FAKULTET
166 AFRUND.GULV
167 STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR
168 HELTAL
169 MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM
170 LN
171 LOG
171 LOG10
172 REST
173 MAFRUND
174 MULTINOMIAL
175 ULIGE
176 PI
176 POTENS
177 PRODUKT
178 KVOTIENT
179 SLUMP
Indholdsfortegnelse 7
179 SLUMPMELLEM
180 ROMERTAL
181 AFRUND
182 RUND.NED
183 RUND.OP
185 FORTEGN
185 KVROD
186 KVRODPI
186 SUM
187 SUM.HVIS
189 SUM.HVISER
191 SUMPRODUKT
192 SUMKV
192 SUMX2MY2
193 SUMX2PY2
194 SUMXMY2
195 AFKORT
197 Kapitel 9: Opslagsfunktioner
197 Oversigt over opslagsfunktioner
198 ADRESSE
200 OMRÅDER
200 VÆLG
201 KOLONNE
202 KOLONNER
202 VOPSLAG
204 HYPERLINK
204 INDEKS
206 INDIREKTE
207 SLÅ.OP
209 SAMMENLIGN
210 FORSKYDNING
211 RÆKKE
212 RÆKKER
213 TRANSPONER
214 LOPSLAG
216 Kapitel 10: Statistiske funktioner
216 Oversigt over statistiske funktioner
221 MAD
222 MIDDEL
223 MIDDELV
224 MIDDEL.HVIS
8 Indholdsfortegnelse
226 MIDDEL.HVISER
228 BETAFORDELING
228 BETAINV
229 BINOMIALFORDELING
230 CHIFORDELING
231 CHIINV
232 CHITEST
234 KONFIDENSINTERVAL
235 KORRELATION
236 L
237 TÆLV
238 ANTAL.BLANKE
239 TÆL.HVIS
240 TÆL.HVISER
242 KOVARIANS
243 KRITBINOM
244 SAK
245 EKSPFORDELING
246 FFORDELING
247 FINV
247 PROGNOSE
249 FREKVENS
250 GAMMAFORDELING
251 GAMMAINV
252 GAMMALN
252 GEOMIDDELVÆRDI
253 HARMIDDELVÆRDI
254 SKÆRING
255 STØRSTE
256 LINREGR
258 Yderligere statistik
259 LOGINV
260 LOGNORMFORDELING
260 MAKS
261 MAKSV
262 MEDIAN
263 MIN
264 MINV
264 HYPPIGST
265 NEGBINOMFORDELING
266 NORMFORDELING
267 NORMINV
268 STANDARDNORMFORDELING
Indholdsfortegnelse 9
269 STANDARDNORMINV
269 FRAKTIL
270 PROCENTPLADS
271 PERMUT
272 POISSON
273 SANDSYNLIGHED
275 KVARTIL
276 PLADS
277 STIGNING
278 MINDSTE
279 STANDARDISER
280 STDAFV
281 STDAFVV
283 STDAFVP
284 STDAFVPV
286 TFORDELING
287 TINV
287 TTEST
289 VARIANS
290 VARIANSV
292 VARIANSP
294 VARIANSPV
295 ZTEST
297 Kapitel 11: Tekstfunktioner
297 Oversigt over tekstfunktioner
299 TEGN
300 RENS
301 UNICODE
302 SAMMENKÆDNING
302 KR
303 EKSAKT
304 FIND
305 FAST
306 VENSTRE
307 LÆNGDE
308 SMÅ.BOGSTAVER
308 MIDT
309 STORT.FORBOGSTAV
310 ERSTAT
311 GENTAG
311 HØJRE
312 SØG
10 Indholdsfortegnelse
313 UDSKIFT
314 T
315 FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE
316 STORE.BOGSTAVER
316 VÆRDI
318 Kapitel 12: Trigonometriske funktioner
318 Oversigt over trigonometriske funktioner
319 ARCCOS
320 ARCCOSH
320 ARCSIN
321 ARCSINH
322 ARCTAN
323 ARCTAN2
324 ARCTANH
324 COS
325 COSH
326 GRADER
327 RADIANER
328 SIN
329 SINH
329 TAN
331 TANH
332 Kapitel 13: Yderligere eksempler og emner
332 Yderligere medfølgende eksempler og emner
333 Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner
340 Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges
344 Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel
347 Mere om afrunding
349 Bruge logiske funktioner og informationsfunktioner sammen
351 Anføre betingelser og bruge jokertegn
354 Eksempel på undersøgelsesresultater
11
iWork leveres med mere end 250 funktioner, som du kan
bruge til at forenkle statistiske, nansielle, tekniske og andre
beregninger. Med den indbyggede funktionsbrowser får
du en hurtig metode til at læse om, hvordan du bruger
funktioner og føjer dem til en formel.
Du starter ved at skrive et lighedstegn i en tom tabel for at åbne formelværktøjet.
Vælg derefter Indsæt > Funktion > Vis funktionsbrowser.
Denne brugerhåndbog indeholder detaljerede instruktioner i, hvordan du skriver
formler og bruger funktioner. Ud over denne bog ndes der andre ressourcer, du
kan bruge.
Forord
Velkommen til iWork-formler og
-funktioner
12 Forord Velkommen til iWork-formler og -funktioner
Hjælp på skærmen
Hjælpen på skærmen indeholder alle de samme oplysninger som denne håndbog,
men i et format, der er let at søge i, og som altid er tilgængeligt på din computer.
Du kan åbne Hjælp til iWork-formler og -funktioner på Hjælpemenuen i alle iWork-
programmer. Vælg Hjælp > “Hjælp til iWork-formler og -funktioner, når Numbers,
Pages eller Keynote er åbent.
Webstedet om iWork
Læs de seneste nyheder og oplysninger om iWork på www.apple.com/dk/iwork.
Supportwebstedet
Find detaljerede oplysninger om, hvordan du løser problemer,
www.apple.com/dk/support/iwork.
Hjælpetekster
iWork-programmerne indeholder korte hjælpetekster til de este emner på skærmen.
Du viser en hjælpetekst ved at holde markøren over et emne i et par sekunder.
Videoøvelser på Internet
I videoøvelser på www.apple.com/dk/iwork/tutorials kan du se videoer om, hvordan
du udfører almindelige opgaver i Keynote, Numbers og Pages. Første gang du åbner
et iWork-program, vises en meddelelse med en henvisning til disse øvelser på Internet.
Du kan altid se disse videoøvelser ved at vælge Hjælp > Videoøvelser i Keynote,
Numbers og Pages.
13
I dette kapitel forklares, hvordan du kan udføre beregninger
i tabelceller vha. formler.
Formlers elementer
En formel udfører en beregning og viser resultater i den celle, hvor du har placeret
formlen. En celle, der indeholder formler, kaldes en formelcelle.
I den nederste celle i en kolonne kan du f.eks. indsætte en formel, der lægger tallene i
alle de ovenstående celler sammen. Hvis en af værdierne i cellerne over formelcellen
ændres, opdateres summen i formelcellen automatisk.
En formel udfører beregninger vha. bestemte værdier, som du anfører. Værdierne kan
være tal eller tekst (konstanter), som du skriver i formlen. Eller de kan være værdier i
tabelceller, som du identicerer i formlen vha. cellereferencer. Formler bruger operatorer
og funktioner til at udføre beregninger vha. de værdier, du anfører:
ÂOperatorer er symboler, som udfører regneopgaver, sammenligner værdier og
udfører handlinger på strenge. Du bruger symboler i formler til at anføre den
handling, du vil bruge. F.eks. lægger symbolet + værdier sammen, og symbolet =
sammenligner to værdier for at afgøre, om de er ens.
=A2 + 16: En formel, der bruger en operator til at lægge to værdier sammen.
=: Står altid foran en formel.
A2: En cellehenvisning. A2 henviser til den anden celle i den første kolonne.
+: En aritmetisk operator, der lægger den værdi, som står umiddelbart foran den,
sammen med den værdi, der følger lige efter.
16: En numerisk konstant.
ÂFunktioner er prædenerede handlinger som SUM og MIDDEL. Hvis du vl bruge
en funktion, skal du indtaste navnet på den og i parentes efter navnet angive de
argumenter, funktionen skal bruge. Argumenter angiver de værdier, som funktionen
skal bruge, når den udfører sine beregninger.
1
Bruge formler i tabeller
=SUM(A2:A10). En formel, der bruger funktionen SUM til at lægge værdierne i et
udsnit af celler sammen (ni celler i den første kolonne).
A2:A10: En cellereference, der henviser til værdierne i cellerne A2 til og med A10.
Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se
Med det samme viser sum, middelværdi, mindste
værdi, største værdi samt antal værdier i valgte
celler og evt. arkiverer den formel, der bruges
til at udlede disse værdier i Numbers
“Udfører øjeblikkelige beregninger i
Numbers” (side 15 )
Hurtigt tilføjer en formel, der viser sum,
middelværdi, mindste værdi, største værdi, antal
eller produktet af værdier i valgte celler
Bruge prædenerede kvikformler (side 16)
Bruger værktøjer og teknikker til at oprette
og redigere dine formler i Numbers
Tilføje og redigere formler vha.
formelværktøjet” (side 17)
Tilføje og redigere formler vha.
formellinjen (side 18)
“Føje funktioner til formler” (side 19)
“Fjerne formler” (side 22)
Bruger værktøjer og teknikker til at oprette og
redigere dine formler i Pages og Keynote
Tilføje og redigere formler vha.
formelværktøjet” (side 17)
Bruger de hundredvis af iWork-funktioner og
viser eksempler, der illustrerer, hvordan du kan
anvende funktionerne i økonomiske, tekniske,
statistiske og andre sammenhænge
Hjælp > “Hjælp til iWork-formler og -funktioner
Hjælp > “Brugerhåndbog til iWork-formler og
-funktioner
Føjer cellereferencer af forskellig art til en
formel i Numbers
“Henvise til celler i formler (side 22)
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og
redigere formler” (side 24)
“Skelne mellem absolutte og relative
cellereferencer” (side 25)
Bruger operatorer i formler “De aritmetiske operatorer” (side 26)
“De logiske operatorer” (side 27)
“Strengoperatoren og jokertegnene” (side 28)
Kopierer eller ytter formler eller den værdi,
de udregner, mellem tabelceller
Kopiere eller ytte formler og deres beregnede
værdier” (side 28)
Finder formler og formelelementer i Numbers Vise alle formler i et regneark (side 29)
“Finde og erstatte formelelementer” (side 29)
14 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller
Kapitel 1 Bruge formler i tabeller 15
Udfører øjeblikkelige beregninger i Numbers
Nederst til venstre i Numbers-vinduet kan du se resultaterne af almindelige
beregninger udført vha. værdier i to eller ere valgte tabelceller.
Du udfører beregninger med det samme på følgende måde:
1 Vælg to eller ere celler i en tabel. De behøver ikke at støde op til hinanden.
Resultaterne af beregninger udført vha. værdier i de pågældende celler vises med det
samme i det nederste venstre hjørne af vinduet.
Resultaterne nederst til
venstre er baseret på værdier i
disse to valgte celler.
sum: Viser summen af talværdier i valgte celler.
middel.: Viser middelværdien af talværdier i valgte celler.
min: Viser den mindste talværdi i valgte celler.
maks.: Viser den største talværdi i valgte celler.
tæl: Viser antallet af talværdier og dato-/tidsværdier i valgte celler.
Tomme celler og celler, der indeholder typer af værdier, som ikke er nævnt ovenfor,
bruges ikke i beregningerne.
2 Hvis du vil udføre et andet sæt direkte beregninger, skal du vælge andre celler.
Hvis du synes, at en bestemt beregning er specielt nyttig, og du vil indarbejde den i
en tabel, kan du føje den til en tom tabelcelle som en formel. Du skal blot trække sum,
middel eller et af de andre emner nederst til venstre til en tom celle. Cellen behøver
ikke at være i den samme tabel som de celler, der bruges i beregningerne.
Bruge prædenerede kvikformler
Du kan let udføre en enkel beregning vha. værdier i et udsnit af tilstødende
tabelceller ved at vælge cellerne og tilføje en kvikformel. I Numbers gør du det ved
at bruge lokalmenuen Funktion på værktøjslinjen. I Keynote og Pages kan du bruge
lokalmenuen Funktion i vinduet Format i Info om tabel.
Sum: Beregner summen af numeriske værdier i valgte celler.
Middel: Beregner middelværdien af numeriske værdier i valgte celler.
Minimum: Bestemmer den mindste numeriske værdi i valgte celler.
Maksimum: Bestemmer den største numeriske værdi i valgte celler.
Tæl: Bestemmer antallet af numeriske værdier og dato-/tidsværdier i valgte celler.
Produkt: Ganger alle talværdierne i valgte celler.
Du kan også vælge Indsæt > Funktion og bruge den viste undermenu.
Tomme celler og celler, der indeholder typer af værdier, som ikke ndes på listen,
ignoreres.
Du tilføjer en kvikformel på følgende måde:
Hvis du vil bruge valgte værdier i en kolonne eller række, skal du vælge cellerne. I m
Numbers skal du klikke på Funktioner på værktøjslinjen og vælge en beregning på
lokalmenuen. I Keynote eller Pages skal du vælge Indsæt > Funktion og bruge den
viste undermenu.
Hvis cellerne er i den samme kolonne, anbringes resultatet i den første tomme celle
under de valgte celler. Hvis der ikke er nogen tomme celler, tilføjes en række til
resultatet. Hvis du klikker på cellen, vises formlen.
Hvis cellerne er i den samme række, anbringes resultatet i den første tomme celle til
højre for de valgte celler. Hvis der ikke er nogen tomme celler, tilføjes en kolonne til
resultatet. Hvis du klikker på cellen, vises formlen.
Hvis du vil bruge malle værdierne i en kolonnes indholdsceller, skal du først klikke på
kolonnens overskriftscelle eller referencefelt. Derefter skal du i Numbers klikke på
Funktioner på værktøjslinjen og vælge en beregning på lokalmenuen. I Keynote eller
Pages skal du vælge Indsæt > Funktion og bruge den viste undermenu.
Resultatet anbringes i en bundrække. Hvis der ikke ndes en bundrække, tilføjes der
en. Hvis du klikker på cellen, vises formlen.
16 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller
Kapitel 1 Bruge formler i tabeller 17
Hvis du vil bruge malle værdierne i en række, skal du først klikke på rækkens
overskriftscelle eller referencefelt. Derefter skal du i Numbers klikke på Funktioner på
værktøjslinjen og vælge en beregning på lokalmenuen. I Keynote eller Pages skal du
vælge Indsæt > Funktion og bruge den viste undermenu.
Resultatet anbringes i en ny kolonne. Hvis du klikker på cellen, vises formlen.
Oprette dine egne formler
Selv om du kan bruge forskellige genvejsteknikker til at tilføje formler, der udfører
simple udregninger (se “Udfører øjeblikkelige beregninger i Numbers” på side 15 og
Bruge prædenerede kvikformler på side 16), kan du bruge formelværktøjerne til at
tilføje formler, hvis du vil have mere kontrol.
Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se
Bruger formelværktøjet til at arbejde
med en formel.
Tilføje og redigere formler vha.
formelværktøjet” (side 17)
Bruger formellinjen, som du kan ændre størrelse
på, til at arbejde med en formel i Numbers
Tilføje og redigere formler vha.
formellinjen (side 18)
Bruger funktionsbrowseren til hurtigt at
føje funktioner til formler, når du bruger
formelværktøjet eller formellinjen
“Føje funktioner til formler” (side 19)
Finder en fejlbehæftet formel “Håndtere fejl og advarsler i formler (side 21)
Tilføje og redigere formler vha. formelværktøjet
Formelværktøjet kan bruges som et alternativ til direkte redigering af formlen
på formellinjen (se Tilføje og redigere formler vha. formellinjen på side 18).
Formelværktøjet har et tekstfelt, som indeholder dine formler. Når du føjer
cellereferencer, operatorer, funktioner eller konstanter til en formel, ser de således ud i
formelværktøjet.
Alle formler skal begynde
med et lighedstegn.
Funktionen Sum.
Refererer til celler
vha. deres navne.
En reference til et
udsnit på tre celler.
Operatoren til
subtraktion.
Du arbejder med formelværktøjet på følgende måder:
Du åbner formelværktøjet på en af følgende måder: m
Vælg en tabelcelle, og skriv derefter et lighedstegn (=). Â
I Numbers skal du dobbeltklikke i en tabelcelle, der indeholder en formel. I Keynote Â
og Pages skal du vælge tabellen og derefter dobbeltklikke i en tabelcelle, der
indeholder en formel.
Kun i Numbers: Vælg en tabelcelle, klik på Funktion på værktøjslinjen, og vælg Â
derefter formelværktøjet på lokalmenuen.
Kun i Numbers skal du vælge en tabelcelle og derefter vælge Indsæt > Funktion > Â
Formelværktøj. I Keynote og Pages skal du vælge Formelværktøj på lokalmenuen
Funktion i vinduet Format i Info om tabel.
Vælg en celle, der indeholder en formel, og tryk derefter på Alternativ-Retur. Â
Formelværktøjet åbnes og vises over den valgte celle, men du kan ytte det.
Du ytter formelværktøjet ved at holde markøren over den venstre side af m
formelværktøjet, indtil markøren bliver til en hånd. Træk derefter.
Du opbygger din formel på følgende måde: m
Du føjer en operator eller en konstant til tekstfeltet ved at anbringe Â
indsætningsmærket og skrive. Du kan bruge piletasterne til at ytte
indsætningsmærket rundt i tekstfeltet. Se “Bruge operatorer i formler” på side 26 for
at få mere at vide om operatorer, som du kan bruge.
Bemærk: Når din formel kræver en operator, og du endnu ikke har tilføjet en,
indsættes operatoren + automatisk. Vælg operatoren +, og skriv om nødvendigt en
anden operator.
Du føjer cellereferencer til tekstfeltet ved at anbringe indsætningsmærket og følge Â
instruktionerne i “Henvise til celler i formler” på side 22.
Du føjer funktioner til tekstfeltet ved at anbringe indsætningsmærket og følge Â
instruktionerne i “Føje funktioner til formler på side 19.
Du fjerner et element fra tekstfeltet ved at vælge elementet og trykke på Slettetasten. m
Du accepterer ændringer ved at trykke på Retur, trykke på Enter eller klikke på m
knappen Accepter i formelværktøjet. Du kan også klikke uden for tabellen.
Du lukker Formelværktøj uden at acceptere de udførte ændringer ved at trykke på esc
eller klikke på knappen Annuller i formelværktøjet.
Tilføje og redigere formler vha. formellinjen
I Numbers ndes formellinjen under formatlinjen og sikrer, at du kan oprette og
redigere formler til en valgt celle. Når du føjer cellereferencer, operatorer, funktioner
eller konstanter til en formel, ser de ud som vist her.
Operatoren til subtraktion.
En reference
til et udsnit
på tre celler.
Refererer til celler
vha. deres navne.
Funktionen Sum.
Alle formler skal begynde
med et lighedstegn.
18 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller
Kapitel 1 Bruge formler i tabeller 19
Du arbejder med formellinjen på følgende måder:
Du tilføjer eller redigerer en formel ved at vælge cellen og tilføje eller ændre m
formelelementerne på formellinjen.
Du føjer elementer til din formel på følgende måde: m
Du tilføjer en operator eller en konstant ved at anbringe indsætningsmærket på Â
formellinjen og skrive. Du kan bruge piltasterne til at ytte indsætningsmærket.
Se “Bruge operatorer i formler” på side 26 for at få mere at vide om operatorer,
som du kan bruge.
Når din formel kræver en operator, og du endnu ikke har tilføjet en, indsættes
operatoren + automatisk. Vælg operatoren +, og skriv om nødvendigt en anden
operator.
Du føjer cellereferencer til formlen ved at anbringe indsætningsmærket og følge Â
instruktionerne i “Henvise til celler i formler” på side 22.
Du føjer funktioner til formlen ved at anbringe indsætningsmærket og følge Â
instruktionerne i “Føje funktioner til formler på side 19.
Du øger eller formindsker størrelsen på formelelementer på formellinjen ved at vælge m
en mulighed på lokalmenuen Størrelse på formeltekst over formellinjen.
Du øger eller formindsker højden på formellinjen ved at trække mærket til
størrelsesændring helt til højre på formellinjen op eller ned eller ved at dobbeltklikke
på mærket for automatisk at ændre formlen, så den passer.
Du fjerner et element fra formlen ved at vælge elementet og trykke på Slettetasten. m
Du arkiverer ændringer ved at trykke på Retur, trykke på Enter eller klikke på knappen m
Accepter over formellinjen. Du kan også klikke uden for formellinjen.
Hvis du ikke vil arkivere ændringerne, skal du klikke på knappen Annuller over
formellinjen.
Føje funktioner til formler
En funktion er en prædeneret, navngiven handling (f.eks. SUM og MIDDEL, som du
kan bruge til at udføre en beregning. En funktion kan være et af ere elementer i en
formel, eller det kan være det eneste element i en formel.
Der ndes ere kategorier af funktioner fra nansielle funktioner, der beregner
rentesatser, investeringsværdier og andre oplysninger til statistiske funktioner, der
beregner gennemsnit, sandsynligheder, standardafvigelser osv. Hvis du vil læse om
alle iWorks funktionskategorier og deres funktioner og vil gennemgå talrige eksempler,
der viser, hvordan de skal bruges, skal du vælge Hjælp > “Hjælp til iWork-formler
og -funktioner eller Hjælp > “Brugerhåndbog til iWork-formler og -funktioner.
“En introduktion til funktioner”
Selvom du kan skrive en funktion i tekstfeltet i formelværktøjet eller på formellinjen
(kun i Numbers), er det mest praktisk at føje en funktion til en formel vha.
funktionsbrowseren.
Vælg en funktion for at
se oplysninger om den.
Søg efter en funktion.
Indsæt den valgte funktion.
Vælg en kategori for
at vise funktionerne
i kategorien.
Venstre vindue: Liste med kategorier af funktioner. Vælg en kategori for at se
funktionerne i den pågældende kategori. De este kategorier repræsenterer familier
af beslægtede funktioner. Kategorien Alle indeholder alle funktionerne i alfabetisk
orden. Kategorien Senest viser de ti funktioner, der senest er blevet indsat vha.
funktionsbrowseren.
Højre vindue: Viser individuelle funktioner. Vælg en funktion for at vise oplysninger
om den og evt. føje den til en formel.
Nederste vindue: Viser detaljerede oplysninger om den valgte funktion.
Du bruger Funktionsbrowser til at tilføje en funktion på følgende måde:
1 I formelværktøjet eller på formellinjen (kun i Numbers) skal du anbringe
indsætningsmærket, hvor funktionen skal tilføjes.
Bemærk: Når din formel kræver en operator før eller efter en funktion, og du endnu
ikke har tilføjet en, indsættes operatoren + automatisk. Vælg operatoren +, og skriv om
nødvendigt en anden operator.
2 I Pages eller Keynote skal du vælge Indsæt > Funktion > Vis funktionsbrowser for at
åbne funktionsbrowseren. I Numbers skal du åbne funktionsbrowseren ved at gøre et
af følgende:
20 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller
Kapitel 1 Bruge formler i tabeller 21
Klik på knappen Funktionsbrowser på formellinjen. Â
Klik på knappen Funktion på værktøjslinjen, og vælg Vis funktionsbrowser. Â
Vælg Indsæt > Funktion > Vis funktionsbrowser. Â
Vælg Oversigt > Vis funktionsbrowser. Â
3 Vælg en funktionskategori.
4 Vælg en funktion ved at dobbeltklikke på den eller ved at vælge den og klikke på
Indsæt funktion.
5 I formelværktøjet eller på formellinjen (kun Numbers) skal du erstatte
argumenteksemplet i den indsatte funktion med en værdi.
Hjælp til argumentet “udstede vises,
når markøren er på eksemplet. Eksempler på valgfri argumenter
er lysegrå.
Klik for at se en liste over gyldige værdier.
Du viser en kort beskrivelse af et arguments værdi på følgende måde: Hold
markøren over argumenteksemplet. Du kan også se oplysninger om argumentet i
funktionsbrowservinduet.
Du anfører en værdi, der skal erstatte et argumenteksempel, på følgende måde: Klik
på argumenteksemplet, og skriv en konstant, eller indsæt en cellehenvisning
(se “Henvise til celler i formler” på side 22 for at få ere oplysninger). Hvis
argumenteksemplet er lysegråt, er det valgfrit at anføre en værdi.
Du anfører en værdi, der skal erstatte et argumenteksempel, som har en
tilhørende trekant, på følgende måde: Klik på trekanten, og vælg derefter en
værdi på lokalmenuen. Du viser oplysninger om en værdi på lokalmenuen ved at
holde markøren over værdien. Du kan se hjælp til funktionen ved at vælge Hjælp til
funktioner.
Håndtere fejl og advarsler i formler
Når en formel i en tabel ikke er komplet, indeholder ugyldige cellereferencer eller
på anden måde ikke er korrekt, eller når en import resulterer i en fejl i en celle, viser
Numbers eller Pages et symbol i cellen. En blå trekant øverst til venstre i cellen betyder,
at der er en eller ere advarsler. En rød trekant midt i en celle betyder, at der er opstået
en formelfejl.
Du ser fejl og advarsler på følgende måder:
Klik på symbolet. m
Hver fejl og advarsel, der hører til cellen, opsummeres i et vindue.
Hvis Numbers skal vise en advarsel, når en celle, der henvises til i en formel, er tom,
skal du vælge Numbers > Indstillinger og i vinduet Generelt vælge Vis advarsler, når
formler henviser til tomme celler. Denne mulighed ndes ikke i Keynote og Pages.
Fjerne formler
Hvis du ikke længere vil bruge en formel, som er forbundet med en celle, kan du
hurtigt fjerne formlen.
Du fjerner en formel fra en celle på følgende måde:
1 Vælg cellen.
2 Tryk på Slettetasten.
Hvis du skal gennemgå formler i et regneark, før du beslutter, hvad der skal slettes, skal
du i Numbers vælge Oversigt > Vis formelliste.
Henvise til celler i formler
Alle tabeller har referencefelter. Det er numrene på rækkerne og kolonnernes
overskrifter. I Numbers er referencefelterne altid synlige, når der er fokus i tabellen;
f.eks. når en celle i tabellen er valgt. I Keynote og Pages vises referencefelter kun, når
en formel i en tabelcelle er valgt. I Numbers ser referencefelter således ud:
Referencefelterne er det grå felt øverst i hver kolonne eller til venstre for hver
række og indeholder kolonnebogstaverne (f.eks. A”) eller rækkenumrene (f.eks. “3”).
Referencefelterne i Keynote og Pages er magen til dem i Numbers.
Du bruger cellereferencer til at identicere celler, hvis værdier du vil bruge i formler. I
Numbers kan cellerne være i den samme tabel som formelcellen, eller de kan være i en
anden tabel på det samme eller et andet ark.
Cellereferencer har forskellige formater, der afhænger af forskellige faktorer, f.eks om
cellens tabel har overskrifter, om du vil henvise til en enkelt celle eller et udsnit at
celler, osv. Her følger et resume af de formater, som du kan bruge til cellereferencer.
22 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller
Kapitel 1 Bruge formler i tabeller 23
Hvis du vil henvise til Skal du bruge dette format Eksempel
Alle celler i tabellen, der
indeholder formlen
Det referencefeltbogstav,
der følger efter
referencfeltnummeret til cellen
C55 henviser til række 55 i den
tredje kolonne.
En celle i en tabel, som har
en overskriftsrække eller
overskriftskolonne
Kolonnenavnet efterfulgt af
rækkenavnet
Indtægt 2006 henviser til en
celle, hvis overskriftsrække
indeholder 2006 og
overskriftskolonne indeholder
Indtægt.
En celle i en tabel, som har ere
overskriftsrækker eller -kolonner
Navnet på den overskrift, hvis
kolonner eller rækker du vil
henvise til
Hvis 2006 er en overskrift, der
fylder to kolonner (Indtægt og
Udgifter), henviser 2006 til alle
celler i kolonnerne Indtægt og
Udgifter.
Et udsnit af celler Et kolon (:) mellem den første
og sidste celle i udsnittet bruger
referencefeltsnotation til at
identicere cellerne
B2:B5 refererer f.eks. til re celler
i den anden kolonne.
Alle celler i en række Rækkenavnet eller
rækkenummer:rækkenummer
1:1 henviser til alle cellerne i den
første række.
Alle celler i en kolonne Kolonnebogstavet eller -navnet C henviser til alle cellerne i den
tredje kolonne.
Alle cellerne i et udsnit af rækker Et kolon (:) mellem
rækkenummeret eller navnet
på den første og sidste række i
udsnittet
2:6 henviser til alle cellerne i fem
rækker.
Alle cellerne i et udsnit af
kolonner
Et kolon (:) mellem
kolonnebogstaver eller navnet
på den første og sidste kolonne
i udsnittet
B:C henviser til alle cellerne i
den anden og tredje kolonne.
I Numbers er det en celle i en
anden tabel på det samme ark
Hvis cellenavnet er entydigt
i regnearket, er kun cellens
navn nødvendigs; ellers
skal tabelnavnet efterfølges
af to kolonner (::) og
celleidentikatoren
Tabel 2::B5 henviser til celle B5
i en tabel med navnet Tabel 2.
Tabel 2::Klasseindskrivning 2006
henviser til et cellenavn.
I Numbers er det en celle i en
tabel på det samme ark
Hvis cellenavnet er entydigt i
regnearket, er kun cellens navn
nødvendigt; ellers skal arknavnet
efterfølges af to kolonner (::)
tabelnavnet, to kolonner til og
celleidentikatoren
Ark 2::Tabel 2::Klasseindskrivning
2006 henviser til en celle i en
tabel med navnet Tabel 2 på et
ark med navnet Ark 2.
I Numbers kan du udelade et tabel- eller arknavn, hvis den eller de celler, der henvises
til, har entydige navne i regnearket.
Når du henviser til en celle i en overskrift for ere rækker eller kolonner i Numbers, vil
du bemærke følgende:
Det er navnet i den overskriftscelle, der er tættest på den celle, der henviser til den, Â
som bruges. Hvis en tabel f.eks. har to overskriftsrækker, og B1 indeholder “Hund”, og
B2 indeholder “Kat, er det "Kat", der arkiveres, når du arkiverer en formel, der bruger
"Hund".
Men hvis “Kat vises i en anden overskriftcelle i regnearket, bevares “Hund”. Â
Se “Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler nedenfor, hvis du vil
vide, hvordan du indsætter cellereferencer i en formel. Se “Skelne mellem absolutte
og relative cellereferencer på side 25 for at få mere at vide om absolutte og relative
former for cellereferencer, som er vigtige, når du har skal kopiere en eller ere formler.
Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler
Du kan skrive cellereferencer i en formel, eller du kan indsætte cellereferencer ved at
bruge genveje vha. musen eller tastaturet.
Du indsætter cellereferencer på følgende måder:
Du bruger en tastaturgenvej til at skrive en cellereference ved at anbringe m
indsætningsmærket i formelværktøjet eller på formellinjen (kun i Numbers) og gøre et
af følgende:
Du henviser til en enkelt celle ved at trykke på Alternativ og bruge piltasterne til at Â
vælge cellen.
Du henviser til et udsnit af celler ved at trykke på Skift og Alternativ, når du har Â
valgt den første celle i udsnittet, og holde begge taster nede, indtil den sidste celle i
udsnittet er valgt.
I Numbers henviser du til celler i en anden tabel på det samme eller et andet ark Â
ved at vælge tabellen ved at trykke på Alternativ-Kommando-Page down for at
ytte ned gennem tabeller eller Alternativ-Kommando-Side op for at ytte op
gennem tabeller. Når den ønskede tabel er valgt, skal du blive ved med at holde
Alternativ nede, men slippe Kommando, og bruge piletasterne til at vælge de
ønskede celler eller det ønskede celleudsnit (vha. Skift-Alternativ).
Hvis du vil anføre absolutte og relative attributter for en cellereference, efter at du Â
har indsat en, skal du klikke på den indsatte reference og trykke på Kommando-K
for at ytte gennem mulighederne. Se Skelne mellem absolutte og relative
cellereferencer på side 25 for at få ere oplysninger.
Du bruger musen til at skrive en cellereference ved at anbringe indsætningsmærket m
i formelværktøjet eller på formellinjen (kun i Numbers) og gøre et af følgende i den
samme tabel som formelcellen eller, i Numbers, i en anden tabel på det samme eller et
andet ark:
Du henviser til en enkelt celle ved at klikke på cellen. Â
24 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller
Kapitel 1 Bruge formler i tabeller 25
Du henviser til alle cellerne i en kolonne eller række ved at klikke i referencefeltet til Â
kolonnen eller rækken.
Du henviser til et udsnit af celler ved at klikke i en celle i udsnittet og trække opad, Â
nedad, til venstre eller højre for at vælge eller ændre størrelse på udsnittet af celler.
Du anfører absolutte og relative attributter for en cellereference ved at klikke på Â
trekanten til den indsatte henvisning og vælge en mulighed på lokalmenuen.
Se “Skelne mellem absolutte og relative cellereferencer på side 25 for at få ere
oplysninger.
I Numbers bruger den indsatte cellereference navne i stedet for referencefeltsnotation,
medmindre “Brug navne på overskriftsceller som referencer er fravalgt i vinduet
Generelt i indstillinger i Numbers I Keynote og Pages bruger den indsatte
cellereference navne i stedet for referencefeltsnotation, hvis cellereferencerne har
overskrifter.
Du skriver en cellereference ved at placere indsætningsmærket i formelværktøjet m
eller på formellinjen (kun i Numbers) og skrive cellereferencen vha. et af formaterne i
“Henvise til celler i formler på side 22.
Når du skriver en cellereference, der indeholder navnet på en overskriftscelle (alle
programmer), en tabel (kun i Numbers) eller ark (kun i Numbers), vises en liste over
forslag, når du har skrevet tre tegn, hvis de tegn, du har skrevet, svarer til et eller ere
navne i regnearket. Du kan vælge fra listen eller fortsætte med at skrive. Hvis du vil
slå forslag til navne fra i Numbers, skal du vælge Numbers > Indstillinger og fravælge
“Brug navne på overskriftsceller som referencer” i vinduet Generelt.
Skelne mellem absolutte og relative cellereferencer
Brug absolutte og relative former af en cellereference til at vise, hvilken celle
referencen skal pege på, hvis du kopierer eller ytter dens formel.
Hvis en cellereference er relativ (A1): Når dens formel yttes, forbliver cellereferencen
den samme. Men når formlen klippes eller kopiere og derefter indsættes, ændres
cellereferencen, så den bevarer den samme placering i forhold til formelcellen. Hvis en
formel, der f.eks. indeholder A1, vises i C4, og du kopierer formlen og indsætter den i
C5, bliver cellereferencen i C5 til A2.
Hvis række- og kolonnekomponenterne i en cellereference er absolutte
($A$1): Cellereferencen ændres ikke, selv om dens formel kopieres. Du bruger
dollartegnet ($) til at bestemme, om en række- eller kolonnekomponent er absolut.
Hvis en formel, der f.eks. indeholder $A$1, vises i C4, og du kopierer formlen og
indsætter den i C5 eller D5, forbliver cellereferencen i C5 eller D5 $A$1.
Hvis rækkekomponenten i en cellereference er absolut (A$1): Kolonnekomponenten
er relativ og kan ændres for at bevare sin position i forhold til formelcellen. Hvis en
formel, der indeholder A$1, vises i C4, og du kopierer formlen og indsætter den i D5,
bliver cellereferencen i D5 til B$1.
Hvis kolonnekomponenten i en cellereference er absolut ($A1): Rækkekomponenten
er relativ og kan ændres for at bevare sin position i forhold til formelcellen. Hvis en
formel, der f.eks. indeholder $A1, vises i C4, og du kopierer formlen og indsætter den i
C5 eller D5, bliver cellereferencen i C5 og D5 til $A2.
Du kan anføre, om cellereferencekomponenter er absolutte på følgende måder:
Indtast cellereferencen vha. en af metoderne beskrevet ovenfor. m
Klik på trekanten ud for en cellereference, og vælg en mulighed på lokalmenuen. m
Vælg en cellereference, og tryk på Kommando-K for at ytte gennem mulighederne. m
Bruge operatorer i formler
Brug operatorer i formler til at udføre regneopgaver og sammenligne værdier.
ÂAritmetiske operatorer udfører beregninger som addition og subtraktion og
returnerer numeriske resultater. Du kan få ere oplysninger i De aritmetiske
operatorer” på side 26.
ÂLogiske operatorer sammenligner to værdier og returnerer SAND eller FALSK. Du kan
få ere oplysninger i De logiske operatorer på side 27.
De aritmetiske operatorer
Du kan bruge aritmetiske operatorer til at udføre regnehandlinger i formler.
Når du vil Skal du bruge denne
aritmetiske operator
Hvis f.eks. A2 indeholder 20,
og B2 indeholder 2, returnerer
formlen
Tilføje to værdier + (plustegn) A2 + B2 22.
Trække en værdi fra en anden
værdi
– (minustegn) A2 – B2 18.
Gange to værdier * (stjerne) A2 * B2 40.
Dividere en værdi med en
anden værdi
/ (skråstreg) A2 / B2 10.
Opløfte en værdi til potensen
af en anden værdi
^ (caret) A2 ^ B2 400.
Udregne en procentdel % (procenttegn) A2% 0,2, der formateres som
20% på skærmen.
Hvis du bruger en streng med en aritmetiske operator, returneres der en fejl. F.eks. er 3
+ “hej” ikke en korrekt aritmetisk operation.
26 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller
Kapitel 1 Bruge formler i tabeller 27
De logiske operatorer
Du kan bruge logiske operatorer til at sammenligne to værdier i formler.
Sammenligninger returnerer altid værdierne SAND eller FALSK Logiske operatorer
kan også bruges til at opbygge de betingelser, der bruges af nogle funktioner. Se
“betingelse” i tabellen Syntakselementer og udtryk brugt i funktionsdenitioner
side 32
Når du vil bestemme, om Skal du bruge denne logiske
operator
Hvis f.eks. A2 indeholder 20,
og B2 indeholder 2, returnerer
formlen
To værdier er ens = A2 = B2 FALSK.
To værdier ikke er ens <> A2 <> B2 SAND
Den første værdi er større end
den anden værdi
> A2 > B2 SAND.
Den første værdi er mindre end
den anden værdi
<A2 < B2 FALSK.
Den første værdi er større end
eller lig med den anden værdi
>= A2 >= B2 SAND.
Den første værdi er mindre end
eller lig med den anden værdi
<= A2 <= B2 FALSK.
Strenge er større end tal. F.eks. vil “hej” > 5 returnere SAND.
SAND og FALSK kan sammenlignes med hinanden, men ikke med tal eller strenge.
SAND > FALSK, og FALSK < SAND, fordi SAND opfattes som 1 og FALSK som 0. SAND =
1 returnerer FALSK, og SAND = Tekst returnerer FALSK.
Logiske operatorer bruges primært i funktioner som f.eks. HVIS, som sammenligner to
værdier og derefter udfører andre handlinger, der afhænger af, om sammenligningen
returnerer SAND eller FALSK. Du kan få ere oplysninger om dette emne, hvis du
vælger Hjælp > “Hjælp til iWork-formler og -funktioner eller Hjælp > “Brugerhåndbog
til iWork-formler og -funktioner.
Strengoperatoren og jokertegnene
Strengoperatoren kan bruges i formler, og jokertegn kan bruges i betingelser.
Når du vil Bruge denne strengoperator
eller dette jokertegn
For eksempel
Sammenkæde strenge eller
indholdet af celler
& “abc”&”def returnerer “abcdef
abc”&A1 returnerer “abc2”, hvis
celle A1 indeholder 2.
A1&A2 returnerer “12”, hvis celle
A1 indeholder 1, og celle A2
indeholder 2.
Finde et enkelt tegn ? ea?” vil nde alle strenge,
der starter med ea” og kun
indeholder et yderligere tegn.
Finde et tilfældigt antal tegn * “*ed” vil nde en streng –
uanset længde – der ender med
ed”.
Finde selve jokertegnet ~ “~?” vil nde spørgsmålstegnet
i stedet for at bruge
spørgsmålstegnet som
jokertegn.
Du kan nde ere oplysninger om brugen af jokertegn i betingelser i Anføre
betingelser og bruge jokertegn på side 351.
Kopiere eller ytte formler og deres beregnede værdier
Du kan kopiere og ytte celler, der hører til en formel, på følgende måder:
Du kopierer den beregnede værdi i en formelcelle men ikke selve formlen, ved at m
vælge cellen, vælge Rediger > Kopier, vælge den celle, der skal indeholde værdien og
derefter vælge Rediger > Indsæt værdier.
Du kopierer eller ytter en celle i en formel eller en celle, som en formel henviser m
til, ved at følge instruktionerne i “Kopiere og ytte celler i Hjælp til Numbers eller
brugerhåndbogen til Numbers.
Hvis tabellen er stor, og du vil ytte formlen til en celle, der ikke er synlig, skal du i
Numbers vælge Rediger > “Marker til ytning”, vælge den anden celle og derefter
vælge Rediger > Flyt. Hvis f.eks. formlen = A1 er i celle D1, og du vil ytte den samme
formel til celle X1, skal du vælge D1, vælge Rediger > “Marker til ytning”, vælge X1 og
derefter vælge Rediger > Flyt. Formlen =A1 vises i celle X1.
Hvis du kopierer eller ytter en formelcelle: Rediger om nødvendigt cellereferencer
som beskrevet i “Skelne mellem absolutte og relative cellereferencer på side 25.
28 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller
Kapitel 1 Bruge formler i tabeller 29
Hvis du ytter en celle, som en formel henviser til: Cellereferencen i formlen
opdateres automatisk. Hvis en reference til A1 vises i en formel, og du ytter A1
til D95, bliver cellereferencen i formlen D96.
Vise alle formler i et regneark
Hvis du i Numbers vil se en liste over alle formlerne i et regneark, skal du vælge
Oversigt > Vis formelliste eller klikke på knappen Formelliste på værktøjslinjen.
Placering: Identicerer det ark og den tabel, hvor formlen ndes.
Resultater: Viser den aktuelle værdi beregnet af formlen.
Formel: Viser formlen.
Her følger nogle forslag til, hvordan du kan bruge vinduet med formellisten:
Du identicerer en celle, der indeholder en formel, ved at klikke på formlen. Tabellen m
vises over vinduet med formellisten, og formelcellen er valgt.
Du redigerer formlen ved at dobbeltklikke på den. m
Du ændrer størrelse på vinduet med formellisten ved at trække håndtaget i øverste m
højre hjørne op eller ned.
Du nder formler, der indeholder et bestemt element, ved at skrive elementet i m
søgefeltet og trykke på Retur.
Finde og erstatte formelelementer
I Numbers: Vha. vinduet Søg og erstat kan du søge i alle formler i et regneark
for at nde og evt. ændre elementer.
Du åbner vinduet Søg og erstat på følgende måder:
Vælg Rediger > Find > Vis søgning, og klik derefter på Søg og erstat. m
Vælg Oversigt > Vis formelliste, og klik derefter på Søg og erstat. m
Find: Skriv det formelelement (cellereference, operator, funktion osv.), du vil nde.
I: Vælg Kun formler på denne lokalmenu.
Overensstemmelse mellem store/små bogstaver: Vælg for kun at nde elementer,
hvor brugen af store og små bogstaver svarer nøjagtigt til indholdet i feltet Find.
Hele ord: Vælg for kun at nde elementer, hvis indhold passer til indholdet i feltet
Find.
Erstat: Skriv evt. hvad du vil bruge til at erstatte indholdet i feltet Find.
Gentag søgning (sløjfe): Vælg for at fortsætte med at søge efter indholdet
af feltet Find, selv efter at hele regnearket er blevet gennemsøgt.
Næste eller Forrige: Klik for at søge efter den næste eller forrige forekomst af
indholdet i feltet Find. Når der er fundet et element, åbner formelværktøjet og
viser den formel, der indeholder forekomsten af elementet.
Erstat alle: Klik for at erstatte alle forekomster af det skrevne i feltet Find med
indholdet a feltet Erstat.
Erstat: Klik for at erstatte den aktuelle forekomst af indholdet i feltet Find med
indholdet i feltet Erstat.
Erstat & nd: Klik for at erstatte den aktuelle forekomst af indholdet i feltet Find
og for at nde næste forekomst.
30 Kapitel 1 Bruge formler i tabeller
31
Dette kapitel indeholder en introduktion til funktionerne
i iWork.
En introduktion til funktioner
En funktion er en navngiven handling, som du kan inkludere i en formel for at udføre
en beregning eller bearbejde data i en tabelcelle.
iWork indeholder funktioner, der udfører opgaver som matematiske eller nansielle
beregninger, indsamling af celleværdier på basis af en søgning, bearbejdning af
tekststrenge eller indsamling af den aktuelle dato og tid. Hver funktion består af et
navn efterfulgt af et eller ere argumenter i parentes. Du bruger argumenter til at
levere de værdier, som funktionen skal bruge for at udføre sin opgave.
Den følgende formel indeholder f.eks. en funktion, der hedder SUM med et enkelt
argument (et udsnit af celler), der lægger værdierne i kolonne A, række 2 til 10
sammen:
=SUM(A2:A10)
Antallet og typerne af argumenter varierer for hver funktion. Antallet og beskrivelsen
af argumenterne ndes sammen med funktionen i den alfabetiske Oversigt over
funktionskategorier på side 38. Beskrivelserne inkluderer også yderligere oplysninger
og eksempler til hver funktion.
Oplysninger om funktioner
For at få ere oplysninger om Skal du se
Den syntaks, der bruges i funktionsdenitioner “Syntakselementer og udtryk brugt i
funktionsdenitioner på side 32
De typer argumenter, der bruges af funktioner Værdityper på side 34
Funktionskategorier, f.eks. varighed og statistik “Oversigt over funktionskategorier” på side 38.
Funktioner er opført alfabetisk inden for hver
kategori.
2
Oversigt over funktionerne i iWork
For at få ere oplysninger om Skal du se
Argumenter, der er fælles for ere nansielle
funktioner
Almindelige argumenter brugt i nansielle
funktioner på side 333
Ekstra eksempler og emner “Yderligere medfølgende eksempler og
emner på side 332
Syntakselementer og udtryk brugt i funktionsdenitioner
Funktioner beskrives vha. specielle syntakselementer og udtryk.
Udtryk eller symbol Betydning
tekst med store bogstaver Funktionsnavne skrives med store bogstaver.
Men du kan indtaste et funktionsnavn med alle
kombinationer af store og små bogstaver.
parenteser Funktionsargumenter er omsluttet af parenteser.
Parenteser er nødvendige, selvom iWork i et
begrænset antal tilfælde automatisk kan indsætte
den endelige slutparentes for dig.
kursiveret tekst Kursiveret tekst viser, at du skal erstatte
argumentets navn med en værdi, som funktionen
vil bruge til at beregne et resultat. Argumenter
har en værditype, f.eks. “tal”, dato/tid” eller streng”.
Værdityper diskuteres i Værdityper på side 34.
kommaer og semikolonner Syntaksbeskrivelse for funktioner bruger
kommaer til at adskille argumenter. Hvis du i
vinduet Sprog og tekst (Mac OS X version 10.6
og nyere versioner) eller International (tidligere
versioner af Max OS X) har valgt at bruge komma
som decimaltegn, skal du adskille argumenterne
med semikolon i stedet for komma.
ellipse (…) Et argument, der efterfølges af en ellipse,
kan gentages så mange gange, som det er
nødvendigt. Evt. begrænsninger beskrives i
argumentdenitionen.
matrice En matrice er en række værdier, der bruges eller
returneres af en funktion.
32 Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork
Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork 33
Udtryk eller symbol Betydning
matricekonstant En matricekonstant er et sæt værdier omgivet af
klammer ({}) og skrives direkte i funktionen. For
eksempel {1, 2, 5, 7} eller {“12/31/2008”, “3/15/2009”,
“8/20/2010”}.
matricefunktion Et lille antal funktioner beskrives som
“matricefunktioner”, hvilket betyder, at funktionen
returnerer en matrice med værdier og ikke en
enkelt værdi. Disse funktioner bruges normalt til
at levere værdier til en anden funktion.
Boolesk udtryk Et Boolesk udtryk er et udtryk, der evalueres til
den Booleske værdi SAND eller FALSK.
konstant En konstant er en værdi, der anføres direkte
i formlen, der ikke indeholder nogen
funktionskald eller -referencer. I formlen
=SAMMENKÆDNING(”kat, “s”) er “kat og “s” f.eks.
konstanter.
modalt argument Et modalt argument er et, som kan have en af
ere mulige anførte værdier. Normalt anfører
modale argumenter noget om den type
beregning, som funktionen skal udføre, eller om
den type data, som funktionen skal returnere.
Hvis et modalt argument har en standardværdi,
er den anført i argumentbeskrivelsen.
betingelse En betingelse er et udtryk, der kan
inkludere logiske operatorer, konstanterne,
strengoperatoren & og referencer. Indholdet
af betingelsen skal være således, at
sammenligningen af betingelsen og værdien
skal resultere i den Booleske værdi SAND eller
FALSK. Der ndes ere oplysninger og eksempler
i Anføre betingelser og bruge jokertegn”
side 351.
Værdityper
Et funktionsargument har en type, som anfører, hvilken type oplysninger argumentet
kan indeholde. Funktioner returnerer også en værdi af en bestemt type.
Værditype Beskrivelse
alle Hvis et argument er anført som “alle, kan
det være en Boolesk værdi, dato-/tidsværdi,
varighedsværdi, talværdi eller strengværdi.
Boolesk En Boolesk værdi er en logisk SAND (1) eller
FALSK (0) værdi eller en reference til en celle,
der giver det logiske resultat SAND eller FALSK
værdi. Det er normalt resultatet af en evaluering
af et Boolesk udtryk, men en Boolesk værdi kan
anføres direkte som et argument til en funktion
eller som indholdet af en celle. En Boolesk værdi
bruges normalt til at bestemme, hvilket udtryk
der skal returneres af HVIS-funktionen.
samling Et argument, der er anført som en samling, kan
være en henvisning til et enkelt tabelcelleudsnit,
en matricekonstant eller en matrice, der
returneres af en matricefunktion. Et argument,
der er anført som en samling, vil indeholde
en yderligere attribut, der denerer den type
værdier, det kan indeholde.
34 Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork
Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork 35
Værditype Beskrivelse
dato/tid Det er en dato-/tidsværdi eller en reference til en
celle, der indeholder en dato-/tidsværdi i et af de
formater, der understøttes af iWork. Hvis en dato-/
tidsværdi skrives i funktionen, skal den omgives
af anførselstegn. Du kan vælge kun at vise en
dato eller tid i en celle, men alle dato-/tidsværdier
indeholder både en dato og en tid.
Selvom datoer normalt kan indtastes direkte
som strenge (f.eks. “31/12/2010”), vil brugen
af DATO-funktionen sikre, at datoen fortolkes
ensartet, ligegyldigt hvilket datoformat der er
valgt i Systemindstillinger (søg efter datoformat”
i vinduet Systemindstillinger).
varighed En varighed er en tidslængde eller en reference
til en celle, der indeholder en tidslængde.
Varighedsværdier består af uger (u eller uger),
dage (d eller dage), timer (t eller timer), minutter
(m eller minutter), sekunder (s eller sekunder)
og millisekunder (ms eller millisekunder). En
varighedsværdi kan indtastes i et af to formater.
Det første format består af et tal efterfulgt af en
tidsperiode (f.eks. t for timer), evt. efterfulgt af et
mellemrum og gentages for andre tidsperioder.
Du kan enten bruge forkortelsen til angivelse
af perioden, f.eks. “t, eller det fulde navn, f.eks.
“timer. For eksempel repræsenterer 12t 5d 3m
en varighed på 12 timer, 5 dage og 3 minutter.
Tidsperioder behøver ikke at indtastes i
rækkefølge, og mellemrum er ikke nødvendige.
5d 5t er det samme som 5t5d. Hvis strengen
skrives direkte ind i en formel, skal den omgives
af anførselstegn som i “12t 5d 3m”.
En varighed kan også indtastes som en række
tal adskilt af kolonner. Hvis dette format bruges,
skal sekundargumentet inkluderes og slutte med
en decimal efterfulgt af antallet af millisekunder,
som kan være 0, så varighesværdien ikke
forveksles med en dato-/tidsværdi. For eksempel
vil 12.15.30,0 repræsentere en varighed på 12
timer, 15 minutter og 30 sekunder, hvorimod
12.15.30 vil repræsentere klokkeslættet 12.15.30.
5:00.0 vil repræsentere en varighed på nøjagtig
5 minutter. Hvis strengen tastes direkte ind i en
funktion, skal den være omgivet af anførselstegn
som i “12.15.30,0” eller “5.00,0”. Hvis cellen er
formateret med et specielt varighedsformat,
anvendes varighedsenhederne i forhold til dette
format, og det er ikke nødvendigt at angive
millisekunderne.
Værditype Beskrivelse
liste En liste er en semikolonadskilt sekvens af andre
værdier. F.eks. =VÆLG(3; “1.”; “anden”; 7; “sidste”).
I nogle tilfælde er listen omsluttet af endnu et
sæt parenteser. For eksempel =OMRÅDER((B1:B5;
C10:C12)).
modal En modal værdi er en enkelt værdi, ofte et tal,
der repræsenterer en bestemt hyppighed for
et modalt argument. “Modalt argument” er
deneret i Syntakselementer og udtryk brugt i
funktionsdenitioner på side 32.
tal En talværdi er et tal, et numerisk udtryk eller en
reference til en celle, der indeholder et numerisk
udtryk. Hvis de acceptable værdier af et tal er
begrænsede (tallet skal f.eks. være større end 0),
inkluderes det i argumentbeskrivelsen.
udsnitsværdi En udsnitsværdi er en reference til et enkelt
udsnit af celler (kan være en enkelt celle). En
udsnitsværdi har en yderligere attribut, der
denerer den type værdier, den skal indeholde.
Den vil være inkluderet i argumentbeskrivelsen.
36 Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork
Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork 37
Værditype Beskrivelse
reference Det er en reference til en enkelt celle eller et
udsnit af celler. Hvis udsnittet består af mere end
en celle, adskiles start- og slutcellen af et enkelt
kolon. For eksempel =TÆL(A3:D7)
Medmindre cellenavnet er entydigt i alle taballer,
skal referencen indeholde navnet på tabellen,
hvis referencen peger på en celle i en anden
tabel. For eksempel =Tabel 2::B2. Bemærk, at
tabelnavnet og cellereferencen er adskilt af et
dobbelt kolon (::).
Hvis tabellen er på et andet ark, skal navnet på
arket også inkluderes, medmindre cellenavnet
er entydigt inden for alle arkene. For eksempel
=SUM(Ark 2::Tabel 1::C2:G2). Navnet på arket,
navnet på tabellen og cellereferencen adskilles af
dobbelte kolonner.
Nogle funktioner, der accepterer udsnit, kan
arbejde med udsnit, der strækker sig over ere
tabeller. Antag, at du har et åbent arkiv med et
ark, der indeholder tre tabeller (Tabel 1, Tabel 2,
Tabel 3). Antag desuden, at celle C2 i hver tabel
indeholder tallet 1. Den formel, der strækker sig
over ere tabeller, =SUM(Tabel 1:Tabel 2 :: C2),
vil summere celle C2 i alle tabeller mellem Tabel
1 og Tabel 2. Så resultatet vil blive 2. Hvis du
trækker Tabel 3, så den vises mellem Tabel 1 og
Tabel 2 i oversigten, vil funktionen returnere 2,
fordi den nu summerer celle C2 i alle tre tabeller
(Tabel 3 ndes mellem Tabel 1 og Tabel 2).
streng En streng er 0 eller ere tegn eller en reference
til en celle, der indeholder et eller ere tegn.
Tegnene kan bestå af alle typer tegn, der kan
udskrives, inkl. tal. Hvis en tegnværdi skrives
i formlen, skal den omgives af anførselstegn.
Hvis strengværdien på en eller anden måde er
begrænset (strengen skal f.eks. repræsentere en
dato), er det inkluderet i argumentbeskrivelsen.
Oversigt over funktionskategorier
Der er ere kategorier af funktioner. Nogle funktioner udfører f.eks. beregninger på
dato-/tidsværdier, logiske funktioner giver et boolesk resultat (SAND eller FALSK), og
andre funktioner udfører nansielle beregninger. Hver af disse kategorier af funktioner
diskuteres i et separat kapitel.
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
“Oversigt over varighedsfunktioner på side 60
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
“Oversigt over trigonometriske funktioner på side 318
Indsætte fra eksempler i hjælpen
Mange af eksemplerne i hjælpen kan kopieres og sættes direkte ind i en tabel eller på
et tomt lærred i Numbers. Der er to grupper eksempler, der kan kopieres fra hjælpen
og indsættes i en tabel. De første er individuelle eksempler, der ndes i hjælpen. Alle
sådanne eksempler starter med et lighedstegn (=). I hjælpen til funktionen TIME er der
to af disse eksempler.
Hvis du vil bruge et af disse eksempler, skal du vælge den tekst, der starter med
lighedstegnet, og vælge hele resten af eksemplet.
38 Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork
Kapitel 2 Oversigt over funktionerne i iWork 39
Når teksten er fremhævet, kan du kopiere den og derefter indsætte den i alle celler i
en tabel. I stedet for at kopiere og indsætte kan du trække det valgte fra eksemplet og
anbringe det i en vilkårlig celle i en tabel.
Den anden type eksempel, der kan kopieres, er eksempeltabeller inkluderet i hjælpen.
F.eks. eksempeltabellen i hjælpen til PÅLØBRENTE.
Hvis du vil bruge en eksempeltabel, skal du vælge alle cellerne i eksempeltabellen, inkl.
den første række.
Når teksten er fremhævet, kan du kopiere den og indsætte den i alle celler i en tabel
eller på et tomt lærred på et Numbers-ark. Du kan ikke bruge træk og anbring i denne
type eksempel.
40
Med dato- og tidsfunktionerne kan du arbejde med datoer
og tider for at løse problemer som at nde antallet af
arbejdsdage mellem to datoer eller navnet på den dag
i ugen, som en dato vil falde på.
Oversigt over dato- og tidsfunktioner
iWork indeholder disse dato- og tidsfunktioner til brug med tabeller.
Funktion Beskrivelse
“DATO” (side 42) Funktionen DATO kombinerer separate værdier
for år, måned og dag og returnerer en dato-/
tidsværdi. Selvom datoer normalt kan indtastes
direkte som strenge (f.eks. “31/12/2010”), vil
brugen af DATO-funktionen sikre, at datoen
fortolkes ensartet, ligegyldigt hvilket datoformat
der er valgt i Systemindstillinger (søg efter
datoformat i vinduet Systemindstillinger).
DATOFORSKEL (side 43) Funktionen DATOFORSKEL returnerer antallet af
dage, måneder eller år mellem to datoer.
“DATOVÆRDI” (side 44) Funktionen DATOVÆRDI konverterer en
datotekststreng og returnerer en dato-/
tidsværdi. Denne funktion medfølger af
hensyn til kompatibiliteten med andre
regnearksprogrammer.
“DAG” (side 45) Funktionen DAG returnerer dagen i måneden for
en given dato-/tidsværdi.
“NAVNPÅDAG” (side 46) Funktionen NAVNPÅDAG returnerer navnet på
dagen i ugen fra en dato-/tidsværdi eller et tal.
Dag 1 er søndag.
“DAGE360” (side 46) Funktionen DAGE360 returnerer antallet af dage
mellem to dage baseret på tolv måneder på 30
dage og et år på 360 dage.
3
Dato- og tidsfunktioner
Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 41
Funktion Beskrivelse
“EDATO” (side 47) Funktionen EDATO returnerer en dato, der er et
antal måneder før eller efter en given dato.
SLUT.PÅ.MÅNED (side 48) Funktionen SLUT.PÅ.MÅNED returnerer en
dato, der er den sidste dag i måneden et antal
måneder før eller efter en given dato.
TIME” (side 49) Funktionen TIME returnerer timen for en given
dato-/tidsværdi.
“MINUT (side 49) Funktionen MINUT returnerer minutterne for en
given dato-/tidsværdi.
“MÅNED” (side 50) Funktionen MÅNED returnerer måneden for en
given dato-/tidsværdi.
“NAVNPÅMÅNED” (side 51) Funktionen NAVNPÅMÅNED returnerer navnet på
måneden ud fra et tal. Måned 1 er januar.
ANTAL.ARBEJDSDAGE (side 51 )Funktionen ANTAL.ARBEJDSDAGE returnerer
antallet af arbejdsdage mellem to datoer.
Arbejdsdage udelader lørdage og søndage og
evt. andre anførte datoer.
“NU” (side 52) Funktionen NU returnerer den aktuelle dato-/
tidsværdi fra systemets ur.
“SEKUND” (side 53) Funktionen SEKUND returnerer sekunderne for en
given dato-/tidsværdi.
TID” (side 53) Funktionen TID konverterer separate værdier
for timer, minutter og sekunder til en dato-/
tidsværdi.
TIDSVÆRDI” (side 54) Funktionen TIDSVÆRDI returnerer tiden som en
decimalbrøk af en 24-timers dag fra en given
dato-/tidsværdi eller fra en tekststreng.
“IDAG” (side 55) Funktionen IDAG returnerer den aktuelle
systemdato. Tidspunktet er sat til 12.00.
“UGEDAG” (side 55) Funktionen UGEDAG returnerer et tal, som er
dagen i ugen for en given dato.
“UGE.NR” (side 56) Funktionen UGE.NR returnerer tallet på ugen i
året for en given dato.
ARBEJDSDAG (side 57)Funktionen ARBEJDSDAG returnerer den dato,
som er et givent antal arbejdsdage før eller efter
en given dato. Arbejdsdage udelader lørdage
og søndage og evt. andre datoer, der specikt er
udeladt.
Funktion Beskrivelse
“ÅR” (side 58) Funktionen ÅR returnerer året for en given dato-/
tidsværdi.
“ÅR.BRØK” (side 59)Funktionen ÅR.BRØK nder den brøkdel af et år,
som er repræsenteret af antallet af hele dage
mellem to datoer.
DATO
Funktionen DATO kombinerer separate værdier for år, måned og dag og returnerer
en dato-/tidsværdi. Selvom datoer normalt kan indtastes direkte som strenge (f.eks.
“31/12/2010”), vil brugen af DATO-funktionen sikre, at datoen fortolkes ensartet,
ligegyldigt hvilket datoformat der er valgt i Systemindstillinger (søg efter datoformat i
vinduet Systemindstillinger).
DATO(år; måned; dag)
Âår: Det år, der skal inkluderes i den returnerede værdi. år er en talværdi. Værdien
konverteres ikke. Hvis du anfører 10, bruges året 10, ikke året 1910 eller 2010.
Âmåned: Den måned, der skal inkluderes i den returnerede værdi. måned er et tal og
skal være i udsnittet 1 til 12.
Âdag: Den dag, der skal inkluderes i den returnerede værdi. dag er et tal og skal være
i udsnittet 1 til antallet af dage i måned.
Eksempler
Hvis A1 indeholder 2014, indeholder A2 11 og A3 10:
=DATO(A1; A2; A3) returnerer 10. nov 2014, som vises i henhold til cellens aktuelle format.
=DATO(A1; A3; A2) returnerer 11. okt 2014.
=DATO(2012; 2; 14) returnerer 14. feb 2012.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“BEREGNVARIGHED på side 65
TID” på side 53
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
42 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner
Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 43
DATOFORSKEL
Funktionen DATOFORSKEL returnerer antallet af dage, måneder eller år mellem to
datoer.
DATOFORSKEL(start-dato; slut-dato; bereg-metode)
Âstart-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.
Âslut-dato: Slutdatoen. slut-dato er en dato-/tidsværdi.
Âbereg-metode: Anfører, hvordan tidsforskellen skal udtrykkes, og hvordan datoer i
forskellige år eller måneder skal håndteres.
“D”: Tæl antallet af dage mellem start- og slutdatoerne.
“M”: Tæl antallet af måneder mellem start- og slutdatoerne.
“Å”: Tæl antallet af år mellem start- og slutdatoerne.
“MD”: Tæl antallet af dage mellem start- og slutdatoerne, og ignorer måneder og
år. Måneden i slut-dato antages at være måneden i start-dato. Hvis startdagen er
efter slutdagen, starter optællingen fra slutdagen, som om den var i den foregående
måned. Året i slut-dato bruges til at søge efter skudår.
“ÅM”: Tæl antallet af hele måneder mellem start- og slutdatoer, og ignorer året.
Hvis startmåneden/-dagen er før slutmåneden/-dagen, behandles datoerne, som
om de var i det samme år. Hvis startmåneden/-dagen er efter slutmåneden/-dagen,
behandles datoerne, som om de var i år, der følger efter hinanden.
“ÅD”: Tæl antallet af hele dage mellem start- og slutdatoer, og ignorer året. Hvis
startmåneden/-dagen er før slutmåneden/-dagen, behandles datoerne, som om
de var i det samme år. Hvis startmåneden/-dagen er efter slutmåneden/-dagen,
behandles datoerne, som om de var i år, der følger efter hinanden.
Eksempler
Hvis A1 indeholder dato-/tidsværdien 6/4/88, og A2 indeholder dato-/tidsværdien 30/10/06:
=DATOFORSKEL(A1; A2; “D”) returnerer 6781, antallet af dage mellem 6. april 1988 og 30. oktober
2006.
=DATOFORSKEL(A1; A2; “M”) returnerer 222, antallet af hele måneder mellem 6. april 1988 og 30.
oktober 2006.
=DATOFORSKEL(A1; A2; “Å”) returnerer 18, antallet af hele år mellem 6. april 1988 og 30. oktober 2006.
=DATOFORSKEL(A1; A2; “MD”) returnerer 24, antallet af dage mellem den sjette dag i en måned og
den trettende dag i den samme måned.
=DATOFORSKEL(A1; A2; “ÅM”) returnerer 6, antallet af måneder mellem april og den følgende oktober
i et tilfældigt år.
=DATOFORSKEL(A1; A2; “ÅD”) returnerer 207, antallet af dage mellem 6. april og den følgende 30.
oktober i et tilfældigt år.
=DATOFORSKEL(”06/04/1988”; NU(); “Å”) & “ år, “ & DATOFORSKEL(”06/04/1988”; NU(); “ÅM”) &
måneder og “ & DATOFORSKEL(”06/04/1988”; NU(); “MD”) & “ dage” returnerer den aktuelle alder
på en person, der er født den 6. april 1988.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“DAGE360” på side 46
ANTAL.ARBEJDSDAGE på side 51
“NU” på side 52
“ÅR.BRØK” på side 59
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
DATOVÆRDI
Funktionen DATOVÆRDI konverterer en datotekststreng og returnerer en dato-/
tidsværdi. Denne funktion medfølger af hensyn til kompatibiliteten med andre
regnearksprogrammer.
DATOVÆRDI(dato-tekst)
Âdato-tekst: Den datostreng, der skal konverteres. dato-tekst er en strengværdi. Det
skal være en dato anført i anførselstegn eller en dato-/tidsværdi. Hvis dato-tekst ikke
er en gyldig dato, returneres en fejl.
Eksempler
Hvis celle B1 indeholder dato-/tidsværdien 2. august 1979 06.30.00, og celle C1 indeholder strengen
16/10/2008:
=DATEVÆRDI(B1) returnerer 2. august 1979 og opfattes som en datoværdi, hvis der henvises til den
i andre formler. Den returnerede værdi formateres i henhold til det aktuelle celleformat. En celle
formateret som Automatisk bruger det datoformat, der er valgt i Systemindstillinger (søg efter
datoformat” i vinduet Systemindstillinger).
=DATOVÆRDI(C1) returnerer 16. okt 2008.
=DATOVÆRDI(“29/12/1974”) returnerer 29. dec 1979.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“DATO” på side 42
TID” på side 53
44 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner
Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 45
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
DAG
Funktionen DAG returnerer dagen i måneden for en given dato-/tidsværdi.
DAG(dato)
Âdato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen
ignoreres af denne funktion.
Eksempler
=DAG(”6/4/88 23.59.22”) returnerer 6.
=DAG(“12/5/2009”) returnerer 12.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“NAVNPÅDAG” på side 46
TIME” på side 49
“MINUT på side 49
“MÅNED” på side 50
“SEKUND” på side 53
“ÅR” på side 58
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
NAVNPÅDAG
Funktionen NAVNPÅDAG returnerer navnet på dagen i ugen fra en dato-/tidsværdi
eller et tal. Dag 1 er søndag.
NAVNPÅDAG(dag-tal)
Âdag-tal: Den ønskede dag i ugen. dag-tal er en dato-/tidsværdi eller talværdi i
udsnittet 1 til 7. Hvis dag-tal indeholder et decimalelement, ignoreres det.
Eksempler
Hvis B1 indeholder dato-/tidsværdien 2. august 1979 06.30.00, C1 indeholder strengen 16/10/2008, og
D1 indeholder 6:
=NAVNPÅDAG(B1) returnerer torsdag.
=NAVNPÅDAG(C1) returnerer torsdag.
=NAVNPÅDAG(D1) returnerer fredag.
=NAVNPÅDAG(29/12/1974) returnerer søndag.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“DAG” på side 45
“NAVNPÅMÅNED på side 51
“UGEDAG” på side 55
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
DAGE360
Funktionen DAGE360 returnerer antallet af dage mellem to dage baseret på tolv
måneder på 30 dage og et år på 360 dage.
DAGE360(start-dato; slut-dato; brug-euro-metode)
Âstart-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.
Âslut-dato: Slutdatoen. slut-dato er en dato-/tidsværdi.
Âbrug-euro-metode: En valgfri værdi, der anfører, om NASD- eller den europæiske
metode skal bruges til datoer, der falder på den 31. i en måned.
46 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner
Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 47
NASD-metode (0, FALSK eller udeladt): Brug NASD-metoden til datoer, der falder
på den 31. i en måned.
EURO-metode (1 eller SAND): Brug den europæiske metode til datoer, der falder på
den 31. i en måned.
Eksempler
=DAGE360(”20/12/2008”; ”31/3/2009”) returnerer 101d.
=DAGE360(”27/2/2008”; ”31/3/2009”;0) returnerer 394d.
=DAGE360(”27/2/2008”; ”31/3/2009”;1) returnerer 393d, fordi den europæiske beregningsmetode
bruges.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
DATOFORSKEL på side 43
ANTAL.ARBEJDSDAGE på side 51
“ÅR.BRØK” på side 59
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
EDATO
Funktionen EDATO returnerer en dato, der er et antal måneder før eller efter en
given dato.
EDATO(start-dato; måned-forskydning)
Âstart-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.
Âmåned-forskydning: Antallet af måneder før eller efter startdatoen. måned-
forskydning er en talværdi. En negativ måned-forskydning bruges til at angive et
antal måneder før startdatoen, og en positiv måned-forskydning bruges til at angive
et antal måneder efter startdatoen.
Eksempler
=EDATO(”15/1/2000”; 1) returnerer 15/2/2000, datoen en måned senere.
=EDATO(”15/1/2000”; -24) returnerer 15/1/1998, datoen 24 måneder tidligere.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
SLUT.PÅ.MÅNED på side 48
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SLUT.PÅ.MÅNED
Funktionen SLUT.PÅ.MÅNED returnerer en dato, der er den sidste dag i måneden et
antal måneder før eller efter en given dato.
SLUT.PÅ.MÅNED(start-dato; måned-forskydning)
Âstart-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.
Âmåned-forskydning: Antallet af måneder før eller efter startdatoen. måned-
forskydning er en talværdi. En negativ måned-forskydning bruges til at angive et
antal måneder før startdatoen, og en positiv måned-forskydning bruges til at angive
et antal måneder efter startdatoen.
Eksempler
=SLUT.PÅ.MÅNED(”15/5/2010”; 5) returnerer 31. okt 2010, den sidste dag i måneden fem måneder efter
maj 2010.
=SLUT.PÅ.MÅNED(”15/5/2010”; -5) returnerer 31. dec 2009, den sidste dag i måneden fem måneder før
maj 2010.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“EDATO” på side 47
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
48 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner
Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 49
TIME
Funktionen TIME returnerer timen for en given dato-/tidsværdi.
TIME(tid)
Âtid: Den tid, funktionen skal bruge. tid er en dato-/tidsværdi. Datodelen ignoreres af
denne funktion.
Noter om brug
Den returnerede time er i 24-timers format. Â
Eksempler
=TIME(NU()) returnerer den aktuelle time på dagen.
=TIME(”6/4/88 11.59.22”) returnerer 11.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“DAG” på side 45
“MINUT på side 49
“MÅNED” på side 50
“SEKUND” på side 53
“ÅR” på side 58
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MINUT
Funktionen MINUT returnerer minutterne for en given dato-/tidsværdi.
MINUT(tid)
Âtid: Den tid, funktionen skal bruge. tid er en dato-/tidsværdi. Datodelen ignoreres af
denne funktion.
Eksempel
=MINUT(”6/4/88 11.59.22”) returnerer 59.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“DAG” på side 45
TIME” på side 49
“MÅNED” på side 50
“SEKUND” på side 53
“ÅR” på side 58
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MÅNED
Funktionen MÅNED returnerer måneden for en given dato-/tidsværdi.
MÅNED(dato)
Âdato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen
ignoreres af denne funktion.
Eksempel
=MÅNED(”6. april 1988 11.59.22”) returnerer 4.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“DAG” på side 45
TIME” på side 49
“MINUT på side 49
“NAVNPÅMÅNED på side 51
“SEKUND” på side 53
“ÅR” på side 58
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
50 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner
Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 51
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
NAVNPÅMÅNED
Funktionen NAVNPÅMÅNED returnerer navnet på måneden ud fra et tal. Måned
1 er januar.
NAVNPÅMÅNED(måned-tal)
Âmåned-tal: Den ønskede måned. måned-tal er en talværdi og skal være i udsnittet 1
til 12. Hvis måned-tal indeholder et decimalelement, ignoreres det.
Eksempler
=NAVNPÅMÅNED(9) returnerer september.
=NAVNPÅMÅNED(6) returnerer juni.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“NAVNPÅDAG” på side 46
“MÅNED” på side 50
“UGEDAG” på side 55
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ANTAL.ARBEJDSDAGE
Funktionen ANTAL.ARBEJDSDAGE returnerer antallet af arbejdsdage mellem to datoer.
Arbejdsdage udelader lørdage og søndage og evt. andre anførte datoer.
ANTAL.ARBEJDSDAGE(start-dato; slut-dato; udelad-datoer)
Âstart-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.
Âslut-dato: Slutdatoen. slut-dato er en dato-/tidsværdi.
Âudelad-datoer: En valgfri samling datoer, der skal udelades fra optællingen. udelad-
datoer er en samling indeholdende dato-/tidsværdier.
Eksempel
=ANTAL.ARBEJDSDAGE(”01/11/2009”; ”30/11/2009”; {”11/11/2009”;”26/11/2009”}) returnerer 19d, antallet
af arbejdsdage i november 2009, ekskl. lørdage og søndage og to fridage, der specikt er udeladt.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
DATOFORSKEL på side 43
“DAGE360” på side 46
ARBEJDSDAG på side 57
“ÅR.BRØK” på side 59
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
NU
Funktionen NU returnerer den aktuelle dato-/tidsværdi fra systemets ur.
NU()
Noter om brug
Funktionen NU har ingen argumenter. Men du skal inkludere parenteserne: =NU(). Â
Eksempel
=NU() returnerer 4. oktober 2008 10.47, hvis dit arkiv er opdateret den 4. oktober 2008 kl. 10.47.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“IDAG” på side 55
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
52 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner
Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 53
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SEKUND
Funktionen SEKUND returnerer sekunderne for en given dato-/tidsværdi.
SEKUND(tid)
Âtid: Den tid, funktionen skal bruge. tid er en dato-/tidsværdi. Datodelen ignoreres
af denne funktion.
Eksempel
=SEKUND(”6/4/88 11.59.22”) returnerer 22.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“DAG” på side 45
TIME” på side 49
“MINUT på side 49
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
TID
Funktionen TID konverterer separate værdier for timer, minutter og sekunder til en
dato-/tidsværdi.
TID(timer; minutter; sekunder)
Âtimer: Det antal timer, der skal inkluderes i den returnerede værdi. timer er en
talværdi. Hvis timer indeholder et decimalelement, ignoreres det.
Âminutter: Antallet af minutter, der skal inkluderes i den returnerede værdi. minutter
er en talværdi. Hvis minutter indeholder et decimalelement, ignoreres det.
Âsekunder: Det antal sekunder, der skal inkluderes i den returnerede værdi. sekunder
er en talværdi. Hvis sekunder indeholder et decimalelement, ignoreres det.
Noter om brug
Du kan anføre time-, minut- og sekundværdier større end hhv. 24, 60 og 60. Hvis Â
timerne, minutterne og sekunder lagt sammen giver mere end 24 timer, trækkes 24
timer fra ere gange, indtil værdien er mindre end 24 timer.
Eksempler
=TID(12; 0; 0) returnerer 24.00.
=TID(16; 45; 30) returnerer 16.45.
=TID(0; 900; 0) returnerer 15.00.
=TID(60; 0; 0) returnerer 24.00.
=TID(4,25; 0; 0) returnerer 04.00.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“DATO” på side 42
“DATOVÆRDI” på side 44
“BEREGNVARIGHED på side 65
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
TIDSVÆRDI
Funktionen TIDSVÆRDI returnerer tiden som en decimalbrøk af en 24-timers dag fra en
given dato-/tidsværdi eller fra en tekststreng.
TIDSVÆRDI(tid)
Âtid: Den tid, funktionen skal bruge. tid er en dato-/tidsværdi. Datodelen ignoreres af
denne funktion.
Eksempler
=TIDSVÆRDI(”6/4/88 12.00”) returnerer 0,5 (middag repræsenterer en halvdel af dagen).
=TIDSVÆRDI(”12.00.59”) returnerer 0,5007 (afrundet til re decimaler).
=TIDSVÆRDI(”21.00”) returnerer 0,875 (21 timer divideret med 24).
54 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner
Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 55
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
IDAG
Funktionen IDAG returnerer den aktuelle systemdato. Tidspunktet er sat til 12.00.
IDAG()
Noter om brug
Funktionen IDAG har ingen argumenter. Men du skal inkludere parenteserne: Â
=IDAG().
Den viste dato opdateres, hver gang du åbner eller ændrer dit arkiv. Â
Du kan bruge funktionen NU til at hente den aktuelle dato og tid og til at formatere Â
cellen til at vise begge.
Eksempel
=IDAG() returnerer 6. apr 2008, hvis den beregnes 6. april 2008.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“NU” på side 52
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
UGEDAG
Funktionen UGEDAG returnerer et tal, som er dagen i ugen for en given dato.
UGEDAG(dato; første-dag)
Âdato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen
ignoreres af denne funktion.
Âførste-dag: En valgfri værdi, der angiver, hvordan dage skal nummereres.
Søndag er 1 (1 eller udeladt): Søndag er den første dag (dag 1) i ugen og
lørdag er dag 7.
Mandag er 1 (2): Mandag er den første dag (dag 1) i ugen, og søndag er dag 7.
Mandag er 0 (3): Mandag er den første dag (dag 0) i ugen, og søndag er dag 6.
Eksempler
=UGEDAG(”6. apr 1988”; 1) returnerer 4 (onsdag, den fjerde dag, hvis du tæller søndag som dag 1).
=UGEDAG(”6. apr 1988”) returnerer den samme værdi som i det foregående eksempel
(nummereringsskema 1 bruges, hvis der ikke anføres noget tal-skema-argument).
=UGEDAG(”6. apr 1988”; 2) returnerer 3 (onsdag, den tredje dag, hvis du tæller mandag som dag 1).
=UGEDAG(”6. apr 1988”; 3) returnerer 2 (onsdag, dag nummer 2, hvis du tæller mandag som dag 0).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“NAVNPÅDAG” på side 46
“NAVNPÅMÅNED på side 51
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
UGE.NR
Funktionen UGE.NR returnerer tallet på ugen i året for en given dato.
UGE.NR(dato; første-dag)
Âdato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen
ignoreres af denne funktion.
Âførste-dag: En valgfri værdi, der anfører, om uger skal starte på en søndag eller
mandag.
Søndag er 1 (1 eller udeladt): Søndag er den første dag (dag 1) i ugen og lørdag er
dag 7.
Mandag er 1 (2): Mandag er den første dag (dag 1) i ugen, og søndag er dag 7.
56 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner
Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 57
Eksempel
=UGE.NR(”12/7/2009”; 1) returnerer 29.
=UGE.NR(”12/7/2009”; 2) returnerer 28.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“DAG” på side 45
TIME” på side 49
“MINUT på side 49
“MÅNED” på side 50
“SEKUND” på side 53
“ÅR” på side 58
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ARBEJDSDAG
Funktionen ARBEJDSDAG returnerer den dato, som er et givent antal arbejdsdage før
eller efter en given dato. Arbejdsdage udelader lørdage og søndage og evt. andre
datoer, der specikt er udeladt.
ARBEJDSDAG(dato; arbejde-dage; udelad-datoer)
Âdato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen
ignoreres af denne funktion.
Âarbejde-dage: Antallet af arbejdsdage før eller efter den givne dato. arbejde-dage er
en talværdi. Den er positiv, hvis den ønskede dato er efter dato, og negativ, hvis den
ønskede dato er før dato.
Âudelad-datoer: En valgfri samling datoer, der skal udelades fra optællingen. udelad-
datoer er en samling indeholdende dato-/tidsværdier.
Eksempel
=ARBEJDSDAG(”01/11/2009”; 20; {”11/11/2009”;”26/11/2009”}) returnerer 1. dec 2009, arbejdsdagen 20
dage efter 01/11/2009, ekskl. weekenddage og de to fridage, som specikt er udeladt.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ANTAL.ARBEJDSDAGE på side 51
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ÅR
Funktionen ÅR returnerer året for en given dato-/tidsværdi.
ÅR(dato)
Âdato: Den dato, funktionen skal bruge. dato er en dato-/tidsværdi. Tidsdelen
ignoreres af denne funktion.
Eksempler
=ÅR(”6. april 2008”) returnerer 2008.
=ÅR(NU()) returnerer 2009, hvis den bruges 4. juni 2009.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“DAG” på side 45
TIME” på side 49
“MINUT på side 49
“MÅNED” på side 50
“SEKUND” på side 53
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
58 Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner
Kapitel 3 Dato- og tidsfunktioner 59
ÅR.BRØK
Funktionen ÅR.BRØK nder den brøkdel af et år, som er repræsenteret af antallet af
hele dage mellem to datoer.
ÅR.BRØK(start-dato; slut-dato;dage-basis)
Âstart-dato: Startdatoen. start-dato er en dato-/tidsværdi.
Âslut-dato: Slutdatoen. slut-dato er en dato-/tidsværdi.
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempler
=ÅR.BRØK(”15/12/2009”; ”30/06/2010”;0) returnerer 0,541666667.
=ÅR.BRØK(”12/15/2009”; ”30/06/2010”;1) returnerer 0,539726027.
=ÅR.BRØK(“12/15/2009”; “30/06/2010”;2) returnerer 0,547222222.
=ÅR.BRØK(“12/15/2009”; “30/06/2010”;3) returnerer 0,539726027.
=ÅR.BRØK(”12/15/2009”; ”30/06/2010”;4) returnerer 0,541666667.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
DATOFORSKEL på side 43
“DAGE360” på side 46
ANTAL.ARBEJDSDAGE på side 51
“Oversigt over dato- og tidsfunktioner på side 40
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
60
Varighedsfunktionerne hjælper dig med at arbejde med
tidsperioder (varigheder) ved at konvertere mellem
forskellige tidsperioder, f.eks. timer, dage og uger.
Oversigt over varighedsfunktioner
iWork har disse varighedsfunktioner til brug med tabeller.
Funktion Beskrivelse
VARTILDAGE (side 61)Funktionen VARTILDAGE konverterer en
varighedsværdi til et antal dage.
VARTILTIMER (side 61)Funktionen VARTILTIMER konverterer en
varighedsværdi til et antal timer.
VARTILMILLISEKUNDER (side 62) Funktionen VARTILMILLISEKUNDER konverterer
en varighedsværdi til et antal millisekunder.
VARTILMINUTTER (side 63)Funktionen VARTILMINUTTER konverterer en
varighedsværdi til et antal minutter.
VARTILSEKUNDER (side 63)Funktionen VARTILSEKUNDER konverterer en
varighedsværdi til et antal sekunder.
VARTILUGER (side 64)Funktionen VARTILUGER konverterer en
varighedsværdi til et antal uger.
“BEREGNVARIGHED” (side 65) Funktionen BEREGNVARIGHED kombinerer
separate værdier for uger, dage, timer, minutter,
sekunder og millisekunder og returnerer en
varighedsværdi.
“FINDVARIGHED” (side 66) Funktionen FINDVARIGHED evaulerer en
given værdi og returnerer enten antallet
af repræsenterede dage, hvis det er en
varighedsværdi, eller den givne værdi. Denne
funktion medfølger af hensyn til kompatibiliteten
med andre regnearksprogrammer.
4
Varighedsfunktioner
Kapitel 4 Varighedsfunktioner 61
VARTILDAGE
Funktionen VARTILDAGE konverterer en varighedsværdi til et antal dage.
VARTILDAGE(varighed)
Âvarighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.
Eksempler
=VARTILDAGE(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 17,09027784.
=VARTILDAGE(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 70,5417302.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
VARTILTIMER på side 61
VARTILMILLISEKUNDER på side 62
VARTILMINUTTER på side 63
VARTILSEKUNDER på side 63
VARTILUGER på side 64
“Oversigt over varighedsfunktioner på side 60
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
VARTILTIMER
Funktionen VARTILTIMER konverterer en varighedsværdi til et antal timer.
VARTILTIMER(varighed)
Âvarighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.
Eksempler
=VARTILTIMER(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 410,1666681.
=VARTILTIMER(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 1693,001528.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
VARTILDAGE på side 61
VARTILMILLISEKUNDER på side 62
VARTILMINUTTER på side 63
VARTILSEKUNDER på side 63
VARTILUGER på side 64
“Oversigt over varighedsfunktioner på side 60
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
VARTILMILLISEKUNDER
Funktionen VARTILMILLISEKUNDER konverterer en varighedsværdi til et antal
millisekunder.
VARTILMILLISEKUNDER(varighed)
Âvarighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.
Eksempler
=VARTILMILLISEKUNDER(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 1476600005.
=VARTILMILLISEKUNDER(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 6094805500.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
VARTILDAGE på side 61
VARTILTIMER på side 61
VARTILMINUTTER på side 63
VARTILSEKUNDER på side 63
VARTILUGER på side 64
“Oversigt over varighedsfunktioner på side 60
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
62 Kapitel 4 Varighedsfunktioner
Kapitel 4 Varighedsfunktioner 63
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
VARTILMINUTTER
Funktionen VARTILMINUTTER konverterer en varighedsværdi til et antal minutter.
VARTILMINUTTER(varighed)
Âvarighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.
Eksempler
=VARTILMINUTTER(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 24610,0000833333.
=VARTILMINUTTER(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 101580,091666667.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
VARTILDAGE på side 61
VARTILTIMER på side 61
VARTILMILLISEKUNDER på side 62
VARTILSEKUNDER på side 63
VARTILUGER på side 64
“Oversigt over varighedsfunktioner på side 60
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
VARTILSEKUNDER
Funktionen VARTILSEKUNDER konverterer en varighedsværdi til et antal sekunder.
VARTILSEKUNDER(varighed)
Âvarighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.
Eksempler
=VARTILSEKUNDER(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 1476600,005.
=VARTILSEKUNDER(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 6094805,5.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
VARTILDAGE på side 61
VARTILTIMER på side 61
VARTILMILLISEKUNDER på side 62
VARTILMINUTTER på side 63
VARTILUGER på side 64
“Oversigt over varighedsfunktioner på side 60
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
VARTILUGER
Funktionen VARTILUGER konverterer en varighedsværdi til et antal uger.
VARTILUGER(varighed)
Âvarighed: Længden af den tid, der skal konverteres. varighed er en varighedsværdi.
Eksempler
=VARTILUGER(”2u 3d 2t 10m 0s 5ms”) returnerer 2,44146826223545.
=VARTILUGER(”10:0:13:00:05.500”) returnerer 10,0773900462963.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
VARTILDAGE på side 61
VARTILTIMER på side 61
VARTILMILLISEKUNDER på side 62
VARTILMINUTTER på side 63
VARTILSEKUNDER på side 63
“Oversigt over varighedsfunktioner på side 60
Værdityper på side 34
64 Kapitel 4 Varighedsfunktioner
Kapitel 4 Varighedsfunktioner 65
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
BEREGNVARIGHED
Funktionen BEREGNVARIGHED kombinerer separate værdier for uger, dage, timer,
minutter, sekunder og millisekunder og returnerer en varighedsværdi.
BEREGNVARIGHED(uger; dage; timer; minutter; sekunder; millisekunder)
Âuger: En værdi, der repræsenterer antallet af uger. uger er en talværdi.
Âdage: En valgfri værdi, der repræsenterer antallet af dage. dage er en talværdi.
Âtimer: En valgfri værdi, der repræsenterer antallet af timer. timer er en talværdi.
Âminutter: En valgfri værdi, der repræsenterer antallet af minutter. minutter er en
talværdi.
Âsekunder: En valgfri værdi, der repræsenterer antallet af sekunder. sekunder er en
talværdi.
Âmillisekunder: En valgfri værdi, der repræsenterer antallet af millisekunder.
millisekunder er en talværdi.
Noter om brug
Et argument, der er 0, kan udelades, men kommaet skal inkluderes, hvis senere Â
værdier inkluderes. F.eks. vil =BEREGNVARIGHED(; ;12; 3) returnere en varighedsværdi
på 12t 3m (12 timer og 3 minutter).
Negative værdier er tilladt. F.eks. vil =BEREGNVARIGHED(0; 2; -24) returnere en Â
varighed på 1 dag (2 dage minus 24 timer).
Eksempler
=BEREGNVARIGHED(1) returnerer 1u (1 uge).
=BEREGNVARIGHED(1) returnerer 1t (1 time).
=BEREGNVARIGHED(1,5) returnerer 1u 3d 12t (1 uge, 3 dage, 12 timer eller 1,5 uge).
=BEREGNVARIGHED(3; 2; 7; 10; 15,3505) returnerer 3u 2d 7t 10m 15s 350ms (3 uger, 2 dage, 7 timer, 10
minutter, 15 sekunder, 350 millisekunder).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“DATO” på side 42
TID” på side 53
“Oversigt over varighedsfunktioner på side 60
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
FINDVARIGHED
Funktionen FINDVARIGHED evaulerer en given værdi og returnerer enten antallet af
repræsenterede dage, hvis det er en varighedsværdi, eller den givne værdi. Denne
funktion medfølger af hensyn til kompatibiliteten med andre regnearksprogrammer.
FINDVARIGHED(en-værdi)
Âen-værdi: En værdi en-værdi kan indeholde alle værdityper.
Noter om brug
Hvis Âen-værdi er en varighedværdi, er resultatet det samme som med VARTILDAGE;
ellers returneres en-værdi.
Denne funktion kan indsættes automatisk, når et Numbers '08-dokument Â
opgraderes, eller når et Excel- eller AppleWorks-dokument importeres. Den fjernes
fra de kopier af arkivet, der arkiveres som et Numbers ‘08- eller Excel-dokument.
Eksempler
=FINDVARIGHED(”1u”) returnerer 7, der svarer til en uge i dage.
=FINDVARIGHED(12) returnerer 12; da det ikke var en varighedsværdi, returneres den.
=FINDVARIGHED(”abc”) returnerer “abc”.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over varighedsfunktioner på side 60
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
66 Kapitel 4 Varighedsfunktioner
67
De tekniske funktioner hjælper dig med at beregne
nogle almindelige tekniske værdier og konvertere
mellem forskellige grundtal.
Oversigt over tekniske funktioner
iWork har disse tekniske funktioner til brug med tabeller.
Funktion Beskrivelse
GRUNDTALTILTAL (side 68) Funktionen GRUNDTALTILTAL konverterer et tal
fra det anførte grundtal til et tal i titalssystemet.
BESSELJ (side 69)Funktionen BESSELJ returnerer Bessel-
heltalsfunktionen Jn(x).
BESSELY (side 70) Funktionen BESSELY returnerer Bessel-
heltalsfunktionen Yn(x).
BIN.TIL.DEC (side 71)Funktionen BIN.TIL.DEC konverterer et binært tal
til det tilsvarende decimaltal.
BIN.TIL.HEX (side 71)Funktionen BIN.TIL.HEX konverterer et binært tal
til det tilsvarende hexadecimale tal.
BIN.TIL.OKT (side 72)Funktionen BIN.TIL.OKT konverterer et binært tal
til det tilsvarende oktale tal.
“KONVERTER” (side 73) Funktionen KONVERTER konverterer et tal fra et
målesystem til dets tilsvarende værdi i et andet
målesystem.
DEC.TIL.BIN (side 78)Funktionen DEC.TIL.BIN konverterer et decimaltal
til det tilsvarende binære tal.
DEC.TIL.HEX (side 79)Funktionen DEC.TIL.HEX konverterer et decimaltal
til det tilsvarende hexadecimale tal.
5
Tekniske funktioner
Funktion Beskrivelse
DEC.TIL.OKT (side 80) Funktionen DEC.TIL.OKT konverterer et decimaltal
til det tilsvarende oktale tal.
DELTA (side 80) Funktionen DELTA afgør, om to værdier er
nøjagtig ens.
FEJLFUNK (side 81)Funktionen FEJLFUNK returnerer den fejlfunktion,
der er integreret mellem to værdier.
FEJLFUNK.KOMP (side 82)Funktionen FEJLFUNK.KOMP returnerer den
komplementære funktion FEJLFUNK integreret
mellem en given lavere grænse og uendeligt.
“GETRIN” (side 82) Funktionen GETRIN afgør, om en værdi er større
end eller nøjagtig lig med en anden værdi.
HEX.TIL.BIN (side 83)Funktionen HEX.TIL.BIN konverterer et
hexadecimalt tal til det tilsvarende binære tal.
HEX.TIL.DEC (side 84)Funktionen HEX.TIL.DEC konverterer et
hexadecimalt tal til det tilsvarende decimaltal.
HEX.TIL.OKT (side 85)Funktionen HEX.TIL.OKT konverterer et
hexadecimalt tal til det tilsvarende oktale tal.
TALTILGRUNDTAL (side 86) Funktionen TALTILGRUNDTAL konverterer et tal
fra titalssystemet til et tal i det anførte grundtal.
OKT.TIL.BIN (side 87)Funktionen OKT.TIL.BIN konverterer et oktalt tal til
det tilsvarende binære tal.
OCT.TIL.DEC (side 88) Funktionen OKT.TIL.DEC konverterer et oktalt tal
til det tilsvarende decimaltal.
OKT.TIL.HEX (side 88) Funktionen OKT.TIL.HEX konverterer et oktalt tal
til det tilsvarende hexadecimale tal.
GRUNDTALTILTAL
Funktionen GRUNDTALTILTAL konverterer et tal i det anførte grundtal til et
tal i titalssystemet.
GRUNDTALTILTAL(konverter-streng; grundtal)
Âkonverter-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres.
konverter-streng er en strengværdi. Det må kun indeholde tal og bogstaver, der
anvendes i det grundtal, som tallet konverteres til.
Âgrundtal: Grundtalllet for det tal, der skal konverteres. grundtal er en talværdi
og skal være i udsnittet 1 til 36.
68 Kapitel 5 Tekniske funktioner
Kapitel 5 Tekniske funktioner 69
Noter om brug
Denne funktion returnerer en talværdi og kan bruges korrekt i en formel, der Â
indeholder andre talværdier. Nogle andre regnearksprogrammer returnerer
en strengværdi.
Eksempler
=GRUNDTALTILTAL(”3f”; 16) returnerer 63.
=GRUNDTALTILTAL(1000100; 2) returnerer 68.
=GRUNDTALTILTAL(”7279”; 8) returnerer en fejl, fordi tallet “9” ikke er gyldigt i ottetalssystemet.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BIN.TIL.DEC på side 71
HEX.TIL.DEC på side 84
TALTILGRUNDTAL på side 86
OCT.TIL.DEC på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
BESSELJ
Funktionen BESSELJ returnerer Bessel-heltalsfunktionen Jn(x).
BESSELJ(en-x-værdi; n-værdi)
Âen-x-værdi: Den x-værdi, hvormed du vil evaluere funktionen. en-x-værdi er en
talværdi.
Ân-værdi: Funktionens orden. n-værdi er en talværdi og skal være større end eller
lig med 0. Hvis n-værdi indeholder et decimalelement, ignoreres det.
Eksempler
=BESSELJ(25; 3) returnerer 0,108343081061509.
=BESSELJ(25; 3,9) returnerer også 0,108343081061509, fordi alle decimalelementer i n-værdi ignoreres.
=BESSELJ(-25; 3) returnerer -0,108343081061509.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BESSELY på side 70
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
BESSELY
Funktionen BESSELY returnerer Bessel-heltalsfunktionen Yn(x).
BESSELY(pos-x-værdi; n-værdi)
Âpos-x-værdi: Den positive x-værdi, som funktionen skal evalueres ud fra. pos-x-værdi
er en talværdi og skal være større end 0.
Ân-værdi: Funktionens orden. n-værdi er en talværdi og skal være større end eller lig
med 0. Hvis n-værdi indeholder et decimalelement, ignoreres det.
Noter om brug
Denne form for Bessel-funktion kaldes også Neumann-funktionen. Â
Eksempler
=BESSELY(25; 3) returnerer 0,117924850396893.
=BESSELY(25; 3,9) returnerer også 0,117924850396893, fordi alle decimalelementer i n-værdi ignoreres.
=BESSELY(-25; 3) returnerer en fejl, fordi negative værdier eller nulværdier ikke tillades.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BESSELJ på side 69
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
70 Kapitel 5 Tekniske funktioner
Kapitel 5 Tekniske funktioner 71
BIN.TIL.DEC
Funktionen BIN.TIL.DEC konverterer et binært tal til det tilsvarende decimaltal.
BIN.TIL.DEC(binær-streng; konverter-længde)
Âbinær-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. binær-
streng er en strengværdi. Den må kun indeholder nuller og ettaller.
Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det
returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Eksempler
=BIN.TIL.DEC(”1001”) returnerer 9.
=BIN.TIL.DEC(”100111”; 3) returnerer 039.
=BIN.TIL.DEC(“101101”) returnerer 45.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BIN.TIL.HEX på side 71
BIN.TIL.OKT på side 72
DEC.TIL.BIN på side 78
HEX.TIL.DEC på side 84
OCT.TIL.DEC på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
BIN.TIL.HEX
Funktionen BIN.TIL.HEX konverterer et binært tal til det tilsvarende hexadecimale tal.
BIN.TIL.HEX(binær-streng; konverter-længde)
Âbinær-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. binær-
streng er en strengværdi. Den må kun indeholder nuller og ettaller.
Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det
returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Noter om brug
Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative Â
tal altid være 8 cifre lange.
Eksempler
=BIN.TIL.HEX(”100101”) returnerer 25.
=BIN.TIL.HEX(”100111”; 3) returnerer 027.
=BIN.TIL.HEX(“101101”) returnerer 2D.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BIN.TIL.DEC på side 71
BIN.TIL.OKT på side 72
DEC.TIL.HEX på side 79
HEX.TIL.BIN på side 83
OKT.TIL.HEX på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
BIN.TIL.OKT
Funktionen BIN.TIL.OKT konverterer et binært tal til det tilsvarende oktale tal.
BIN.TIL.OKT(binær-streng; konverter-længde)
Âbinær-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. binær-
streng er en strengværdi. Den må kun indeholder nuller og ettaller.
72 Kapitel 5 Tekniske funktioner
Kapitel 5 Tekniske funktioner 73
Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det
returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Noter om brug
Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative Â
tal altid være 11 cifre lange.
Eksempler
=BIN.TIL.OKT(”10011”) returnerer 23.
=BIN.TIL.OKT(”100111”; 3) returnerer 047.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BIN.TIL.HEX på side 71
DEC.TIL.OKT på side 80
HEX.TIL.OKT på side 85
OKT.TIL.BIN på side 87
BIN.TIL.DEC på side 71
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KONVERTER
Funktionen KONVERTER konverterer et tal fra et målesystem til dets tilsvarende
værdi i et andet målesystem.
KONVERTER(konverter-tal; fra-enhed; til-enhed)
Âkonverter-tal: Det tal, der skal konverteres. konverter-tal er en talværdi.
Âfra-enhed: Den aktuelle enhed af det tal, der skal konverteres. fra-enhed
er en strengværdi. Den skal være en af de anførte konstanter.
Âtil-enhed: Den nye enhed af det tal, der skal konverteres. til-enhed er en
strengværdi. Den skal være en af de anførte konstanter.
Noter om brug
De mulige værdier for Âfra-enhed og til-enhed er indeholdt i tabeller, der følger
eksemplerne (“Understøttede konverteringsenheder på side 74). Tabellerne er
organiseret efter kategori. Hvis værdien indtastes i en referencecelle i stedet for
direkte i funktionen, er citationstegnene i tabellerne ikke nødvendige. Brugen af
store/små bogstaver er vigtig og skal overholdes nøje.
Eksempler
=KONVERTER(9; “lbm”; “kg”) returnerer 4,08233133 (9 pund er ca. 4,08 kg).
=KONVERTER(26,2; mi”; “m”) returnerer 42164,8128 (26,2 miles er ca. 42.164,8 m).
=KONVERTER(1, “tsp”; “ml”) returnerer 4,92892159375 (1 teskefuld er ca. 4,9 ml).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
Understøttede konverteringsenheder
Vægt og masse
Mål Konstant
Gram g” (kan bruges med metriske prækser)
Slug “sg”
Pund (avoirdupois) “lbm”
U (atommasseenhed) “u (kan bruges med metriske prækser)
Ounce (avoirdupois) ozm
74 Kapitel 5 Tekniske funktioner
Kapitel 5 Tekniske funktioner 75
Afstand
Mål Konstant
Meter “m (kan bruges med metriske prækser)
Engelsk mil “mi
Sømil “Nmi”
Tomme “in
Fod “ft
Yard yd”
Ångstrøm ang” (kan bruges med metriske prækser)
Pica (1/6 tomme, Postscript Pica) “Pica
Varighed
Mål Konstant
År “år
Uge “uge
Dag dag”
Time “ti”
Minut “min
Sekund “sek” (kan bruges med metriske prækser)
Hastighed
Mål Konstant
Mil pr. time “mi/t”
Mil pr. minut “mi/min
Meter pr. time “m/t” (kan bruges med metriske prækser)
Meter pr. minut “m/min (kan bruges med metriske prækser)
Meter pr. sekund “m/s (kan bruges med metriske prækser)
Fod pr. minut “ft/min”
Fod pr. sekund “ft/s”
Knob “kt
Tryk
Mål Konstant
Pascal “Pa (kan bruges med metriske prækser)
Atmosfære atm” (kan bruges med metriske prækser)
Millimeter kviksølv “mmHg (kan bruges med metriske prækser)
Kraft
Mål Konstant
Newton “N” (kan bruges med metriske prækser)
Dyne dyn” (kan bruges med metriske prækser)
Pund-kraft “lbf
Energi
Mål Konstant
Joule J” (kan bruges med metriske prækser)
Erg e” (kan bruges med metriske prækser)
Termodynamisk kalorie c” (kan bruges med metriske prækser)
IT-kalorie cal” (kan bruges med metriske prækser)
Elektronvolt eV (kan bruges med metriske prækser)
Hestekraft-time “HPh”
Watt-time “Wh” (kan bruges med metriske prækser)
Fodpund “b”
British Thermal Unit “BTU”
Eekt
Mål Konstant
Hestekraft “HP
Watt “W (kan bruges med metriske prækser)
Magnetisme
Mål Konstant
Tesla T (kan bruges med metriske prækser)
Gauss ga (kan bruges med metriske prækser)
76 Kapitel 5 Tekniske funktioner
Kapitel 5 Tekniske funktioner 77
Temperatur
Mål Konstant
Grad Celsius “C”
Grad Fahrenheit “F”
Grad Kelvin “K” (kan bruges med metriske prækser)
Væske
Mål Konstant
Teske tsp”
Spiseske “tbs”
Fluid ounce “oz
Kop “cup
Pint (amerikansk) “pt”
Pint (engelsk) “uk_pt”
Quart “qt”
Gallon “gal”
Liter “l” (kan bruges med metriske prækser)
Metriske prækser
Mål Konstant Multiplikator
exa “E” 1E+18
peta “P” 1E+15
tera “T” 1E+12
giga “G” 1E+09
mega “M” 1E+06
kilo “k 1E+03
hekto “h 1E+02
deka “E” 1E+01
deci “d1E-01
centi “C” 1E-02
milli “M” 1E-03
mikro “u eller “µ” 1E-06
Mål Konstant Multiplikator
nano “n” 1E-09
pico “P” 1E-12
femto “F” 1E-15
atto “a” 1E-18
Noter om brug
Disse prækser kan kun bruges med de metriske konstanter g”, “u, “m, ang”, sek, Â
“m/t”, m/min, “m/s”, “Pa”, “atm, “mmHg, “N”, dyn, J”, e, c”, cal”, eV, Wh”, W, T, ga”, “K
og “l”.
DEC.TIL.BIN
Funktionen DEC.TIL.BIN konverterer et decimaltal til det tilsvarende binære tal.
DEC.TIL.BIN(decimal-streng, konverter-længde)
Âdecimal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres.
decimal-streng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9.
Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det
returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Eksempler
=DEC.TIL.BIN(“100”) returnerer 01100100.
=DEC.TIL.BIN(”1001”; 12) returnerer 001111101001.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BIN.TIL.DEC på side 71
DEC.TIL.HEX på side 79
DEC.TIL.OKT på side 80
HEX.TIL.BIN på side 83
OKT.TIL.BIN på side 87
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
78 Kapitel 5 Tekniske funktioner
Kapitel 5 Tekniske funktioner 79
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
DEC.TIL.HEX
Funktionen DEC.TIL.HEX konverterer et decimaltal til det tilsvarende hexadecimale tal.
DEC.TIL.HEX(decimal-streng, konverter-længde)
Âdecimal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. decimal-
streng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9.
Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det
returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Eksempler
=DEC.TIL.HEX(“100”) returnerer 64.
=DEC.TIL.HEX(”1001”; 4) returnerer 03E9.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BIN.TIL.HEX på side 71
DEC.TIL.BIN på side 78
DEC.TIL.OKT på side 80
HEX.TIL.DEC på side 84
OKT.TIL.HEX på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
DEC.TIL.OKT
Funktionen DEC.TIL.OKT konverterer et decimaltal til det tilsvarende oktale tal.
DEC.TIL.OKT(decimal-streng, konverter-længde)
Âdecimal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. decimal-
streng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9.
Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det
returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Eksempler
=DEC.TIL.OKT(“100”) returnerer 144.
=DEC.TIL.OKT(”1001”; 4) returnerer 1751.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BIN.TIL.OKT på side 72
DEC.TIL.BIN på side 78
DEC.TIL.HEX på side 79
HEX.TIL.OKT på side 85
OCT.TIL.DEC på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
DELTA
Funktionen DELTA afgør, om to værdier er nøjagtig ens. Denne funktion bruger
nøjagtig lighed. Til sammenligning bruger operatoren = strengbaseret lighed.
DELTA(smlign-fra; smlign-til)
Âsmlign-fra: Et tal. smlign-fra er en talværdi.
Âsmlign-til: Et tal. smlign-til er en talværdi.
80 Kapitel 5 Tekniske funktioner
Kapitel 5 Tekniske funktioner 81
Noter om brug
DELTA returnerer 1 (SAND), hvis Âsmlign-fra er nøjagtig det samme som smlign-til;
ellers returneres 0 (FALSK).
Eksempler
=DELTA(5; 5) returnerer 1 (SAND).
=DELTA(5; -5) returnerer 0 (FALSK).
=DELTA(5; 5,000) returnerer 1 (SAND).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“GETRIN” på side 82
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
FEJLFUNK
Funktionen FEJLFUNK returnerer den fejlfunktion, der er integreret mellem to værdier.
FEJLFUNK(nedre; øvre)
Ânedre: Den nedre grænse. nedre er en talværdi.
Âøvre: Et valgfrit argument, der anfører den øvre grænse. øvre er en talværdi. Hvis
øvre udelades, antages det at være 0.
Noter om brug
Denne funktion kaldes også Gauss-fejlfunktionen. Â
Eksempler
=FEJLFUNK(0; 1) returnerer 0,842700792949715.
=FEJLFUNK(-1; 1) returnerer 1,68540158589943.
=FEJLFUNK(1; 8) returnerer 0,157299207050285.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
FEJLFUNK.KOMP på side 82
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
FEJLFUNK.KOMP
Funktionen FEJLFUNK.KOMP returnerer den komplementære funktion FEJLFUNK
integreret mellem en given nedre grænse og uendeligt.
FEJLFUNK.KOMP(nedre)
Ânedre: Den nedre grænse. nedre er en talværdi.
Eksempler
=FEJLFUNK.KOMP(-1) returnerer 1,84270079294971.
=FEJLFUNK.KOMP(1) returnerer 0,157299207050285.
=FEJLFUNK(12) returnerer 1,3562611692059-64.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
FEJLFUNK på side 81
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
GETRIN
Funktionen GETRIN afgør, om en værdi er større end eller nøjagtig lig med en anden
værdi. Denne funktion bruger nøjagtig lighed. Til sammenligning bruger operatoren =
strengbaseret lighed.
GETRIN(smlign-tal; trin-tal)
Âsmlign-tal: Det tal, der skal sammenlignes. smlign-tal er en talværdi.
Âtrin-tal: Størrelsen på trinnet. trin-tal er en talværdi.
82 Kapitel 5 Tekniske funktioner
Kapitel 5 Tekniske funktioner 83
Noter om brug
GETRIN returnerer 1 (SAND), hvis Âsmlign-tal er større end eller nøjagtig lig med trin-
tal; ellers returneres 0 (FALSK).
Eksempler
=GETRIN(-4; -5) returnerer 1 (SAND), da -4 er større end -5.
=GETRIN(4; 5) returnerer 0 (FALSK), da 4 er mindre end 5.
=GETRIN(5; 4) returnerer 1 (SAND), da 5 er større end 4.
=GETRIN(20; 20) returnerer 1 (SAND), da 20 er nøjagtig lig med 20.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
DELTA på side 80
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
HEX.TIL.BIN
Funktionen HEX.TIL.BIN konverterer et hexadecimalt tal til det tilsvarende binære tal.
HEX.TIL.BIN(hex-streng; konverter-længde)
Âhex-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. hex-streng er
en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9 og bogstaverne A til F.
Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det
returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Noter om brug
Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative Â
tal altid være 32 cifre lange.
Eksempler
=HEX.TIL.BIN(”F”; 8) returnerer 00001111.
=HEX.TIL.BIN("3F") returnerer 0111111.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BIN.TIL.HEX på side 71
HEX.TIL.DEC på side 84
HEX.TIL.OKT på side 85
OKT.TIL.BIN på side 87
DEC.TIL.BIN på side 78
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
HEX.TIL.DEC
Funktionen HEX.TIL.DEC konverterer et hexadecimalt tal til det tilsvarende decimaltal.
HEX.TIL.DEC(hex-streng; konverter-længde)
Âhex-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. hex-streng er
en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9 og bogstaverne A til F.
Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det
returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Eksempler
=HEX.TIL.DEC(”F”; 3) returnerer 015.
=HEX.TIL.DEC("3F") returnerer 63.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BIN.TIL.DEC på side 71
DEC.TIL.HEX på side 79
HEX.TIL.BIN på side 83
84 Kapitel 5 Tekniske funktioner
Kapitel 5 Tekniske funktioner 85
HEX.TIL.OKT på side 85
OCT.TIL.DEC på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
HEX.TIL.OKT
Funktionen HEX.TIL.OKT konverterer et hexadecimalt tal til det tilsvarende oktale tal.
HEX.TIL.OKT(hex-streng; konverter-længde)
Âhex-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. hex-streng er
en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9 og bogstaverne A til F.
Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det
returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Noter om brug
Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative Â
tal altid være 11 cifre lange.
Eksempler
=HEX.TIL.OKT(”F”; 3) returnerer 017.
=HEX.TIL.OKT(“4E”) returnerer 116.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BIN.TIL.OKT på side 72
DEC.TIL.OKT på side 80
HEX.TIL.BIN på side 83
HEX.TIL.DEC på side 84
OKT.TIL.HEX på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
TALTILGRUNDTAL
Funktionen TALTILGRUNDTAL konverterer et tal fra titalssystemet til et tal med det
anførte grundtal.
TALTILGRUNDTAL(decimal-streng; grundtal; konverter-længde)
Âdecimal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. decimal-
streng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 9.
Âgrundtal: Det nye grundtal for det tal, der skal konverteres. grundtal er en talværdi
og skal være i udsnittet 1 til 36.
Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det
returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Eksempler
=TALTILGRUNDTAL(16; 16) returnerer 10.
=TALTILGRUNDTAL(100; 32; 4) returnerer 0034.
=TALTILGRUNDTAL(100; 2) returnerer 1100100.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
GRUNDTALTILTAL på side 68
DEC.TIL.BIN på side 78
DEC.TIL.HEX på side 79
DEC.TIL.OKT på side 80
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
86 Kapitel 5 Tekniske funktioner
Kapitel 5 Tekniske funktioner 87
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
OKT.TIL.BIN
Funktionen OKT.TIL.BIN konverterer et oktalt tal til det tilsvarende binære tal.
OKT.TIL.BIN(oktal-streng; konverter-længde)
Âoktal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. oktal-
streng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 7.
Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det
returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Noter om brug
Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative Â
tal altid være 32 cifre lange.
Eksempler
=OKT.TIL.BIN(127; 8) returnerer 01010111.
=OKT.TIL.BIN(15) returnerer 01101.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BIN.TIL.OKT på side 72
DEC.TIL.BIN på side 78
HEX.TIL.BIN på side 83
OCT.TIL.DEC på side 88
OKT.TIL.HEX på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
OCT.TIL.DEC
Funktionen OKT.TIL.DEC konverterer et oktalt tal til det tilsvarende decimaltal.
OCT.TIL.DEC(oktal-streng; konverter-længde)
Âoktal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. oktal-
streng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 7.
Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det
returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Eksempler
=OKT.TIL.DEC(127; 4) returnerer 0087.
=OKT.TIL.DEC(15) returnerer 13.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BIN.TIL.DEC på side 71
DEC.TIL.OKT på side 80
OKT.TIL.BIN på side 87
OKT.TIL.HEX på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
OKT.TIL.HEX
Funktionen OKT.TIL.HEX konverterer et oktalt tal til det tilsvarende hexadecimale tal.
OKT.TIL.HEX(oktal-streng; konverter-længde)
Âoktal-streng: Den streng, der repræsenterer det tal, der skal konverteres. oktal-
streng er en strengværdi. Den må kun indeholde tallene 0 til 7.
88 Kapitel 5 Tekniske funktioner
Kapitel 5 Tekniske funktioner 89
Âkonverter-længde: En valgfri værdi, der angiver minimumslængden på det
returnerede tal. konverter-længde er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 32.
Hvis du ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 1. Hvis du anfører en værdi,
udfyldes konverter-streng om nødvendigt med nuller, så den mindst har den længde,
der er anført af konverter-længde.
Noter om brug
Denne funktion bruger tokomplementnotation baseret på 32 bit. Derfor vil negative Â
tal altid være 8 cifre lange.
Eksempler
=OKT.TIL.HEX(127; 4) returnerer 0057.
=OKT.TIL.HEX(15) returnerer 0D.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BIN.TIL.HEX på side 71
DEC.TIL.HEX på side 79
HEX.TIL.OKT på side 85
OKT.TIL.BIN på side 87
OCT.TIL.DEC på side 88
“Oversigt over tekniske funktioner på side 67
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
90
De nansielle funktioner hjælper dig med at arbejde med
pengestrømme, afskrivninger, annuiteter og investeringer,
fordi du kan løse problemer som årlige afskrivninger på
et aktiv, renteindtægten på en investering og den aktuelle
markedspris på en obligation.
Oversigt over nansielle funktioner
iWork har disse nansielle funktioner til brug med tabeller.
Funktion Beskrivelse
PÅLØBRENTE (side 94)Funktionen PÅLØBRENTE beregner den påløbne
rente, der lægges til købsprisen på et værdipapir,
og som udbetales til sælgeren, når værdipapiret
udbetaler periodisk rente.
PÅLØBRENTE.UDLØB (side 96)Funktionen PÅLØBRENTE.UDLØB beregner den
samlede påløbne rente, der lægges til købsprisen
på et værdipapir, og som udbetales til sælgeren,
når værdipapiret kun udbetaler rente ved udløb.
VARIGHED” (side 97) Funktionen VARIGHED beregner det vejede
gennemsnit af den nuværende værdi af
pengestrømmene for en antaget pariværdi
på kr 100.
“MVARIGHED” (side 98) Funktionen MVARIGHED beregner det
modicerede vejede gennemsnit af den
nuværende værdi af pengestrømmene for en
antaget pariværdi på kr 100.
“KUPONDAGE.SA (side 100) Funktionen KUPONDAGE.SA returnerer antallet af
dage mellem starten af den kuponperiode, hvor
afregningen sker, og afregningsdatoen.
“KUPONDAGE.A (side 101) Funktionen KUPONDAGE.A returnerer antallet af
dage i den kuponperiode, hvor afregningen sker.
6
Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 91
Funktion Beskrivelse
“KUPONDAGE.ANK” (side 102) Funktionen KUPONDAGE.ANK returnerer antallet
af dage mellem afregningsdatoen og slutningen
af den kuponperiode, hvor afregningen sker.
KUPONBETALINGER (side 103) Funktionen KUPONBETALINGER returnerer det
antal kuponer, der mangler at blive betalt mellem
afregningsdatoen og udløbsdatoen.
AKKUM.RENTE” (side 104) Funktionen AKKUM.RENTE returnerer den
samlede rente inkluderet i ydelser på lån eller
annuiteter i et valgt tidsinterval på basis af
faste periodiske betalinger og en fast rente.
AKKUM.HOVEDSTOL (side 106) Funktionen AKKUM.HOVEDSTOL returnerer den
samlede hovedstol inkluderet i ydelser på lån
eller annuiteter i et valgt tidsinterval på basis
af faste periodiske betalinger og en fast rente.
“DB” (side 108) Funktionen DB returnerer afskrivningsbeløbet på
et aktiv i en anført periode vha. saldometoden.
“DSA (side 109) Funktionen DSA returnerer afskrivningsbeløbet
på et aktiv på basis af en anført afskrivningssats.
“DISKONTO” (side 111 ) Funktionen DISKONTO returnerer den årlige
diskontorente på et værdipapir, der ikke betaler
renter og sælges til underkurs i forhold til sin
indfrielsesværdi.
“EFFEKTIV.RENTE” (side 112 ) Funktionen EFFEKTIV.RENTE returnerer den
eektive årlige rente fra den nominelle
årlige rente baseret på antallet af
rentetilskrivningsperioder pr. år.
“FV” (side 113 ) Funktionen FV returnerer den fremtidige værdi af
en investering på basis af en række regelmæssige
periodiske pengestrømme (betalinger af et
konstant beløb og alle pengestrømme ved
konstante intervaller) og en fast rente.
“RENTEFOD” (side 115 )Funktionen RENTEFOD returnerer den eektive
årlige rente på et værdipapir, der kun udbetaler
rente ved udløb.
R.YDELSE (side 116 )Funktionen R.YDELSE returnerer rentedelen af
et anført lån eller en anført annuitet baseret på
faste, periodiske betalinger og en fast rente.
“IA (side 118 ) Funktionen IA returnerer det interne afkast af
en investering baseret på en række potentielt
uregelmæssige pengestrømme, der indtræder
med regelmæssige tidsintervaller.
Funktion Beskrivelse
“ISPMT (side 119 ) Funktionen ISPMT returnerer rentedelen af
et anført lån eller en anført annuitet baseret
på faste, periodiske ydelser og en fast rente.
Denne funktion medfølger af hensyn til
kompatibiliteten med tabeller importeret fra
andre regnearksprogrammer.
“MIA (side 120)Funktionen MIA returnerer det modicerede
interne afkast af en investering baseret på en
række potentielt uregelmæssige pengestrømme,
der indtræder med regelmæssige tidsintervaller.
Der kan være forskel på renten tjent på positive
pengestrømme og renten betalt til nansiering af
negative pengestrømme.
NOMINEL (side 122)Funktionen NOMINEL returnerer den nominelle
årlige rente fra den eektive årlige rente baseret
på antallet af rentetilskrivningsperioder pr. år.
“NPER” (side 123) Funktionen NPER returnerer antallet af
betalingsperioder på et lån eller en annuitet
på basis af en række regelmæssige periodiske
pengestrømme (betalinger af et konstant beløb
og alle pengestrømme ved konstante intervaller)
og en fast rente.
“NUTIDSVÆRDI” (side 125) Funktionen NUTIDSVÆRDI returnerer
nettonutidsværdien af en investering baseret
på en række potentielt uregelmæssige
pengestrømme, der indtræder med regelmæssige
tidsintervaller.
YDELSE (side 126) Funktionen YDELSE returnerer de faste
periodiske betalinger på et lån eller en annuitet
på basis af en række regelmæssige periodiske
pengestrømme (betalinger af et konstant beløb
og alle pengestrømme ved konstante intervaller)
og en fast rente.
H.YDELSE (side 127)Funktionen H.YDELSE returnerer hovedstolsdelen
af et anført lån eller en anført annuitet baseret på
faste, periodiske betalinger og en fast rente.
“KURS” (side 129) Funktionen KURS returnerer kursen på et
værdipapir, der udbetaler periodiske rente pr. kr
100 af indfrielsesværdien (pari).
“KURS.DISKONTO” (side 130) Funktionen KURS.DISKONTO returnerer kursen
på et værdipapir, der er solgt til underkurs til
indfrielsesværdi og ikke betaler rente pr. kr 100 af
indfrielsesværdien (pari).
92 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 93
Funktion Beskrivelse
KURS.UDLØB (side 132 )Funktionen KURS.UDLØB returnerer kursen på et
værdipapir, der kun udbetaler rente ved udløb pr.
kr 100 af indfrielsesværdien (pari).
“NV” (side 133) Funktionen NV returnerer den nuværende værdi
af en investering eller annuitet på basis af en
række regelmæssige periodiske pengestrømme
(betalinger af et konstant beløb og alle
pengestrømme ved konstante intervaller) og en
fast rente.
“RENTE” (side 135 ) Funktionen RENTE returnerer renten af et
investeringslån eller annuitet på basis af en
række regelmæssige periodiske pengestrømme
(betalinger af et konstant beløb og alle
pengestrømme ved konstante intervaller) og en
fast rente.
MODTAGET.VED.UDLØB (side 137)Funktionen MODTAGET.VED.UDLØB returnerer
udløbsværdien på et værdipapir, der kun
udbetaler rente ved udløb.
LA (side 138)Funktionen LA returnerer afskrivningsbeløbet på
et aktiv i en enkelt periode vha. metoden lineær
afskrivning.
“ÅRSAFSKRIVNING” (side 139 ) Funktionen ÅRSAFSKRIVNING returnerer
afskrivningsbeløbet på et aktiv i en anført
periode vha. årsafskrivningsmetoden.
VSA (side 140) Funktionen VSA returnerer afskrivningsbeløbet
på et aktiv over et valgt tidsinterval på basis af en
anført afskrivningssats.
AFKAST (side 142) Funktionen AFKAST returnerer den eektive
årlige rente på et værdipapir, der udbetaler
regelmæssig periodisk rente.
AFKAST.DISKONTO” (side 143) Funktionen AFKAST.DISKONTO returnerer den
eektive årlige rente på et værdipapir, der sælges
til underkurs i forhold til sin indfrielsesværdi og
ikke udbetaler rente.
AFKAST.UDLØBSDATO (side 145) Funktionen AFKAST.UDLØBSDATO returnerer den
eektive årlige rente på et værdipapir, der kun
udbetaler rente ved udløb.
PÅLØBRENTE
Funktionen PÅLØBRENTE beregner den påløbne rente, der lægges til købsprisen på et
værdipapir, og som udbetales til sælgeren, når værdipapiret udbetaler periodisk rente.
PÅLØBRENTE(udstede; første; afregne; årlig-rente; pari; frekvens; dage-basis)
Âudstede: Den dato, hvor værdipapiret blev udstedt. udstede er en dato-/tidsværdi
og skal være den tidligst anførte dato.
Âførste: Datoen for den første rentebetaling. første er en dato-/tidsværdi og skal være
efter udstede.
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âårlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-
rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).
Âpari: Den pålydende (pari) værdi eller udløbsværdien af et værdipapir. pari er en
talværdi. Hvis den udelades (semikolon, men ingen værdi), antages pari at være
1000.
Âfrekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.
årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Noter om brug
Hvis Âafregne er før første, returnerer funktionen de renter, der er påløbet siden
udstede. Hvis afregne er efter første, returnerer funktionen de renter, der er påløbet
siden den kuponbetalingsdato, der kommer tættest på afregne.
Brug PÅLØBRENTE til et værdipapir, der kun udbetaler rente ved udløb. Â
94 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 95
Eksempel 1
Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.
Afregningsdatoen antages at være før den første kupondato.
Du kan bruge funktionen PÅLØBRENTE til at bestemme beløbet på de påløbne renter, der skal føjes
til købs-/salgsprisen. Funktionen evalueres til kr 38,06, som repræsenterer de påløbne renter mellem
udstedelsesdatoen og afregningsdatoen.
udstede første afregne årlig-rente pari frekvens dage-basis
=
PÅLØBRENTE(B2;
C2; D2; E2; F2;
G2; H2)
14/12/2008 01/07/2009 01/05/2009 0,10 1000 2 0
Eksempel 2
Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.
Afregningsdatoen antages at være efter den første kupondato.
Du kan bruge funktionen PÅLØBRENTE til at bestemme beløbet på de påløbne renter, der skal føjes
til købs-/salgsprisen. Funktionen evalueres til ca. kr 20,56, som repræsenterer de påløbne renter
mellem den sidste foregående kuponbetalingsdato og afregningsdatoen.
udstede første afregne årlig-rente pari frekvens dage-basis
=
PÅLØBRENTE(B2;
C2; D2; E2; F2;
G2; H2)
14/12/2008 01/07/2009 15/09/2009 0,10 1000 2 0
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
PÅLØBRENTE.UDLØB på side 96
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
PÅLØBRENTE.UDLØB
Funktionen PÅLØBRENTE.UDLØB beregner den samlede påløbne rente, der lægges
til købsprisen på et værdipapir, og som udbetales til sælgeren, når værdipapiret kun
udbetaler rente ved udløb.
PÅLØBRENTE.UDLØB(udstede; afregne; årlig-rente; pari; dage-basis)
Âudstede: Den dato, hvor værdipapiret blev udstedt. udstede er en dato-/tidsværdi
og skal være den tidligst anførte dato.
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âårlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-
rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).
Âpari: Den pålydende (pari) værdi eller udløbsværdien af et værdipapir. pari er en
talværdi. Hvis den udelades (semikolon, men ingen værdi), antages pari at være
1000.
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Noter om brug
Brug PÅLØBRENTE til et værdipapir, der udbetaler periodisk rente. Â
Eksempel
Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier. Dette
værdipapir udbetaler kun rente ved udløb.
Du kan bruge funktionen PÅLØBRENTE.UDLØB til at bestemme beløbet på de påløbne renter, der
skal føjes til købs-/salgsprisen. Funktionen evalueres til ca. kr 138,06, som repræsenterer de påløbne
renter mellem udstedelsesdatoen og afregningsdatoen.
udstede afregne årlig-rente pari dage-basis
=PÅLØBRENTE.
UDLØB(B2; C2; D2;
E2; F2)
14/12/2007 01/05/2009 0,10 1000 0
96 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 97
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
PÅLØBRENTE på side 94
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
VARIGHED
Funktionen VARIGHED returnerer det vejede gennemsnit af den nuværende værdi
af pengestrømmene for en antaget pariværdi på kr 100.
VARIGHED(afregne; udløb; årlig-rente; årlig-afkast; frekvens; dage-basis)
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi.
Den skal være efter afregne.
Âårlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-
rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).
Âårlig-afkast: Det årlige afkast af værdipapiret. årlig-afkast er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
Âfrekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.
årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Noter om brug
Denne funktion returnerer en værdi, der er kendt som Macauley-varigheden. Â
Eksempel
Antag, at du overvejer at købe et hypotetisk værdipapir. Købet vil blive afregnet den 2. april 2010, og
papiret vil udløbe den 31. december 2015. Kuponrenten er 5%, hvilket giver et afkast på ca. 5,284%
(afkastet blev beregnet vha. funktionen AFKAST). Værdipapiret udbetaler renter kvartalsvis på basis
af faktiske dage.
=VARIGHED(“2/4/2010”; “31/12/2015”; 0,05; 0,05284; 4; 1) returnerer ca. 5,0208, den nuværende
værdi af den fremtidige pengestrøm (værdipapirets varighed) på basis af Macauley-varigheden.
Pengestrømmene består af den betalte kurs, de modtagne renter og den modtagne hovedstol
ved udløb.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“MVARIGHED på side 98
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MVARIGHED
Funktionen MVARIGHED returnerer det modicerede vejede gennemsnit af den
nuværende værdi af pengestrømmene for en antaget pariværdi på kr 100.
MVARIGHED(afregne; udløb; årlig-rente; årlig-afkast; frekvens; dage-basis)
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal
være efter afregne.
Âårlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-
rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).
98 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 99
Âårlig-afkast: Det årlige afkast af værdipapiret. årlig-afkast er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
Âfrekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.
årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Noter om brug
Denne funktion returnerer en værdi, der er kendt som den modicerede Macauley- Â
varighed.
Eksempel
Antag, at du overvejer at købe et hypotetisk værdipapir. Købet vil blive afregnet den 2. april 2010, og
papiret vil udløbe den 31. december 2015. Kuponrenten er 5%, hvilket giver et afkast på ca. 5,284%
(afkastet blev beregnet vha. funktionen AFKAST). Værdipapiret udbetaler renter kvartalsvis på basis af
faktiske dage.
=VARIGHED(“2/4/2010”; “31/12/2015”; 0,05; 0,05284; 4; 1) returnerer ca. 4,9554, den nuværende værdi
af den fremtidige pengestrøm (værdipapirets varighed) på basis af den modicerede Macauley-
varighed. Pengestrømmene består af den betalte kurs, de modtagne renter og den modtagne
hovedstol ved udløb.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
VARIGHED” på side 97
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KUPONDAGE.SA
Funktionen KUPONDAGE.SA returnerer antallet af dage mellem starten af den
kuponperiode, hvor afregningen sker, og afregningsdatoen.
KUPONDAGE.SA(afregne; udløb; frekvens; dage-basis)
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal
være efter afregne.
Âfrekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.
årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.
Du kan bruge funktionen KUPONDAGE.SA til at bestemme antallet af dage fra den sidste
kuponbetalingsdato til afregningsdatoen. Det vil være det antal dage, der inkluderes i beregningen af
de påløbne renter, som skal føjes til værdipapirets købspris. Funktionen returnerer 2, fordi der 2 dage
mellem den sidste kuponbetalingsdato den 31. marts 2010 og afregningsdatoen den 2. april 2010.
afregne udløb frekvens dage-basis
=KUPONDAGE.SA(B2;
C2; D2; E2; F2; G2)
2/4/2010 31/12/2015 4 1
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“KUPONDAGE.A på side 101
100 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 101
“KUPONDAGE.ANK” på side 102
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KUPONDAGE.A
Funktionen KUPONDAGE.A returnerer antallet af dage i den kuponperiode, hvor
afregningen sker.
KUPONDAGE.A(afregne; udløb; frekvens; dage-basis)
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal
være efter afregne.
Âfrekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.
årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.
Du kan bruge funktionen KUPONDAGE.A til at bestemme antallet af dage i kuponperioden til
afregningsdatoen. Funktionen returnerer 91, da der er 91 dage i den kuponperiode, der starter
den 1. april 2010 og slutter den 30. juni 2010.
afregne udløb frekvens dage-basis
=KUPONDAGE.A(B2;
C2; D2; E2; F2; G2)
2/4/2010 31/12/2015 4 1
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“KUPONDAGE.SA på side 100
“KUPONDAGE.ANK” på side 102
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KUPONDAGE.ANK
Funktionen KUPONDAGE.ANK returnerer antallet af dage mellem starten af den
kuponperiode, hvor afregningen sker, og afregningsdatoen.
KUPONDAGE.ANK(afregne; udløb; frekvens; dage-basis)
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal
være efter afregne.
Âfrekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.
årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
102 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 103
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.
Du kan bruge funktionen KUPONDAGE.ANK til at bestemme antallet af dage til den næste
kuponbetalingsdato. Det svarer til antallet af dage, indtil du modtager den første kuponbetaling.
Funktionen returnerer 89, fordi der 89 dage mellem afregningsdatoen den 2. april 2010 og den næste
kuponbetalingsdato den 30. juni 2010.
afregne udløb frekvens dage-basis
=KUPONDAGE.ANK(B2;
C2; D2; E2; F2; G2)
2/4/2010 31/12/2015 4 1
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“KUPONDAGE.A på side 101
“KUPONDAGE.SA på side 100
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KUPONBETALINGER
Funktionen KUPONBETALINGER returnerer det antal kuponer, der mangler at blive
betalt mellem afregningsdatoen og udløbsdatoen.
KUPONBETALINGER(afregne; udløb; frekvens; dage-basis)
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal
være efter afregne.
Âfrekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.
årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
Antag, at du overvejer at købe det hypotetiske værdipapir, der beskrives af de opførte værdier.
Du kan bruge funktionen KUPONBETALINGER til at bestemme det antal kuponer, du kan forvente
mellem afregningsdagen og værdipapirets udløbsdato. Funktionen returnerer 23, fordi der er 23
kvartalsvise kuponbetalingsdatoer mellem den 2. april 2010 og den 31. december 2015, hvor den
første sker den 30. juni 2010.
afregne udløb frekvens dage-basis
=KUPONBETALINGER(B2;
C2; D2; E2; F2; G2)
2/4/2010 31/12/2015 4 1
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
AKKUM.RENTE
Funktionen AKKUM.RENTE returnerer de samlede renter inkluderet i ydelser på lån eller
annuiteter i et valgt tidsinterval på basis af faste periodiske ydelser og en fast rente.
104 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 105
AKKUM.RENTE(periodisk-rente; tal-perioder; nutid-værdi; starter-pr.; slutter-pr.; hvornår-
forfalder)
Âperiodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
Âtal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
Ânutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.
nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og
et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)
eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).
Âstarter-pr.: Den første periode, der skal inkluderes i beregningen. starter-pr. er en
talværdi.
Âslutter-pr.: Den sidste periode, der skal inkluderes i beregningen. slutter-pr. er en
talværdi og skal være større end 0 og også større end starter-pr..
Âhvornår-forfalder: Angiver, om ydelser forfalder i begyndelsen eller slutningen af
hver periode.
slut (0): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.
Noter om brug
Hvis Âafregne er før første, returnerer funktionen de renter, der er påløbet siden
udstede. Hvis afregne er efter første, returnerer funktionen de renter, der er påløbet
siden den kuponbetalingsdato, der kommer tættest på afregne.
Brug PÅLØBRENTE til et værdipapir, der kun udbetaler rente ved udløb. Â
Eksempler
Det er normalt, at den rente, der betales på et lån, er højere i de første år end i de sidste år. Dette
eksempel viser, hvor meget højere renten kan være i de første år. Gå ud fra et prioritetslån med et
startbeløb på kr 550.000, en rente på 6% og en løbetid på 30 år.
Funktionen AKKUM.RENTE kan bruges til at bestemme renten i en vilkårlig periode. I den følgende
tabel er AKKUM.RENTE blevet brugt til at bestemme renten i det første år (ydelse 1 til 12) og det
sidste år (ydelse 349 til 360) i lånets løbetid. Funktionen evalueres til hhv. kr 32.816,27 og kr 1.256,58.
Den rente, der betales i det første år, er 26 gange større end den rente, der betales i det sidste år.
periodisk-rente tal-perioder nutid-værdi starter-pr. slutter-pr. hvornår-
forfalder
=AKKUM.
RENTE(B2; C2;
D2; E2; F2; G2)
=0,06/12 360 =550000 1 12 0
=AKKUM.
RENTE(B2; C2;
D2; E3; F3; G2)
349 360
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
AKKUM.HOVEDSTOL på side 106
R.YDELSE på side 116
YDELSE på side 126
H.YDELSE på side 127
“Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel” på side 344
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
AKKUM.HOVEDSTOL
Funktionen AKKUM.HOVEDSTOL returnerer den samlede hovedstol inkluderet i ydelser
på lån eller annuiteter i et valgt tidsinterval på basis af faste periodiske ydelser og en
fast rente.
AKKUM.HOVEDSTOL(periodisk-rente; tal-perioder; nutid-værdi; starter-pr.; slutter-pr.;
hvornår-forfalder)
Âperiodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
Âtal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
Ânutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.
nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og
et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)
eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).
Âstarter-pr.: Den første periode, der skal inkluderes i beregningen. starter-pr. er en
talværdi.
Âslutter-pr.: Den sidste periode, der skal inkluderes i beregningen. slutter-pr. er en
talværdi og skal være større end 0 og større end starter-pr..
Âhvornår-forfalder: Angiver, om ydelser forfalder i begyndelsen eller slutningen
af hver periode.
106 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 107
slut (0): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.
Eksempler
Det er normalt, at hovedstolen bliver mindre hurtigere i de senere år end i de første år. Dette
eksempel viser, hvor meget hurtigere det kan gå i de senere år. Gå ud fra et prioritetslån med et
startbeløb på kr 550.000, en rente på 6% og en løbetid på 30 år.
Funktionen AKKUM.HOVEDSTOL kan bruges til at bestemme renten i en vilkårlig periode. I den
følgende tabel er AKKUM.HOVEDSTOL blevet brugt til at bestemme tilbagebetalingen af hovedstolen
i det første år (ydelse 1 til 12) og det sidste år (ydelse 349 til 360) i lånets løbetid. Funktionen
evalueres til hhv. kr 6,754.06 og kr 38,313.75. Den hovedstol, der tilbagebetales i det første år, udgør
kun 18% af den hovedstol, der betales i det sidste år.
periodisk-rente tal-perioder nutid-værdi starter-pr. slutter-pr. hvornår-
forfalder
=AKKUM.
HOVEDSTOL(B2;
C2; D2; E2; F2;
G2)
=0,06/12 360 =550000 1 12 0
=AKKUM.
HOVEDSTOL(B2;
C2; D2; E3; F3;
G2)
349 360
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
AKKUM.RENTE” på side 104
R.YDELSE på side 116
YDELSE på side 126
H.YDELSE på side 127
“Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel” på side 344
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
DB
Funktionen DB returnerer afskrivningsbeløbet på et aktiv i en anført periode vha.
saldometoden.
DB(omkostning; restværdi; levetid; afskr-periode; første-år-måneder)
Âomkostning: Aktivets kostpris. omkostning er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
Ârestværdi: Aktivets restværdi. restværdi er en talværdi og skal være større end eller
lig med 0.
Âlevetid: Antallet af perioder, som aktivet afskrives over. levetid er en talværdi og skal
være større end 0. Der tillades et decimalelement (brøk) i levetid, f.eks. 5,5 for en
afskrivningstid på fem og et halvt år.
Âafskr-periode: Den periode, som du vil beregne afskrivningen for. afskr-periode er
en talværdi og skal være større end 0. Evt. decimalelementer (brøker) i afskr-periode
ignoreres.
Âførste-år-måneder: Et valgfrit argument, der anfører antallet af afskrivningsmåneder
i det første år. første-år-måneder er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til 12. Evt.
decimalelementer (brøker) i første-år-måneder ignoreres.
Eksempel 1
Udarbejde en afskrivningsplan
Antag, at du lige har købt et aktiv til en pris på kr 1.000, en restværdi på kr 100 og en forventet levetid
på 4 år. Antag, at aktivet afskrives 12 måneder i det første år.
Vha. DB-funktionen kan du udarbejde en afskrivningstabel, der viser afskrivningen for hvert år.
omkostning restværdi levetid afskr-periode første-år-måneder
1000 100 4 12
Første år
(returnerer kr 438)
=DB(B2; C2; D2;
E3; F2)
1
Andet år
(returnerer kr
246,16)
=DB(B2; C2; D2;
E4; F2)
2
Tredje år
(returnerer kr
138,74)
=DB(B2; C2; D2;
E5; F2)
3
Fjerde år
(returnerer kr
77,75)
=DB(B2; C2; D2;
E6; F2)
4
Eksempel 2
Afskrivning i et delvist første år
Antag de samme oplysninger som i eksempel 1, undtagen at aktivet afskrives i mindre end 12
måneder i det første år.
108 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 109
omkostning restværdi levetid afskr-periode første-år-måneder
1000 100 4 1
Afskrivning
på 9 måneder
(returnerer kr
328,50)
=DB(B2; C2; D2;
E2; F3)
9
Afskrivning
på 6 måneder
(returnerer kr 219)
=DB(B2; C2; D2;
E2; F4)
3
Afskrivning
på 3 måneder
(returnerer kr
109,50)
=DB(B2; C2; D2;
E2; F5)
6
Afskrivning på 1
måned (returnerer
kr 36,50)
=DB(B2; C2; D2;
E2; F6)
1
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“DSA på side 109
LA på side 138
“ÅRSAFSKRIVNING” på side 139
VSA på side 140
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
DSA
Funktionen DSA returnerer afskrivningsbeløbet på et aktiv på basis af en anført
afskrivningssats.
DSA(omkostning; restværdi; levetid; afskr-periode; afskr-faktor)
Âomkostning: Aktivets kostpris. omkostning er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
Ârestværdi: Aktivets restværdi. restværdi er en talværdi og skal være større end eller
lig med 0.
Âlevetid: Antallet af perioder, som aktivet afskrives over. levetid er en talværdi og skal
være større end 0. Der tillades et decimalelement (brøk) i levetid, f.eks. 5,5 for en
afskrivningstid på fem og et halvt år.
Âafskr-periode: Den periode, som du vil beregne afskrivningen for. afskr-periode er
en talværdi og skal være større end 0. Evt. decimalelementer (brøker) i afskr-periode
ignoreres.
Âafskr-faktor: Et valgfrit tal, der bestemmer afskrivningshastigheden. afskr-
faktor er en talværdi. Hvis den udelades, antages den at være 2 (200% for
dobbeltsaldometoden). Jo højere tallet er, jo hurtigere sker afskrivningen. Hvis
der f.eks. ønskes en afskrivningshastighed på en og en halv gange den lineære
afskrivning, skal du bruge 1,5 eller 150%.
Eksempler
Antag, at du lige har købt et aktiv til en pris på kr 1.000, en restværdi på kr 100 og en forventet levetid
på 4 år.
Vha. DSA-funktionen kan du bestemme afskrivningen for forskellige perioder og forskellige
afskrivningshastigheder.
omkostning restværdi levetid afskr-periode afskr-faktor
1000 100 4
Første år,
dobbeltsaldometoden
(returnerer kr 500)
=DSA(B2; C2; D2;
E3; F3)
1 2
Andet år,
dobbeltsaldometoden
(returnerer kr 250)
=DSA(B2; C2; D2;
E4; F4)
2 2
Tredje år,
dobbeltsaldometoden
(returnerer kr 125)
=DSA(B2; C2; D2;
E5; F5)
3 2
Fjerde år,
dobbeltsaldometoden
(returnerer kr 25)
=DSA(B2; C2; D2;
E6; F6)
4 2
Første år, lineær
afskrivning (returnerer
kr 250)
=DSA(B2; C2; D2;
E7; F7)
1 1
Første år, tredobbelt
saldometode
(returnerer kr 750)
=DSA(B2; C2; D2;
E8; F8)
3 1
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
11 0 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 111
“DB” på side 108
LA på side 138
“ÅRSAFSKRIVNING” på side 139
VSA på side 140
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
DISKONTO
Funktionen DISKONTO returnerer den årlige diskontorente på et værdipapir, der ikke
betaler renter og sælges til underkurs i forhold til sin indfrielsesværdi.
DISKONTO(afregne; udløb; kurs; indfrielse; dage-basis)
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal
være efter afregne.
Âkurs: Udgiften til værdipapiret pr. kr 100 af pariværdien. kurs er en talværdi.
Âindfrielse: Indfrielsesværdien pr. kr 100 af pariværdien. indfrielse er en talværdi, der
skal være større end 0. indfrielse er det beløb, der modtages pr. kr 100 nominel værdi.
Den er ofte 100, hvilket betyder, at værdipapirets indfrielsesværdi svarer til dets
nominelle værdi.
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen DISKONTO til at bestemme den årlige diskontorente på det
hypotetiske værdipapir, der beskrives med de opførte værdier.
Funktionen evalueres til 5,25%, den årlige diskontorente.
afregne udløb kurs indfrielse dage-basis
=DISKONTO(B2;
C2; D2; E2; F2)
01/05/2009 30/06/2015 67,64 100 0
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“KURS.DISKONTO” på side 130
AFKAST.DISKONTO” på side 143
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
EFFEKTIV.RENTE
Funktionen EFFEKTIV.RENTE returnerer den eektive årlige rente fra den nominelle
årlige rente baseret på antallet af rentetilskrivningsperioder pr. år.
EFFEKTIV.RENTE(nominel-rente; tal-perioder-år)
Ânominel-rente: Den nominelle rente på et værdipapir. nominel-rente er en talværdi
og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
Âtal-perioder-år: Antallet af tilskrivningsperioder pr. år. tal-perioder-år er en talværdi
og skal være større end 0.
Eksempler
=EFFEKTIV.RENTE(0,05; 365) returnerer ca. 5,13%, den eektive årlige rente, hvis 5% tilskrives dagligt.
=EFFEKTIV.RENTE(0,05; 12) returnerer ca. 5,12%, den eektive årlige rente, hvis 5% tilskrives månedligt.
=EFFEKTIV.RENTE(0,05; 4) returnerer ca. 5,09%, den eektive årlige rente, hvis 5% tilskrives kvartalsvis.
=EFFEKTIV.RENTE(0,05; 2) returnerer ca. 5,06%, den eektive årlige rente, hvis 5% tilskrives halvårligt.
=EFFEKTIV.RENTE(0,05; 1) returnerer ca. 5,00%, den eektive årlige rente, hvis 5% tilskrives årligt.
11 2 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 113
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
NOMINEL på side 122
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
FV
Funktionen FV returnerer den fremtidige værdi af en investering på basis af en række
regelmæssige periodiske pengestrømme (betalinger af et konstant beløb og alle
pengestrømme ved konstante intervaller) og en fast rente.
FV(periodisk-rente; tal-perioder; ydelse; nutid-værdi; hvornår-forfalder)
Âperiodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
Âtal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
Âydelse: Den ydelse, der er betalt, eller det beløb, der er modtaget, for hver periode.
ydelse er en talværdi. I hver periode er et modtaget beløb et positivt beløb, og et
investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en månedlig ydelse på
et lån (negativt) eller den periodiske udbetaling modtaget på en annuitetskontrakt
(positiv).
Ânutid-værdi: Et valgfrit argument, der anfører værdien af startinvesteringen eller
størrelsen på lånet eller annuiteten. nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er
et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb er et negativt beløb.
Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt) eller den første betaling på en
annuitetskontrakt (negativ).
Âhvornår-forfalder: Et valgfrit argument, der angiver, om ydelser er forfaldne i
begyndelsen eller slutningen af hver periode. De este prioritets- og andre lån
kræver, at den første ydelse falder i slutningen af den første periode (0), som er
standard. De este leasing- og lejeydelser og nogle andre typer ydelser forfalder i
begyndelsen af hver periode (1).
slut (0 eller udeladt): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.
Noter om brug
Hvis Âydelse er anført, og der ikke er nogen startinvestering, kan nutid-værdi udelades.
Eksempel 1
Antag, at du vil spare op til din datters universitetsuddannelse. Hun er lige blevet 3 år, og du
forventer, at hun vil starte på universitetet om 15 år. Du har kr 50.000, som du kan sætte ind på en
opsparingskonto i dag, og du kan sætte kr 200 ind på kontoen i slutningen af hver måned. Over de
næste 15 år forventes en årlig rente på 4,5% på opsparingskontoen, og renten betales månedligt.
Vha. FV-funktionen kan du bestemme den forventede værdi af opsparingskontoen på det tidspunkt,
hvor din datter begynder på universitetet. På basis af de givne antagelser vil den være kr 149.553,00.
periodisk-rente tal-perioder ydelse nutid-værdi hvornår-forfalder
=FV(B2; C2; D2;
E2; F2)
=0,045/12 =15*12 -200 -50000 1
Eksempel 2
Antag, at du præsenteres for en investeringsmulighed. Muligheden kræver, at du investerer kr 50.000
i et ikke rentebærende værdipapir i dag, og derefter ikke skal investere andet. Det ikke rentebærende
værdipapir udløber om 14 år og har en indfrielsesværdi på kr 100.000. Dit alternativ er at beholde
dine penge på en opsparingskonto, hvor du kan forvente et årligt afkast på 5,25%.
Du kan vurdere denne mulighed ved at overveje, hvor meget de kr 50.000 vil være værd i slutningen
af investeringsperioden og sammenligne det med værdipapirets indfrielsesværdi.
Vha. FV-funktionen kan du bestemme den forventede fremtidige værdi af din opsparingskonto.
basis af de givne antagelser vil den være kr 102.348,03. Hvis alle antagelser holder stik, vil det derfor
være bedre at beholde pengene på opsparingskontoen, fordi dens værdi efter 14 år (kr 102.348,03)
overstiger indfrielsesværdien af værdipapiret (kr 100.000).
periodisk-rente tal-perioder ydelse nutid-værdi hvornår-forfalder
=FV(B2; C2; D2;
E2; F2)
0,0525 14 0 -50000 1
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“NPER” på side 123
“NUTIDSVÆRDI” på side 125
YDELSE på side 126
“NV på side 133
“RENTE” på side 135
Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
11 4 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 115
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
RENTEFOD
Funktionen RENTEFOD returnerer den eektive årlige rente på et værdipapir, der kun
udbetaler rente ved udløb.
RENTEFOD(afregne; udløb; investeret-beløb; indfrielse; dage-basis)
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal
være efter afregne.
Âinvesteret-beløb: Det beløb, der er investeret i værdipapiret. investeret-beløb er en
talværdi og skal være større end eller lig med 0.
Âindfrielse: Indfrielsesværdien pr. kr 100 af pariværdien. indfrielse er en talværdi, der
skal være større end 0. indfrielse er det beløb, der modtages pr. kr 100 nominel værdi.
Den er ofte 100, hvilket betyder, at værdipapirets indfrielsesværdi svarer til dets
nominelle værdi.
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen RENTEFOD til at bestemme den eektive årlige rente på det
hypotetiske værdipapir, der beskrives med de opførte værdier. Værdipapiret udbetaler kun rente ved
udløb. Funktionen evalueres til ca. 10,85%.
afregne udløb investeret-beløb pari dage-basis
=RENTEFOD(B2;
C2; D2; E2; F2)
01/05/2009 30/06/2015 990,02 1651,83 0
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
MODTAGET.VED.UDLØB på side 137
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
R.YDELSE
Funktionen R.YDELSE returnerer rentedelen af et anført lån eller en anført annuitet
baseret på faste, periodiske betalinger og en fast rente.
R.YDELSE(periodisk-rente; periode; tal-perioder; nutid-værdi; fremtid-værdi; hvornår-
forfalder)
Âperiodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
Âperiode: Den betalingsperiode, for hvilken du vil beregne størrelsen på hovedstol
eller rente. periode er en talværdi og skal være større end 0.
Âtal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
Ânutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.
nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og
et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)
eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).
Âfremtid-værdi: Et valgfrit argument, der repræsenterer værdien af investeringen
eller restbeløbet på annuiteten (positivt beløb) eller restlånesaldoen (negativt
beløb) efter den sidste ydelse. fremtid-værdi er en talværdi. I slutningen af
investeringsperioden er et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb
er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en sidste (balloon på engelsk) ydelse på
et lån (negativt) eller den resterende værdi af en annuitetskontrakt (positiv). Hvis du
ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 0.
11 6 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 117
Âhvornår-forfalder: Et valgfrit argument, der angiver, om ydelser er forfaldne i
begyndelsen eller slutningen af hver periode. De este prioritets- og andre lån
kræver, at den første ydelse falder i slutningen af den første periode (0), som er
standard. De este leasing- og lejeydelser og nogle andre typer ydelser forfalder i
begyndelsen af hver periode (1).
slut (0 eller udeladt): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.
Eksempel
I dette eksempel bruges R.YDELSE til at bestemme rentedelen af den første ydelse i det tredje år af
låneperioden (ydelse 25) på basis af de præsenterede fakta om lånet. Denne funktion evalueres til ca.
kr –922,41, hvilket repræsenterer renten i ydelse 25 på lånet.
periodisk-rente periode tal-perioder nutid-værdi fremtid-værdi hvornår-
forfalder
=R.YDELSE(B2;
C2; D2; E2; F2; G2)
=0,06/12 25 =10*12 200000 -100000 0
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
AKKUM.RENTE” på side 104
AKKUM.HOVEDSTOL på side 106
YDELSE på side 126
H.YDELSE på side 127
“Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel” på side 344
Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
IA
Funktionen IA returnerer det interne afkast af en investering baseret på en række
potentielt uregelmæssige pengestrømme (ydelser, der ikke behøver at være et
konstant beløb), der indtræder med regelmæssige tidsintervaller.
IA(strømme-udsnit; overslag)
Âstrømme-udsnit: En samling, der indeholder værdier for pengestrømmen. strømme-
overslag er en samling, der indeholder talværdier. Indtægt (indgående beløb)
anføres som et positivt tal, og udgifter (udgående beløb) anføres som et negativt
tal. Der skal være mindst en positiv og en negativ værdi inkluderet i samlingen.
Pengestrømme skal anføres i kronologisk rækkefølge og være ligeligt fordelt over tid
(f.eks. hver måned). Hvis der ikke er nogen pengestrøm i en periode, skal du bruge 0
til perioden.
Âoverslag: Et valgfrit argument, der angiver det første overslag over afkastet.
overslag er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%). Hvis det udelades, antages 10%. Hvis standardværdien ikke
resulterer i en løsning, skal du starte med en større positiv værdi. Hvis det ikke giver
et resultat, skal du prøve en lille negativ værdi. Den mindst tilladte værdi er –1.
Noter om brug
Hvis de periodiske pengestrømme er ens, kan du overveje at bruge funktionen Â
NUTIDSVÆRDI.
Eksempel 1
Antag, at du vil spare op til din datters universitetsuddannelse. Hun er lige blevet 13 år, og du
forventer, at hun vil starte på universitetet om 5 år. Du har indsat kr 75.000 på en opsparingskonto
i dag, og du vil indsætte den bonus, du modtager fra din arbejdsgiver i slutningen af året. Da du
forventer, at din bonus stiger hvert år, regner du med at kunne indsætte hhv. kr 5.000, kr 7.000, kr
8.000, kr 9.000 og kr 10.000 i slutningen af hvert af de næste 5 år. Du regner med at skulle sætte kr
150.000 til side til den tid, hvor din datter starter sin uddannelse.
Vha. IA-funktionen kan du bestemme, hvilken rente du skal have på de investerede beløb for at få kr
150.000. På basis af de givne antagelser vil den skulle være kr 5,70.
Startindskud År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Nødvendigt
beløb
=IA(B2:H2) -75000 -5000 -7000 -8000 -9000 -10000 150000
11 8 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 119
Eksempel 2
Antag, at du har fået mulighed for at investere i et rma. Den nødvendige startinvestering er kr
50.000. Da rmaet stadig er ved at udvikle sit produkt, skal der investeres yderligere kr 25.000
og kr 10.000 i slutningen af det første og det andet år. I det tredje år forventer rmaet at være
selvnansierende, men vil ikke udbetale nogen penge til investorerne. I det fjerde og femte år regner
man med, at investorerne vil modtage hhv. kr 10.000 og kr 30.000. Ved slutningen af det sjette år
forventer rmaet at blive solgt og regner med, at investorerne vil modtage kr 100.000.
Vha. IA-funktionen kan du bestemme det forventede afkast af denne investering. På basis af de givne
antagelser vil den være 10,24%.
Startindskud År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Salgsindtægter
=IA(B2:H2) -50000 -25000 -10000 0 10000 30000 100000
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“MIA på side 120
“NUTIDSVÆRDI” på side 125
Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ISPMT
Funktionen ISPMT returnerer rentedelen af et anført lån eller en anført annuitet
baseret på faste, periodiske ydelser og en fast rente. Denne funktion medfølger af
hensyn til kompatibiliteten med tabeller importeret fra andre regnearksprogrammer.
ISPMT(årlig-rente; periode; tal-perioder; nutid-værdi)
Âårlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-
rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).
Âperiode: Den betalingsperiode, for hvilken du vil beregne størrelsen på hovedstol
eller rente. periode er en talværdi og skal være større end 0.
Âtal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
Ânutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.
nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og
et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)
eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).
Noter om brug
Funktionen R.YDELSE har større funktionalitet og bør bruges i stedet for ISPMT. Â
Eksempel
I dette eksempel bruges ISPMT til at bestemme rentedelen af den første ydelse i det tredje år af
låneperioden (ydelse 25) på basis af de præsenterede fakta om lånet.
Denne funktion evalueres til ca. kr –791,67, hvilket repræsenterer renten i ydelse 25 på lånet.
periodisk-rente periode tal-perioder nutid-værdi
=ISPMT(B2; C2; D2; E2) =0,06/12 25 =10*12 200000
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
R.YDELSE på side 116
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MIA
Funktionen MIA returnerer det modicerede interne afkast af en investering baseret
på en række potentielt uregelmæssige pengestrømme (ydelser, der ikke behøver at
være et konstant beløb), der indtræder med regelmæssige tidsintervaller. Der kan være
forskel på renten tjent på positive pengestrømme og renten betalt til nansiering af
negative pengestrømme.
12 0 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 121
MIA(strømme-udsnit; nansiel-rente; geninvester-rente)
Âstrømme-udsnit: En samling, der indeholder værdier for pengestrømmen. strømme-
overslag er en samling, der indeholder talværdier. Indtægt (indgående beløb)
anføres som et positivt tal, og udgifter (udgående beløb) anføres som et negativt
tal. Der skal være mindst en positiv og en negativ værdi inkluderet i samlingen.
Pengestrømme skal anføres i kronologisk rækkefølge og være ligeligt fordelt over
tid (f.eks. hver måned). Hvis der ikke er nogen pengestrøm i en periode, skal du
bruge 0 til perioden.
Ânansiel-rente: Rente betalt på negative pengestrømme (udgående). nansiel-
rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller som
en procent (f.eks. 8%) og repræsenterer den rente, som det investerede beløb
(negative pengestrømme) kan nansieres til. Man kan f.eks. bruge et rmas
kapitalomkostninger.
Âgeninvester-rente: Den hastighed, hvormed positive pengestrømme (indgående
beløb) kan geninvesteres. geninvester-rente er en talværdi og indtastes enten som
en decimal (f.eks. 0,08) eller som en procent (f.eks. 8%) og repræsenterer den rente,
som de modtagne ydelser (positive pengestrømme) kan geninvesteres til. Man kan
f.eks. bruge et rmas kortfristede investeringsrente.
Noter om brug
Pengestrømme skal være ligeligt fordelt over tid. Hvis der ikke er nogen pengestrøm Â
i en bestemt periode, skal du bruge 0.
Eksempel 1
Antag, at du har fået mulighed for at investere i et rma. Den nødvendige startinvestering er kr
50.000. Da rmaet stadig er ved at udvikle sit produkt, skal der investeres yderligere kr 25.000
og kr 10.000 i slutningen af det første og det andet år. I det tredje år forventer rmaet at være
selvnansierende, men vil ikke udbetale nogen penge til investorerne. I det fjerde og femte år
regner man med, at investorerne vil modtage hhv. kr 10.000 og kr 30.000. Ved slutningen af det
sjette år forventer rmaet at blive solgt og regner med, at investorerne vil modtage kr 100.000.
Antag, du kan låne penge til 9,00% (nansiel-rente), og at du kan tjene 4,25% på kortfristet
opsparing (geninvester-rente).
Vha. IA-funktionen kan du bestemme det forventede afkast af denne investering. På basis af de givne
antagelser vil renten være ca. kr 9,75%.
Startindskud År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Salgsindtægter
=MIA(B2:H2; 0,09; 0,0425) -50000 -25000 -10000 0 10000 30000 100000
Eksempel 2
Gå ud fra de samme oplysninger som i eksempel 1, men i stedet for at anbringe pengestrømmene i
individuelle celler, anfører du pengestrømmene som en matricekonstant. MIA-funktionen vi så være
som følger:
=MIA({-50000; -25000; -10000; 0; 10000; 30000; 100000}; 0,09; 0,0425) returnerer ca. 9,75%.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“IA på side 118
“NUTIDSVÆRDI” på side 125
“NV på side 133
Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
NOMINEL
Funktionen NOMINEL returnerer den nominelle årlige rente fra den eektive årlige
rente baseret på antallet af rentetilskrivningsperioder pr. år.
NOMINEL(eektiv-rente; tal-perioder-år)
Âeektiv-rente: Den eektive rente på et værdipapir. eektiv-rente er en talværdi og
indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
Âtal-perioder-år: Antallet af tilskrivningsperioder pr. år. tal-perioder-år er en talværdi
og skal være større end 0.
Eksempler
=NOMINEL(0,0513; 365) returnerer ca. 5,00%, den nominelle årlige rente, hvis den eektive rente på
5,13% var baseret på en daglig tilskrivning.
=NOMINEL(0,0512; 12) returnerer ca. 5,00%, den nominelle årlige rente, hvis den eektive rente på
5,12% var baseret på en månedlig tilskrivning.
=NOMINEL(0,0509; 4) returnerer ca. 5,00%, den nominelle årlige rente, hvis den eektive rente på
5,09% var baseret på en kvartalsvis tilskrivning.
=NOMINEL(0,0506; 2) returnerer ca. 5,00%, den nominelle årlige rente, hvis den eektive rente på
5,06% var baseret på en halvårlig tilskrivning.
=NOMINEL(0,0500; 1) returnerer ca. 5,00%, den nominelle årlige rente, hvis den eektive rente på
5,00% var baseret på en årlig tilskrivning.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
12 2 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 123
“EFFEKTIV.RENTE” på side 112
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
NPER
Funktionen NPER returnerer antallet af betalingsperiode på et lån eller en annuitet på
basis af en række regelmæssige periodiske pengestrømme (betalinger af et konstant
beløb og alle pengestrømme ved konstante intervaller) og en fast rente.
NPER(periodisk-rente; ydelse; nutid-værdi; fremtid-værdi; hvornår-forfalder)
Âperiodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
Âydelse: Den ydelse, der er betalt, eller det beløb, der er modtaget, for hver periode.
ydelse er en talværdi. I hver periode er et modtaget beløb et positivt beløb, og et
investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en månedlig ydelse på
et lån (negativt) eller den periodiske udbetaling modtaget på en annuitetskontrakt
(positiv).
Ânutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten,
anført som et negativt tal. nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget
beløb et positivt beløb, og et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne
f.eks. være et lånt beløb (positivt) eller den første betaling på en annuitetskontrakt
(negativ).
Âfremtid-værdi: Et valgfrit argument, der anfører værdien af investeringen
eller restbeløbet på annuiteten (positivt beløb) eller restlånesaldoen (negativt
beløb) efter den sidste ydelse. fremtid-værdi er en talværdi. I slutningen af
investeringsperioden er et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb
er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en sidste (balloon på engelsk) ydelse på
et lån (negativt) eller den resterende værdi af en annuitetskontrakt (positiv).
Âhvornår-forfalder: Et valgfrit argument, der angiver, om ydelser er forfaldne i
begyndelsen eller slutningen af hver periode. De este prioritets- og andre lån
kræver, at den første ydelse falder i slutningen af den første periode (0), som er
standard. De este leasing- og lejeydelser og nogle andre typer ydelser forfalder i
begyndelsen af hver periode (1).
slut (0 eller udeladt): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.
Eksempel 1
Antag, at du vil spare op til din datters universitetsuddannelse. Du har kr 50.000, som du kan sætte
ind på en opsparingskonto i dag, og du kan sætte kr 200 ind på kontoen i slutningen af hver måned.
Der forventes en årlig rente på 4,5% på opsparingskontoen, og renten udbetales månedligt. Du
regner med at skulle sætte kr 150.000 til side til den tid, hvor din datter starter sin uddannelse.
Vha. NPER-funktionen kan du bestemme det antal perioder, hvor du skal betale de kr 200. På basis af
antagelserne vil det være omkring 181 perioder eller 15 år og en måned.
periodisk-rente ydelse nutid-værdi fremtid-værdi hvornår-forfalder
=NPER(B2; C2; D2;
E2; F2)
=0,045/12 -200 -50000 150000 1
Eksempel 2
Antag, at du gerne vil købe din onkels sommerhus. Du har kr 30.000, som du kan bruge til
udbetalingen, og du har råd til at betale kr 1.500 om måneden. Din onkel siger, at han gerne vil låne
dig forskellen mellem salgsprisen på sommerhuset på kr 200.000 og din udbetaling (så du vil skulle
låne kr 170.000) til en rente på 7%.
Vha. NPER-funktionen kan du bestemme det antal måneder, det vil tage dig at betale din onkels lån
tilbage. På basis af antagelserne vil det være omkring 184 måneder eller 15 år og re måneder.
periodisk-rente ydelse nutid-værdi fremtid-værdi hvornår-forfalder
=NPER(B2; C2; D2;
E2; F2)
=0,07/12 -1500 170000 0 1
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“FV på side 113
YDELSE på side 126
“NV på side 133
“RENTE” på side 135
Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
12 4 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 125
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
NUTIDSVÆRDI
Funktionen NUTIDSVÆRDI returnerer nettonutidsværdien af en investering baseret på
en række potentielt uregelmæssige pengestrømme, der indtræder med regelmæssige
tidsintervaller.
NUTIDSVÆRDI(periodisk-diskonto-rente; penge-strøm; penge-strøm…)
Âperiodisk-diskonto-rente: Diskontorenten pr. periode. periodisk-diskonto-rente er en
talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn
(f.eks. 8%). periodisk-diskonto-rente skal være større end eller lig med 0.
Âpenge-strøm: En pengestrøm. penge-strøm er en talværdi. En positiv værdi
repræsenterer indtægt (indgående beløb). En negativ værdi repræsenterer en udgift
(udgående beløb). Pengestrømme skal være ligeligt fordelt over tid.
Âpenge-strøm…: Inkluder evt. en eller ere yderligere pengestrømme.
Noter om brug
Âperiodisk-diskonto-rente anføres vha. den samme tidsramme som den, der bruges til
pengestrømme. Hvis pengestrømmene f.eks. er månedlige, og den ønskede årlige
diskontorente er 8%, skal periodisk-diskonto-rente anføres som 0,00667 eller 0,667%
(0,08 divideret med 12).
Hvis pengestrømme er uregelmæssige, skal du bruge IA-funktionen. Â
Eksempel
Antag, at du har fået mulighed for at investere i et rma. Da rmaet stadig er ved at udvikle sit
produkt, skal der investeres yderligere kr 25.000 og kr 10.000 i slutningen af det første og det andet
år. I det tredje år forventer rmaet at være selvnansierende, men vil ikke udbetale nogen penge til
investorerne. I det fjerde og femte år regner man med, at investorerne vil modtage hhv. kr 10.000
og kr 30.000. Ved slutningen af det sjette år forventer rmaet at blive solgt og regner med, at
investorerne vil modtage kr 100.000. Hvis du skal investere, vil du have et årligt afkast på mindst 10%.
Vha. funktionen NUTIDSVÆRDI kan du bestemme den startinvestering, du maksimalt er villig til
at satse. På basis af de givne antagelser vil NUTIDSVÆRDI være kr 50.913,43. Hvis den krævede
startinvestering derfor er dette beløb eller mindre, opfylder denne investeringsmulighed dit mål på
10%.
periodisk-
rente
År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Salgsindtægter
=NUTIDSVÆRDI(B2;
C2:H2)
0,10 -25000 -10000 0 10000 30000 100000
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“IA på side 118
“NV på side 133
Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
YDELSE
Funktionen YDELSE returnerer den faste periodiske ydelse på et lån eller en annuitet
på basis af en række regelmæssige periodiske pengestrømme (betalinger af et
konstant beløb og alle pengestrømme ved konstante intervaller) og en fast rente.
YDELSE(periodisk-rente; tal-perioder; nutid-værdi; fremtid-værdi; hvornår-forfalder)
Âperiodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
Âtal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
Ânutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.
nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og
et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)
eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).
Âfremtid-værdi: Et valgfrit argument, der repræsenterer værdien af investeringen
eller restbeløbet på annuiteten (positivt beløb) eller restlånesaldoen (negativt
beløb) efter den sidste ydelse. fremtid-værdi er en talværdi. I slutningen af
investeringsperioden er et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb
er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en sidste (balloon på engelsk) ydelse på
et lån (negativt) eller den resterende værdi af en annuitetskontrakt (positiv). Hvis du
ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 0.
Âhvornår-forfalder: Et valgfrit argument, der angiver, om ydelser er forfaldne i
begyndelsen eller slutningen af hver periode. De este prioritets- og andre lån
kræver, at den første ydelse falder i slutningen af den første periode (0), som er
standard. De este leasing- og lejeydelser og nogle andre typer ydelser forfalder i
begyndelsen af hver periode (1).
12 6 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 127
slut (0 eller udeladt): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.
Eksempel
I dette eksempel bruges NUTIDSVÆRDI til at bestemme den faste ydelse på basis af de præsenterede
oplysninger om lånet.
Funktionen evalueres til kr –1.610,21, hvilket repræsenterer den faste ydelse, du skal betale (negativ,
fordi det er et udgående beløb) for lånet.
periodisk-rente tal-perioder nutid-værdi fremtid-værdi hvornår-forfalder
=NUTIDSVÆRDI(B2;
C2; D2; E2; F2)
=0,06/12 =10*12 200000 -100000 0
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“FV på side 113
R.YDELSE på side 116
“NPER” på side 123
H.YDELSE på side 127
“NV på side 133
“RENTE” på side 135
“Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel” på side 344
Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
H.YDELSE
Funktionen H.YDELSE returnerer hovedstolsdelen af et anført lån eller en anført
annuitet baseret på faste, periodiske betalinger og en fast rente.
H.YDELSE(periodisk-rente; periode; tal-perioder; nutid-værdi; fremtid-værdi; hvornår-
forfalder)
Âperiodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
Âperiode: Den betalingsperiode, for hvilken du vil beregne størrelsen på hovedstol
eller rente. periode er en talværdi og skal være større end 0.
Âtal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
Ânutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.
nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og
et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)
eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).
Âfremtid-værdi: Et valgfrit argument, der repræsenterer værdien af investeringen
eller restbeløbet på annuiteten (positivt beløb) eller restlånesaldoen (negativt
beløb) efter den sidste ydelse. fremtid-værdi er en talværdi. I slutningen af
investeringsperioden er et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb
er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en sidste (balloon på engelsk) ydelse på
et lån (negativt) eller den resterende værdi af en annuitetskontrakt (positiv). Hvis du
ikke anfører en værdi, forudsættes en værdi på 0.
Âhvornår-forfalder: Et valgfrit argument, der angiver, om ydelser er forfaldne i
begyndelsen eller slutningen af hver periode. De este prioritets- og andre lån
kræver, at den første ydelse falder i slutningen af den første periode (0), som er
standard. De este leasing- og lejeydelser og nogle andre typer ydelser forfalder i
begyndelsen af hver periode (1).
slut (0 eller udeladt): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.
Eksempel
I dette eksempel bruges H.YDELSE til at bestemme hovedstolsdelen af den første ydelse i det tredje
år af låneperioden (ydelse 25) på basis af de præsenterede fakta om lånet. Denne funktion evalueres
til ca. kr –687,80, hvilket repræsenterer hovedstolen i ydelse 25.
periodisk-rente periode tal-perioder nutid-værdi fremtid-værdi hvornår-
forfalder
=H.YDELSE(B2;
C2; D2; E2; F2; G2)
=0,06/12 25 =10*12 200000 -100000 0
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
AKKUM.RENTE” på side 104
AKKUM.HOVEDSTOL på side 106
12 8 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 129
R.YDELSE på side 116
YDELSE på side 126
“Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel” på side 344
Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KURS
Funktionen KURS returnerer kursen på et værdipapir, der udbetaler periodiske rente pr.
kr 100 af indfrielsesværdien (pari).
KURS(afregne; udløb; årlig-rente; årlig-afkast; indfrielse; frekvens; dage-basis)
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal
være efter afregne.
Âårlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-
rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).
Âårlig-afkast: Det årlige afkast af værdipapiret. årlig-afkast er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
Âindfrielse: Indfrielsesværdien pr. kr 100 af pariværdien. indfrielse er en talværdi, der
skal være større end 0. indfrielse er det beløb, der modtages pr. kr 100 nominel værdi.
Den er ofte 100, hvilket betyder, at værdipapirets indfrielsesværdi svarer til dets
nominelle værdi.
Âfrekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.
årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen KURS til at bestemme købsprisen ved handlen med det
hypotetiske værdipapir, der beskrives med de opførte værdier. Værdipapiret udbetaler periodisk
rente.
Denne funktion evalueres til ca. kr –106,50, hvilket repræsenterer kursen pr. kr 100 af den nominelle
værdi.
afregne udløb årlig-rente årlig-afkast indfrielse frekvens dage-basis
=KURS(B2; C2; D2;
E2; F2; G2; H2)
01/05/2009 30/06/2015 0,065 0,0525 100 2 0
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“KURS.DISKONTO” på side 130
KURS.UDLØB på side 132
AFKAST på side 142
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KURS.DISKONTO
Funktionen KURS.DISKONTO returnerer kursen på et værdipapir, der er solgt til
underkurs til indfrielsesværdi og ikke betaler rente pr kr 100 indfrielsesværdi (pari).
13 0 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 131
KURS.DISKONTO(afregne; udløb; årlig-afkast; indfrielse; dage-basis)
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal
være efter afregne.
Âårlig-afkast: Det årlige afkast af værdipapiret. årlig-afkast er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
Âindfrielse: Indfrielsesværdien pr. kr 100 af pariværdien. indfrielse er en talværdi, der
skal være større end 0. indfrielse er det beløb, der modtages pr. kr 100 nominel værdi.
Den er ofte 100, hvilket betyder, at værdipapirets indfrielsesværdi svarer til dets
nominelle værdi.
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen KURS.DISKONTO til at bestemme købsprisen ved handlen med
det hypotetiske værdipapir, der beskrives med de opførte værdier. Værdipapiret udbetaler ikke rente
og sælges til underkurs.
Denne funktion evalueres til ca. kr 65,98, hvilket repræsenterer kursen pr. kr 100 af den nominelle
værdi.
afregne udløb diskonto indfrielse dage-basis
=KURS.DISKONTO(B2;
C2; D2; E2; F2)
01/05/2009 30/06/2015 0,0552 100 0
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“KURS” på side 129
KURS.UDLØB på side 132
AFKAST.DISKONTO” på side 143
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KURS.UDLØB
Funktionen KURS.UDLØB returnerer kursen på et værdipapir, der kun udbetaler rente
ved udløb pr. kr 100 af indfrielsesværdien (pari).
KURS.UDLØB(afregne; udløb; udstede; årlig-rente; årlig-afkast; dage-basis)
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal
være efter afregne.
Âudstede: Den dato, hvor værdipapiret blev udstedt. udstede er en dato-/tidsværdi
og skal være den tidligst anførte dato.
Âårlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-
rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).
Âårlig-afkast: Det årlige afkast af værdipapiret. årlig-afkast er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen KURS.UDLØB til at bestemme købsprisen ved handlen med det
hypotetiske værdipapir, der beskrives med de opførte værdier. Værdipapiret udbetaler kun rente
ved udløb. Denne funktion evalueres til ca. kr 99,002, hvilket repræsenterer kursen pr. kr 100 af den
nominelle værdi.
13 2 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 133
afregne udløb udstede årlig-rente årlig-afkast dage-basis
=KURS.UDLØB(B2;
C2; D2; E2; F2; G2)
01/05/2009 30/06/2015 14/12/2008 0,065 0,06565 0
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“KURS” på side 129
“KURS.DISKONTO” på side 130
AFKAST.UDLØBSDATO på side 145
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
NV
Funktionen NV returnerer den nuværende værdi af en investering eller annuitet på
basis af en række regelmæssige periodiske pengestrømme (betalinger af et konstant
beløb og alle pengestrømme ved konstante intervaller) og en fast rente.
NV(periodisk-rente; tal-perioder; ydelse; fremtid-værdi; hvornår-forfalder)
Âperiodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente er en talværdi og indtastes
enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%).
Âtal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
Âydelse: Den ydelse, der er betalt, eller det beløb, der er modtaget, for hver periode.
ydelse er en talværdi. I hver periode er et modtaget beløb et positivt beløb, og et
investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en månedlig ydelse på
et lån (negativt) eller den periodiske udbetaling modtaget på en annuitetskontrakt
(positiv).
Âfremtid-værdi: Et valgfrit argument, der anfører værdien af investeringen
eller restbeløbet på annuiteten (positivt beløb) eller restlånesaldoen (negativt
beløb) efter den sidste ydelse. fremtid-værdi er en talværdi. I slutningen af
investeringsperioden er et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb
er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en sidste (balloon på engelsk) ydelse på
et lån (negativt) eller den resterende værdi af en annuitetskontrakt (positiv).
Âhvornår-forfalder: Et valgfrit argument, der angiver, om ydelser er forfaldne i
begyndelsen eller slutningen af hver periode. De este prioritets- og andre lån
kræver, at den første ydelse falder i slutningen af den første periode (0), som er
standard. De este leasing- og lejeydelser og nogle andre typer ydelser forfalder i
begyndelsen af hver periode (1).
slut (0 eller udeladt): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.
Noter om brug
Âperiodisk-rente angives vha. tidsrammen for tal-perioder. Hvis tal-perioder f.eks.
repræsenterer måneder, og den årlige rente er 8%, skal periodisk-rente anføres som
0,00667 eller 0,667% (0,08 divideret med 12).
Hvis Âydelse angives, og der ikke er nogen investeringsværdi, kan kontantværdi eller
resterende lånebeløb, fremtid-værdi udelades.
Hvis Âydelse udelades, skal du inkludere fremtid-værdi.
Eksempel 1
Antag, at du vil spare op til din datters universitetsuddannelse. Hun er lige blevet 3 år, og du
forventer, at hun vil starte på universitetet om 15 år. Du regner med at skulle sætte kr 150.000 til
side på en opsparingskonto til den tid, hvor din datter starter sin uddannelse. Du kan indsætte kr
200 på kontoen i slutningen af hver måned. Over de næste 15 år forventes en årlig rente på 4,5%
på opsparingskontoen, og renten tilskrives månedligt.
Vha. NV-funktionen kan du bestemme det beløb, der skal indsættes på opsparingskontoen i dag for
at sikre, at værdien af opsparingskontoen vil være kr 150,000, når din datter starter på universitetet.
På basis af antagelserne returnerer funktionen kr –50.227,88 som det beløb, der skal indsættes i
dag (funktionen returner en negativ værdi, fordi indskuddet på opsparingskontoen er et udgående
beløb).
periodisk-rente tal-perioder ydelse fremtid-værdi hvornår-forfalder
=NV(B2; C2; D2;
E2; F2)
=0,045/12 =15*12 -200 150000 1
13 4 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 135
Eksempel 2
I dette eksempel bliver du præsenteret for en investeringsmulighed. Du har mulighed for at investere
i et ikke rentebærende værdipapir i dag og derefter ikke at betale eller modtage nogen penge, før
værdipapiret udløber. Det ikke rentebærende værdipapir udløber om 14 år og har en indfrielsesværdi
på kr 100.000. Dit alternativ er at beholde dine penge på en opsparingskonto, hvor du kan forvente et
årligt afkast på 5,25%.
Vha. NV-funktionen kan du bestemme det maksimale beløb, du vil være villig til at betale for det ikke
rentebærende værdipapir i dag, under forudsætning af at du vil have en rente, der er mindst lige
så god som den, du forventer at få på en bankkonto. På basis af de givne antagelser vil det være kr
–48.852,92 (funktionen returnerer et negativt beløb, fordi det er et udgående beløb).
periodisk-rente tal-perioder ydelse fremtid-værdi hvornår-forfalder
=NV(B2; C2; D2;
E2; F2)
0,0525 14 0 100000 1
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“FV på side 113
“IA på side 118
“NPER” på side 123
YDELSE på side 126
“RENTE” på side 135
Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
RENTE
Funktionen RENTE returnerer renten af et investeringslån eller annuitet på basis af
en række regelmæssige periodiske pengestrømme (betalinger af et konstant beløb
og alle pengestrømme ved konstante intervaller) og en fast rente.
RENTE(tal-perioder; ydelse; nutid-værdi; fremtid-værdi; hvornår-forfalder; overslag)
Âtal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder er en talværdi og skal være større
end eller lig med 0.
Âydelse: Den ydelse, der er betalt, eller det beløb, der er modtaget, for hver periode.
ydelse er en talværdi. I hver periode er et modtaget beløb et positivt beløb, og et
investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en månedlig ydelse på
et lån (negativt) eller den periodiske udbetaling modtaget på en annuitetskontrakt
(positiv).
Ânutid-værdi: Værdien af startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten.
nutid-værdi er en talværdi. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og
et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt)
eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).
Âfremtid-værdi: Et valgfrit argument, der repræsenterer værdien af investeringen
eller restbeløbet på annuiteten (positivt beløb) eller restlånesaldoen (negativt
beløb) efter den sidste ydelse. fremtid-værdi er en talværdi. I slutningen af
investeringsperioden er et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb
er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være en sidste (balloon på engelsk) ydelse på
et lån (negativt) eller den resterende værdi af en annuitetskontrakt (positiv).
Âhvornår-forfalder: Et valgfrit argument, der angiver, om ydelser er forfaldne i
begyndelsen eller slutningen af hver periode. De este prioritets- og andre lån
kræver, at den første ydelse falder i slutningen af den første periode (0), som er
standard. De este leasing- og lejeydelser og nogle andre typer ydelser forfalder i
begyndelsen af hver periode (1).
slut (0 eller udeladt): Ydelser forfalder i slutningen af hver periode.
begyndelse (1): Ydelser forfalder i begyndelsen af hver periode.
Âoverslag: Et valgfrit argument, der angiver det første overslag over afkastet.
overslag er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%). Hvis det udelades, antages 10%. Hvis standardværdien ikke
resulterer i en løsning, skal du starte med en større positiv værdi. Hvis det ikke giver
et resultat, skal du prøve en lille negativ værdi. Den mindst tilladte værdi er –1.
Eksempel
Antag, at du vil spare op til din datters universitetsuddannelse. Hun er lige blevet 3 år, og du
forventer, at hun vil starte på universitetet om 15 år. Du regner med at skulle sætte kr 150.000 til side
på en opsparingskonto til den tid, hvor din datter starter sin uddannelse. Du kan indsætte kr 50.000 i
dag og indsætte kr 200 på kontoen i slutninger af hver måned. Over de næste 15 år forventes en årlig
rente på 4,5% på opsparingskontoen, og renten tilskrives månedligt.
Vha. funktionen RENTE kan du bestemme den rente, der skal tjenes på opsparingskontoen, hvis den
skal nå en saldo på kr 150.000 på det tidspunkt, hvor din datter starter på universitetet. På basis af
de givne antagelser er den rente, der returneres af funktionen, ca. 0,377%, hvilket er pr. måned, fordi
tal-perioder var månedlig, eller 4,52% p.a.
13 6 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 137
tal-perioder ydelse nutid-værdi fremtid-værdi hvornår-
forfalder
overslag
=RENTE(B2; C2;
D2; E2; F2; G2)
=15*12 -200 -50000 150000 1 =0,1/12
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“FV på side 113
“IA på side 118
“NPER” på side 123
YDELSE på side 126
“NV på side 133
Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges” på side 340
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MODTAGET.VED.UDLØB
Funktionen MODTAGET.VED.UDLØB returnerer udløbsværdien på et værdipapir, der
kun udbetaler rente ved udløb.
MODTAGET.VED.UDLØB(afregne; udløb; investeret-beløb; årlig-rente; dage-basis)
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber udløb er en dato-/tidsværdi. Den
skal være efter afregne.
Âinvesteret-beløb: Det beløb, der er investeret i værdipapiret. investeret-beløb
er en talværdi og skal være større end eller lig med 0.
Âårlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-
rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen MODTAGET.VED.UDLØB til at bestemme det beløb, der modtages
ved udløb på det hypotetiske værdipapir, som beskrives med de opførte værdier. Værdipapiret
udbetaler kun rente ved udløb. Funktionen evalueres til kr 1.651,83, det beløb, der modtages ved
udløb, inkl. hovedstol og renter.
afregne udløb investeret-beløb årlig-rente dage-basis
=MODTAGET.VED.
UDLØB(B2; C2; D2;
E2; F2)
01/05/2009 30/06/2015 990,02 0,065 0
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“RENTEFOD” på side 115
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
LA
Funktionen LA returneret afskrivningsbeløbet på et aktiv i en enkelt periode vha.
metoden lineær afskrivning.
LA(omkostning; restværdi; levetid)
Âomkostning: Aktivets kostpris. omkostning er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
13 8 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 139
Ârestværdi: Aktivets restværdi. restværdi er en talværdi og skal være større end eller
lig med 0.
Âlevetid: Antallet af perioder, som aktivet afskrives over. levetid er en talværdi og skal
være større end 0. Der tillades et decimalelement (brøk) i levetid, f.eks. 5,5 for en
afskrivningstid på fem og et halvt år.
Eksempel
=LA(10000; 1000; 6) returnerer kr 1500, afskrivningen pr. år i dollar på et aktiv, der oprindeligt kostede
kr 10.000 og har en anslået restværdi på kr 1.000 efter 6 år.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“DB” på side 108
“DSA på side 109
“ÅRSAFSKRIVNING” på side 139
VSA på side 140
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ÅRSAFSKRIVNING
Funktionen ÅRSAFSKRIVNING returnerer afskrivningsbeløbet på et aktiv i en anført
periode vha. årsafskrivningsmetoden.
ÅRSAFSKRIVNING(omkostning; restværdi; levetid; afskr-periode)
Âomkostning: Aktivets kostpris. omkostning er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
Ârestværdi: Aktivets restværdi. restværdi er en talværdi og skal være større end eller
lig med 0.
Âlevetid: Antallet af perioder, som aktivet afskrives over. levetid er en talværdi og skal
være større end 0. Der tillades et decimalelement (brøk) i levetid, f.eks. 5,5 for en
afskrivningstid på fem og et halvt år.
Âafskr-periode: Den periode, som du vil beregne afskrivningen for. afskr-periode er
en talværdi og skal være større end 0. Evt. decimalelementer (brøker) i afskr-periode
ignoreres.
Eksempler
=ÅRSAFSKRIVNING(10000; 1000; 9; 1) returnerer kr 1.800, afskrivningsbeløbet for det første år på et
aktiv med en pris på kr 10.000 og en restværdi på kr 1.000 efter en levetid på 9 år.
=ÅRSAFSKRIVNING(10000; 1000; 9; 2) returnerer kr 1.600, afskrivningsbeløbet for det andet år.
=ÅRSAFSKRIVNING(10000; 1000; 9; 8) returnerer kr 400, afskrivningsbeløbet for det ottende år.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“DB” på side 108
“DSA på side 109
LA på side 138
VSA på side 140
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
VSA
Funktionen VSA (variabel saldo) returnerer afskrivningsbeløbet på et aktiv over et valgt
tidsinterval på basis af en anført afskrivningssats.
VSA(omkostning; restværdi; levetid; starter-pr.; slutter-pr.; afskr-faktor; intet-skift)
Âomkostning: Aktivets kostpris. omkostning er en talværdi og skal være større end
eller lig med 0.
Ârestværdi: Aktivets restværdi. restværdi er en talværdi og skal være større end eller
lig med 0.
Âlevetid: Antallet af perioder, som aktivet afskrives over. levetid er en talværdi og skal
være større end 0. Der tillades et decimalelement (brøk) i levetid, f.eks. 5,5 for en
afskrivningstid på fem og et halvt år.
140 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 141
Âstarter-pr.: Den første periode, der skal inkluderes i beregningen. starter-pr. er en
talværdi.
Âslutter-pr.: Den sidste periode, der skal inkluderes i beregningen. slutter-pr. er en
talværdi og skal være større end 0 og større end starter-pr..
Âafskr-faktor: Et valgfrit tal, der bestemmer afskrivningshastigheden. afskr-
faktor er en talværdi. Hvis den udelades, antages den at være 2 (200% for
dobbeltsaldometoden). Jo højere tallet er, jo hurtigere sker afskrivningen. Hvis
der f.eks. ønskes en afskrivningshastighed på en og en halv gange den lineære
afskrivning, skal du bruge 1,5 eller 150%.
Âintet-skift: En valgfri værdi, der viser, om afskrivning skifter over til den lineære
metode.
skift (0, FALSK eller udeladt): Skift til den lineære afskrivningsmetode i det år, hvor
lineær afskrivning er større end saldometoden.
intet-skift (1, SAND): Skift ikke til den lineære metode.
Noter om brug
Âstarter-pr. skal være anført som perioden før den første periode, du vil inkludere i
beregningen. Hvis du vil inkludere den første periode, skal du bruge 0 for starter-pr..
Hvis du kun vil bestemme afskrivning for den første periode, skal Âslutter-pr. være 1.
Eksempler
Antag, at du lige har købt et aktiv til en pris på kr 11.000,00 med en restværdi på kr 1.000,00 og en
forventet levetid på 5 år. Du vil afskrive aktivet vha. saldometoden (1,5 eller 150%).
=VSA(11000; 1000; 5; 0; 1; 1,5; 0) returnerer kr 3.300, afskrivningsbeløbet for det første år.
=VSA(11000; 1000; 5; 4; 5; 1,5; 0) returnerer kr 1.386,50, afskrivningen for det femte (sidste) år, under
antagelse af, at den lineære afskrivningsmetode bruges, når den er større end saldometoden.
=VSA(11000; 1000; 5; 4; 5; 1,5; 1) returnerer kr 792,33, afskrivningen for det femte (sidste) år, under
antagelse af, at afskrivning efter saldometoden til enhver tid bruges (intet-skift er SAND).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“DB” på side 108
“DSA på side 109
LA på side 138
“ÅRSAFSKRIVNING” på side 139
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
AFKAST
Funktionen AFKAST returnerer den eektive årlige rente på et værdipapir, der
udbetaler regelmæssig periodisk rente.
AFKAST(afregne; udløb; årlig-rente; kurs; indfrielse; frekvens; dage-basis)
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber. udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal
være efter afregne.
Âårlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-
rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).
Âkurs: Udgiften til værdipapiret pr. kr 100 af pariværdien. kurs er en talværdi.
Âindfrielse: Indfrielsesværdien pr. kr 100 af pariværdien. indfrielse er en talværdi, der
skal være større end 0. indfrielse er det beløb, der modtages pr. kr 100 nominel værdi.
Den er ofte 100, hvilket betyder, at værdipapirets indfrielsesværdi svarer til dets
nominelle værdi.
Âfrekvens: Antallet af kuponbetalinger pr. år.
årlig (1): En ydelse pr. år.
halvårlig (2): To ydelser pr. år.
kvartalsvis (4): Fire ydelser pr. år.
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
142 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 143
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen AFKAST til at bestemme det årlige afkast på det hypotetiske
værdipapir, der beskrives med de opførte værdier. Værdipapiret udbetaler periodisk rente.
Funktionen evalueres til ca. 5,25%.
afregne udløb årlig-rente kurs indfrielse frekvens dage-basis
=AFKAST(B2;
C2; D2; E2; F2;
G2; H2)
01/05/2009 30/06/2015 0,065 106,50 100 2 0
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“KURS” på side 129
AFKAST.DISKONTO” på side 143
AFKAST.UDLØBSDATO på side 145
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
AFKAST.DISKONTO
Funktionen AFKAST.DISKONTO returnerer den eektive årlige rente på et værdipapir,
der sælges til underkurs i forhold til dets indfrielsesværdi og ikke udbetaler rente.
AFKAST.DISKONTO(afregne; udløb; kurs; indfrielse; dage-basis)
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber. udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal
være efter afregne.
Âkurs: Udgiften til værdipapiret pr. kr 100 af pariværdien. kurs er en talværdi.
Âindfrielse: Indfrielsesværdien pr. kr 100 af pariværdien. indfrielse er en talværdi, der
skal være større end 0. indfrielse er det beløb, der modtages pr. kr 100 nominel værdi.
Den er ofte 100, hvilket betyder, at værdipapirets indfrielsesværdi svarer til dets
nominelle værdi.
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen AFKAST.DISKONTO til at bestemme det eektive årlige afkast på
det hypotetiske værdipapir, der beskrives med de opførte værdier. Værdipapiret udbetaler ikke rente
og sælges til underkurs.
Funktionen evalueres til ca. 8,37%, hvilket repræsenterer det årlige afkast til en kurs på ca. kr 65,98 pr.
kr 100 nominel værdi.
afregne udløb kurs indfrielse dage-basis
=AFKAST.
DISKONTO(B2; C2;
D2; E2; F2)
01/05/2009 30/06/2015 65,98 100 0
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“KURS.DISKONTO” på side 130
AFKAST på side 142
AFKAST.UDLØBSDATO på side 145
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
144 Kapitel 6 Finansielle funktioner
Kapitel 6 Finansielle funktioner 145
AFKAST.UDLØBSDATO
Funktionen AFKAST.UDLØBSDATO returnerer den eektive årlige rente på et
værdipapir, der kun udbetaler rente ved udløb.
AFKAST.UDLØBSDATO(afregne; udløb; udstede; årlig-rente; kurs; dage-basis)
Âafregne: Dato for afregning af handel. afregne er en dato-/tidsværdi. Datoen for
afregning af handlen er normalt en eller ere dage efter indgåelsen af handlen.
Âudløb: Den dato, hvor værdipapiret udløber. udløb er en dato-/tidsværdi. Den skal
være efter afregne.
Âudstede: Den dato, hvor værdipapiret blev udstedt. udstede er en dato-/tidsværdi
og skal være den tidligst anførte dato.
Âårlig-rente: Værdipapirets årlige kuponrente eller den anførte årlige rente. årlig-
rente er en talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,08) eller med et
procenttegn (f.eks. 8%).
Âkurs: Udgiften til værdipapiret pr. kr 100 af pariværdien. kurs er en talværdi.
Âdage-basis: Et valgfrit argument, der angiver det antal dage pr. måned og dage pr.
år, der bruges i beregningerne.
30/360 (0 eller udeladt): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. NASD-metoden
til datoer, der falder på den 31. i en måned.
faktisk/faktisk (1): Faktiske dage i hver måned, faktiske dage i hvert år.
faktisk/360 (2): Faktiske dage i hver måned, 360 dage i et år.
faktisk/365 (3): Faktiske dage i hver måned, 365 dage i et år.
30E/360 (4): 30 dage i en måned, 360 dage i et år vha. den europæiske metode til
datoer, der falder på den 31. i en måned (europæisk 30/360).
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen AFKAST.UDLØBSDATO til at bestemme det eektive årlige afkast
på det hypotetiske værdipapir, der beskrives med de opførte værdier. Værdipapiret udbetaler kun
rente ved udløb. Funktionen evalueret til ca. 6,565%.
afregne udløb udstede årlig-rente kurs dage-basis
=AFKAST.
UDLØBSDATO(B2;
C2; D2; E2; F2; G2)
01/05/2009 30/06/2015 14/12/2008 0,065 99,002 0
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
KURS.UDLØB på side 132
AFKAST på side 142
AFKAST.DISKONTO” på side 143
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
146 Kapitel 6 Finansielle funktioner
147
De logiske funktioner og informationsfunktionerne hjælper
dig med at evaluere indholdet af celler og afgøre, hvordan du
skal evaluere og på anden måde arbejde med celleindhold
eller resultater af formler.
Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner
iWork indeholder disse logiske funktioner og informationsfunktioner til brug
med tabeller.
Funktion Beskrivelse
“OG” (side 148) Funktionen OG returnerer SAND, hvis alle
argumenter er sande, ellers returnerer den FALSK.
FALSK (side 149) Funktionen FALSK returnerer den Booleske værdi
FALSK. Denne funktion medfølger af hensyn til
kompatibiliteten med tabeller importeret fra
andre regnearksprogrammer.
“HVIS” (side 150) Funktionen HVIS returnerer en af to værdier
afhængigt af, om et angivet udtryk evalueres til
en Boolesk værdi på SAND eller FALSK.
HVIS.FEJL (side 151 )Funktionen HVIS.FEJL returnerer en værdi, som
du angiver, hvis en given værdi evalueres til en
fejl; ellers returneres den givne værdi.
“ER.TOM (side 152 ) Funktionen ER.TOM returnerer SAND, hvis den
anførte celle er tom, og FALSK, hvis den ikke er.
ER.FEJL (side 153 )Funktionen ER.FEJL returnerer SAND, hvis et
givent udtryk evalueres til en fejl; ellers returnerer
den FALSK.
7
Logiske funktioner og
informationsfunktioner
Funktion Beskrivelse
ER.LIGE (side 153 )Funktionen ER.LIGE returnerer SAND, hvis
værdien er lige (efterlader ingen rest, når den
divideres med 2); ellers returnerer den FALSK.
ER.ULIGE (side 154) Funktionen ER.ULIGE returnerer SAND, hvis
værdien er ulige (efterlader en rest, når den
divideres med 2); ellers returnerer den FALSK.
“IKKE” (side 155 ) Funktionen IKKE returnerer det modsatte af den
Booleske værdi af et anført udtryk.
ELLER (side 156) Funktionen ELLER returnerer SAND, hvis et
argument er sandt; ellers returnerer den FALSK.
“SAND” (side 157) Funktionen SAND returnerer den Booleske værdi
SAND. Denne funktion medfølger af hensyn til
kompatibiliteten med tabeller importeret fra
andre regnearksprogrammer.
OG
Funktionen OG returnerer SAND, hvis alle argumenter er sande, ellers returnerer den
FALSK.
OG(test-udtryk; test-udtryk…)
Âtest-udtryk: Et udtryk test-udtryk kan indeholde alt, så længe udtrykket kan
evalueres som en Boolesk værdi. Hvis udtrykket evalueres til et tal, anses 0 for at
være FALSK, og alle andre tal anses for at være SANDE.
Âtest-udtryk…: Inkluder evt. et eller ere yderligere udtryk.
Noter om brug
Funktionen OG svarer til den logiske konjunktionsoperator, der bruges i matematik Â
eller logik. Den evaluerer først hvert test-udtryk. Hvis alle de givne udtryk evalueres
til SAND, returnerer funktionen OG værdien SAND; ellers returnerer den FALSK.
Eksempler
=OG(SAND; SAND) returnerer SAND, fordi begge argumenter er sande.
=OG(1; 0; 1; 1) returnerer FALSK, fordi et af argumenterne er tallet 0, der fortolkes som FALSK.
=OG(A5>60; A5<=100) returnerer SAND, hvis celle A5 indeholder et tal i udsnittet 61 til 100; ellers
returneres FALSK.
De følgende to HVIS-funktioner vil returnere den samme værdi:
=HVIS(B2>60; HVIS(B2<=100; SAND; FALSK); FALSK)
=HVIS(OG(B2>60; B2<=100); SAND; FALSK)
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
148 Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner
Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner 149
“HVIS” på side 150
“IKKE” på side 155
ELLER på side 156
Anføre betingelser og bruge jokertegn på side 351
Tilføje kommentarer på basis af celleindhold” på side 349
“Bruge logiske funktioner og informationsfunktioner sammen på side 349
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
FALSK
Funktionen FALSK returnerer den Booleske værdi FALSK. Denne funktion medfølger af
hensyn til kompatibiliteten med tabeller importeret fra andre regnearksprogrammer.
FALSK()
Noter om brug
Funktionen FALSK har ingen argumenter. Men du skal inkludere parenteserne: Â
=FALSK().
I stedet for at bruge funktionen FALSK kan du angive en Boolesk værdi på FALSK ved Â
blot at skrive FALSK (eller falsk) i en celle eller som et funktionsargument.
Eksempler
=FALSK() returnerer den Booleske værdi FALSK.
=OG(1; FALSK()) returnerer den Booleske værdi FALSK.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“SAND” på side 157
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
HVIS
Funktionen HVIS returnerer en af to værdier afhængigt af, om et angivet udtryk
evalueres til en Boolesk værdi på SAND eller FALSK.
HVIS(hvis-udtryk; hvis-sand; hvis-falsk)
Âhvis-udtryk: Et logisk udtryk. hvis-udtryk kan indeholde alt, så længe udtrykket kan
evalueres som en Boolesk værdi. Hvis udtrykket evalueres til et tal, anses 0 for at
være FALSK, og alle andre tal anses for at være SANDE.
Âhvis-sand: Den værdi, der returneres, hvis udtrykket er SANDT. hvis-sand kan
indeholde alle værdityper. Hvis den udelades (semikolon, men ingen værdi), vil HVIS
returnere 0.
Âhvis-falsk: Et valgfrit argument, der anfører den værdi, der skal returneres, hvis
udtrykket er FALSK. hvis-falsk kan indeholde alle værdityper. Hvis den udelades
(semikolon, men ingen værdi), vil HVIS returnere 0. Hvis den udelades helt (intet
semikolon efter hvis-falsk), og hvis-udtryk evalueres til FALSK, vil HVIS returnere
FALSK.
Noter om brug
Hvis den Booleske værdi af Âhvis-udtryk er SAND, returnerer funktionen hvis-sand-
udtrykket; ellers returnerer den hvis-falsk-udtrykket.
Både Âhvis-sand og hvis-falsk kan indeholder yderligere HVIS-funktioner (indlejrede
HVIS-funktioner).
Eksempler
=HVIS(A5>=0; “Ikke negativ”; “Negativ”) returnerer teksten “Ikke negativ, hvis celle A5 indeholder et
tal, der er større end eller lig med nul eller en værdi, der ikke er et tal. Hvis celle A5 indeholder en
værdi på mindre end 0, returnerer funktionen “Negativ.
=HVIS(HVIS.FEJL(ELLER(ER.LIGE(B4+B5);ER.ULIGE(B4+B5); FALSK);); “Alle tal”; “Ikke alle tal”) returnerer
teksten “Alle tal", hvis både celle B4 og B5 indeholder tal; ellers returneres teksten “Ikke alle tal”. Det
opnås ved test, hvor det undersøges, om summen af de to celler er lige eller ulige. Hvis cellen ikke er
et tal, vil funktionerne LIGE og ULIGE returnere en fejl, og funktionen HVIS.FEJL vil returnere FALSK;
ellers vil den returnere SAND, da enten LIGE eller ULIGE er SAND. Så hvis B4 eller B5 ikke er et tal eller
en Boolesk værdi, vil HVIS returnere hvis-falsk-udtrykket “Ikke alle tal”; ellers vil det returnere hvis-
sand-udtrykket Alle tal”.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“OG” på side 148
“IKKE” på side 155
15 0 Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner
Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner 151
ELLER på side 156
Anføre betingelser og bruge jokertegn på side 351
“Finde division med nul” på side 351
Tilføje kommentarer på basis af celleindhold” på side 349
“Bruge logiske funktioner og informationsfunktioner sammen på side 349
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
HVIS.FEJL
Funktionen HVIS.FEJL returnerer en værdi, som du angiver, hvis en given værdi
evalueres til en fejl; ellers returneres den givne værdi.
HVIS.FEJL(et-udtryk; hvis-fejl)
Âet-udtryk: Et udtryk, der skal testes. et-udtryk kan indeholde alle værdityper.
Âhvis-fejl: Den værdi, der returneres, hvis et-udtryk evalueres til en fejl. hvis-fejl kan
indeholde alle værdityper.
Noter om brug
Brug HVIS.FEJL til at håndtere fejl i en formel. Hvis du f.eks. arbejder med data, hvor Â
en gyldig værdi for celle D1 er 0, vil formlen =B1/D1 resultere i en fejl (division med
nul). Du kan forhindre fejlen ved at bruge en formel som =HVIS.FEJL(B1/D1; "0"), som
returnerer den faktiske division, hvis D1 ikke er nul; ellers returnerer den 0.
Eksempler
Hvis B1 er en talværdi, og D1 evalueres til 0, vil:
=HVIS.FEJL(B1/D1,0) returnere 0, da division med nul resulterer i en fejl.
=HVIS(HVIS.FEJL(B1/D1);0;B1/D1) være det samme som det forestående HVIS.FEJL-eksempel, men
kræve brug at både HVIS og HVIS.FEJL.
=HVIS(HVIS.FEJL(ELLER(ER.LIGE(B4+B5);ER.ULIGE(B4+B5); FALSK);); “Alle tal”; “Ikke alle tal”) returnerer
teksten “Alle tal", hvis både celle B4 og B5 indeholder tal; ellers returneres teksten “Ikke alle tal”. Det
opnås ved test, hvor det undersøges, om summen af de to celler er lige eller ulige. Hvis cellen ikke er
et tal, vil funktionerne LIGE og ULIGE returnere en fejl, og funktionen HVIS.FEJL vil returnere FALSK;
ellers vil den returnere SAND, da enten LIGE eller ULIGE er SAND. Så hvis B4 eller B5 ikke er et tal eller
en Boolesk værdi, vil HVIS returnere hvis-falsk-udtrykket “Ikke alle tal”; ellers vil det returnere hvis-
sand-udtrykket Alle tal”.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“ER.TOM” på side 152
ER.FEJL på side 153
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ER.TOM
Funktionen ER.TOM returnerer SAND, hvis den anførte celle er tom, og FALSK, hvis
den ikke er.
ER.TOM(celle)
Âcelle: En reference til en enkelt tabelcelle. celle er en referenceværdi til en enkelt
celle, der kan indeholde alle værdier eller være tom.
Noter om brug
Hvis cellen er helt tom, returnerer funktionen SAND; ellers returnerer den FALSK. Â
Hvis cellen indeholder et mellemrum eller et tegn, der ikke udskrives, returnerer
funktionen FALSK, selvom cellen ser tom ud.
Eksempler
Hvis tabelcellen A1 er tom, og celle B2 er lig med 100:
=ER.TOM(A1) viser SAND.
=ER.TOM(B2) viser FALSK.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
HVIS.FEJL på side 151
ER.FEJL på side 153
Tilføje kommentarer på basis af celleindhold” på side 349
“Bruge logiske funktioner og informationsfunktioner sammen på side 349
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
152 Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner
Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner 153
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ER.FEJL
Funktionen ER.FEJL returnerer SAND, hvis et givent udtryk evalueres til en fejl; ellers
returnerer den FALSK.
ER.FEJL(et-udtryk)
Âet-udtryk: Et udtryk, der skal testes. et-udtryk kan indeholde alle værdityper.
Noter om brug
Det er ofte bedre at bruge funktionen HVIS.FEJL. Funktionen HVIS.FEJL har al Â
funktionaliteten i ER.FEJL, men kan fange, ikke blot identicere fejlen.
Eksempler
Hvis B1 er en talværdi, og D1 evalueres til 0, vil:
=HVIS(HVIS.FEJL(B1/D1);0;B1/D1) returnere 0, da division med nul resulterer i en fejl.
=HVIS.FEJL(B1/D1;0) svarer til foregående eksempel, men kræver kun en funktion.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
HVIS.FEJL på side 151
“ER.TOM” på side 152
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ER.LIGE
Funktionen ER.LIGE returnerer SAND, hvis det givne tal er lige (efterlader ingen rest, når
det divideres med 2); ellers returnerer den FALSK.
ER.LIGE(tal)
Âtal: Et tal. tal er en talværdi.
Noter om brug
Hvis Âtal er tekst, returnerer funktionen en fejl. Hvis tal er den Booleske værdi SAND
(værdi på 1), returnerer funktionen FALSK. Hvis tal er den Booleske værdi FALSK
(værdi på 0), returnerer funktionen SAND.
Eksempler
=ER.LIGE(2) viser SAND.
=ER.LIGE(2,75) viser SAND.
=ER.LIGE(3) viser FALSK.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ER.ULIGE på side 154
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ER.ULIGE
Funktionen ER.ULIGE returnerer SAND, hvis det givne tal er ulige (efterlader en rest, når
det divideres med 2); ellers returnerer den FALSK.
ER.ULIGE(tal)
Âtal: Et tal. tal er en talværdi.
Noter om brug
Hvis Âtal er tekst, returnerer funktionen en fejl. Hvis tal er den Booleske værdi SAND
(værdi på 1), returnerer funktionen SAND. Hvis tal er den Booleske værdi FALSK
(værdi på 0), returnerer funktionen FALSK.
Eksempler
=ER.ULIGE(3) viser SAND.
=ER.ULIGE(3,75) viser SAND.
=ER.ULIGE(2) viser FALSK.
15 4 Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner
Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner 155
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ER.LIGE på side 153
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
IKKE
Funktionen IKKE returnerer det modsatte af den Booleske værdi af et anført udtryk.
IKKE(et-udtryk)
Âet-udtryk: Et udtryk, der skal testes. et-udtryk kan indeholde alt, så længe udtrykket
kan evalueres som en Boolesk værdi. Hvis udtrykket evalueres til et tal, anses 0 for at
være FALSK, og alle andre tal anses for at være SANDE.
Eksempler
=IKKE(0) viser SAND, fordi 0 fortolkes som FALSK.
=ELLER(A9; IKKE(A9)) returnerer altid SAND, fordi A9 eller dens modsatte altid vil være sand.
=IKKE(ELLER(FALSK; FALSK)) returnerer SAND, fordi ingen af argumenterne for det logiske ELLER er
sande.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“OG” på side 148
“HVIS” på side 150
ELLER på side 156
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ELLER
Funktionen ELLER returnerer SAND, hvis et argument er sandt; ellers returnerer den
FALSK.
ELLER(et-udtryk; et-udtryk…)
Âet-udtryk: Et udtryk, der skal testes. et-udtryk kan indeholde alt, så længe udtrykket
kan evalueres som en Boolesk værdi. Hvis udtrykket evalueres til et tal, anses 0 for at
være FALSK, og alle andre tal anses for at være SANDE.
Âet-udtryk…: Inkluder evt. et eller ere yderligere udtryk, der skal testes.
Noter om brug
Funktionen ELLER svarer til den logiske eller inklusive disjunktion, der bruges i Â
matematik eller logik. Den evaluerer først hvert udtryk. Hvis et af de givne udtryk
evalueres til SAND, returnerer funktionen ELLER SAND; ellers returnerer den FALSK.
Hvis et udtryk er et tal, fortolkes en værdi på 0 som FALSK, og alle andre værdier, Â
som ikke er nul, fortolkes som SAND.
ELLER bruges ofte sammen med funktionen HVIS, når ere betingelser skal Â
behandles.
Eksempler
=ELLER(A1+A2<100; B1+B2<100) returnerer FALSK, hvis summen af de anførte celler både er større
end eller lig med 100, og SAND, hvis mindst en af summerne er mindre end 100.
=ELLER(5; 0; 6) returnerer SAND, fordi mindst et argument ikke er nul.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“OG” på side 148
“HVIS” på side 150
“IKKE” på side 155
Anføre betingelser og bruge jokertegn på side 351
Tilføje kommentarer på basis af celleindhold” på side 349
“Bruge logiske funktioner og informationsfunktioner sammen på side 349
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
15 6 Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner
Kapitel 7 Logiske funktioner og informationsfunktioner 157
SAND
Funktionen SAND returnerer den Booleske værdi SAND. Denne funktion medfølger af
hensyn til kompatibiliteten med tabeller importeret fra andre regnearksprogrammer.
SAND()
Noter om brug
Funktionen SAND har ingen argumenter. Men du skal inkludere parenteserne: Â
=SAND().
I stedet for at bruge funktionen SAND kan du angive en Boolesk værdi på SAND ved Â
blot at skrive SAND (eller sand) i en celle eller som et funktionsargument.
Eksempler
=SAND() returnerer den Booleske værdi SAND.
=OG(1; SAND()) returnerer den Booleske værdi SAND.
=OG(1; SAND) virker på nøjagtig samme måde som det foregående eksempel.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
FALSK på side 149
“Oversigt over logiske funktioner og informationsfunktioner” på side 147
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
15 8
De numeriske funktioner hjælper dig med at beregne
almindeligt brugte matematiske værdier.
Oversigt over numeriske funktioner
iWork har disse numeriske funktioner til brug med tabeller.
Funktion Beskrivelse
ABS” (side 160) Funktionen ABS returnerer den absolutte værdi af
et tal eller en varighed.
AFRUND.LOFT (side 161)Funktionen AFRUND.LOFT afrunder et tal væk fra
nul til det nærmeste multiplum af den anførte
faktor.
“KOMBIN” (side 162) Funktionen KOMBIN returnerer antallet af
forskellige måder, du kan kombinere et antal
emner i grupper af en bestemt størrelse, hvor
rækkefølgen inden for grupperne ignoreres.
LIGE (side 163)Funktionen LIGE afrunder et tal væk fra nul til det
nærmeste lige tal.
“EKSP” (side 164) Funktionen EKSP returnerer e (den naturlige
logaritmes grundtal) opløftet til den anførte
potens.
FAKULTET (side 165) Funktionen FAKULTET returnerer fakulteten af et
tal.
DOBBELT.FAKULTET (side 165) Funktionen DOBBELT.FAKULTET returnerer den
dobbelte fakultet af et tal.
AFRUND.GULV (side 166) Funktionen AFRUND.GULV afrunder et tal mod
nul til det nærmeste multiplum af den anførte
faktor.
STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR (side 167) Funktionen STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR returner
den største fælles divisor af de anførte tal.
8
Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 159
Funktion Beskrivelse
HELTAL (side 168) Funktionen HELTAL returnerer det nærmeste
heltal, som er mindre end eller lig med tallet.
MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM (side 169)Funktionen MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM
returnerer det mindste fælles multiplum af de
anførte tal.
LN (side 170) Funktionen LN returnerer den naturlige logaritme
af et tal, den potens, som e skal opløftes til for at
resultere i tallet.
LOG (side 171)Funktionen LOG returnerer logaritmen af et tal
vha. et anført grundtal.
LOG10 (side 171 )Funktionen LOG10 returnerer titalslogaritmen til
et tal.
“REST (side 172 ) Funktionen REST returnerer resten fra en division.
“MAFRUND” (side 173) Funktionen MAFRUND afrunder et tal til det
nærmeste multiplum af en anført faktor.
MULTINOMIAL (side 174)Funktionen MULTINOMIAL returnerer den
lukkede form af den multinomiale koecient af
det givne tal.
ULIGE (side 175)Funktionen ULIGE afrunder et tal væk fra nul til
det nærmeste ulige tal.
“PI” (side 176) Funktionen PI returnerer den omtrentlige værdi
af π (pi), forholdet mellem en cirkels omkreds og
dens diameter.
“POTENS (side 176) Funktionen POTENS returnerer et tal opløftet til
en potens.
“PRODUKT (side 177) Funktionen PRODUKT returnerer produktet af et
eller ere tal.
“KVOTIENT (side 178) Funktionen KVOTIENT returnerer
heltalskvotienten af to tal.
SLUMP (side 179)Funktionen SLUMP returnerer et tilfældigt tal, der
er større end eller lig med 0 og mindre end 1.
SLUMPMELLEM (side 179)Funktionen SLUMPMELLEM returnerer et
tilfældigt heltal inden for det anførte udsnit.
ROMERTAL (side 180) Funktionen ROMERTAL konverterer et tal til
romertal.
AFRUND” (side 181) Funktionen AFRUND returnerer et tal, som er
afrundet til det anførte antal pladser.
“RUND.NED” (side 182) Funktionen RUND.NED returnerer et tal afrundet
mod nul (runder ned) til det anførte antal pladser.
Funktion Beskrivelse
“RUND.OP” (side 183) Funktionen RUND.OP returnerer et tal afrundet
væk fra nul (runder op) til det anførte antal
pladser.
“FORTEGN” (side 185) Funktionen FORTEGN returnerer 1, hvis et givet
tal er positivt, –1 hvis det er negativt, og 0 hvis
det er nul.
“KVROD” (side 185) Funktionen KVROD returnerer kvadratroden af
et tal.
“KVRODPI” (side 186) Funktionen KVRODPI returnerer kvadratroden af
et tal ganget med π (pi).
“SUM” (side 186) Funktionen SUM returnerer summen af en
samling tal.
“SUM.HVIS” (side 187) Funktionen SUM.HVIS returnerer summen af en
samling tal og inkluderer kun tal, der opfylder en
bestemt betingelse.
“SUM.HVISER” (side 189) Funktionen SUM.HVISER returnerer summen af de
celler i en samling, hvor testværdierne opfylder
de givne betingelser.
“SUMPRODUKT (side 191) Funktionen SUMPRODUKT returnerer summen
af produkterne af tilsvarende tal i et eller ere
udsnit.
“SUMKV” (side 192) Funktionen SUMKV returnerer summen af
kvadraterne af en samling tal.
“SUMX2MY2” (side 192) Funktionen SUMX2MY2 returnerer summen af
forskellen mellem kvadraterne af tilsvarende
værdier i to samlinger.
“SUMX2PY2” (side 193) Funktionen SUMX2PY2 returnerer summen af
kvadraterne af tilsvarende værdier i to samlinger.
“SUMXMY2” (side 194) Funktionen SUMXMY2 returnerer summen af
kvadraterne af forskellene mellem tilsvarende
værdier i to samlinger.
AFKORT (side 195) Funktionen AFKORT afkorter et tal til det anførte
antal cifre.
ABS
Funktionen ABS returnerer den absolutte værdi af et tal eller en varighed.
ABS(tal-var)
Âtal-var: En værdi for et tal eller en varighed. tal-var er en tal- eller en varighedsværdi.
160 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 161
Noter om brug
Det resultat, der returneres af ABS, er enten et positivt tal eller 0. Â
Eksempler
=ABS(A1) returnerer 5, hvis celle A1 indeholder 5.
=ABS(8-5) returnerer 3.
=ABS(5-8) returnerer 3.
=ABS(0) returnerer 0.
=ABS(A1) returnerer 0, hvis celle A1 er tom.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
AFRUND.LOFT
Funktionen AFRUND.LOFT afrunder et tal væk fra nul til det nærmeste multiplum af
den anførte faktor.
AFRUND.LOFT(tal-til-afrunding; multiplum-faktor)
Âtal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
Âmultiplum-faktor: Det tal, der skal bruges til at bestemme det nærmeste multiplum.
multiplum-faktor er en talværdi og skal have samme fortegn som tal-til-afrunding.
Eksempler
=AFRUND.LOFT(0,25; 1) returnerer 1.
=AFRUND.LOFT(1,25; 1) returnerer 2.
=AFRUND.LOFT(-1,25; -1) returnerer -2.
=AFRUND.LOFT(5; 2) returnerer 6.
=AFRUND.LOFT(73; 10) returnerer 80.
=AFRUND.LOFT(7; 2,5) returnerer 7,5.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
LIGE på side 163
AFRUND.GULV på side 166
HELTAL på side 168
“MAFRUND” på side 173
ULIGE på side 175
AFRUND” på side 181
“RUND.NED på side 182
“RUND.OP på side 183
AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KOMBIN
Funktionen KOMBIN returnerer antallet af forskellige måder, du kan kombinere et
antal emner i grupper af en bestemt størrelse, hvor rækkefølgen inden for grupperne
ignoreres.
KOMBIN(i alt-emner; gruppe-størrelse)
Âi alt-emner: Det totale antal emner. i alt-emner er en talværdi og skal være større
end eller lig med 0. Hvis i alt-emner har et decimalelement (brøk), ignoreres det.
Âgruppe-størrelse: Antallet af emner, der er kombineret i hver gruppe. gruppe-
størrelse er en talværdi og skal være større end eller lig med 0. Hvis gruppe-størrelse
har et decimalelement (brøk), ignoreres det.
Noter om brug
Kombinationer er ikke det samme som permutationer. Rækkefølgen af emnerne i Â
en gruppe ignoreres i kombinationer, men ikke i permutationer. (1; 2; 3) og (3; 2; 1)
er f.eks. den samme kombination, men to entydige permutationer. Hvis du ønsker
antallet af permutationer i stedet for antallet af kombinationer, skal du bruge
funktionen PERMUT i stedet.
162 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 163
Eksempler
=KOMBIN(3; 2) returnerer 3, det antal entydige grupper, du kan oprette, hvis du starter med 3 emner
og grupperer dem to ad gangen.
=KOMBIN(3,2; 2,3) returnerer 3. Brøkelementer ignoreres.
=KOMBIN(5; 2) og =KOMBIN(5; 3) returnerer begge 10.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“PERMUT på side 271
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
LIGE
Funktionen LIGE afrunder et tal væk fra nul til det nærmeste lige tal.
LIGE(tal-til-afrunding)
Âtal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
Noter om brug
Du afrunder til et ulige tal ved at bruge funktionen ULIGE. Â
Eksempler
=LIGE(1) returnerer 2.
=LIGE(2) returnerer 2.
=LIGE(2,5) returnerer 4.
=LIGE(-2,5) returnerer -4.
=LIGE(0) returnerer 0.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
AFRUND.LOFT på side 161
AFRUND.GULV på side 166
HELTAL på side 168
“MAFRUND” på side 173
ULIGE på side 175
AFRUND” på side 181
“RUND.NED på side 182
“RUND.OP på side 183
AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
EKSP
Funktionen EKSP returnerer e (den naturlige logaritmes grundtal) opløftet til den
anførte potens.
EKSP(eksponent)
Âeksponent: Den potens, som du vil opløfte e til. eksponent er en talværdi.
Noter om brug
EKSP og LN er matematiske modsætninger i det domæne, hvor LN deneres, men Â
pga. den ydende heltalsafrunding, resulterer EKSP(LN(x)) muligvis ikke nøjagtigt i x.
Eksempel
=EKSP(1) returnerer 2,71828182845905, en tilnærmelse til e.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
LN på side 170
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
164 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 165
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
FAKULTET
Funktionen FAKULTET returnerer et tals fakultet.
FAKULTET(fakt-tal)
Âfakt-tal: Et tal. fakt-tal er en talværdi og skal være større end eller lig med 0. Evt.
decimalelementer (brøker) i fakt-tal ignoreres.
Eksempler
=FAKULTET(5) returnerer 120 eller 1 * 2 * 3 * 4 * 5.
=FAKULTET(0) returnerer 1.
=FAKULTET(4,5) returnerer 24. Brøken fjernes, og fakultet 4 beregnes.
=FAKULTET(-1) returnerer en fejl, tallet må ikke være negativt.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
DOBBELT.FAKULTET på side 165
MULTINOMIAL på side 174
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
DOBBELT.FAKULTET
Funktionen DOBBELT.FAKULTET returnerer den dobbelte fakultet af et tal.
DOBBELT.FAKULTET(fakt-tal)
Âfakt-tal: Et tal. fakt-tal er en talværdi og skal være større end eller lig med –1.
Værdier i udsnittet –1 til 1 returnerer 1. Evt. decimalelementer (brøker) i fakt-tal
ignoreres.
Noter om brug
I tilfælde af et lige heltal er den dobbelte fakultet produktet af alle lige heltal mindre Â
end eller lig med det givne heltal og større end eller lig med 2. I tilfælde af et ulige
heltal er den dobbelte fakultet produktet af alle ulige heltal mindre end eller lig
med det givne heltal og større end eller lig med 1.
Eksempler
=DOBBELT.FAKULTET(4) returnerer 8, produktet af 2 og 4.
=DOBBELT.FAKULTET(4,7) returnerer 8, produktet af 2 og 4. Decimalelementet ignoreres.
=DOBBELT.FAKULTET(10) returnerer 3840, produktet af 2, 4, 6, 8 og 10.
=DOBBELT.FAKULTET(1) returnerer 1, da alle tal mellem –1 og 1 returnerer 1.
=DOBBELT.FAKULTET(-1) returnerer 1, da alle tal mellem –1 og 1 returnerer 1.
=DOBBELT.FAKULTET(7) returnerer 105, produktet af 1, 3, 5 og 7.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
FAKULTET på side 165
MULTINOMIAL på side 174
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
AFRUND.GULV
Funktionen AFRUND.GULV afrunder et tal mod nul til det nærmeste multiplum
af den anførte faktor.
AFRUND.GULV(tal-til-afrunding; faktor)
Âtal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
Âfaktor: Det tal, der skal bruges til at bestemme det nærmeste multiplum. faktor er
en talværdi. Den skal være samme fortegn som tal-til-afrunding.
166 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 167
Eksempler
=AFRUND.GULV(0,25; 1) returnerer 0.
=AFRUND.GULV(1,25; 1) returnerer 1.
=AFRUND.GULV(5; 2) returnerer 4.
=AFRUND.GULV(73; 10) returnerer 70.
=AFRUND.GULV(-0,25; -1) returnerer 0.
=AFRUND.GULV(9; 2,5) returnerer 7.5.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
AFRUND.LOFT på side 161
LIGE på side 163
HELTAL på side 168
“MAFRUND” på side 173
ULIGE på side 175
AFRUND” på side 181
“RUND.NED på side 182
“RUND.OP på side 183
AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR
Funktionen STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR returner den største fælles divisor af
de anførte tal.
STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR(tal-værdi; tal-værdi…)
Âtal-værdi: Et tal. tal-værdi er en talværdi. Hvis den indeholder et decimalelement,
ignoreres det.
Âtal-værdi…: Inkluder evt. et eller ere yderligere tal.
Noter om brug
Den største fælles divisor kaldes sommetider den største fælles faktor og er det Â
største heltal, som alle tallene kan deles med uden nogen rest.
Eksempler
=STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR(8; 10) returnerer 2.
=STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR(99; 102; 105) returnerer 3.
=STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR(34; 51) returnerer 17.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM på side 169
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
HELTAL
Funktionen HELTAL returnerer det nærmeste heltal, som er mindre end eller lig
med tallet.
HELTAL(tal-til-afrunding)
Âtal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
Eksempler
=HELTAL(1,49) returnerer 1.
=HELTAL(1,50) returnerer 1.
=HELTAL(1,23456) returnerer 1.
=HELTAL(1111,222) returnerer 1111.
=HELTAL(-2,2) returnerer -3.
=HELTAL(-2,8) returnerer -3.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
AFRUND.LOFT på side 161
168 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 169
LIGE på side 163
AFRUND.GULV på side 166
“MAFRUND” på side 173
ULIGE på side 175
AFRUND” på side 181
“RUND.NED på side 182
“RUND.OP på side 183
AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM
Funktionen MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM returnerer det mindste fælles multiplum af
de anførte tal.
MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM(tal-værdi; tal-værdi…)
Âtal-værdi: Et tal. tal-værdi er en talværdi.
Âtal-værdi…: Inkluder evt. et eller ere yderligere tal.
Noter om brug
Det mindste fælles multiplum kaldes sommetider det laveste fælles multiplum og er Â
det mindste heltal, der er et multiplum af de anførte tal.
Eksempler
=MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM(2; 3) returnerer 6.
=MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM(34; 68) returnerer 68.
=MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM(30; 40; 60) returnerer 120.
=MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM(30,25; 40,333; 60,5) returnerer 120 (brøkelementerne ignoreres).
=MINDSTE.FÆLLES.MULTIPLUM(2; -3) viser en fejl (negative tal tillades ikke).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
STØRSTE.FÆLLES.DIVISOR på side 167
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
LN
Funktionen LN returnerer den naturlige logaritme af et tal, den potens, som e skal
opløftes til for at resultere i tallet.
LN(pos-tal)
Âpos-tal: Et positivt tal. pos-tal er en talværdi og skal være større end 0.
Noter om brug
EKSP og LN er matematiske modsætninger i det domæne, hvor LN deneres, men Â
pga. den ydende heltalsafrunding, resulterer LN(EKSP(x)) muligvis ikke nøjagtigt i x.
Eksempel
=LN(2,71828) returnerer ca. 1, den potens, som e skal opløftes til for at frembringe 2,71828.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“EKSP” på side 164
LOG på side 171
LOGINV på side 259
LOGNORMFORDELING på side 260
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
17 0 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 171
LOG
Funktionen LOG returnerer logaritmen af et tal med et anført grundtal.
LOG(pos-tal, grundtal)
Âpos-tal: Et positivt tal. pos-tal er en talværdi og skal være større end 0.
Âgrundtal: En valgfri værdi, der angiver logaritmens grundtal. grundtal er en talværdi
og skal være større end 0. Hvis grundtal er 1, resulterer det i en division med 0, og
funktionen vil returnere en fejl. Hvis grundtal udelades, antages det at være 10.
Eksempler
=LOG(8; 2) returnerer 3.
=LOG(100; 10) og LOG(100) returnerer begge 2.
=LOG(5,0625; 1,5) returnerer 4.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
LOG10 på side 171
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
LOG10
Funktionen LOG10 returnerer titalslogaritmen af et tal.
LOG10(pos-tal)
Âpos-tal: Et positivt tal. pos-tal er en talværdi og skal være større end 0.
Noter om brug
Brug funktionen LOG, hvis du vil nde logaritmen til et andet grundtal end 10. Â
Eksempler
=LOG10(1) returnerer 0.
=LOG10(10) returnerer 1.
=LOG10(100) returnerer 2.
=LOG10(1000) returnerer 3.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
LN på side 170
LOG på side 171
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
REST
Funktionen REST returnerer resten fra en division.
REST(dividend, divisor)
Âdividend: Et tal, der skal divideres med et andet tal. dividend er en talværdi.
Âdivisor: Et tal, der skal divideres op i et andet tal. divisor er en talværdi. Hvis den er
0, resulterer det i en division med 0, og funktionen vil returnere en fejl.
Noter om brug
Resultatets fortegn svarer til divisorens fortegn. Â
Når REST(a; b) beregnes, giver REST et tal r på en sådan måde, at a = bk + r, hvor r er Â
mellem 0 og b, og k er et heltal.
REST(a; b) svarer til a–b*HELTAL(a/b). Â
Eksempler
=REST(6; 3) returnerer 0.
=REST(7; 3) returnerer 1.
=REST(8; 3) returnerer 2.
=REST(-8; 3) returnerer 1.
=REST(4,5; 2) returnerer 0,5.
=REST(7; 0,75) returnerer 0,25.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“KVOTIENT på side 178
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
17 2 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 173
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MAFRUND
Funktionen MAFRUND afrunder et tal til det nærmeste multiplum af en anført faktor.
MAFRUND(tal-til-afrunding; faktor)
Âtal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
Âfaktor: Det tal, der skal bruges til at bestemme det nærmeste multiplum. faktor er
en talværdi. Den skal være samme fortegn som tal-til-afrunding.
Eksempler
=MAFRUND(2; 3) returnerer 3.
=MAFRUND(4; 3) returnerer 3.
=MAFRUND(4,4999; 3) returnerer 3.
=MAFRUND(4,5; 3) returnerer 6.
=MAFRUND(-4,5; 3) returnerer en fejl.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
AFRUND.LOFT på side 161
LIGE på side 163
AFRUND.GULV på side 166
HELTAL på side 168
ULIGE på side 175
AFRUND” på side 181
“RUND.NED på side 182
“RUND.OP på side 183
AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MULTINOMIAL
Funktionen MULTINOMIAL returnerer den multinomiale koecient af de givne tal. Den
udfører dette ved at bestemme forholdet mellem fakulteten af summen af de givne tal
og produktet af fakulteterne af de givne tal.
MULTINOMIAL(ikke-neg-tal; ikke-neg-tal…)
Âikke-neg-tal: Et tal. ikke-neg-tal er en talværdi og skal være større end eller
lig med 0.
Âikke-neg-tal…: Inkluder evt. et eller ere yderligere tal.
Eksempler
=MULTINOMIAL(2) returnerer 1. Fakulteten af 2 er 2. Produktet af 1 og 2 er 2. Forholdet 2:2 er 1.
=MULTINOMIAL(1; 2; 3) returnerer 60. Fakulteten af summen af 1, 2 og 3 er 720. Produktet af
fakulteterne 1, 2 og 3 er 12. Forholdet 720:12 er 60.
=MULTINOMIAL(4; 5; 6) returnerer 630630. Fakulteten af summen af 4, 5 og 6 er 1,3076E+12. Produktet
af fakulteterne 4, 5 og 6 er 2073600. Forholdet 1,30767E+12:2073600 er 630630.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
FAKULTET på side 165
DOBBELT.FAKULTET på side 165
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
174 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 175
ULIGE
Funktionen ULIGE afrunder et tal væk fra nul til det nærmeste ulige tal.
ULIGE(tal-til-afrunding)
Âtal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
Noter om brug
Du afrunder til et lige tal ved at bruge funktionen LIGE. Â
Eksempler
=ULIGE(1) returnerer 1.
=ULIGE(2) returnerer 3.
=ULIGE(2,5) returnerer 3.
=ULIGE(-2,5) returnerer -3.
=ULIGE(0) returnerer 1.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
AFRUND.LOFT på side 161
LIGE på side 163
AFRUND.GULV på side 166
HELTAL på side 168
“MAFRUND” på side 173
AFRUND” på side 181
“RUND.NED på side 182
“RUND.OP på side 183
AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
PI
Funktionen PI returnerer den omtrentlige værdi af π (pi), forholdet mellem en cirkels
omkreds og dens diameter.
PI()
Noter om brug
Funktionen PI har ingen argumenter. Men du skal inkludere parenteserne: =PI(). Â
PI er nøjagtig op til 15 decimalpladser. Â
Eksempler
=PI() returnerer 3,14159265358979.
=SIN(PI()/2) returnerer 1, sinus af π/2 radianer eller 90 grader.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“COS” på side 324
“SIN” på side 328
TAN” på side 329
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
POTENS
Funktionen POTENS returnerer et tal opløftet til en potens.
POTENS(tal; eksponent)
Âtal: Et tal. tal er en talværdi.
Âeksponent: Den potens, som det givne tal skal opløftes til. eksponent er en talværdi.
Noter om brug
Funktionen POTENS producerer det samme resultat som operatoren ^: =POTENS(x, Â
y) giver samme resultat som =x^y.
17 6 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 177
Eksempler
=POTENS(2; 3) returnerer 8.
=POTENS(2; 10) returnerer 1024.
=POTENS(0,5; 3) returnerer 0,125.
=POTENS(100; 0,5) returnerer 10.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
PRODUKT
Funktionen PRODUKT returnerer produktet af et eller ere tal.
PRODUKT(tal-værdi; tal-værdi…)
Âtal-værdi: Et tal. tal-værdi er en talværdi.
Âtal-værdi…: Inkluder evt. et eller ere yderligere tal.
Noter om brug
Tomme celler inkluderet inden i værdierne ignoreres og har ingen indydelse på Â
resultatet.
Eksempler
=PRODUKT(2; 4) returnerer 8.
=PRODUKT(0,5; 5; 4; 5) returnerer 50.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“SUM” på side 186
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KVOTIENT
Funktionen KVOTIENT returnerer heltalskvotienten af to tal.
KVOTIENT(dividend, divisor)
Âdividend: Et tal, der skal divideres med et andet tal. dividend er en talværdi.
Âdivisor: Et tal, der skal divideres op i et andet tal. divisor er en talværdi. Hvis den er
0, resulterer det i en division med 0, og funktionen vil returnere en fejl.
Noter om brug
Hvis dividenden eller divisoren, men ikke begge, er negative, bliver resultatet Â
negativt. Hvis dividenden og divisoren har samme fortegn, bliver resultatet positivt.
Det er kun den hele del af kvotienten, der returneres. Brøkdelen (eller resten) Â
ignoreres.
Eksempler
=KVOTIENT(5; 2) returnerer 2.
=KVOTIENT(5,99; 2) returnerer 2.
=KVOTIENT(-5; 2) returnerer -2.
=KVOTIENT(6; 2) returnerer 3.
=KVOTIENT(5; 6) returnerer 0.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“REST på side 172
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
17 8 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 179
SLUMP
Funktionen SLUMP returnerer et tilfældigt tal, der er større end eller lig med 0 og
mindre end 1.
SLUMP()
Noter om brug
Funktionen SLUMP har ingen argumenter. Men du skal inkludere parenteserne: Â
=SLUMP().
Hver gang du ændrer en værdi i en tabel, frembringes et nyt tilfældigt tal, der er Â
større end eller lig med 0 og mindre end 1.
Eksempel
=SLUMP() kan f.eks. vise 0,217538648284972, 0,6137690856, 0,0296026556752622 og 0,4684193600
ved re omberegninger.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
SLUMPMELLEM på side 179
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SLUMPMELLEM
Funktionen SLUMPMELLEM returnerer et tilfældigt heltal inden for det anførte udsnit.
SLUMPMELLEM(nedre; øvre)
Ânedre: Den nedre grænse. nedre er en talværdi.
Âøvre: Den øvre grænse. øvre er en talværdi.
Noter om brug
Hver gang du ændrer en værdi i en tabel, frembringes der et nyt tilfældigt tal Â
mellem de nedre og øvre grænser.
Eksempel
=SLUMPMELLEM(1; 10) returnerer f.eks. 8, 6, 2, 3 og 5 ved fem omberegninger.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
SLUMP på side 179
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ROMERTAL
Funktionen ROMERTAL konverterer et tal til romertal.
ROMERTAL(araber-tal; romertal-format)
Âaraber-tal: De arabertal, du vil konvertere. araber-tal er en talværdi i udsnittet
0 til 3999.
Âromertal-format: En valgfri værdi, der bestemmer, hvor strengt de klassiske
regler til dannelse af romertal anvendes.
streng (0 eller SAND eller udeladt): Brug de strengeste klassiske regler. Når et
mindre tal kommer før et større for at angive subtraktion, skal det mindre være en
potens af 10 og kan kun stå før et tal, der ikke er mere end 10 gange dets størrelse.
F.eks. skrives 999 som CMXCIX, men ikke som LMVLIV.
lempelse med en grad (1): Lemp den strenge klassiske regel med en grad. Når et
mindre tal står før et større, behøver det mindre tal ikke at være en potens af 10, og
den relative størrelsesregel udvides med et tal. F.eks. kan 999 skrives som LMVLIV,
men ikke som XMIX.
lempelse med to grader (2): Lemp den klassiske regel med to grader. Når et mindre
tal står før et større, udvides den relative størrelsesregel med to tal. F.eks. kan 999
skrives som XMIX, men ikke som VMIV.
lempelse med tre grader (3): Lemp den klassiske regel med tre grader. Når et
mindre tal står før et større, udvides den relative størrelsesregel med tre tal. F.eks.
kan 999 skrives som VMIV, men ikke som IM.
lempelse med re grader (4 eller FALSK): Lemp den klassiske regel med re grader.
Når et mindre tal står før et større, udvides den relative størrelsesregel med re tal.
999 kan f.eks. vises som IM.
180 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 181
Eksempler
=ROMERTAL(12) returnerer XII.
=ROMERTAL(999) returnerer CMXCIX.
=ROMERTAL(999; 1) returnerer LMVLIV.
=ROMERTAL(999; 2) returnerer XMIX.
=ROMERTAL(999; 3) returnerer VMIV.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
AFRUND
Funktionen AFRUND returnerer et tal, som er afrundet til det anførte antal pladser.
AFRUND(tal-til-afrunding; cifre)
Âtal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
Âcifre: Det antal cifre, du vil bevare, i forhold til decimaltegnet. cifre er en talværdi.
Et positivt tal repræsenterer cifre (decimalpladser) til højre for det decimaltegn, der
skal inkluderes. Et negativt tal anfører cifre til venstre for det decimaltegn, der skal
erstattes med nuller (antallet af nuller i slutningen af tallet).
Eksempler
=AFRUND(1,49; 0) returnerer 1.
=AFRUND(1,50; 0) returnerer 2.
=AFRUND(1,23456; 3) returnerer 1,235.
=AFRUND(1111,222; -2) returnerer 1100.
=AFRUND(-2,2; 0) returnerer -2.
=AFRUND(-2,8; 0) returnerer -3.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
AFRUND.LOFT på side 161
LIGE på side 163
AFRUND.GULV på side 166
HELTAL på side 168
“MAFRUND” på side 173
ULIGE på side 175
“RUND.NED på side 182
“RUND.OP på side 183
AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
RUND.NED
Funktionen RUND.NED returnerer et tal afrundet mod nul (rundet ned) til det anførte
antal pladser.
RUND.NED(tal-til-afrunding; cifre)
Âtal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
Âcifre: Det antal cifre, du vil bevare, i forhold til decimaltegnet. cifre er en talværdi.
Et positivt tal repræsenterer cifre (decimalpladser) til højre for det decimaltegn, der
skal inkluderes. Et negativt tal anfører cifre til venstre for det decimaltegn, der skal
erstattes med nuller (antallet af nuller i slutningen af tallet).
Eksempler
=RUND.NED(1,49; 0) returnerer 1.
=RUND.NED(1,50; 0) returnerer 1.
=RUND.NED(1,23456; 3) returnerer 1,234.
=RUND.NED(1111,222; -2) returnerer 1100.
=RUND.NED(-2,2; 0) returnerer -2.
=RUND.NED(-2,8; 0) returnerer -2.
182 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 183
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
AFRUND.LOFT på side 161
LIGE på side 163
AFRUND.GULV på side 166
HELTAL på side 168
“MAFRUND” på side 173
ULIGE på side 175
AFRUND” på side 181
“RUND.OP på side 183
AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
RUND.OP
Funktionen RUND.OP returnerer et tal afrundet væk fra nul (runder op) til det anførte
antal pladser.
RUND.OP(tal-til-afrunding; cifre)
Âtal-til-afrunding: Det tal, der skal afrundes. tal-til-afrunding er en talværdi.
Âcifre: Det antal cifre, du vil bevare, i forhold til decimaltegnet. cifre er en talværdi.
Et positivt tal repræsenterer cifre (decimalpladser) til højre for det decimaltegn, der
skal inkluderes. Et negativt tal anfører cifre til venstre for det decimaltegn, der skal
erstattes med nuller (antallet af nuller i slutningen af tallet).
Eksempler
=RUND.OP(1,49; 0) returnerer 2.
=RUND.OP(1,50; 0) returnerer 2.
=RUND.OP(1,23456; 3) returnerer 1,235.
=RUND.OP(1111,222; -2) returnerer 1200.
=RUND.OP(-2,2; 0) returnerer -3.
=RUND.OP(-2,8; 0) returnerer -3.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
AFRUND.LOFT på side 161
LIGE på side 163
AFRUND.GULV på side 166
HELTAL på side 168
“MAFRUND” på side 173
ULIGE på side 175
AFRUND” på side 181
“RUND.NED på side 182
AFKORT” på side 195
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
184 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 185
FORTEGN
Funktionen FORTEGN returnerer 1, hvis argumentet er positivt, –1 hvis det er negativt,
og 0 hvis det er nul.
FORTEGN(tal)
Âtal: Et tal. tal er en talværdi.
Eksempler
=FORTEGN(2) viser 1.
=FORTEGN(0) viser 0.
=FORTEGN(-2) viser -1.
=FORTEGN(A4) viser -1, hvis celle A4 indeholder -2.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KVROD
Funktionen KVROD returnerer kvadratroden af et tal.
KVROD(tal)
Âtal: Et tal. tal er en talværdi.
Eksempler
=KVROD(16) returnerer 4.
=KVROD(12,25) viser 3,5, som er kvadratroden af 12,25.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KVRODPI
Funktionen KVRODPI returnerer kvadratroden af et tal, efter at det er blevet ganget
med π (pi).
KVRODPI(ikke-neg-tal)
Âikke-neg-tal: Et tal, der ikke er negativt. ikke-neg-tal er en talværdi og skal være
større end eller lig med 0.
Eksempler
=KVRODPI(5) returnerer 3,96332729760601.
=KVRODPI(8) returnerer 5,013256549262.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SUM
Funktionen SUM returnerer summen af en samling tal.
SUM(tal-dato-var; tal-dato-var…)
Âtal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
Âtal-dato-var…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier. Hvis der anføres ere
tal-dato-var-værdier, skal de alle have den samme type.
Noter om brug
Der er et tilfælde, hvor alle værdierne ikke behøver at have den samme type. Hvis Â
der er inkluderet netop en dato-/tidsværdi, opfattes evt. talværdier som antallet af
dage, og alle tal- og varighedsværdier føjes til dato-/tidsværdien.
Dato-/tidsværdier kan ikke tilføjes sammen, så der tillades kun en dato-/tidsværdi Â
(som beskrevet ovenfor).
186 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 187
Værdierne kan være i individuelle celler, udsnit af celler eller inkluderet direkte som Â
argumenter i funktionen.
Eksempler
=SUM(A1:A4) lægger tallene i re celler sammen.
=SUM(A1:D4) lægger tallene i en kvadratisk matrice på 16 celler sammen.
=SUM(A1:A4; 100) lægger tallene i re celler sammen plus 100.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“PRODUKT på side 177
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SUM.HVIS
Funktionen SUM.HVIS returnerer summen af en samling tal og inkluderer kun tal, der
opfylder en bestemt betingelse.
SUM.HVIS(test-værdier; betingelse; sum-værdier)
Âtest-værdier: Den samling, som indeholder de værdier, der skal testes. test-værdier
er en samling, der indeholder værdier af alle typer.
Âbetingelse: Et udtryk, der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. betingelse
er et udtryk, der kan indeholde alt, så længe resultatet fra en sammenligning af
betingelse med en værdi i test-værdier kan udtrykkes som en Boolesk værdi på SAND
eller FALSK.
Âsum-værdier: En valgfri samling indeholdende de tal, der skal summeres. sum-
værdier er en samling værdier, der indeholder tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier.
De skal have samme dimensioner som test-værdier.
Noter om brug
Hvis Âsum-værdier udelades, er standardværdien test-værdier.
Selvom Âtest-værdier kan indeholde alle typer værdier, skal den normalt indeholde
værdier af samme type.
Hvis Âsum-værdier udelades, vil test-værdier normalt kun indeholde tal- eller
varighedsværdier.
Eksempler
I den følgende tabel:
Returnerer =SUM.HVIS(A1:A8; “<5”) 10.
Returnerer =SUM.HVIS(A1:A8; “<5”, B1:B8) 100.
Returnerer =SUM.HVIS(D1:F3; “=c”; D5:F7) 27.
=SUM.HVIS(B1:D1; 1) eller SUM.HVIS(B1:D1; SUM(1)) summerer begge alle forekomsterne af 1 i
udsnittet.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
MIDDEL.HVIS på side 224
MIDDEL.HVISER på side 226
TÆL.HVIS på side 239
TÆL.HVISER på side 240
“SUM.HVISER” på side 189
Anføre betingelser og bruge jokertegn på side 351
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
188 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 189
SUM.HVISER
Funktionen SUM.HVISER returnerer summen af de celler i en samling, hvor
testværdierne opfylder de givne betingelser.
SUM.HVISER(sum-værdier; test-værdier; betingelse; test-værdier…; betingelse…)
Âsum-værdier: En samling indeholdende de værdier, der skal summeres. sum-værdier
er en samling værdier, der indeholder tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier.
Âtest-værdier: En samling, der indeholder værdier, der skal testes. test-værdier er
en samling, der indeholder værdier af alle typer.
Âbetingelse: Et udtryk, der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. betingelse
er et udtryk, der kan indeholde alt, så længe resultatet fra en sammenligning af
betingelse med en værdi i test-værdier kan udtrykkes som en Boolesk værdi på
SAND eller FALSK.
Âtest-værdier…: Inkluder evt. en eller ere yderligere samlinger med værdier, der
skal testes. Hver samling af test-værdier skal efterfølges umiddelbart af en betingelse.
Dette mønster af test-værdier; betingelse kan gentages så mange gange, der er
behov for det.
Âbetingelse…: Hvis der inkluderes en valgfri samling af test-værdier, et udtryk,
der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. Der skal være en betingelse efter
hver samling af test-værdier; derfor vil denne funktion altid have et ulige antal
argumenter.
Noter om brug
For hvert par af test- og betingelsesværdier sammenlignes den tilsvarende (samme Â
position inden for udsnittet eller matricen) celle eller værdi med betingelsen.
Hvis alle betingelserne er opfyldt, inkluderes den tilsvarende celle eller værdi i
sum-værdier i summen.
Alle matricer skal have den samme størrelse. Â
Eksempler
Den følgende tabel viser en del af en hovedbog over leverancer af en bestemt vare. Hver mængde
vejes, klassiciceres med enten 1 eller 2, og datoen for levering noteres.
=SUM.HVISER(A2:A13;B2:B13;”=1”;C2:C13;”>=13/12/2010”;C2:C13;”<=17/12/2010”) returnerer 23, det
antal ton varer, der blev leveret i ugen den 17. december, som er klassiceret med “1”.
=SUM.HVISER(A2:A13;B2:B13;”=2”;C2:C13;”>=13/12/2010”;C2:C13;”<=17/12/2010”) returnerer 34, det
antal ton varer, der blev leveret i den samme uge, som er klassiceret med “2”.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
MIDDEL.HVIS på side 224
MIDDEL.HVISER på side 226
TÆL.HVIS på side 239
TÆL.HVISER på side 240
“SUM.HVIS” på side 187
Anføre betingelser og bruge jokertegn på side 351
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
19 0 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 191
SUMPRODUKT
Funktionen SUMPRODUKT returnerer summen af produkterne af tilsvarende tal i et
eller ere udsnit.
SUMPRODUKT(udsnit; udsnit…)
Âudsnit: Et udsnit af celler. udsnit er en reference til et enkelt celleudsnit
indeholdende værdier af alle typer. Hvis der inkluderes strengværdier eller Booleske
værdier i udsnit, ignoreres de.
Âudsnit…: Inkluder evt. et eller ere yderligere celleudsnit. Udsnittene skal alle have
den samme størrelse.
Noter om brug
Funktionen SUMPRODUKT multiplicerer de tilsvarende tal i hvert udsnit og udregner Â
derefter summen af hvert af produkterne. Hvis der kun anføres et udsnit, returnerer
SUMPRODUKT summen af udsnittet.
Eksempler
=SUMPRODUKT(3; 4) returnerer 12.
=SUMPRODUKT({1; 2}; {3; 4}) = 3 + 8 = 11.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SUMKV
Funktionen SUMKV returnerer summen af kvadraterne af en samling tal.
SUMKV(tal-værdi; tal-værdi…)
Âtal-værdi: Et tal. tal-værdi er en talværdi.
Âtal-værdi…: Inkluder evt. et eller ere yderligere tal.
Noter om brug
Tallene kan være i individuelle celler eller udsnit af celler eller kan være inkluderet Â
direkte som argumenter i funktionen.
Eksempler
=SUMKV(3; 4) returnerer 25.
=SUMKV(A1:A4) lægger kvadraterne på listen med re tal sammen.
=SUMKV(A1:D4) lægger kvadraterne af de 16 tal i en kvadratisk matrice af celler sammen.
=SUMKV(A1:A4; 100) lægger kvadraterne af tallene i re celler sammen + 100.
=KVROD(SUMKV(3; 4)) returneres, hvor den bruger Pythagoras' læresætning til at nde længden på
hypotenusen i en trekant med siderne 3 og 4.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SUMX2MY2
Funktionen SUMX2MY2 returnerer summen af forskellen mellem kvadraterne af
tilsvarende værdier i to samlinger.
SUMX2MY2(indstil-1-værdier; indstil-2-værdier)
Âindstil-1-værdier: Den første samling af værdier. indstil-1-værdier er en samling, der
indeholder talværdier.
Âindstil-2-værdier: Den anden samling af værdier. indstil-2-værdier er en samling, der
indeholder talværdier.
19 2 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Kapitel 8 Numeriske funktioner 193
Eksempel
I den følgende tabel:
Returnerer =SUMX2MY2(A1:A6;B1:B6) –158, summen af forskellen mellem kvadraterne af værdierne i
kolonne A og kvadraterne af værdierne i kolonne B. Formlen for den første forskel er A12 – B12.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SUMX2PY2
Funktionen SUMX2PY2 returnerer summen af kvadraterne af tilsvarende værdier i to
samlinger.
SUMX2PY2(indstil-1-værdier; indstil-2-værdier)
Âindstil-1-værdier: Den første samling af værdier. indstil-1-værdier er en samling, der
indeholder talværdier.
Âindstil-2-værdier: Den anden samling af værdier. indstil-2-værdier er en samling, der
indeholder talværdier.
Eksempel
I den følgende tabel:
Returnerer =SUMX2PY2(A1:A6;B1:B6) 640, summen af kvadraterne af værdierne i kolonne A og
kvadraterne af værdierne i kolonne B. Formlen for den første sum er A12+ B12.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SUMXMY2
Funktionen SUMXMY2 returnerer summen af kvadraterne af forskellene mellem
tilsvarende værdier i to samlinger.
SUMXMY2(indstil-1-værdier; indstil-2-værdier)
Âindstil-1-værdier: Den første samling af værdier. indstil-1-værdier er en samling, der
indeholder talværdier.
Âindstil-2-værdier: Den anden samling af værdier. indstil-2-værdier er en samling, der
indeholder talværdier.
19 4 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Eksempel
I den følgende tabel:
Returnerer =SUMXMY2(A1:A6;B1:B6) 196, summen af kvadraterne af værdierne i kolonne A og
kvadraterne af værdierne i kolonne B. Formlen for den første sum er (A1 – B1)2.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
AFKORT
Funktionen AFKORT afkorter et tal til det anførte antal cifre.
AFKORT(tal; cifre)
Âtal: Et tal. tal er en talværdi.
Âcifre: En valgfri værdi, der angiver antallet af cifre, du vil bevare, i forhold
til decimaltegnet. cifre er en talværdi. Et positivt tal repræsenterer cifre
(decimalpladser) til højre for det decimaltegn, der skal inkluderes. Et negativt tal
anfører cifre til venstre for det decimaltegn, der skal erstattes med nuller (antallet af
nuller i slutningen af tallet).
Noter om brug
Hvis Âcifre udelades, antages det at være 0.
Kapitel 8 Numeriske funktioner 195
19 6 Kapitel 8 Numeriske funktioner
Eksempler
=AFKORT(1,49; 0) returnerer 1.
=AFKORT(1,50; 0) returnerer 1.
=AFKORT(1,23456; 3) returnerer 1,234.
=AFKORT(1111,222; -2) returnerer 1100.
=AFKORT(-2,2; 0) returnerer -2.
=AFKORT(-2,8; 0) returnerer -2.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
AFRUND.LOFT på side 161
LIGE på side 163
AFRUND.GULV på side 166
HELTAL på side 168
“MAFRUND” på side 173
ULIGE på side 175
AFRUND” på side 181
“RUND.NED på side 182
“RUND.OP på side 183
“Mere om afrunding” på side 347
“Oversigt over numeriske funktioner på side 158
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
197
Opslagsfunktionerne hjælper dig med at nde data i tabeller
og hente data fra celler.
Oversigt over opslagsfunktioner
iWork har disse opslagsfunktioner til brug med tabeller.
Funktion Beskrivelse
ADRESSE” (side 198) Funktionen ADRESSE konstruerer en
celleadressestreng fra separate række-, kolonne-
og tabelidentikatorer.
“OMRÅDER” (side 200) Funktionen OMRÅDER returnerer det antal udsnit,
som funktionen henviser til.
VÆLG (side 200) Funktionen VÆLG returnerer en værdi fra
en samling værdier på basis af en anført
indeksværdi.
KOLONNE (side 201)Funktionen KOLONNE returnerer
kolonnenummeret på den kolonne, der
indeholder en anført celle.
KOLONNER (side 202) Funktionen KOLONNER returnerer det antal
kolonner, der er indeholdt i et anført celleudsnit.
VOPSLAG (side 202) Funktionen VOPSLAG returnerer en værdi fra
et udsnit af rækker ved at bruge den øverste
række værdier til at vælge en kolonne og et
rækkenummer til at vælge en række i den
pågældende kolonne.
9
Opslagsfunktioner
Funktion Beskrivelse
HYPERLINK (side 204) Funktionen HYPERLINK opretter en henvisning,
som man kan klikke på for at åbne en webside
eller en ny e-postbesked.
“INDEKS” (side 204) Funktionen INDEKS returnerer værdien i den celle,
der ndes i skæringspunktet mellem den anførte
række og kolonne i et celleudsnit.
“INDIREKTE” (side 206) Funktionen INDIREKTE returnerer indholdet af en
celle eller et udsnit, der refereres til af en adresse,
der er anført som en streng.
SLÅ.OP (side 207) Funktionen SLÅ.OP nder et match til en given
søgeværdi i et udsnit og returnerer derefter
værdien i cellen med den samme relative
position i et andet udsnit.
SAMMENLIGN (side 209) Funktionen SAMMENLIGN returnerer en værdis
position i et udsnit.
“FORSKYDNING” (side 210) Funktionen FORSKYDNING returnerer et
celleudsnit, som er forskudt det anførte antal
rækker og kolonner fra den anførte basiscelle.
“RÆKKE” (side 211 ) Funktionen RÆKKE returnerer rækkenummeret
på den række, der indeholder en anført celle.
“RÆKKER” (side 212 ) Funktionen RÆKKER returnerer det antal rækker,
der er indeholdt i et anført celleudsnit.
TRANSPONER” (side 213) Funktionen TRANSPONER returnerer et lodret
celleudsnit som et vandret celleudsnit eller vice
versa.
LOPSLAG (side 214)Funktionen LOPSLAG returnerer en værdi fra
et udsnit af kolonner ved at bruge den venstre
kolonne værdier til at vælge en række og et
kolonnenummer til at vælge en kolonne i den
pågældende række.
ADRESSE
Funktionen ADRESSE konstruerer en celleadressestreng fra separate række-, kolonne-
og tabelidentikatorer.
ADRESSE(række; kolonne; adr-type; adr-format; tabel)
Ârække: Rækkenummeret på adressen. række er en talværdi og skal være i udsnittet
1 til 65.535.
Âkolonne: Kolonnenummeret på adressen. kolonne er en talværdi og skal være i
udsnittet 1 til 256.
19 8 Kapitel 9 Opslagsfunktioner
Kapitel 9 Opslagsfunktioner 199
Âadr-type: En valgfri værdi, der angiver, om række- og kolonnenumrene er relative
eller absolutte.
alle absolutte (1 eller udeladt): Række- og kolonnereferencer er absolutte.
række absolut, kolonne relativ (2): Rækkereferencer er relative, og
kolonnereferencer er absolutte.
række relativ, kolonne absolut (3): Rækkereferencer er relative, og
kolonnereferencer er absolutte.
alle relative (4): Række- og kolonnereferencer er relative.
Âadr-format: En valgfri værdi, der angiver adresseformatet.
A1 (SAND, 1 eller udeladt): Adresseformatet skal bruge bogstaver til kolonner og
tal til rækker.
R1C1 (FALSK): Adresseformatet understøttes ikke og returnerede en fejl.
Âtabel: En valgfri værdi, der angiver navnet på tabellen. tabel er en strengværdi.
Hvis tabellen er på et andet ark, skal navnet på arket også inkluderes. Hvis navnet
udelades, antages det, at tabel er den aktuelle tabel på det aktuelle ark, dvs. i den
tabel, hvor funktionen ADRESSE er.
Noter om brug
Et adresseformat på R1C1 understøttes ikke, og dette modale argument medfølger Â
kun af hensyn til kompatibiliteten med andre regnearksprogrammer.
Eksempler
=ADRESSE(3; 5) opretter adressen $E$3.
=ADRESSE(3; 5; 2) opretter adressen E$3.
=ADRESSE(3; 5; 3) opretter adressen $E3.
=ADRESSE(3; 5; 4) opretter adressen E3.
=ADRESSE(3; 3; ;; Ark 2 :: Tabel 1”) opretter adressen Ark 2 :: Tabel 1 :: $C$3.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
OMRÅDER
Funktionen OMRÅDER returnerer det antal udsnit, som funktionen henviser til.
OMRÅDER(områder)
Âområder: De områder, funktionen skal tælle. områder er en listeværdi. Det er enten
et enkelt udsnit eller ere udsnit adskilt af semikoloner og omsluttet af et ekstra sæt
parenteser; f.eks. OMRÅDER((B1:B5; C10:C12)).
Eksempler
=OMRÅDER(A1:F8) returnerer 1.
=OMRÅDER(C2:C8 B6:E6) returnerer 1.
=OMRÅDER((A1:F8; A10:F18)) returnerer 2.
=OMRÅDER((A1:C1; A3:C3; A5:C5)) returnerer 3.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
VÆLG
Funktionen VÆLG returnerer en værdi fra en samling værdier på basis af en anført
indeksværdi.
VÆLG(indeks; værdi; værdi…)
Âindeks: Indekset af den værdi, der skal returneres. indeks er en talværdi og skal være
større end 0.
Âværdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
Âværdi…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier.
Eksempler
=VÆLG(4; “mandag”; tirsdag”; “onsdag”; “torsdag”; “fredag”; lørdag”; “søndag”) returnerer torsdag, den
fjerde værdi på listen.
=VÆLG(3; “1.”; “anden”; 7; “sidste”) returnerer 7, den tredje værdi på listen.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
200 Kapitel 9 Opslagsfunktioner
Kapitel 9 Opslagsfunktioner 201
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KOLONNE
Funktionen KOLONNE returnerer kolonnenummeret på den kolonne, der indeholder
en anført celle.
KOLONNE(celle)
Âcelle: En valgfri reference til en enkelt tabelcelle. celle er en referenceværdi til en
enkelt celle, der kan indeholde alle værdier eller være tom. Hvis celle udelades, som i
=KOLONNE(), returnerer funktionen kolonnenummeret på den celle, der indeholder
formlen.
Eksempler
=KOLONNE(B7) returnerer 2, det absolutte kolonnenummer på kolonne B.
=KOLONNE() returnerer kolonnenummeret på den celle, der indeholder funktionen.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“INDEKS” på side 204
“RÆKKE” på side 211
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KOLONNER
Funktionen KOLONNER returnerer det antal kolonner, der er indeholdt i et anført
celleudsnit.
KOLONNER(udsnit)
Âudsnit: Et udsnit af celler. udsnit er en reference til et enkelt celleudsnit, som kan
indeholde værdier af alle typer.
Noter om brug
Hvis du vælger en hel tabelrække for Âudsnit, returnerer KOLONNER det totale antal
kolonner i rækken, som ændres, når du ændrer størrelse på tabellen.
Eksempler
=KOLONNER(B3:D10) returnerer 3, antallet af kolonner i udsnittet (kolonne B, C og D).
=KOLONNER(5:5) returnerer det totale antal kolonner i række 5.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“RÆKKER” på side 212
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
VOPSLAG
Funktionen VOPSLAG returnerer en værdi fra et udsnit af rækker ved at bruge den
øverste række værdier til at vælge en kolonne og et rækkenummer til at vælge en
række i den pågældende kolonne.
VOPSLAG(søg-efter; rækker-udsnit; returner-række; tæt-match)
Âsøg-efter: Den værdi, der skal ndes. søg-efter kan indeholde alle værdityper.
Ârækker-udsnit: Et udsnit af celler. udsnit er en reference til et enkelt celleudsnit, som
kan indeholde værdier af alle typer.
Âreturner-række: Det rækkenummer, hvorfra værdien skal returneres. returner-række
er en talværdi og skal være større end eller lig med 1 eller mindre end eller lig med
antallet af rækker i det anførte udsnit.
Âtæt-match: En valgfri værdi, der anfører, om der kræves en nøjagtig match.
202 Kapitel 9 Opslagsfunktioner
Kapitel 9 Opslagsfunktioner 203
tæt match (SAND, 1 eller udeladt): Hvis der ikke er nogen nøjagtig match, skal du
vælge den kolonne med den største værdi i den øverste række, der er mindre end
søgeværdien. Der kan ikke bruges jokertegn i søg-efter.
nøjagtig match (FALSK eller 0): Returnerer en fejl, hvis der ikke er nogen nøjagtig
match. Der kan bruges jokertegn i søg-efter.
Noter om brug
VOPSLAG sammenligner en søgeværdi med værdierne i den øverste række i et Â
anført udsnit. Medmindre der kræves en nøjagtig match, vælges den kolonne, der
indeholder den største værdi i den øverste række, som er mindre end søgeværdien.
Derefter returneres værdien fra den anførte række i den pågældende kolonne af
funktionen. Hvis der kræves en nøjagtig match, og ingen af værdierne i den øverste
række matcher søgeværdien, returnerer funktionen en fejl.
Eksempler
I den følgende tabel:
Viser =VOPSLAG(20; A1:E4; 2) resultatet “E”.
Viser =VOPSLAG(39; A1:E4; 2) resultatet “E”.
Viser =VOPSLAG(”M”; A2:E4; 2) resultatet dolor.
Viser =VOPSLAG(”C”; A2:E3; 2) resultatet “lorem.
Viser =VOPSLAG(”blandit”; A3:E4; 2) resultatet “5”.
Viser =VOPSLAG(”C”; A2:E4; 3; SAND) resultatet ”1”.
Returnerer =VOPSLAG(”C”; A2:E4; 3; FALSK) en fejl, fordi værdien ikke kan ndes (fordi der
ikke er nogen nøjagtig match).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
SLÅ.OP på side 207
SAMMENLIGN på side 209
LOPSLAG på side 214
Anføre betingelser og bruge jokertegn på side 351
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
HYPERLINK
Funktionen HYPERLINK opretter en henvisning, som man kan klikke på for at åbne en
webside eller en ny e-postbesked.
HYPERLINK(url; henvisning-tekst)
Âurl: En almindelig URL (Universal Resource Locator). url er en strengværdi, der skal
indeholde en korrekt formateret URL-streng.
Âhenvisning-tekst: En valgfri værdi, der angiver den tekst, der vises som en
henvisning, der kan klikkes på, i cellen. henvisning-tekst er en strengværdi. Hvis den
udelades, bruges url som henvisning-tekst.
Eksempler
=HYPERLINK(”http://www.apple.com”; Apple”) opretter en henvisning med teksten Apple, som åbner
Apples hjemmeside i standardbrowseren.
=HYPERLINK(”mailto:clarafriis@eksempel.com?subject=Anmodning om tilbud”; ”Hent tilbud”)
opretter en henvisning med teksten Hent tilbud, der åbner e-postprogrammet og adresserer en ny
besked til clarafriis@eksempel.com med emnet Anmodning om tilbud.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
INDEKS
Funktionen INDEKS returnerer værdien i den celle, der ndes i skæringspunktet mellem
den anførte række og kolonne i et celleudsnit.
INDEKS(udsnit; række-indeks; kolonne-indeks; område-indeks)
Âudsnit: Et udsnit af celler. udsnit kan indeholde alle typer værdier. udsnit er enten et
enkelt udsnit eller ere udsnit adskilt af semikoloner og omsluttet af et ekstra sæt
parenteser. For eksempel ((B1:B5; C10:C12)).
204 Kapitel 9 Opslagsfunktioner
Kapitel 9 Opslagsfunktioner 205
Ârække-indeks: Rækkenummeret på den værdi, der skal returneres. række-indeks er
en talværdi og skal være større end eller lig med 0 eller mindre end eller lig med
antallet af rækker i det anførte udsnit.
Âkolonne-indeks: En valgfri værdi, der angiver kolonnenummeret på den værdi, der
skal returneres. kolonne-indeks er en talværdi og skal være større end eller lig med 0
eller mindre end eller lig med antallet af kolonner i udsnit.
Âområde-indeks: En valgfri værdi, der angiver områdenummeret på den værdi, der
skal returneres. område-indeks er en talværdi og skal være større end eller lig med 1
eller mindre end eller lig med antallet af områder i udsnit. Hvis den udelades,
bruges 1.
Noter om brug
INDEKS kan returnere værdien i det anførte skæringspunkt i et todimensionalt Â
udsnit af værdier. Antag f.eks., at cellerne B2:E7 indeholder værdierne.
=INDEKS(B2:D7; 2; 3) returnerer den værdi, der ndes i skæringspunktet mellem den
anden række og tredje kolonne (værdien i celle D3).
Du kan anføre ere områder ved at omslutte udsnittene af et ekstra par parenteser. Â
F.eks. returnerer =INDEKS((B2:D5;B7:D10); 2; 3; 2) værdien i skæringspunktet mellem
den anden kolonne og den tredje række i det andet område (værdien i celle D8).
INDEKS kan returnere en matrice på en række eller en kolonne for en anden Â
funktion. I denne form kræves enten række-indeks eller kolonne-indeks, men det
andet argument kan udelades. F.eks. returnerer =SUM(INDEKS(B2:D5; ; 3)) summen
af værdierne i den tredje kolonne (cellerne D2 til D5). På lignende måde returnerer
=MIDDEL(INDEKS(B2:D5; 2)) middelværdien af værdierne i den anden række
(cellerne B3 til D3).
INDEKS kan returnere (eller “læse”) værdien fra en matrice returneret af en Â
matricefunktion (en funktion, der returnerer en matrice af værdier i modsætning til
en enkelt værdi). Funktionen FREKVENS returnerer en matrice af værdier baseret på
anførte intervaller. =INDEKS(FREKVENS($A$1:$F$5; $B$8:$E$8); 1) vil returnere den
første værdi i matricen, der returneres af den givne FREKVENS-funktion. På lignende
måde vil =INDEKS(FREKVENS($A$1:$F$5; $B$8:$E$8); 5) returnere den femte værdi i
matricen.
Du anfører placeringen i udsnittet eller matricen ved at anføre antallet af rækker Â
nedad og antallet af kolonner til højre i forhold til cellen i det øverste venstre hjørne
af udsnittet eller matricen.
Bortset fra tilfælde, hvor INDEKS anføres som vist i det tredje tilfælde ovenfor, kan Â
række-indeks ikke udelades, og hvis kolonne-indeks udelades, antages det at være 1.
Eksempler
I den følgende tabel:
Returnerer =INDEKS(B2:D5;2;3) 22, værdien i den anden række og tredje kolonne (celle D3).
Returnerer =INDEKS((B2:D5;B7:D10); 2; 3; 2) “f, værdien i den anden række og den tredje kolonne
i det andet område (celle D8).
Returnerer =SUM(INDEKS(B2:D5; ; 3)) 90, summen af værdierne i den tredje kolonne (cellerne
D2 til D5).
Returnerer =MIDDEL(INDEKS(B2:D5; 2)) 12, middelværdien af værdierne i den anden række
(cellerne B3 til D3).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
KOLONNE på side 201
“INDIREKTE” på side 206
“FORSKYDNING” på side 210
“RÆKKE” på side 211
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
INDIREKTE
Funktionen INDIREKTE returnerer indholdet af en celle eller et udsnit, der refereres
til af en adresse, der er anført som en streng.
206 Kapitel 9 Opslagsfunktioner
Kapitel 9 Opslagsfunktioner 207
INDIREKTE(adr-streng; adr-format)
Âadr-streng: En streng, der repræsenterer en celleadresse. adr-streng er en
strengværdi.
Âadr-format: En valgfri værdi, der angiver adresseformatet.
A1 (SAND, 1 eller udeladt): Adresseformatet skal bruge bogstaver til kolonner og
tal til rækker.
R1C1 (FALSK): Adresseformatet understøttes ikke og returnerede en fejl.
Noter om brug
Den givne adresse kan være en udsnitsreference, dvs. A1:C5”, ikke blot en reference Â
til en enkelt celle. Hvis den bruges på den måde, returnerer INDIREKTE en matrice,
der kan bruges som et argument i en anden funktion eller læses direkte vha.
funktionen INDEKS. F.eks. returnerer =SUM(INDIREKTE(A1:C5; 1)) summen af
værdierne i de celler, der refereres til af adresserne i celle A1 til C5.
Et adresseformat på R1C1 understøttes ikke, og dette modale argument medfølger Â
kun af hensyn til kompatibiliteten med andre regnearksprogrammer.
Eksempel
Hvis celle A1 indeholder 99, og A20 indeholder A1:
Returnerer =INDIREKTE(A20) 99, som er indholdet af celle A1.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“INDEKS” på side 204
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SLÅ.OP
Funktionen SLÅ.OP nder et match til en given søgeværdi i et udsnit og returnerer
derefter værdien i cellen med den samme relative position i et andet udsnit.
SLÅ.OP(søg-efter; søg-hvor; resultat-værdier)
Âsøg-efter: Den værdi, der skal ndes. søg-efter kan indeholde alle værdityper.
Âsøg-hvor: Den samling, som indeholder de værdier, der skal søges i. søg-hvor er en
samling, der indeholder værdier af alle typer.
Âresultat-værdier: En valgfri samling, som indeholder den værdi, der skal returneres
på basis af søgningen. resultat-værdier er en samling, der indeholder værdier af alle
typer.
Noter om brug
Både Âsøg-hvor og resultat-værdier er normalt inkluderet og anført som enten ere
kolonner eller ere rækker, men ikke begge (endimensionalt). Men af hensyn til
kompatibiliteten med andre regnearksprogrammer kan søg-hvor anføres som både
ere kolonner og ere rækker (todimensional), og resultat-værdier kan udelades.
Hvis Âsøg-hvor er todimensional, og resultat-værdier er anført, søges i den øverste
række eller kolonnen længst til venstre afhængigt af, hvilken af dem der indeholder
est celler, og den tilsvarende værdi fra resultat-værdier returneres.
Hvis Âsøg-hvor er todimensional, og resultat-værdier udelades, returneres den
tilsvarende værdi i den sidste række (hvis antallet af kolonner i udsnittet er større)
eller kolonne (hvis antallet af rækker i udsnittet er større).
Eksempler
I den følgende tabel:
Returnerer =SLÅ.OP(”C”; A1:F1; A2:F2) 30.
Returnerer =SLÅ.OP(40; A2:F2; A1:F1) D.
Returnerer =SLÅ.OP(”B”; A1:C1; D2:F2) 50.
=SLÅ.OP(”D”;A1:F2) returnerer 40, værdien i den sidste række, der svarer til “D”.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
VOPSLAG på side 202
SAMMENLIGN på side 209
LOPSLAG på side 214
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
208 Kapitel 9 Opslagsfunktioner
Kapitel 9 Opslagsfunktioner 209
SAMMENLIGN
Funktionen SAMMENLIGN returnerer en værdis position i et udsnit.
SAMMENLIGN(søg-efter; søg-hvor; sammenligning-metode)
Âsøg-efter: Den værdi, der skal ndes. søg-efter kan indeholde alle værdityper.
Âsøg-hvor: Den samling, som indeholder de værdier, der skal søges i. søg-hvor er en
samling, der indeholder værdier af alle typer.
Âsammenligning-metode: En valgfri værdi, der anfører, hvordan
værdisammenligning skal udføres.
nd største værdi (1 eller udeladt): Find cellen med den største værdi mindre end
eller lig med søg-efter. Der kan ikke bruges jokertegn i søg-efter.
nd værdi (0): Find den første celle med en værdi, der nøjagtigt svarer til søg-efter.
Der kan bruges jokertegn i søg-efter.
nd mindste værdi (–1): Find cellen med den mindste værdi større end eller lig
med søg-efter. Der kan ikke bruges jokertegn i søg-efter.
Noter om brug
SAMMENLIGN virker kun på et udsnit, der indgår i en enkelt række eller kolonne; du Â
kan ikke bruge den til at søge i en todimensional samling.
Cellenumre starter med 1 i den øverste eller venstre celle ved hhv. lodrette og Â
vandrette udsnit. Søgninger udføres fra top til bund eller fra venstre til højre.
Når der søges efter tekst, skelnes der ikke mellem store og små bogstaver. Â
Eksempler
I den følgende tabel:
Returnerer =SAMMENLIGN(40; A1:A5) 4.
Returnerer =SAMMENLIGN(40; E1:E5) 1.
Returnerer =SAMMENLIGN(35; E1:E5; 1) 3 (30 er den højeste værdi mindre end eller lig med 35).
Returnerer =SAMMENLIGN(35; E1:E5; -1) 1 (40 er den mindste værdi større end eller lig med 35).
Viser =SAMMENLIGN(35; E1:E5; 0) en fejl (der kan ikke ndes nogen nøjagtig match).
=SAMMENLIGN(”lorem”; C1:C5) returnerer 1 (“lorem” ndes i den første celle i udsnittet).
=SAMMENLIGN(”*x”;C1:C5;0) returnerer 3 (“lorex”, som slutter med et “x, ndes i den tredje celle i
udsnittet).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
SLÅ.OP på side 207
Anføre betingelser og bruge jokertegn på side 351
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
FORSKYDNING
Funktionen FORSKYDNING returnerer et celleudsnit, som er forskudt det anførte antal
rækker og kolonner fra den anførte basiscelle.
FORSKYDNING(basis; række-forskydning; kolonne-forskydning; rækker; kolonner)
Âbasis: Adressen på den celle, hvorfra forskydningen er målt. basis er en
referenceværdi.
Ârække-forskydning: Antallet af rækker fra startcellen til modtagercellen. række-
forskydning er en talværdi. 0 betyder, at modtagercellen er i samme række som
basiscellen. Et negativt tal betyder, at modtagercellen er i en række over basiscellen.
Âkolonne-forskydning: Antallet af rækker fra basiscellen til modtagercellen. kolonne-
forskydning er en talværdi. 0 betyder, at modtagercellen er i samme kolonne som
basiscellen. Et negativt tal betyder, at modtagercellen er i en kolonne til venstre for
basis.
Ârækker: En valgfri værdi, der anfører det antal rækker, der skal returneres, startende
med forskydningsstedet.rækker er en talværdi.
Âkolonner: En valgfri værdi, der anfører det antal kolonner, der skal returneres,
startende med forskydningsstedet.kolonner er en talværdi.
Noter om brug
FORSKYDNING kan returnere en matrice til brug med en anden funktion. Antag Â
f.eks., at du har indtastet basiscellen i A1, A2 og A3 samt antallet af hhv. rækker og
kolonner, som du vil have summeret. Du kan nde summen vha. =SUM(FORSKYDNI
NG(INDIREKSTE(A1);0;0;A2; A3)).
210 Kapitel 9 Opslagsfunktioner
Kapitel 9 Opslagsfunktioner 211
Eksempler
=FORSKYDNING(A1; 5; 5) returnerer værdien i celle F6, den celle, der er fem kolonner til højre og fem
rækker under celle A1.
=FORSKYDNING(G33; 0; -1) returnerer værdierne i cellen til venstre for G33, dvs. værdien i F33.
=SUM(FORSKYDNING(A7; 2; 3; 5; 5)) returnerer summen af værdierne i celle D9 til H13, de fem rækker
og fem kolonner, der starter to rækker til højre for og tre rækker under celle A7.
Antag, at du har indtastet 1 i celle D7, 2 i celle D8, 3 i celle D9, 4 i celle E7, 5 i celle E8 og 6 i celle E9.
=FORSKYDNING(D7;0;0;3;1) indtastet i celle B6 returnerer en fejl, da de 3 rækker og 1 kolonne, der
returneres (udsnittet D7:D9), ikke har et enkelt skæringspunkt med B6 (det har intet).
=FORSKYDNING(D7;0;0;3;1) indtastet i celle D4 returnerer en fejl, da de 3 rækker og 1 kolonne, der
returneres (udsnittet D7:D9), ikke har et enkelt skæringspunkt med B6 (det har tre).
=FORSKYDNING(D7;0;0;3;1) indtastet i celle B8 returnerer 2, da de 3 rækker og 1 kolonne, der
returneres (udsnittet D7:D9), har et enkelt skæringspunkt med B8 (celle D8, som indeholder 2).
=FORSKYDNING(D7:D9;0,1,3,1) indtastet i celle B7 returnerer 4, da de 3 rækker og 1 kolonne, der
returneres (udsnittet E7:E9), har et enkelt skæringspunkt med B7 (celle E7, som indeholder 4).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
KOLONNE på side 201
“RÆKKE” på side 211
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
RÆKKE
Funktionen RÆKKE returnerer rækkenummeret på den række, der indeholder en
anført celle.
RÆKKE(celle)
Âcelle: En valgfri reference til en enkelt tabelcelle. celle er en referenceværdi til en
enkelt celle, der kan indeholde alle værdier eller være tom. Hvis celle udelades, som
i =RÆKKE(), returnerer funktionen rækkenummeret på den celle, der indeholder
formlen.
Eksempler
=RÆKKE(B7) returnerer 7, som er nummeret på række 7.
=RÆKKE() returnerer det absolutte rækkenummer på den celle, der indeholder funktionen.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
KOLONNE på side 201
“INDEKS” på side 204
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
RÆKKER
Funktionen RÆKKER returnerer det antal rækker, der er indeholdt i et anført celleudsnit.
RÆKKER(udsnit)
Âudsnit: Et udsnit af celler. udsnit er en reference til et enkelt celleudsnit, som kan
indeholde værdier af alle typer.
Noter om brug
Hvis du vælger en hel tabelkolonne for Âudsnit, returnerer RÆKKER det totale antal
rækker i kolonnen, som ændres, når du ændrer størrelse på tabellen.
Eksempler
=RÆKKER(A11:D20) returnerer 10, antallet af rækker fra 11 til 20.
=RÆKKER(D:D) returnerer det totale antal rækker i kolonne D.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
KOLONNER på side 202
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
212 Kapitel 9 Opslagsfunktioner
Kapitel 9 Opslagsfunktioner 213
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
TRANSPONER
Funktionen TRANSPONER returnerer et lodret celleudsnit som et vandret celleudsnit
eller vice versa.
TRANSPONER(udsnit-matrice)
Âudsnit-matrice: Den samling, der indeholder de værdier, som skal transponeres.
udsnit-matrice er en samling, der indeholder værdier af alle typer.
Noter om brug
TRANSPONER returnerer en matrice med de transponerede værdier. Denne matrice Â
vil indeholde et antal rækker, der svarer til antallet af kolonner i det originale udsnit,
og et antal kolonner svarende til antallet af rækker i det originale udsnit. Værdierne i
denne matrice kan bestemmes (“læses”) vha. funktionen INDEKS.
Eksempler
I den følgende tabel:
række/kolonne A B C D E
1515 10 9 7
211 96 29 11 23
337 56 23 112
=INDEKS(TRANSPONER($A$1:$E$3);1;1) returnerer 5, værdien i række 1, kolonne 1 af det
transponerede udsnit (var række 1, kolonne A i den oprindelige matrice).
=INDEKS(TRANSPONER($A$1:$E$3);1;2) returnerer 11, værdien i række 1, kolonne 2 af det
transponerede udsnit (var række 2, kolonne A i det oprindelige udsnit).
=INDEKS(TRANSPONER($A$1:$E$3);1;3) returnerer 37, værdien i række 1, kolonne 3 af det
transponerede udsnit (var række 3, kolonne A i det oprindelige udsnit).
=INDEKS(TRANSPONER($A$1:$E$3);2;1) returnerer 15, værdien i række 2, kolonne 1 af det
transponerede udsnit (var række 1, kolonne 2 i det oprindelige udsnit).
=INDEKS(TRANSPONER($A$1:$E$3);3;2) returnerer 29, værdien i række 3, kolonne 2 af det
transponerede udsnit (var række 2, kolonne C i det oprindelige udsnit).
=INDEKS(TRANSPONER($A$1:$E$3);4;3) returnerer 1, værdien i række 4, kolonne 3 af det
transponerede udsnit (var række 3, kolonne D i det oprindelige udsnit).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
LOPSLAG
Funktionen LOPSLAG returnerer en værdi fra et udsnit af kolonner ved at bruge den
venstre kolonne værdier til at vælge en række og et kolonnenummer til at vælge en
kolonne i den pågældende række.
LOPSLAG(søg-efter; kolonner-udsnit; returner-kolonne; tæt-match)
Âsøg-efter: Den værdi, der skal ndes. søg-efter kan indeholde alle værdityper.
Âkolonner-udsnit: Et udsnit af celler. udsnit er en reference til et enkelt celleudsnit,
som kan indeholde værdier af alle typer.
Âreturner-kolonne: Et tal, der angiver det relative kolonnenummer på den celle,
hvorfra værdien skal returneres. returner-kolonne er en talværdi. Kolonnen længst til
venstre i udsnittet er kolonne 1.
Âtæt-match: En valgfri værdi, der anfører, om der kræves en nøjagtig match.
tæt match (SAND, 1 eller udeladt): Hvis der ikke er nogen nøjagtig match, skal du
vælge den kolonne med den største værdi i den øverste række, der er mindre end
søgeværdien. Der kan ikke bruges jokertegn i søg-efter.
nøjagtig match (FALSK eller 0): Returnerer en fejl, hvis der ikke er nogen nøjagtig
match. Der kan bruges jokertegn i søg-efter.
Noter om brug
LOPSLAG sammenligner en søgeværdi med værdierne i kolonnen længst til venstre Â
i et anført udsnit. Medmindre der kræves en nøjagtig match, vælges den række,
der indeholder den største værdi i kolonnen længst til venstre, som er mindre
end søgeværdien. Derefter returneres værdien fra den anførte kolonne i den
pågældende række af funktionen. Hvis der kræves en nøjagtig match, og ingen
af værdierne i kolonnen længst til venstre matcher søgeværdien, returnerer
funktionen en fejl.
214 Kapitel 9 Opslagsfunktioner
Kapitel 9 Opslagsfunktioner 215
Eksempler
I den følgende tabel:
Returnerer =LOPSLAG(20; B2:E6; 2) resultatet E.
Returnerer =LOPSLAG(21; B2:E6; 2) resultatet E.
Returnerer =LOPSLAG(”M”; C2:E6; 2) resultatet dolor.
Returnerer =LOPSLAG(”blandit”; D2:E6; 2) resultatet 5.
Returnerer =LOPSLAG(21; B2:E6; 2; FALSK) en fejl, fordi der ikke er nogen værdi i den venstre kolonne,
der nøjagtigt matcher 21.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
VOPSLAG på side 202
SLÅ.OP på side 207
SAMMENLIGN på side 209
Anføre betingelser og bruge jokertegn på side 351
“Oversigt over opslagsfunktioner” på side 197
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
216
De statistiske funktioner hjælper dig med at bearbejde
og analysere samlinger af data vha. et udvalg af mål og
statistiske teknikker.
Oversigt over statistiske funktioner
iWork har disse statistiske funktioner til brug med tabeller.
Funktion Beskrivelse
“MAD” (side 221) Funktionen MAD returnerer middelværdien af
forskellen i en samling tal fra deres middelværdi
(aritmetisk middelværdi).
MIDDEL (side 222)Funktionen MIDDEL returnerer middelværdien
(aritmetisk middelværdi) af en samling tal.
MIDDELV (side 223)Funktionen MIDDELV returnerer middelværdien
(aritmetisk middelværdi) af en samling værdier,
inkl. tekst- og Booleske værdier.
MIDDEL.HVIS (side 224)Funktionen MIDDEL.HVIS returnerer
middelværdien (aritmetisk middelværdi) af de
celler i et udsnit, der opfylder en given betingelse.
MIDDEL.HVISER (side 226) Funktionen MIDDEL.HVISER returnerer
middelværdien (aritmetisk middelværdi) af de
celler i en samling, der opfylder alle de givne
betingelser.
BETAFORDELING (side 228)Funktionen BETAFORDELING returnerer den
kumulative betafordelingsværdi.
10
Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 217
Funktion Beskrivelse
“BETAINV” (side 228) Funktionen BETAINV returnerer den inverse
kumulative fordelingsværdi for en given
betafordeling.
BINOMIALFORDELING (side 229) Funktionen BINOMIALFORDELING returnerer den
individuelle binomiale fordelingssandsynlighed af
den anførte form.
CHIFORDELING (side 230)Funktionen CHIFORDELING returnerer den
ensidede sandsynlighed for chi2-fordelingen.
“CHIINV” (side 231) Funktionen CHIINV returnerer den inverse
ensidede sandsynlighed for chi2-fordelingen.
“CHITEST (side 232) Funktionen CHITEST returnerer værdien fra chi2-
fordelingen af de givne data.
KONFIDENSINTERVAL (side 234) Funktionen KONFIDENSINTERVAL returnerer
en værdi for oprettelse af et statistisk
kondensinterval for en populationsstikprøve
med en kendt standardafvigelse.
KORRELATION (side 235)Funktionen KORRELATION returnerer
korrelationen mellem to samlinger vha. lineær
regressionsanalyse.
TÆL (side 236) Funktionen TÆL returnerer det antal af sine
argumenter, der indeholder tal, numeriske udtryk
eller datoer.
TÆLV (side 237)Funktionen TÆLV returnerer det antal af sine
argumenter, der ikke er tomme.
ANTAL.BLANKE (side 238)Funktionen ANTAL.BLANKE returnerer det antal
celler i et udsnit, der ikke er tomme.
TÆL.HVIS (side 239)Funktionen TÆL.HVIS returnerer det antal celler i
et udsnit, der opfylder en given betingelse.
TÆL.HVISER (side 240) Funktionen TÆL.HVISER returnerer det antal
celler i et eller ere udsnit, der opfylder givne
betingelser (en betingelse pr. udsnit).
“KOVARIANS” (side 242) Funktionen KOVARIANS returnerer kovariansen af
to samlinger.
“KRITBINOM” (side 243) Funktionen KRITBINOM returnerer den mindste
værdi, hvor den kumulative binomiale fordeling
er større end eller lig med en given værdi.
“SAK” (side 244) Funktionen SAK returnerer summen af de
kvadrerede afvigelser i en samling tal fra deres
middelværdi (aritmetisk middelværdi).
Funktion Beskrivelse
EKSPFORDELING (side 245) Funktionen EKSPFORDELING returnerer den
eksponentielle fordeling af den anførte form.
FFORDELING (side 246)Funktionen FFORDELING returnerer
F-sandsynlighedsfordelingen.
“FINV” (side 247) Funktionen FINV returnerer den inverse
F-sandsynlighedsfordeling.
“PROGNOSE” (side 247) Funktionen PROGNOSE returnerer den forudsagte
y-værdi for en given x-værdi på basis af
stikprøveværdier vha. lineær regressionsanalyse.
“FREKVENS” (side 249) Funktionen FREKVENS returnerer en matrice over,
hvor ofte dataværdier optræder i et udsnit af
interne værdier.
GAMMAFORDELING (side 250) Funktionen GAMMAFORDELING returnerer
gammafordelingen i den anførte form.
“GAMMAINV” (side 2 51 ) Funktionen GAMMAINV returnerer den inverse
kumulative gammafordeling.
GAMMALN (side 252)Funktionen GAMMALN returnerer den naturlige
logaritme af gammafunktionen, G(x).
GEOMIDDELVÆRDI (side 252)Funktionen GEOMIDDELVÆRDI returnerer den
geometriske middelværdi.
HARMIDDELVÆRDI (side 253)Funktionen HARMIDDELVÆRDI returnerer den
harmoniske middelværdi.
“SKÆRING” (side 254) Funktionen SKÆRING returnerer
y-skæringspunktet for den bedste rette linje for
samlingen vha. lineær regressionsanalyse.
“STØRSTE” (side 255) Funktionen STØRSTE returnerer den n. største
værdi i en samling. Den største værdi får plads 1.
LINREGR (side 256) Funktionen LINREGR returnerer en matrice af
statistik for en ret linje, der passer bedst til de
givne data vha. de mindste kvadraters metode.
LOGINV (side 259)Funktionen LOGINV returnerer den inverse log-
normale kumulative fordelingsfunktion af x.
LOGNORMFORDELING (side 260) Funktionen LOGNORMFORDELING returnerer den
log-normale fordeling.
218 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 219
Funktion Beskrivelse
“MAKS” (side 260) Funktionen MAKS returnerer det største tal i en
samling.
“MAKSV” (side 261) Funktionen MAKSV returnerer det største tal i
en samling værdier, der kan indeholde tekst- og
Booleske værdier.
“MEDIAN” (side 262) Funktionen MEDIAN returnerer medianværdien
i en samling tal. Medianen er den værdi, hvor
halvdelen af tallene i samlingen er mindre end
medianen, og halvdelen er større.
“MIN” (side 263) Funktionen MIN returnerer det mindste tal i en
samling.
“MINV” (side 264) Funktionen MINV returnerer det mindste tal i
en samling værdier, der kan indeholde tekst- og
Booleske værdier.
“HYPPIGST (side 264) Funktionen HYPPIGST returnerer den værdi, der
optræder hyppigst i en samling tal.
NEGBINOMFORDELING (side 265) Funktionen NEGBINOMFORDELING returnerer
den negative binomiale fordeling.
NORMFORDELING (side 266) Funktionen NORMFORDELING returnerer
normalfordelingen af den anførte funktionsform.
“NORMINV” (side 267) Funktionen NORMINV returnerer den inverse
kumulative normalfordeling.
STANDARDNORMFORDELING (side 268) Funktionen STANDARDNORMFORDELING
returnerer standardnormalfordelingen.
“STANDARDNORMINV” (side 269) Funktionen STANDARDNORMINV returnerer den
inverse kumulative standardnormalfordeling.
FRAKTIL (side 269) Funktionen FRAKTIL returnerer den værdi i en
samling, der svarer til en bestemt fraktil.
PROCENTPLADS (side 270) Funktionen PROCENTPLADS returnerer en værdis
plads i en samling som en procent af samlingen.
“PERMUT (side 271) Funktionen PERMUT returnerer det antal
permutationer for et givent antal objekter, der
kan vælges fra et totalt antal objekter.
“POISSON” (side 272) Funktionen POISSON returnerer sandsynligheden
for, at et bestemt antal hændelser vil ske, vha.
Poisson-fordelingen.
Funktion Beskrivelse
SANDSYNLIGHED (side 273)Funktionen SANDSYNLIGHED returnerer
sandsynligheden i et udsnit af værdier, hvis
sandsynligheden i de enkelte værdier er kendt.
KVARTIL (side 275)Funktionen KVARTIL returnerer værdien for den
anførte kvartil af en given samling.
PLADS (side 276) Funktionen PLADS returnerer et tals plads i et
udsnit af tal.
“STIGNING” (side 277) Funktionen STIGNING returnerer stigningen for
den bedste rette linje for samlingen vha. lineær
regressionsanalyse.
“MINDSTE” (side 278) Funktionen MINDSTE returnerer den n. mindste
værdi i et udsnit. Den mindste værdi får plads 1.
“STANDARDISER” (side 279) Funktionen STANDARDISER returnerer en
normaliseret værdi fra en fordeling karakteriseret
af en given middelværdi og standardafvigelse.
“STDAFV” (side 280) Funktionen STDAFV returnerer
standardafvigelsen, et mål for spredning,
i en samling værdier på basis af deres
stikprøvevarians (middelret).
“STDAFVV” (side 281) Funktionen STDAFVV returnerer
standardafvigelsen, et mål for spredning, i en
samling værdier, der kan indeholde tekst- og
Booleske værdier, på basis af stikprøvevariansen
(middelret).
“STDAFVP” (side 283) Funktionen STDAFVPV returnerer
standardafvigelsen, et mål for spredning,
i en samling værdier på basis af deres
populationsvarians (sand).
“STDAFVPV” (side 284) Funktionen STDAFVPV returnerer
standardafvigelsen, et mål for spredning,
i en samling værdier, der kan indeholde
tekst- og Booleske værdier, på basis af
populationsvariansen (sand).
TFORDELING (side 286) Funktionen TFORDELING returnerer
sandsynligheden fra Student's t-fordeling.
TINV (side 287) Funktionen TINV returnerer t-værdien (en
funktion af sandsynligheden og frihedsgraderne)
fra Student's t-fordeling.
220 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 221
Funktion Beskrivelse
TTEST (side 287) Funktionen TTEST returnerer den sandsynlighed,
der er forbundet med en Student's t-test, på basis
af t-fordelingsfunktionen.
VARIANS” (side 289) Funktionen VARIANS returnerer
stikprøvevariansen (middelret), et mål for
spredning, i en samling værdier.
VARIANSV” (side 290) Funktionen VARIANSV returnerer
stikprøvevariansen (middelret), et mål for
spredning, i en samling værdier, inkl. tekst- og
Booleske værdier.
VARIANSP” (side 292) Funktionen VARIANSP returnerer
populationsvariansen (sand), et mål for spredning,
i en samling værdier.
VARIANSPV” (side 294) Funktionen VARIANSPV returnerer
stikprøvevariansen (middelret), et mål for
spredning, i en samling værdier, inkl. tekst- og
Booleske værdier.
“ZTEST (side 295) Funktionen ZTEST returnerer den ensidede
sandsynlighedsværdi af Z-testen.
MAD
Funktionen MIDDEL returnerer middelværdien (aritmetisk middelværdi) af en
samling tal.
MAD(tal-dato-var; tal-dato-var…)
Âtal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
Âtal-dato-var…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier. Hvis der anføres ere
tal-dato-var-værdier, skal de alle have den samme type.
Noter om brug
MAD dividerer summen af tallene med antallet af tallene for at nde middelværdien. Â
Forskellen (absolut værdi) mellem middelværdien og hvert tal summeres og
divideres med antallet af tal.
Hvis Âtal-dato-var indeholder dato-/tidsværdier, returneres en varighedsværdi.
Eksempler
=MAD(2; 2; 2; 4; 4; 4) returnerer 1.
=MAD(2; 2; 2; 2; 3; 3; 3; 3; 4; 4; 4; 4) returnerer ca. 0,6666667.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MIDDEL
Funktionen MIDDEL returnerer middelværdien (aritmetisk middelværdi) af en
samling tal.
MIDDEL(tal-dato-var; tal-dato-var…)
Âtal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
Âtal-dato-var…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier. Hvis der anføres ere
tal-dato-var-værdier, skal de alle have den samme type.
Noter om brug
MIDDEL dividerer summen af tallene med antallet af tallene. Â
En streng- eller en Boolesk værdi, der er inkluderet i en celle, der henvises til, Â
ignoreres. Hvis du vil inkludere streng- og Booleske værdier i middelværdien, skal du
bruge funktionen MIDDELV.
En reference, der inkluderes som et argument til funktionen, kan være en enkelt Â
celle eller et udsnit af celler.
Eksempler
=MIDDEL(4; 4; 4; 6; 6; 6) returnerer 5.
=MIDDEL(2; 2; 2; 2; 3; 3; 3; 3; 4; 4; 4; 4) returnerer 3.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
MIDDELV på side 223
MIDDEL.HVIS på side 224
MIDDEL.HVISER på side 226
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
222 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 223
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MIDDELV
Funktionen MIDDELV returnerer middelværdien (aritmetisk middelværdi) af en samling
værdier, inkl. tekst- og Booleske værdier.
MIDDELV(værdi; værdi…)
Âværdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
Âværdi…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier. Alle numeriske værdier skal
have samme type. Du kan ikke blande, tal-, dato- og varighedsværdier.
Noter om brug
En strengværdi, der inkluderes i en celle, der refereres til, får en værdi på 0. En Â
Boolesk FALSK får en værdi på 0, og en Boolesk SAND får en værdi på 1.
En reference, der inkluderes som et argument til funktionen, kan være en enkelt Â
celle eller et udsnit af celler.
Med en samling, der kun består af tal, returnerer MIDDELV det samme resultat som Â
funktionen MIDDEL, som ignorerer celler, der ikke indeholder tal.
Eksempler
=MIDDELV(A1:A4) returnerer 2,5, hvis celle A1 til A4 indeholder 4, a, 6, b. Tekstværdierne tælles som
nuller i summen på 10 og inkluderes i optællingen af værdier (4). Sammenlign med =MIDDEL(A1:A4),
som helt ignorerer tekstværdier til en sum på 10, et antal på 2 og en middelværdi på 5.
=MIDDELV(A1:A4) returnerer 4, hvis celle A1 til A4 indeholder 5, a, SAND, 10. Tekstværdien tæller nul,
og SAND tæller 1 for en sum på 16 og et antal på 4.
=MIDDELV(A1:A4) returnerer 0,25, hvis celle A1 til A4 indeholder FALSK; FALSK, FALSK, SAND. Hver
FALSK tæller nul, og SAND tæller 1 for en sum på 1 og et antal på 4.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
MIDDEL på side 222
MIDDEL.HVIS på side 224
MIDDEL.HVISER på side 226
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MIDDEL.HVIS
Funktionen MIDDEL.HVIS returnerer middelværdien (aritmetisk middelværdi) af de
celler i et udsnit, der opfylder en given betingelse.
MIDDEL.HVIS(test-værdier; betingelse; middel-værdier)
Âtest-værdier: En samling, der indeholder værdier, der skal testes. test-værdier er en
samling, der indeholder værdier af alle typer.
Âbetingelse: Et udtryk, der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. betingelse
er et udtryk, der kan indeholde alt, så længe resultatet fra en sammenligning af
betingelse med en værdi i test-værdier kan udtrykkes som en Boolesk værdi på SAND
eller FALSK.
Âmiddel-værdier: En valgfri samling indeholdende de værdier, der skal beregnes en
middelværdi af. middel-værdier er en reference til et enkelt udsnit af celler eller en
matrice, som kun må indeholde tal, numeriske udtryk eller Booleske værdier.
Noter om brug
Hver værdi sammenlignes med Âbetingelse. Hvis værdien opfylder betingelsestesten,
inkluderes den tilsvarende værdi i middel-værdier i middelværdien.
Âmiddel-værdier og test-værdier (hvis anført) skal have samme størrelse.
Hvis Âmiddel-værdier udelades, bruges test-værdier for middel-værdier.
Hvis Âmiddel-værdier udelades eller er det samme som test-værdier, kan test-værdier
kun indeholde tal, numeriske udtryk eller Booleske værdier.
224 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 225
Eksempler
I den følgende tabel:
Returnerer =MIDDEL.HVIS(A2:A13; “<40”; D2:D13) ca. 57429, gennemsnitsindtægten for personer
under 40 år.
Returnerer =MIDDEL.HVIS(B2:B13; “=K”; D2:D13) 62200, gennemsnitsindtægten for kvinder (angivet
med et “K” i kolonne B).
Returnerer =MIDDEL.HVIS(C2:C13; “E”; D2:D13) 55800, gennemsnitsindtægten for enlige (angivet med
et “E” i kolonne C).
Returnerer =MIDDEL.HVIS(A2:A13; “>=40”; D2:D13) 75200, gennemsnitsindtægten for personer på 40
og derover.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
MIDDEL på side 222
MIDDELV på side 223
MIDDEL.HVISER på side 226
Anføre betingelser og bruge jokertegn på side 351
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MIDDEL.HVISER
Funktionen MIDDEL.HVISER returnerer middelværdien (aritmetisk middelværdi) af
cellerne i et givet udsnit, hvor et eller ere udsnit opfylder en eller ere beslægtede
betingelser..
MIDDEL.HVISER(middel-værdier;test-værdier; betingelse; test-værdier…; betingelse…)
Âmiddel-værdier: En samling indeholdende de værdier, der skal beregnes en
middelværdi af. middel-værdier er en reference til et enkelt udsnit af celler eller en
matrice, som kun må indeholde tal, numeriske udtryk eller Booleske værdier.
Âtest-værdier: En samling, der indeholder værdier, der skal testes. test-værdier er en
samling, der indeholder værdier af alle typer.
Âbetingelse: Et udtryk, der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. betingelse
er et udtryk, der kan indeholde alt, så længe resultatet fra en sammenligning af
betingelse med en værdi i test-værdier kan udtrykkes som en Boolesk værdi på SAND
eller FALSK.
Âtest-værdier…: Inkluder evt. en eller ere yderligere samlinger med værdier, der
skal testes. Hver samling af test-værdier skal efterfølges umiddelbart af en betingelse.
Dette mønster af test-værdier; betingelse kan gentages så mange gange, der er
behov for det.
Âbetingelse…: Hvis der inkluderes en valgfri samling af test-værdier, et udtryk,
der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. Der skal være en betingelse efter
hver samling af test-værdier; derfor vil denne funktion altid have et ulige antal
argumenter.
Noter om brug
For hvert par af Âtest-værdier og betingelse sammenlignes den tilsvarende (samme
position inden for udsnittet eller matricen) celle eller værdi med den betingede test.
Hvis de alle opfylder betingelsestesten, inkluderes den tilsvarende værdi i middel-
værdier i middelværdien.
Âmiddel-værdier og alle samlinger af test-værdier skal have samme størrelse.
226 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 227
Eksempler
I den følgende tabel:
Returnerer =MIDDEL.HVISER(D2:D13;A2:A13;”<40”;B2:B13;”=M”) 56000, gennemsnitsindkomsten for
mænd (angivet med et “M” i kolonne B) under 40 år.
Returnerer = MIDDEL.HVISER(D2:D13;A2:A13;”<40”;B2:B13;”=M”;C2:C13;”=E”) 57000,
gennemsnitsindkomsten for mænd, der er enlige (angivet med et “E” i kolonne C) og under 40 år.
Returnerer = MIDDEL.HVISER(D2:D13;A2:A13;”<40”;B2:B13;”=M”;C2:C13;”=G”) 55000,
gennemsnitsindkomsten for mænd, der er gift (angivet med et “G” i kolonne C) og under 40 år.
Returnerer =MIDDEL.HVISER(D2:D13;A2:A13;”<40”;B2:B13;”=K”) ca. 59333, gennemsnitsindkomsten for
kvinder (angivet med et “K i kolonne B), der er under 40 år.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
MIDDEL på side 222
MIDDELV på side 223
MIDDEL.HVIS på side 224
Anføre betingelser og bruge jokertegn på side 351
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
BETAFORDELING
Funktionen BETAFORDELING returnerer den kumulative betafordelingsværdi.
BETAFORDELING(x-værdi; alfa; beta; x-nedre; x-øvre)
Âx-værdi: Den x-værdi, hvormed du vil evaluere funktionen. x-værdi er en talværdi og
skal være i udsnittet 0 til 1.
Âalfa: En af gurparametrene i fordelingen. alfa er en talværdi og skal være større
end 0.
Âbeta: En af gurparametrene i fordelingen. beta er en talværdi og skal være større
end 0.
Âx-nedre: En valgfri nedre grænse for den anførte x-værdi eller sandsynlighed.
x-nedre er en talværdi og skal være mindre end eller lig med den anførte x-værdi
eller sandsynlighed. Hvis den udelades, bruges 0.
Âx-øvre: En valgfri øvre grænse for den anførte x-værdi eller sandsynlighed. x-øvre
er en talværdi og skal være større end eller lig med den anførte x-værdi eller
sandsynlighed. Hvis den udelades, bruges 1.
Eksempler
=BETAFORDELING(0,5; 1; 2; 0,3; 2) returnerer 0,221453287197232.
=BETAFORDELING(1; 1; 2; 0; 1) returnerer 1.
=BETAFORDELING(0,1; 2; 2; 0; 2) returnerer 0,00725.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“BETAINV på side 228
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
BETAINV
Funktionen BETAINV returnerer den inverse givne kumulative betafordelingsværdi.
BETAINV(sandsynlighed; alfa; beta; x-nedre; x-øvre)
Âsandsynlighed: En sandsynlighed forbundet med fordelingen. sandsynlighed er en
talværdi og skal være større end 0 og mindre end 1.
228 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 229
Âalfa: En af gurparametrene i fordelingen. alfa er en talværdi og skal være større
end 0.
Âbeta: En af gurparametrene i fordelingen. beta er en talværdi og skal være større
end 0.
Âx-nedre: En valgfri nedre grænse for den anførte x-værdi eller sandsynlighed.
x-nedre er en talværdi og skal være mindre end eller lig med den anførte x-værdi
eller sandsynlighed. Hvis den udelades, bruges 0.
Âx-øvre: En valgfri øvre grænse for den anførte x-værdi eller sandsynlighed. x-øvre
er en talværdi og skal være større end eller lig med den anførte x-værdi eller
sandsynlighed. Hvis den udelades, bruges 1.
Eksempler
=BETAINV(0,5; 1; 2; 0,3; 2) returnerer 0,797918471982869.
=BETAINV(0,99; 1; 2; 0; 1) returnerer 0,9.
=BETAINV(0,1; 2; 2; 0; 2) returnerer 0,391600211318183.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BETAFORDELING på side 228
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
BINOMIALFORDELING
Funktionen BINOMIALFORDELING returnerer den individuelle binomiale
fordelingssandsynlighed af den anførte form.
BINOMIALFORDELING(succes-antal; forsøg; sandsynlighed-succes; form-type)
Âsucces-antal: Antallet af succesrige forsøg eller tests. succes-antal er en talværdi og
skal være større end eller lig med 1 og mindre end eller lig med forsøg.
Âforsøg: Det totale antal forsøg eller tests. forsøg er en talværdi, der skal være større
end eller lig med 0.
Âsandsynlighed-succes: Sandsynligheden for, at hver afprøvning eller test lykkes.
sandsynlighed-succes er en talværdi og skal være større end eller lig med 0 og
mindre end eller lig med 1.
Âform-type: En værdi, der angiver, hvilken form for eksponentialfunktion der skal
bruges.
kumulativ form (SAND eller 1): Returnerer værdien for den kumulative
fordelingsfunktion (at det anførte antal eller færre succeser eller hændelser vil
optræde).
sandsynlighedsmassefunktion (FALSK eller 0): Returnerer værdien af
fordelingsfunktionen (at der er nøjagtigt de anførte antal succeser eller hændelser).
Noter om brug
BINOMIALFORDELING er passende til problemer med et fast antal uafhængige Â
forsøg, der har en konstant sandsynlighed for succes, og hvor resultatet af et forsøg
kun kan være succes eller mislykket.
Eksempler
=BINOMIALFORDELING(3; 98; 0,04; 1) returnerer 0,445507210083272 (kumulativ fordelingsfunktion).
=BINOMIALFORDELING(3; 98; 0,04; 0) returnerer 0,201402522366024 (sandsynlighedsmassefunktion).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“KRITBINOM” på side 243
NEGBINOMFORDELING på side 265
“PERMUT på side 271
SANDSYNLIGHED på side 273
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
CHIFORDELING
Funktionen CHIFORDELING returnerer den ensidede sandsynlighed for chi2-
fordelingen.
CHIFORDELING(ikke-neg-x-værdi; frihed-grader)
Âikke-neg-x-værdi: Den værdi, hvormed du vil evaluere funktionen. ikke-neg-x-værdi
er en talværdi og skal være større end eller lig med 0.
230 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 231
Âfrihed-grader: Frihedsgrader. frihed-grader er en talværdi og skal være større end
eller lig med 1.
Eksempler
=CHIFORDELING(5; 2) returnerer 0,0820849986238988.
=CHIFORDELING(10; 10) returnerer 0,440493285065212.
=CHIFORDELING(5; 1) returnerer 0,0253473186774683.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“CHIINV” på side 231
“CHITEST på side 232
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
CHIINV
Funktionen CHIINV returnerer den inverse ensidede sandsynlighed for chi2-
fordelingen.
CHIINV(sandsynlighed; frihed-grader)
Âsandsynlighed: En sandsynlighed forbundet med fordelingen. sandsynlighed er en
talværdi og skal være større end 0 og mindre end 1.
Âfrihed-grader: Frihedsgrader. frihed-grader er en talværdi og skal være større end
eller lig med 1.
Eksempler
=CHIINV(0.5; 2) returnerer 1,38629436111989.
=CHIINV(0,1; 10) returnerer 15,9871791721053.
=CHIINV(0,5; 1) returnerer 0,454936423119572.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
CHIFORDELING på side 230
“CHITEST på side 232
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
CHITEST
Funktionen CHITEST returnerer værdien fra chi2-fordelingen af de givne data.
CHITEST(faktiske-værdier; forventede-værdier)
Âfaktiske-værdier: Den samling, som indeholder de faktiske værdier. faktiske-værdier
er en samling, der indeholder talværdier.
Âforventede-værdier: Den samling, som indeholder de forventede værdier.
forventede-værdier er en samling, der indeholder talværdier.
Noter om brug
De frihedsgrader, der hører til den returnerede værdi, er antallet af rækker i Âfaktiske-
værdier minus 1.
Hver forventet værdi beregnes ved at gange summen af rækken med summen af Â
kolonnen og dividere den samlede total.
232 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 233
Eksempel
I den følgende tabel:
Returnerer =CHITEST(A2:B6;A9:B13) 5,91020074984668E-236.
Hver forventet værdi beregnes ved at gange summen af rækken med summen af kolonnen
og dividere den samlede total. Formlen for den første forventede værdi (celle A9) er
=SUM(A$2:B$2)*SUM($A2:$A6)/SUM($A$2:$B$6). Denne formel kan udvides til celle B9 og derefter
A9:B9 udvidet til A13:B13 for at færdiggøre de forventede værdier. Resultatformlen for den endelige
forventede værdi (celle B13) er =SUM(B$2:C$2)*SUM($A6:$A11)/SUM($A$2:$B$6).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
CHIFORDELING på side 230
“CHIINV” på side 231
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KONFIDENSINTERVAL
Funktionen KONFIDENSINTERVAL returnerer en værdi for oprettelse af et statistisk
kondensinterval for en populationsstikprøve med en kendt standardafvigelse.
KONFIDENSINTERVAL(alfa, stdafv; eksempel-størrelse)
Âalfa: Sandsynligheden for at den virkelige populationsværdi ligger uden
for intervallet. alfa er en talværdi og skal være større end eller lig med 1. Når
kondensintervallet trækkes fra 1, fås alfa.
Âstdafv: Standardafvigelsen i populationen. stdafv er en talværdi og skal være større
end 0.
Âeksempel-størrelse: Størrelsen på stikprøven. eksempel-størrelse er en talværdi og
skal være større end 0.
Noter om brug
Kondensoverslaget antager, at værdierne i stikprøven er fordelt normalt. Â
Eksempler
=KONFIDENSINTERVAL(0,05; 1;10) returnerer 0,62. Hvis middelværdien af stikprøveværdierne er 100,
falder populationsmiddelværdien i udsnittet 99,38–100,62 ved en kondens på 95%.
=KONFIDENSINTERVAL(0,1; 1; 10) returnerer 0,52. Hvis middelværdien af stikprøveværdierne er 100,
falder populationsmiddelværdien i udsnittet 99,48–100,52 ved en kondens på 90%.
=KONFIDENSINTERVAL(0,05; 1; 20) returnerer 0,44.
=KONFIDENSINTERVAL(0,05; 1; 30) returnerer 0,36.
=KONFIDENSINTERVAL(0,05; 1; 40) returnerer 0,31.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STDAFV på side 280
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
234 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 235
KORRELATION
Funktionen KORRELATION returnerer korrelationen mellem to samlinger vha. lineær
regressionsanalyse.
KORRELATION(y-værdier; x-værdier)
Ây-værdier: Samlingen med y-værdierne (afhængige). y-værdier er en samling
værdier, der kan indeholde tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal
have samme type.
Âx-værdier: Samlingen med x-værdierne (uafhængige). x-værdier er en samling
værdier, der kan indeholde tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal
have samme type.
Noter om brug
Ây-værdier og x-værdier skal have de samme dimensioner.
Hvis der inkluderes tekst- eller Booleske værdier i samlingerne, ignoreres de. Â
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen KORRELATION til at afgøre, hvor tæt prisen på fyringsolie
(kolonne A) er forbundet med den temperatur, som den hypotetiske husejer har indstillet på
termostaten.
=KORRELATION(A2:A11; B2:B11) evalueres til ca. -0,9076, hvilket indikerer et tæt korrelation (når priser
stiger, bliver termostaten sænket).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“KOVARIANS” på side 242
“Eksempel på undersøgelsesresultater på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
TÆL
Funktionen TÆL returnerer det antal af sine argumenter, der indeholder tal, numeriske
udtryk eller datoer.
TÆL(værdi; værdi…)
Âværdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
Âværdi…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier.
Noter om brug
Brug funktionen TÆLV til at tælle celler, der indeholder en tilfældig værdi (dvs. en Â
celle, der ikke er tom).
Eksempler
Tabellen i dette eksempel bruges til at illustrere alle variationerne af funktionen TÆL. Oplysningerne
giver ikke nogen mening, men illustrerer, hvilken type argumenter hver variation af TÆL inkluderer i
funktionsresultatet.
=TÆL(A1:E1) returnerer 5, da alle argumenter er numeriske.
=TÆK(A2:E2) returnerer 0, da ingen af argumenterne er numeriske.
=TÆL(A3:E3) returnerer 3, da de to mindste celler ikke er numeriske.
=TÆL(A4:E4) returnerer 0, da argumenterne er logiske SAND eller FALSK, som ikke opfattes som
numeriske.
=TÆL(A5:E5) returnerer 2, da tre celler er tomme.
=TÆL(2; 3; A5:E5; SUM(A1:E1); A”; “b”) returnerer 5, da argumenterne 2 og 3 er tal, der er 2 tal i
udsnittet A5:E5, funktionen SUM returnerer 1 tal, og de sidste to argumenter er tekst, ikke numeriske
(i alt 5 numeriske argumenter).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
TÆLV på side 237
ANTAL.BLANKE på side 238
TÆL.HVIS på side 239
TÆL.HVISER på side 240
236 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 237
“Eksempel på undersøgelsesresultater på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
TÆLV
Funktionen TÆLV returnerer det antal af sine argumenter, der ikke er tomme.
TÆLV(værdi; værdi…)
Âværdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
Âværdi…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier.
Noter om brug
Brug funktionen TÆL til kun at tælle celler eller argumenter, der indeholder tal eller Â
datoer.
Eksempler
Tabellen i dette eksempel bruges til at illustrere alle variationerne af funktionen TÆL, inkl. TÆLV.
Oplysningerne giver ikke nogen mening, men illustrerer, hvilken type argumenter hver variation af
TÆL inkluderer i funktionsresultatet.
=TÆLV(A1:E1) returnerer 5, da alle celler indeholder et argument (alle numeriske).
=TÆLV(A2:E2) returnerer 5, da alle celler indeholder et argument (alle tekst).
=TÆLV(A3:E3) returnerer 5, da alle celler indeholder et argument (blanding af tekst og numeriske).
=TÆLV(A4:E4) returnerer 5, da alle celler indeholder et argument (SAND eller FALSK).
=TÆLV(A5:E5) returnerer 2, da tre celler er tomme.
=TÆLV(2; 3; A5:E5; SUM(A1:E1); “A”; “b”) returnerer 7, da argumenterne 2 og 3 er tal, der er 2 celler, der
ikke er tomme, i udsnittet A5:E5, funktionen SUM returnerer 1 tal, og A og “b” er tekstudtryk (i alt 7
argumenter).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
TÆL på side 236
ANTAL.BLANKE på side 238
TÆL.HVIS på side 239
TÆL.HVISER på side 240
“Eksempel på undersøgelsesresultater på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ANTAL.BLANKE
Funktionen ANTAL.BLANKE returnerer det antal celler i et udsnit, der ikke er tomme.
ANTAL.BLANKE(udsnit)
Âudsnit: Et udsnit af celler. udsnit er en reference til et enkelt celleudsnit, som kan
indeholde værdier af alle typer.
Eksempler
Tabellen i dette eksempel bruges til at illustrere alle variationerne af funktionen TÆL, inkl. ANTAL.
BLANKE. Oplysningerne giver ikke nogen mening, men illustrerer, hvilken type argumenter hver
variation af TÆL inkluderer i funktionsresultatet.
=ANTAL.BLANKE(A1:E1) returnerer 0, da der ikke er nogen tomme celler i udsnittet.
=ANTAL.BLANKE(A2:E2) returnerer 0, da der ikke er nogen tomme celler i udsnittet.
=ANTAL.BLANKE(A5:E5) returnerer 3, da der er tre tomme celler i udsnittet.
=ANTAL.BLANKE(A6:E6) returnerer 5, da der kun er tomme celler i udsnittet.
=ANTAL.BLANKE(A1:E6) returnerer 8, da der er i alt 8 tomme celler i udsnittet.
=ANTAL.BLANKE(A1:E1; A5:E5) returnerer en fejl, da ANTAL.BLANKE kun accepterer et
udsnit som et argument.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
TÆL på side 236
238 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 239
TÆLV på side 237
TÆL.HVIS på side 239
TÆL.HVISER på side 240
“Eksempel på undersøgelsesresultater på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
TÆL.HVIS
Funktionen TÆL.HVIS returnerer det antal celler i et udsnit, der opfylder en given
betingelse.
TÆL.HVIS(test-matrice; betingelse)
Âtest-matrice: Den samling, som indeholder de værdier, der skal testes. test-matrice
er en samling, der kan indeholder alle typer værdier.
Âbetingelse: Et udtryk, der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. betingelse
er et udtryk, der kan indeholde alt, så længe resultatet fra en sammenligning af
betingelse med en værdi i test-matrice kan udtrykkes som en Boolesk værdi på
SAND eller FALSK.
Noter om brug
Hver værdi i Âtest-matrice sammenlignes med betingelse. Hvis værdien opfylder
betingelsestesten, inkluderes den i antallet.
Eksempler
Tabellen i dette eksempel bruges til at illustrere alle variationerne af funktionen TÆL, inkl. TÆL.HVIS.
Oplysningerne giver ikke nogen mening, men illustrerer, hvilken type argumenter hver variation af
TÆL inkluderer i funktionsresultatet.
=TÆL.HVIS(A1:E1; “>0”) returnerer 5, da alle cellerne i udsnittet har en værdi på over nul.
=TÆL.HVIS(A3:E3; “>=100”) returnerer 3, da alle tre tal er større end 100, og de to tekstværdier
ignoreres i sammenligningen.
=TÆL.HVIS(A1:E5; “=amet”) returnerer 2, da teststrengen amet optræder to gange i udsnittet.
=TÆL.HVIS(A1:E5; “=*t”) returnerer 4, da en streng, der ender i bogstavet t”, optræder re gange i
udsnittet.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
TÆL på side 236
TÆLV på side 237
ANTAL.BLANKE på side 238
TÆL.HVISER på side 240
Anføre betingelser og bruge jokertegn på side 351
“Eksempel på undersøgelsesresultater på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
TÆL.HVISER
Funktionen TÆL.HVISER returnerer det antal celler i et eller ere udsnit, der opfylder
givne betingelser (en betingelse pr. udsnit).
240 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 241
TÆL.HVISER(test-værdier; betingelse; test-værdier…; betingelse…)
Âtest-værdier: En samling, der indeholder værdier, der skal testes. test-værdier er en
samling, der indeholder værdier af alle typer.
Âbetingelse: Et udtryk, der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. betingelse
er et udtryk, der kan indeholde alt, så længe resultatet fra en sammenligning af
betingelse med en værdi i test-værdier kan udtrykkes som en Boolesk værdi på SAND
eller FALSK.
Âtest-værdier…: Inkluder evt. en eller ere yderligere samlinger med værdier, der
skal testes. Hver samling af test-værdier skal efterfølges umiddelbart af en betingelse.
Dette mønster af test-værdier; betingelse kan gentages så mange gange, der er
behov for det.
Âbetingelse…: Hvis der inkluderes en valgfri samling af test-værdier, et udtryk,
der giver det logiske resultat SAND eller FALSK. Der skal være en betingelse efter
hver samling af test-værdier; derfor vil denne funktion altid have et ulige antal
argumenter.
Noter om brug
Hver værdi i Âtest-værdier sammenlignes med den tilsvarende betingelse. Hvis de
tilsvarende værdier i hver samling opfylder de tilsvarende betingelsestest, forøges
antallet med 1.
Eksempler
I den følgende tabel:
Returnerer =TÆL.HVISER(A2:A13;”<40”;B2:B13;”=M”) 4, antallet af mænd (angivet med et “M” i kolonne
B) under 40 år.
Returnerer =TÆL.HVISER(A2:A13;”<40”;B2:B13;”=M”;C2:C13;”=E”) 2, antallet af mænd, der er enlige
(angivet med et “E” i kolonne C) og under 40 år.
Returnerer =TÆL.HVISER(A2:A13;”<40”;B2:B13;”=M”;C2:C13;”=G”) 2, antallet af mænd, der er gift
(angivet med et “G” i kolonne C) og under 40 år.
Returnerer =TÆL.HVISER(A2:A13;”<40”;B2:B13;”=K”) 3, antallet af kvinder (angivet med et “K i kolonne
B) under 40 år.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
TÆL på side 236
TÆLV på side 237
ANTAL.BLANKE på side 238
TÆL.HVIS på side 239
Anføre betingelser og bruge jokertegn på side 351
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KOVARIANS
Funktionen KOVARIANS returnerer kovariansen af to samlinger.
KOVARIANS(eksempel-1-værdier; eksempel-2-værdier)
Âeksempel-1-værdier: Den samling, som indeholder den første samling af
stikprøveværdier. eksempel-1-værdier er en samling, der indeholder talværdier.
Âeksempel-2-værdier: Den samling, som indeholder den anden samling af
stikprøveværdier. eksempel-2-værdier er en samling, der indeholder talværdier.
Noter om brug
De to matricer skal have den samme størrelse. Â
Hvis der inkluderes tekst- eller Booleske værdier i matricerne, ignoreres de. Â
Hvis de to samlinger er identiske, er kovariansen den samme som Â
populationsvariansen.
242 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 243
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen KOVARIANS til at afgøre, hvor tæt prisen på fyringsolie (kolonne
A) er forbundet med den temperatur, som den hypotetiske husejer har indstillet på termostaten.
=KOVARIANS(A2:A11; B2:B11) evalueres til ca. -1,6202, hvilket indikerer en tæt korrelation (når priser
stiger, bliver termostaten sænket).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
KORRELATION på side 235
“Eksempel på undersøgelsesresultater på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KRITBINOM
Funktionen KRITBINOM returnerer den mindste værdi, hvor den kumulative binomiale
fordeling er større end eller lig med en given værdi.
KRITBINOM(forsøg; sandsynlighed-succes; alfa)
Âforsøg: Det totale antal forsøg eller tests. forsøg er en talværdi, der skal være større
end eller lig med 0.
Âsandsynlighed-succes: Sandsynligheden for, at hver afprøvning eller test lykkes.
sandsynlighed-succes er en talværdi og skal være større end eller lig med 0 og
mindre end eller lig med 1.
Âalfa: Sandsynligheden for at den virkelige populationsværdi ligger uden for
intervallet. alfa er en talværdi og skal være mindre end eller lig med 1. Når
kondensintervallet trækkes fra 1, fås alfa.
Eksempel
=KRITBINOM(97; 0,05; 0,05) returnerer 2, baseret på 97 forsøg, hvor hvert forsøg har en sandsynlig
succesrate på 5% og et kondensinterval på 95% (5% alfa).
=KRITBINOM(97; 0,25; 0,1) returnerer 19, baseret på 97 forsøg, hvor hvert forsøg har en sandsynlig
succesrate på 25% og et kondensinterval på 90% (10% alfa).
=KRITBINOM(97; 0,25; 0,05) returnerer 17, baseret på 97 forsøg, hvor hvert forsøg har en sandsynlig
succesrate på 25% og et kondensinterval på 95% (5% alfa).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BINOMIALFORDELING på side 229
NEGBINOMFORDELING på side 265
“PERMUT på side 271
SANDSYNLIGHED på side 273
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SAK
Funktionen SAK returnerer summen af de kvadrerede afvigelser i en samling tal fra
deres middelværdi (aritmetisk middelværdi).
SAK(tal-værdi; tal-værdi…)
Âtal-værdi: Et tal. tal-værdi er en talværdi.
Âtal-værdi…: Inkluder evt. et eller ere yderligere tal.
Noter om brug
SAK dividerer summen af tallene med antallet af tallene for at få middelværdien Â
(aritmetisk middelværdi). Forskellen (absolut værdi) mellem middelværdien og hvert
tal kvadreres og summeres, og totalen returneres.
244 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 245
Eksempel
=SAK(1; 7; 19; 8; 3; 9) returnerer 196,833333333333.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STDAFV
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
EKSPFORDELING
Funktionen EKSPFORDELING returnerer den eksponentielle fordeling af den anførte
form.
EKSPFORDELING(ikke-neg-x-værdi; lambda; form-type)
Âikke-neg-x-værdi: Den værdi, hvormed du vil evaluere funktionen. ikke-neg-x-værdi
er en talværdi og skal være større end eller lig med 0.
Âlambda: Parameterværdien. lambda er en talværdi og skal være større end 0.
Âform-type: En værdi, der angiver, hvilken form for eksponentialfunktion der skal
bruges.
kumulativ form (SAND eller 1): Returnerer værdien for den kumulative
fordelingsfunktion.
tæthedsfunktion (FALSK eller 0): Returnerer værdien for tæthedsfunktionens
sandsynlighedsform.
Eksempler
=EKSPFORDELING(4; 2; 1) returnerer 0,999664537372097 (kumulativ fordelingsfunktion).
=EKSPFORDELING(4; 2; 0) returnerer 0,000670925255805024 (tæthedsfunktion).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
LOGNORMFORDELING på side 260
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
FFORDELING
Funktionen FFORDELING returnerer F-sandsynlighedsfordelingen.
FFORDELING(ikke-neg-x-værdi; f-g-tæller; f-g-nævner)
Âikke-neg-x-værdi: Den værdi, hvormed du vil evaluere funktionen. ikke-neg-x-værdi
er en talværdi og skal være større end eller lig med 0.
Âf-g-tæller: Den frihedsgrad, der skal inkluderes som tæller. f-g-tæller er en talværdi
og skal være større end eller lig med 1. Hvis det indeholder et decimalelement,
ignoreres det.
Âf-g-nævner: Den frihedsgrad, der skal inkluderes som nævner. f-g-nævner
er en talværdi og skal være større end eller lig med 1. Hvis det indeholder et
decimalelement, ignoreres det.
Noter om brug
F-fordelingen kaldes også Snedecors F-fordeling eller Fisher-Snedecor-fordelingen. Â
Eksempler
=FFORDELING(0,77; 1; 2) returnerer 0,472763488223567.
=FFORDELING(0,77; 1; 1) returnerer 0,541479597634413.
=FFORDELING(0,77; 2; 1) returnerer 0,627455805138159.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“FINV på side 247
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
246 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 247
FINV
Funktionen FINV returnerer den inverse F-sandsynlighedsfordeling.
FINV(sandsynlighed; f-g-tæller; f-g-nævner)
Âsandsynlighed: En sandsynlighed forbundet med fordelingen. sandsynlighed er en
talværdi og skal være større end 0 og mindre end eller lig med 1.
Âf-g-tæller: Den frihedsgrad, der skal inkluderes som tæller. f-g-tæller er en talværdi
og skal være større end eller lig med 1. Hvis det indeholder et decimalelement,
ignoreres det.
Âf-g-nævner: Den frihedsgrad, der skal inkluderes som nævner. f-g-nævner
er en talværdi og skal være større end eller lig med 1. Hvis det indeholder et
decimalelement, ignoreres det.
Eksempler
=FINV(0,77; 1; 2) returnerer 0,111709428782599.
=FINV(0,77; 1; 1) returnerer 0,142784612191674.
=FINV(0,77; 2; 1) returnerer 0,34331253162422.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
FFORDELING på side 246
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
PROGNOSE
Funktionen PROGNOSE returnerer den forudsagte y-værdi for en given x-værdi på
basis af stikprøveværdier vha. lineær regressionsanalyse.
PROGNOSE(x-tal-dato-var; y-værdier; x-værdier)
Âx-tal-dato-var: Den x-værdi, hvortil funktionen skal returnere en forventet y-værdi.
x-tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en varighedsværdi.
Ây-værdier: Samlingen med y-værdierne (afhængige). y-værdier er en samling
værdier, der kan indeholde tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal
have samme type.
Âx-værdier: Samlingen med x-værdierne (uafhængige). x-værdier er en samling
værdier, der kan indeholde tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal
have samme type.
Noter om brug
Alle argumenter skal have samme type. Â
De to matricer skal have den samme størrelse. Â
Hvis du f.eks. har data på et køretøjs hastighed og brændstoorbrug ved Â
hver hastighed, vil brændstoføkonomien være den afhængige variabel (y) og
kørehastigheden den uafhængige variabel (x).
Du kan bruge funktionerne STIGNING og SKÆRING til at nde den ligning, der skal Â
bruges til at beregne prognoseværdier.
Eksempel
I den følgende tabel:
Returnerer =PROGNOSE(9; A3:F3; A2:F2) 19.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
KORRELATION på side 235
“KOVARIANS” på side 242
“SKÆRING” på side 254
“STIGNING” på side 277
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
248 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 249
FREKVENS
Funktionen FREKVENS returnerer en matrice over, hvor ofte dataværdier optræder i et
udsnit af interne værdier.
FREKVENS(data-værdier; interval-værdier)
Âdata-værdier: En samling indeholdende de værdier, der skal evalueres. data-værdier
er en samling indeholdende tal- eller dato-/tidsværdier. Alle værdier skal have
samme type.
Âinterval-værdier: En samling, som indeholder intervalværdierne. interval-værdier er
en samling indeholdende tal- eller dato-/tidsværdier. Alle værdier skal have samme
type som værdierne i samlingen data-værdier.
Noter om brug
FREKVENS bestemmer det antal værdier i Âdata-værdier, der falder inden for hvert
interval. Det er nemmest at forstå intervalmatricen, hvis den sorteres i stigende
rækkefølge. Den første frekvens vil være antallet af de værdier, der er mindre end
eller lig med den laveste intervalværdi. Alle andre frekvensværdier, undtagen
den sidste, vil være antallet af de værdier, der er større end den næste lavere
intervalværdi og mindre end eller lig med den aktuelle intervalværdi. Den sidste
frekvensværdi vil være antallet af de dataværdier, der er større end eller lig med den
største intervalværdi.
De værdier, der returneres af funktionen, er indeholdt i en matrice. Man kan Â
f.eks. bruge funktionen INDEKS til at læse værdierne i matricen. Du kan indlejre
funktionen FREKVENS i funktionen INDEKS: =INDEKS(FREKVENS(data-værdier;
interval-værdier); x), hvor x er det ønskede interval. Husk, at der vil være et interval
mere, end der er interval-værdier.
Eksempel
Antag, at den følgende tabel indeholder testresultater for 30 elever, som har taget en eksamen,
som du administrerede. Antag desuden, at minimumsresultatet for bestået er 65, og at de laveste
resultater for andre karakterer er som vist. For at lette opbygningen af formlerne repræsenteres et “F”
af 1 og et A af 5.
=INDEKS(FREKVENS($A$1:$F$5; $B$8:$E$8); B9) returnerer 5, antallet af elever, som k et “F”
(resultat på 65 eller derunder). Formlen kan indtastes i celle B10 og derefter udvides til celle F10.
Resultatværdierne for karaktererne “D til A er hhv. 3, 8, 8 og 6.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“INDEKS” på side 204
FRAKTIL på side 269
PROCENTPLADS på side 270
KVARTIL på side 275
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
GAMMAFORDELING
Funktionen GAMMAFORDELING returnerer gammafordelingen i den anførte form.
GAMMAFORDELING(ikke-neg-x-værdi; alfa; beta; form-type)
Âikke-neg-x-værdi: Den værdi, hvormed du vil evaluere funktionen. ikke-neg-x-værdi
er en talværdi og skal være større end eller lig med 0.
Âalfa: En af gurparametrene i fordelingen. alfa er en talværdi og skal være større
end 0.
Âbeta: En af gurparametrene i fordelingen. beta er en talværdi og skal være større
end 0.
Âform-type: En værdi, der angiver, hvilken form for eksponentialfunktion der skal
bruges.
kumulativ form (SAND eller 1): Returnerer værdien for den kumulative
fordelingsfunktion.
tæthedsfunktion (FALSK eller 0): Returnerer værdien for tæthedsfunktionens
sandsynlighedsform.
Eksempler
=GAMMAFORDELING(0,8; 1; 2; 1) returnerer 0,329679953964361 (den kumulative fordelingsfunktion).
=GAMMAFORDELING(0,8; 1; 2; 0) returnerer 0,33516002301782 (tæthedsfunktionen).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
250 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 251
“GAMMAINV” på side 251
GAMMALN på side 252
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
GAMMAINV
Funktionen GAMMAINV returnerer den inverse kumulative gammafordeling.
GAMMAINV(sandsynlighed; alfa; beta)
Âsandsynlighed: En sandsynlighed forbundet med fordelingen. sandsynlighed er en
talværdi og skal være større end 0 og mindre end 1.
Âalfa: En af gurparametrene i fordelingen. alfa er en talværdi og skal være større
end 0.
Âbeta: En af gurparametrene i fordelingen. beta er en talværdi og skal være større
end 0.
Eksempler
=GAMMAINV(0,8; 1; 2) returnerer 3,2188758248682.
=GAMMAINV(0,8; 2; 1) returnerer 2,99430834700212.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
GAMMAFORDELING på side 250
GAMMALN på side 252
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
GAMMALN
Funktionen GAMMALN returnerer den naturlige logaritme af gammafunktionen, G(x).
GAMMALN(pos-x-værdi)
Âpos-x-værdi: Den positive x-værdi, som funktionen skal evalueres ud fra. pos-x-værdi
er en talværdi og skal være større end 0.
Eksempler
=GAMMALN(0,92) returnerer 0,051658003497744.
=GAMMALN(0,29) returnerer 1,13144836880416.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
GAMMAFORDELING på side 250
“GAMMAINV” på side 251
LN på side 170
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
GEOMIDDELVÆRDI
Funktionen GEOMIDDELVÆRDI returnerer den geometriske middelværdi.
GEOMIDDELVÆRDI(pos-tal; pos-tal…)
Âpos-tal: Et positivt tal. pos-tal er en talværdi og skal være større end 0.
Âpos-tal…: Inkluder evt. et eller ere positive tal yderligere.
Noter om brug
GEOMIDDELVÆRDI multiplicerer argumenterne for at komme frem til et produkt og Â
tager derefter roden af det produkt, der er lig med antallet af argumenter.
Eksempel
=GEOMIDDELVÆRDI(5; 7; 3; 2; 6; 22) returnerer 5,50130264578853.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
252 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 253
MIDDEL på side 222
HARMIDDELVÆRDI på side 253
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
HARMIDDELVÆRDI
Funktionen HARMIDDELVÆRDI returnerer den harmoniske middelværdi.
HARMIDDELVÆRDI(pos-tal; pos-tal…)
Âpos-tal: Et positivt tal. pos-tal er en talværdi og skal være større end 0.
Âpos-tal…: Inkluder evt. et eller ere positive tal yderligere.
Noter om brug
Den harmoniske middelværdi er den reciprokke værdi af middelværdien af Â
reciprokke værdier.
Eksempel
=HARMIDDELVÆRDI(5; 7; 3; 2; 6; 22) returnerer 4,32179607109448.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
MIDDEL på side 222
GEOMIDDELVÆRDI på side 252
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SKÆRING
Funktionen SKÆRING returnerer y-skæringspunktet for den bedste rette linje for
samlingen vha. lineær regressionsanalyse.
SKÆRING(y-værdier; x-tal)
Ây-værdier: Samlingen med y-værdierne (afhængige). y-værdier er en samling
værdier, der kan indeholde tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal
have samme type.
Âx-tal: Samlingen med x-værdierne (uafhængige). x-tal er en samling, der indeholder
talværdier.
Noter om brug
De to matricer skal have den samme størrelse. Â
Brug funktionen STIGNING, hvis du vil nde stigningen for den bedste rette linje. Â
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen SKÆRING til at bestemme y-skæringspunktet for den bedste
rette linje for den temperatur, som denne hypotetiske husejer har indstillet på termostaten (den
afhængige variabel) på basis af prisen på fyringsolie (den uafhængige variabel).
=SKÆRING(B2:B11; A2:A11) evalueres til ca. 78, over den højeste hypotetiske værdi for den bedste
rette linje, der hælder nedad (når priserne stiger, bliver termostaten sænket).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STIGNING” på side 277
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
254 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 255
STØRSTE
Funktionen STØRSTE returnerer den n. største værdi i en samling. Den største værdi får
plads 1.
STØRSTE(tal-dato-var-sæt; rangering)
Âtal-dato-var-sæt: En samling værdier. tal-dato-var-sæt er en samling værdier, der
indeholder tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal have samme
type.
Ârangering: Et tal, der repræsenterer størrelsesvurderingen af den værdi, du vil hente.
rangering er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til antallet af værdier i samlingen.
Noter om brug
En rangering på 1 henter det største tal i samlingen, 2 det næststørste osv. Værdier Â
inkluderet i matricen, som har samme størrelse, rangeres sammen, men har
indydelse på resultatet.
Eksempler
Antag, at følgende tabel indeholder de kumulative testresultater for dette semester for dine 20 elever.
(Vi har organiseret dataene på denne måde for eksemplets skyld; de ville sandsynligvis være i 20
separate rækker i virkeligheden.)
=STØRSTE(A1:E4; 1) returnerer 100, det største kumulative testresultat (celle B2).
=STØRSTE(A1:E4; 2) returnerer 92, det næststørste kumulative testresultat (celle B2 eller celle C2).
=STØRSTE(A1:E4; 3) returnerer 92, også det tredjestørste testresultat, da det optræder to gange (celle
B2 og C2).
=STØRSTE(A1:E4; 6) returnerer 86, det sjettehøjeste kumulative testresultat (rækkefølgen er 100 , 92,
92, 91, 90 og derefter 86).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
PLADS på side 276
“MINDSTE” på side 278
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
LINREGR
Funktionen LINREGR returnerer en matrice af statistik for en ret linje, der passer bedst
til de givne data vha. de mindste kvadraters metode.
LINREGR(kendte-y-værdier; kendte-x-værdier; ikkenul-y-skæring; mere-statistik)
Âkendte-y-værdier: Den samling, som indeholder de kendte y-værdier. kendte-y-
værdier er en samling, der indeholder talværdier. Hvis der kun er en samling af
kendte x-værdier, kan kendte-y-værdier have en vilkårlig størrelse. Hvis der er ere
samlinger af kendte x-værdier, kan kendte-y-værdier enten være en kolonne med
værdierne eller en række med værdierne, men ikke begge.
Âkendte-x-værdier: En valgfri samling indeholdende de kendte x-værdier. kendte-x-
værdier er en samling, der indeholder talværdier. Hvis argumentet udelades, antages
det at være sættet {1, 2, 3…} af den samme størrelse som kendte-y-værdier. Hvis der
kun er et sæt af kendte x-værdier, skal kendte-x-værdier, hvis de anføres, have samme
størrelse om kendte-y-værdier. Hvis der er ere sæt af kendte x-værdier, opfattes hver
række/kolonne af kendte-x-værdier som et sæt, og størrelsen på hver række/kolonne
skal være den samme som størrelsen på rækken/kolonnen i kendte-y-værdier.
Âikkenul-y-skæring: En valgfri værdi, der angiver, hvordan y-skæringspunktet
(konstant b) skal beregnes.
normal (1, SAND eller udeladt): Værdien af y-skæringspunktet (konstant b) skal
beregnes på normal vis.
fremtving 0-værdi (0, FALSK): Værdien af y-skæringspunktet (konstant b) skal
tvinges til at være 0.
Âmere-statistik: En valgfri værdi, der angiver, om der skal returneres yderligere
statistiske oplysninger.
ingen yderligere statistik (0, FALSK eller udeladt): Returner ikke yderligere
regressionsstatistik i den returnerede matrice.
yderligere statistik (1, SAND): Returnerer yderligere regressionsstatistik i den
returnerede matrice.
Noter om brug
De værdier, der returneres af funktionen, er indeholdt i en matrice. Man Â
kan f.eks. bruge funktionen INDEKS til at læse værdierne i matricen. Du kan
indlejre funktionen LINREGR i funktionen INDEKS: =INDEKS(LINREGR(kendte-y-
værdier; kendte-x-værdier; const-b; mere statistik); y; x), hvor y og x er kolonne- og
rækkeindekset for den ønskede værdi.
256 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 257
Hvis der ikke returneres yderligere statistik (mere-statistik er FALSK), er den
returnerede matrice en række dyb. Antallet af kolonner er lig med antallet af sæt i
kendte-x-værdier plus 1. Det indeholder linjestigningerne (en værdi for hver række/
kolonne med x-værdier) i modsat rækkefølge (den første værdi hører til den sidste
række/kolonne af x-værdier) og derefter værdien for b, skæringspunktet.
Hvis der returneres yderligere statistik (mere-statistik er SAND), indeholder matricen
fem rækker. Se “Yderligere statistik på side 258 for at se indholdet af matricen.
Eksempler
Antag, at den følgende tabel indeholder testresultater for 30 elever, som har taget en eksamen,
som du administrerede. Antag desuden, at minimumsresultatet for bestået er 65, og at de laveste
resultater for andre karakterer er som vist. For at lette opbygningen af formlerne repræsenteres et “F”
af 1 og et A af 5.
=INDEKS(LINREGR(A2:A6; C2:C6; 1; 0); 1) returnerer 0,752707581227437, som er den bedste rette linje.
=INDEKS(LINREGR(A2:A6; C2:C6; 1; 0); 2) returnerer 0,0342960288808646, som er b, skæringspunktet.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
Yderligere statistik
I dette afsnit diskuteres de yderligere statistiske oplysninger, der kan returneres af
funktionen LINREGR.
LINREGR kan indeholde yderligere statistiske oplysninger i den matrice, der returneres
af funktionen. Som udgangspunkt for den følgende diskussion skal du antage, at der er
fem sæt kendte x-værdier ud over de kendte y-værdier. Antag desuden, at de kendte
x-værdier er i fem tabelrækker eller fem tabelkolonner. På basis af disse antagelser vil
den matrice, der returneres af LINREGR, være som følger (hvor tallet, der følger efter x,
angiver, hvilket sæt af x-værdier emnet henviser til):
Række/
kolonne
123456
1slope x5 slope x4 slope x3 slope x2 slope x1 b (y intercept)
2std-err x1 std-err x2 std-err x3 std-err x4 std-err x5 std-err b
3coecient-det std-err y
4F-stat degrees-of-
freedom
5reg-ss reside-ss
Argumentdenitioner
slope x: Linjens stigning i forhold til dette sæt kendte x-værdier. Værdierne returneres
i omvendt rækkefølge, dvs. hvis der er fem kendte x-værdisæt, vises værdien for det
femte sæt først i den returnerede matrice.
b: Y-skæringspunktet for de kendte x-værdier.
std-err x: Standardfejlen for den koecient, der hører til dette sæt kendte x-værdier.
Værdierne returneres i rækkefølge, dvs. hvis der er fem kendte x-værdisæt, returneres
værdien for det første sæt først i matricen. Det er det modsatte af, hvordan
stigningsværdierne returneres.
std-err b: Den standardfejl, der hører til værdien for y-skæringspunktet (b).
coecient-det: Determinationskoecienten. Denne statistiske beregning
sammenligner forventede og faktiske y-værdier. Hvis den er 1, er der ingen forskel
mellem den forventede y-værdi og den faktiske y-værdi. Det kaldes perfekt korrelation.
Hvis determinationskoecienten er 0, er der ingen korrelation, og den givne
regressionsligning kan ikke hjælpe med at forudsige en y-værdi.
std-err y: Den standardfejl, der hører til prognosen for y-værdien.
F-stat: Den F-observerede værdi. Den F-observerede værdi kan bruges til at afgøre,
om det observerede forhold mellem de afhængige og uafhængige variabler sker
tilfældigt.
degrees-of-freedom: Frihedsgraderne. Brug frihedsgraderne til at bestemme et
kondensniveau.
258 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 259
reg-ss: Regressionssummen af kvadrater.
reside-ss Restsummen af kvadrater.
Noter om brug
Det er ligegyldigt, om de kendte x-værdier og kendte y-værdier er i rækker eller Â
kolonner. I begge tilfælde ordnes den returnerede matrice efter rækker som
illustreret i tabellen.
Eksemplet antager fem sæt kendte x-værdier. Hvis der var mere eller mindre end Â
fem, ville antallet af kolonner i den returnerede matrice ændres tilsvarende (det
svarer altid til antallet af sæt af kendte x-værdier plus 1), men antallet af rækker ville
forblive konstant.
Hvis der ikke anføres yderligere statistik i argumenterne til LINREGR, svarer den Â
returnerede matrice kun til den første række.
LOGINV
Funktionen LOGINV returnerer den inverse log-normale kumulative fordelingsfunktion
af x.
LOGINV(sandsynlighed; middelværdi; stdafv)
Âsandsynlighed: En sandsynlighed forbundet med fordelingen. sandsynlighed er en
talværdi og skal være større end 0 og mindre end 1.
Âmiddelværdi: Middelværdien af den naturlige logaritme, dvs. ln(x). middelværdi er en
talværdi og er gennemsnittet (den aritmetiske middelværdi) af ln(x); den naturlige
logaritme af x.
Âstdafv: Standardafvigelsen i populationen. stdafv er en talværdi og skal være større
end 0.
Noter om brug
LOGINV er passende at bruge, når logaritmen til x er normalfordelt. Â
Eksempel
=LOGINV(0,78; 1,7; 2,2) returnerer 29,9289150377259.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
LN på side 170
LOGNORMFORDELING på side 260
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
LOGNORMFORDELING
Funktionen LOGNORMFORDELING returnerer den log-normale fordeling.
LOGNORMFORDELING(pos-x-værdi; middelværdi; stdafv)
Âpos-x-værdi: Den positive x-værdi, som funktionen skal evalueres ud fra. pos-x-værdi
er en talværdi, der skal være større end 0.
Âmiddelværdi: Middelværdien af den naturlige logaritme, dvs. ln(x). middelværdi er en
talværdi og er gennemsnittet (den aritmetiske middelværdi) af ln(x); den naturlige
logaritme af x.
Âstdafv: Standardafvigelsen i populationen. stdafv er en talværdi og skal være større
end 0.
Eksempel
=LOGNORMFORDELING(0,78; 1,7; 2,2) returnerer 0,187899237956868.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
LN på side 170
LOGINV på side 259
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MAKS
Funktionen MAKS returnerer det største tal i en samling.
MAKS(værdi; værdi…)
Âværdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
Âværdi…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier.
260 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 261
Noter om brug
Hvis Âværdi ikke evalueres til en dato eller et tal, inkluderes den ikke i resultatet.
Brug funktionen MAKSV til at bestemme den største værdi af en vilkårlig type i en Â
samling.
Eksempler
=MAKS(5; 5; 5; 5; 6) returnerer 6.
=MAKS(1; 2; 3; 4; 5) returnerer 5.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STØRSTE” på side 255
“MAKSV på side 261
“MIN” på side 263
“MINDSTE” på side 278
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MAKSV
Funktionen MAKSV returnerer det største tal i en samling værdier, der kan indeholde
tekst- og Booleske værdier.
MAKSV(værdi; værdi…)
Âværdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
Âværdi…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier. Alle numeriske værdier skal
have samme type. Du kan ikke blande, tal-, dato- og varighedsværdier.
Noter om brug
Tekstværdier og logisk FALSK får en værdi på 0, og logisk SAND får en værdi på 1. Â
Brug funktionen MAKS til at bestemme den største værdi i en samling, der kun Â
indeholder tal eller datoer.
Eksempler
=MAKSV(1; 2; 3; 4) returnerer 4.
=MAKSV(A1:C1), hvor A1:C1 indeholder -1, -10, hello, returnerer 0.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“MAKS” på side 260
“MINV på side 264
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MEDIAN
Funktionen MEDIAN returnerer medianværdien i en samling tal. Medianen er den
værdi, hvor halvdelen af tallene i sættet er mindre end medianen, og halvdelen er
større.
MEDIAN(tal-dato-var; tal-dato-var…)
Âtal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
Âtal-dato-var…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier. Hvis der anføres ere
tal-dato-var-værdier, skal de alle have den samme type.
Noter om brug
Hvis der er et lige antal værdier i sættet, returnerer funktionen MEDIAN Â
gennemsnittet af de to midterste værdier.
Eksempler
=MEDIAN(1; 2; 3; 4; 5) returnerer 3.
=MEDIAN(1; 2; 3; 4; 5; 6) returnerer 3,5.
=MEDIAN(5; 5; 5; 5; 6) returnerer 5.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
MIDDEL på side 222
262 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 263
“HYPPIGST på side 264
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MIN
Funktionen MIN returnerer det mindste tal i en samling.
MIN(værdi; værdi…)
Âværdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
Âværdi…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier.
Noter om brug
Hvis Âværdi ikke evalueres til en dato eller et tal, inkluderes den ikke i resultatet.
Brug funktionen MINV til at bestemme den mindste værdi af en vilkårlig type i en Â
samling.
Eksempler
=MIN(5; 5; 5; 5; 6) returnerer 5.
=MIN(1; 2; 3; 4; 5) returnerer 1.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STØRSTE” på side 255
“MAKS” på side 260
“MINV på side 264
“MINDSTE” på side 278
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MINV
Funktionen MINV returnerer det mindste tal i en samling værdier, der kan indeholde
tekst- og Booleske værdier.
MINV(værdi; værdi…)
Âværdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
Âværdi…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier. Alle numeriske værdier skal
have samme type. Du kan ikke blande, tal-, dato- og varighedsværdier.
Noter om brug
Tekstværdier og logisk FALSK får en værdi på 0, og logisk SAND får en værdi på 1. Â
Brug funktionen MIN til at bestemme den mindste værdi i en samling, der kun Â
indeholder tal eller datoer.
Eksempler
=MINV(1; 2; 3; 4) returnerer 1.
=MINV(A1:C1), hvor A1:C1 indeholder -1, -10, hallo, returnerer -10.
=MINV(A1:C1), hvor A1:C1 indeholder 1, 10, hallo, returnerer 0.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“MAKSV på side 261
“MIN” på side 263
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
HYPPIGST
Funktionen HYPPIGST returnerer den værdi, der optræder hyppigst i en samling tal.
HYPPIGST(tal-dato-var; tal-dato-var…)
Âtal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
Âtal-dato-var…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier. Hvis der anføres ere
tal-dato-var-værdier, skal de alle have den samme type.
264 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 265
Noter om brug
Hvis ere tal optræder det maksimale antal gange i argumenterne, returnerer Â
HYPPIGST det første af disse tal.
Hvis ingen værdi optræder ere gange, returnerer funktionen en fejl. Â
Eksempler
=HYPPIGST(5; 5; 5; 5; 6) returnerer 5.
=HYPPIGST(1; 2; 3; 4; 5) returnerer en fejl.
=HYPPIGST(2; 2; 4; 6; 6) returnerer 2.
=HYPPIGST(6; 6; 4; 2; 2) returnerer 6.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
MIDDEL på side 222
“MEDIAN” på side 262
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
NEGBINOMFORDELING
Funktionen NEGBINOMFORDELING returnerer den negative binomiale fordeling.
NEGBINOMFORDELING(f-tal; s-tal; sandsynlighed-succes)
Âf-tal: Antallet af mislykkede forsøg. f-tal er en talværdi og skal være større end eller
lig med 0.
Âs-tal: Antallet af succesrige forsøg eller tests. s-tal er en talværdi, der skal være større
end eller lig med 1.
Âsandsynlighed-succes: Sandsynligheden for, at hver afprøvning eller test lykkes.
sandsynlighed-succes er en talværdi, der skal være større end eller lig med 0 og
mindre end 1.
Noter om brug
NEGBINOMFORDELING returnerer sandsynligheden for, at der vil være et anført Â
antal mislykkede forsøg, f-tal, før det anførte antal succeser, s-tal. Den konstante
sandsynlighed for succes er sandsynlighed-succes.
Eksempel
=NEGBINOMFORDELING(3; 68; 0,95) returnerer 0,20913174716192.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BINOMIALFORDELING på side 229
“KRITBINOM” på side 243
“PERMUT på side 271
SANDSYNLIGHED på side 273
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
NORMFORDELING
Funktionen NORMFORDELING returnerer normalfordelingen af den anførte
funktionsform.
NORMFORDELING(tal; middel; stdafv; form-type)
Âtal: Det tal, der skal evalueres. tal er en talværdi.
Âmiddel: Middelværdien af fordelingen. middel er en talværdi, der repræsenterer
den kendte middelværdihastighed (aritmerisk middelværdi), hvormed hændelser
indtræer.
Âstdafv: Standardafvigelsen i populationen. stdafv er en talværdi og skal være større
end 0.
Âform-type: En værdi, der angiver, hvilken form for eksponentialfunktion der skal
bruges.
kumulativ form (SAND eller 1): Returnerer værdien for den kumulative
fordelingsfunktion.
tæthedsfunktion (FALSK eller 0): Returnerer værdien for tæthedsfunktionens
sandsynlighedsform.
266 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 267
Noter om brug
Hvis Âmiddel er 0, stdafv er 1, og form-type er SAND, returnerer NORMFORDELING den
samme værdi som den almindelige kumulative normalfordeling, som returneres af
STANDARDNORMFORDELING.
Eksempler
=NORMFORDELING(22; 15; 2,5; 1) returnerer 0,997444869669572, den kumulative fordelingsfunktion.
=NORMFORDELING(22; 15; 2,5; 0) returnerer 0,00316618063319199, tæthedsfunktionen.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“NORMINV på side 267
STANDARDNORMFORDELING på side 268
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
NORMINV
Funktionen NORMINV returnerer den inverse kumulative normalfordeling.
NORMINV(sandsynlighed; middel; stdafv)
Âsandsynlighed: En sandsynlighed forbundet med fordelingen. sandsynlighed er en
talværdi og skal være større end 0 og mindre end 1.
Âmiddel: Middelværdien af fordelingen. middel er en talværdi, der repræsenterer
den kendte middelværdihastighed (aritmerisk middelværdi), hvormed hændelser
indtræer.
Âstdafv: Standardafvigelsen i populationen. stdafv er en talværdi og skal være større
end 0.
Noter om brug
Hvis Âmiddel er 0, og stdafv er 1, returnerer NORMINV den samme værdi som den
normale inverse kumulative normalfordeling, der returneres af STANDARDNORMINV.
Eksempel
=NORMINV(0,89; 15; 2,5) returnerer 18,0663203000915.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
NORMFORDELING på side 266
“STANDARDNORMINV på side 269
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
STANDARDNORMFORDELING
Funktionen STANDARDNORMFORDELING returnerer standardnormalfordelingen.
STANDARDNORMFORDELING(tal)
Âtal: Et tal. tal er en talværdi.
Noter om brug
En standardnormalfordeling har en middelværdi (aritmetisk middelværdi) på 0 og Â
en standardafvigelse på 1.
Eksempel
=STANDARDNORMFORDELING(4,3) returnerer 0,999991460094529.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
NORMFORDELING på side 266
“STANDARDNORMINV på side 269
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
268 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 269
STANDARDNORMINV
Funktionen STANDARDNORMINV returnerer den inverse kumulative
standardnormalfordeling.
STANDARDNORMINV(sandsynlighed)
Âsandsynlighed: En sandsynlighed forbundet med fordelingen. sandsynlighed er en
talværdi og skal være større end 0 og mindre end 1.
Noter om brug
En standardnormalfordeling har en middelværdi (aritmetisk middelværdi) på 0 og Â
en standardafvigelse på 1.
Eksempel
=STANDARDNORMINV(0,89) returnerer 1,22652812003661.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“NORMINV på side 267
STANDARDNORMFORDELING på side 268
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
FRAKTIL
Funktionen FRAKTIL returnerer den værdi i en samling, der svarer til en bestemt fraktil.
FRAKTIL(tal-dato-var-sæt; fraktil-værdi)
Âtal-dato-var-sæt: En samling værdier. tal-dato-var-sæt er en samling værdier, der
indeholder tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal have samme
type.
Âfraktil-værdi: Den fraktilværdi, som du vil nde, i udsnittet 0 til 1. fraktil-værdi er en
talværdi og indtastes enten som en decimal (f.eks. 0,25) eller som et procenttegn
(f.eks. 25%). Den skal være større end eller lig med 0 og mindre end eller lig med 1.
Noter om brug
Værdier inkluderet i matricen, som har samme størrelse, rangeres sammen, men har Â
indydelse på resultatet.
Eksempler
Antag, at følgende tabel indeholder de kumulative testresultater for dette semester for dine 20 elever.
(Vi har organiseret dataene på denne måde for eksemplets skyld; de ville sandsynligvis være i 20
separate rækker i virkeligheden.)
=FRAKTIL(A1:E4; 0,90) returnerer 92, det minimale kumulative testresultat, der skal til for at tilhøre de
bedste 10% i klassen (90. fraktil).
=FRAKTIL(A1:E4; 2/3) returnerer 85, det minimale kumulative testresultat, der skal til for at tilhøre den
øverste tredjedel i klassen (2/3 eller ca. 67. fraktil).
=FRAKTIL(A1:E4; 0,50) returnerer 83, det minimale kumulative testresultat, der skal til for at tilhøre
den bedste halvdel i klassen (50. fraktil).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“FREKVENS” på side 249
PROCENTPLADS på side 270
KVARTIL på side 275
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
PROCENTPLADS
Funktionen PROCENTPLADS returnerer en værdis plads i en samling som en procent
af samlingen.
PROCENTPLADS(tal-dato-var-sæt; tal-dato-var; signikans)
Âtal-dato-var-sæt: En samling værdier. tal-dato-var-sæt er en samling værdier, der
indeholder tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal have samme
type.
Âtal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
270 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 271
Âsignikans: En valgfri værdi, der angiver antallet af cifre til højre for decimaltegnet.
signikans er en talværdi, der skal være større end eller lig med 1. Hvis den udelades,
bruges en standardværdi på 3 (x,xxx%).
Noter om brug
PROCENTPLADS kan bruges til at evaluere en værdis relative placering i en samling. Â
Den beregnes ved at bestemme, hvor i samlingen et bestemt tal ndes. Hvis der i en
given samling f.eks. er ti værdier, der er mindre end et anført tal, og ti værdier, der er
større, er det anførte tals PROCENTPLADS 50%.
Eksempel
=PROCENTPLADS({5; 6; 9; 3; 7; 11; 8; 2; 14}, 10) returnerer 0,813, da der er syv værdier mindre end
10 og kun to værdier, der er større.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“FREKVENS” på side 249
FRAKTIL på side 269
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
PERMUT
Funktionen PERMUT returnerer det antal permutationer for et givent antal objekter,
der kan vælges fra et totalt antal objekter.
PERMUT(tal-objekter; tal-elementer)
Âtal-objekter: Det totale antal objekter. tal-objekter er en talværdi og skal være
større end eller lig med 0.
Âtal-elementer: Antallet af objekter, der skal vælges fra det samlede antal objekter
i hver permutation. tal-elementer er en talværdi og skal være større end eller lig
med 0.
Eksempler
=PERMUT(25; 5) returnerer 6375600.
=PERMUT(10; 3) returnerer 720.
=PERMUT(5; 2) returnerer 20.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BINOMIALFORDELING på side 229
“KRITBINOM” på side 243
NEGBINOMFORDELING på side 265
SANDSYNLIGHED på side 273
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
POISSON
Funktionen POISSON returnerer sandsynligheden for, at et bestemt antal hændelser
vil ske, vha. Poisson-fordelingen.
POISSON(begivenheder; middel; form-type)
Âbegivenheder: Antallet af hændelser (ankomster), som du vil beregne
sandsynligheden af. begivenheder er en talværdi.
Âmiddel: Middelværdien af fordelingen. middel er en talværdi, der repræsenterer
den kendte middelværdihastighed (aritmerisk middelværdi), hvormed hændelser
indtræer.
Âform-type: En værdi, der angiver, hvilken form for eksponentialfunktion der
skal bruges.
kumulativ form (SAND eller 1): Returnerer værdien for den kumulative
fordelingsfunktion (at det anførte antal eller færre succeser eller hændelser
vil optræde).
sandsynlighedsmassefunktion (FALSK eller 0): Returnerer værdien af
fordelingsfunktionen (at der er nøjagtigt de anførte antal succeser eller hændelser).
272 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 273
Eksempel
Ved en middelværdi på 10 og en ankomstfrekvens på 8:
Returnerer =POISSON(8; 10; FALSK) 0,112599.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
EKSPFORDELING på side 245
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SANDSYNLIGHED
Funktionen SANDSYNLIGHED returnerer sandsynligheden i et udsnit af værdier,
hvis sandsynligheden i de enkelte værdier er kendt.
SANDSYNLIGHED(tal-sæt; sandsynlighed-værdier; nedre; øvre)
Âtal-sæt: En samling tal. tal-sæt er en samling, der indeholder talværdier.
Âsandsynlighed-værdier: Den samling, som indeholder sandsynlighedsværdierne.
sandsynlighed-værdier er en samling, der indeholder talværdier. Summen af
sandsynlighederne skal være 1. Evt. strengværdier ignoreres.
Ânedre: Den nedre grænse. nedre er en talværdi.
Âøvre: En valgfri øvre grænse. øvre er en talværdi og skal være større end eller
lig med nedre.
Noter om brug
Funktionen SANDSYNLIGHED summerer de sandsynligheder, der forbindes med Â
alle værdierne i samlingen, der er større end eller lig med den anførte nedre
grænseværdi og mindre end eller lig med den anførte øvre grænseværdi. Hvis
øvre udelades, returnerer SANDSYNLIGHED sandsynligheden for, at det enkelte
tal er lig med den anførte nedre grænse.
De to matricer skal have den samme størrelse. Hvis der er tekst i matricen, Â
ignoreres den.
Eksempler
Antag, at du tænker på et tal mellem 1 og 10, og en anden skal gætte tallet. De este vil sige, at
sandsynligheden for, at du tænker på et bestemt tal er 0,1 (10%), som opført i kolonne C, da der er ti
mulige valg. Men undersøgelser har vist, at mennesker ikke vælger tal tilfældigt.
Antag, at en undersøgelse har vist, at mennesker som dig er mere tilbøjelige til at vælge nogle tal
end andre. Disse reviderede sandsynligheder ndes i kolonne E.
=SANDSYNLIGHED(A1:A10; C1:C10; 4; 6) returnerer 0,30, sandsynligheden for, at værdien er 4, 5 eller 6
under forudsætning af, at valgene foretages helt tilfældigt.
=SANDSYNLIGHED(A1:A10; E1:E10; 7) returnerer 0,28, sandsynligheden for, at værdien er 4, 5 eller 6,
baseret på forskning, der viser, at tal ikke vælges tilfældigt.
=SANDSYNLIGHED(A1:A10; E1:E10; 4; 6) returnerer 0,20, sandsynligheden for, at værdien er 7, baseret
på forskning, der viser, at tal ikke vælges tilfældigt.
=SANDSYNLIGHED(A1:A10; C1:C10; 6; 10) returnerer 0,50, sandsynligheden for, at værdien er større
end 5 (6 til 10) under forudsætning af, at valgene foretages helt tilfældigt.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
BINOMIALFORDELING på side 229
“KRITBINOM” på side 243
NEGBINOMFORDELING på side 265
“PERMUT på side 271
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
274 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 275
KVARTIL
Funktionen KVARTIL returnerer værdien for den anførte kvartil af en given datasamling.
KVARTIL(tal-sæt; kvartil-tal)
Âtal-sæt: En samling tal. tal-sæt er en samling, der indeholder talværdier.
Âkvartil-tal: Anfører det ønskede kvartil.
mindste (0): Returnerer den mindste værdi.
første (1): Returnerer det første kvartil (den 25. fraktil)
sekund (2): Returnerer det andet kvartil (den 50. fraktil)
tredje (3): Returnerer det tredje kvartil (den 75. fraktil)
største (4): Returnerer den største værdi.
Noter om brug
MIN, MEDIAN og MAKS returnerer den samme værdi som KVARTIL, når Âkvartil-tal er
lig med hhv. 0, 2 og 4.
Eksempler
=KVARTIL({5; 6; 9; 3; 7; 11; 8; 2; 14}; 0) returnerer 2, den mindste værdi.
=KVARTIL({5; 6; 9; 3; 7; 11; 8; 2; 14}; 1) returnerer 5, den 25. fraktil eller den første kvartil.
=KVARTIL({5; 6; 9; 3; 7; 11; 8; 2; 14}; 2) returnerer 7, den 50. fraktil eller den anden kvartil.
=KVARTIL({5; 6; 9; 3; 7; 11; 8; 2; 14}; 3) returnerer 9, den 75. fraktil eller den tredje kvartil.
=KVARTIL({5; 6; 9; 3; 7; 11; 8; 2; 14}; 0) returnerer 14, den største værdi.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“FREKVENS” på side 249
“MAKS” på side 260
“MEDIAN” på side 262
“MIN” på side 263
FRAKTIL på side 269
PROCENTPLADS på side 270
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
PLADS
Funktionen PLADS returnerer et tals plads i et udsnit af tal.
PLADS(tal-dato-var; tal-dato-var-sæt; størst-er-høj)
Âtal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
Âtal-dato-var-sæt: En samling værdier. tal-dato-var-sæt er en samling værdier,
der indeholder tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal have
samme type.
Âstørst-er-høj: En valgfri værdi, der angiver, om den mindste eller største værdi i
samlingen får rangen 1.
størst er lav (0, FALSK eller udeladt): Tildel den største værdi i samlingen rang 1.
størst er høj (1 eller SAND): Tildel den mindste værdi i samlingen rang 1.
Noter om brug
Værdier inkluderet i samlingen, som har samme størrelse, rangeres sammen, men Â
har indydelse på resultatet.
Hvis den anførte værdi ikke svarer til nogen af værdierne i samlingen, returneres Â
en fejl.
Eksempler
Antag, at følgende tabel indeholder de kumulative testresultater for dette semester for dine 20 elever.
(Vi har organiseret dataene på denne måde for eksemplets skyld; de ville sandsynligvis være i 20
separate rækker i virkeligheden.)
=PLADS(30; A1:E4; 1) returnerer 1, da 30 er det mindste kumulative testresultat, og vi vælger at
anbringe de mindste først.
=PLADS(92; A1:E4; 0) returnerer 2, da 92 er det næsthøjeste kumulative testresultat, og vi vælger at
anbringe de største først.
=PLADS(91; A1:E4; 1) returnerer 4, da andenpladsen er “uafgjort. Rækkefølgen er 100, 92, 92, derefter
91, og pladsen er 1, 2, 2 og derefter 4.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STØRSTE” på side 255
“MINDSTE” på side 278
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
276 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 277
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
STIGNING
Funktionen STIGNING returnerer stigningen for den bedste rette linje for samlingen
vha. lineær regressionsanalyse.
STIGNING(y-værdier; x-værdier)
Ây-værdier: Samlingen med y-værdierne (afhængige). y-værdier er en samling
værdier, der kan indeholde tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal
have samme type.
Âx-værdier: Samlingen med x-værdierne (uafhængige). x-værdier er en samling
værdier, der kan indeholde tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal
have samme type.
Noter om brug
De to samlinger skal have samme størrelse, da funktionen ellers vil returnere en fejl. Â
Hvis du f.eks. har data på et køretøjs hastighed og brændstoorbrug ved Â
hver hastighed, vil brændstoføkonomien være den afhængige variabel og
kørehastigheden den uafhængige variabel.
Brug funktionen SKÆRING, hvis du vil nde y-skæringspunktet for den bedste Â
rette linje.
Eksempel
I dette eksempel bruges funktionen STIGNING til at bestemme stigningen for den bedste rette linje
for den temperatur, som denne hypotetiske husejer har indstillet på termostaten (den afhængige
variabel) på basis af prisen på fyringsolie (den uafhængige variabel).
=STIGNING(B2:B11; A2:A11) evalueres til ca. -3,2337, hvilket indikerer en bedste rette linje, der hælder
nedad (når priser stiger, bliver termostaten sænket).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“SKÆRING” på side 254
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MINDSTE
Funktionen MINDSTE returnerer den n. mindste værdi i et udsnit. Den mindste værdi
får plads 1.
MINDSTE(tal-dato-var-sæt; rangering)
Âtal-dato-var-sæt: En samling værdier. tal-dato-var-sæt er en samling værdier, der
indeholder tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal have samme
type.
Ârangering: Et tal, der repræsenterer størrelsesvurderingen af den værdi, du vil hente.
rangering er en talværdi og skal være i udsnittet 1 til antallet af værdier i samlingen.
Noter om brug
En rangering på 1 henter det mindste tal i samlingen, 2 det næstmindste osv. Â
Værdier inkluderet i samlingen, som har samme størrelse, rangeres sammen, men
har indydelse på resultatet.
Eksempler
Antag, at følgende tabel indeholder de kumulative testresultater for dette semester for dine 20 elever.
(Vi har organiseret dataene på denne måde for eksemplets skyld; de ville sandsynligvis være i 20
separate rækker i virkeligheden.)
=MINDSTE(A1:E4; 1) returnerer 30, det mindste kumulative testresultat (celle A1).
=MINDSTE(A1:E4; 2) returnerer 51, det næstmindste kumulative testresultat (celle E1).
=MINDSTE(A1:E4; 6) returnerer 75, det sjettemindste kumulative testresultat (rækkefølgen er
(rækkefølgen er 30, 51, 68, 70, 75, derefter 75 igen, så 75 er både det femtemindste og sjettemindste
kumulative testresultat).
278 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 279
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STØRSTE” på side 255
PLADS på side 276
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
STANDARDISER
Funktionen STANDARDISER returnerer en normaliseret værdi fra en fordeling
karakteriseret af en given middelværdi og standardafvigelse.
STANDARDISER(tal; middel; stdafv)
Âtal: Det tal, der skal evalueres. tal er en talværdi.
Âmiddel: Middelværdien af fordelingen. middel er en talværdi, der repræsenterer
den kendte middelværdihastighed (aritmerisk middelværdi), hvormed hændelser
indtræer.
Âstdafv: Standardafvigelsen i populationen. stdafv er en talværdi og skal være større
end 0.
Eksempel
=STANDARDISER(6; 15; 2,1) returnerer 4,28571428571429.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
NORMFORDELING på side 266
“NORMINV på side 267
STANDARDNORMFORDELING på side 268
“STANDARDNORMINV på side 269
“ZTEST på side 295
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
STDAFV
Funktionen STDAFV returnerer standardafvigelsen, et mål for spredning, i en samling
værdier på basis af deres stikprøvevarians (middelret).
STDAFV(tal-dato-var; tal-dato-var…)
Âtal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
Âtal-dato-var…: En eller ere yderligere værdier (der kræves mindst to værdier). Alle
tal-dato-var-værdier skal have samme type.
Noter om brug
Det er korrekt at bruge STDAFV, når de anførte værdier kun repræsenterer en Â
stikprøve af en større population. Hvis de værdier, du analyserer, repræsenterer hele
samlingen eller populationen, skal du bruge funktionen STDAFVP.
Hvis du vil inkludere tekst- og Booleske værdier i beregningen, skal du bruge Â
funktionen STDAFVV.
Standardafvigelsen er kvadratroden af den varians, der returneres af funktionen Â
VARIANS.
Eksempel
Antag, at du har været ansvarlig for fem prøver til en gruppe elever. Du har vilkårligt udvalgt fem
elever, der skal repræsentere den samlede elevpopulation (bemærk, at det kun er et eksempel; det vil
sandsynligvis ikke have nogen statistisk gyldighed). Vha. stikprøvedataene kan du bruge funktionen
STDAFV til at bestemme, hvilken prøve der havde den største spredning i testresultaterne.
Resultaterne af STDAFV-funktioner er ca. 22,8035, 24,5357, 9,5026, 8,0747 og 3,3466. Så prøve 2 havde
den største spredning, tæt efterfulgt af prøve 1. De andre tre prøver havde en lav spredning.
Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 Prøve 4 Prøve 5
Elev 1 75 82 90 78 84
Elev 2 100 90 95 88 90
Elev 3 40 80 78 90 85
Elev 4 80 35 95 98 92
Elev 5 90 98 75 97 88
=STDAFV(B2:B6) =STDAFV(C2:C6) =STDAFV(D2:D6) =STDAFV(E2:E6) =STDAFV(F2:F6)
280 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 281
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STDAFVV på side 281
“STDAFVP” på side 283
“STDAFVPV på side 284
VARIANS” på side 289
VARIANSV” på side 290
VARIANSP” på side 292
VARIANSPV” på side 294
“Eksempel på undersøgelsesresultater på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
STDAFVV
Funktionen STDAFVV returnerer standardafvigelsen, et mål for spredning, i en samling
værdier, der kan indeholde tekst- og Booleske værdier, på basis af stikprøvevariansen
(middelret).
STDAFVV(værdi; værdi…)
Âværdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper. Alle numeriske værdier skal
have samme type. Du kan ikke blande, tal-, dato- og varighedsværdier.
Âværdi…: En eller ere yderligere værdier (der kræves mindst to værdier). Alle
numeriske værdier skal have samme type. Du kan ikke blande, tal-, dato- og
varighedsværdier.
Noter om brug
Det er korrekt at bruge STDAFVV, når de anførte værdier kun repræsenterer en Â
stikprøve af en større population. Hvis de værdier, du analyserer, repræsenterer
hele samlingen eller populationen, skal du bruge funktionen STDAFVPV.
STDAFVV tildeler alle tekstværdier en værdi på 0, 0 til den Booleske værdi FALSK, Â
og 1 til den Booleske værdi SAND og inkluderer dem i beregningen. Tomme celler
ignoreres. Hvis du ikke vil inkludere tekst- og Booleske værdier i beregningen, skal
du bruge funktionen STDAFV.
Standardafvigelsen er kvadratroden af den varians, der returneres af funktionen Â
VARIANSV.
Eksempel
Antag, at du har installeret en temperaturføler i Cupertino, Californien. Måleren måler den højeste
og laveste temperatur hver dag. Desuden har du registreret hver eneste dag, hvor du har tændt
airconditionanlægget i din lejlighed. Dataene fra de første par dage vises i den følgende tabel og
bruges som en stikprøve for populationen af høje og lave temperaturer (bemærk, at dette kun er et
eksempel; det ville højst sandsynligt ikke have statistisk gyldighed).
=STDAFVV(B2:B13) returnerer 24,8271, spredningen som målt af STDAFVV af stikprøven over daglige
høje temperaturer.
Den overskrider det faktiske udsnit af høje temperaturer på 15 grader, fordi den “utilgængelige”
temperatur er givet en værdi på nul.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STDAFV på side 280
“STDAFVP” på side 283
“STDAFVPV på side 284
VARIANS” på side 289
VARIANSV” på side 290
VARIANSP” på side 292
VARIANSPV” på side 294
“Eksempel på undersøgelsesresultater på side 354
282 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 283
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
STDAFVP
STDAFVP returnerer standardafvigelsen, et mål for spredning, i en samling værdier på
basis af deres populationsvarians (sand).
STDAFVP(tal-dato-var; tal-dato-var…)
Âtal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.
Âtal-dato-var…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier. Hvis der anføres ere
tal-dato-var-værdier, skal de alle have den samme type.
Noter om brug
Det er korrekt at bruge STDAFVP, når de anførte værdier repræsenterer hele Â
samlingen eller populationen. Hvis de værdier, du analyserer, kun repræsenterer en
lille stikprøve af en større population, skal du bruge funktionen STDAFV.
Hvis du vil inkludere tekst- og Booleske værdier i beregningen, skal du bruge Â
funktionen STDAFVPV.
Standardafvigelsen er kvadratroden af den varians, der returneres af funktionen Â
VARIANSP.
Eksempel
Antag, at du har været ansvarlig for fem prøver til en gruppe elever. Du har en meget lille klasse,
og den repræsenterer hele populationen af dine elever. Vha. disse populationsdata kan du
bruge funktionen STDAFVP til at bestemme, hvilken prøve der havde den største spredning i
testresultaterne.
Resultaterne af STDAFVP-funktioner er ca. 20,3961, 21,9454, 8,49994, 7,2222 og 2,9933. Så prøve 2
havde den største spredning, tæt efterfulgt af prøve 1. De andre tre prøver havde en lav spredning.
Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 Prøve 4 Prøve 5
Elev 1 75 82 90 78 84
Elev 2 100 90 95 88 90
Elev 3 40 80 78 90 85
Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 Prøve 4 Prøve 5
Elev 4 80 35 95 98 92
Elev 5 75 82 90 78 84
=STDAFVPV(B2:B6) =STDAFVPV(C2:C6) =STDAFVPV(D2:D6) =STDAFVPV(E2:E6) =STDAFVPV(F2:F6)
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STDAFV på side 280
“STDAFVV på side 281
“STDAFVPV på side 284
VARIANS” på side 289
VARIANSV” på side 290
VARIANSP” på side 292
VARIANSPV” på side 294
“Eksempel på undersøgelsesresultater på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
STDAFVPV
Funktionen STDAFVPV returnerer standardafvigelsen, et mål for spredning, i
en samling værdier, der kan indeholde tekst- og Booleske værdier, på basis af
populationsvariansen (sand).
STDAFVPV(værdi; værdi…)
Âværdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
Âværdi…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier. Alle numeriske værdier skal
have samme type. Du kan ikke blande, tal-, dato- og varighedsværdier.
284 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 285
Noter om brug
Det er korrekt at bruge STDAFVPV, når de anførte værdier repræsenterer hele Â
samlingen eller populationen. Hvis de værdier, du analyserer, kun repræsenterer en
lille stikprøve af en større population, skal du bruge funktionen STDAFVV.
STDAFVPV tildeler alle tekstværdier en værdi på 0, 0 til den Booleske værdi FALSK, Â
og 1 til den Booleske værdi SAND og inkluderer dem i beregningen. Tomme celler
ignoreres. Hvis du ikke vil inkludere tekst- og Booleske værdier i beregningen, skal
du bruge funktionen STDAFVP.
Standardafvigelsen er kvadratroden af den varians, der returneres af funktionen Â
VARIANSPV.
Eksempel
Antag, at du har installeret en temperaturføler i Cupertino, Californien. Måleren måler den højeste
og laveste temperatur hver dag. Desuden har du registreret hver eneste dag, hvor du har tændt
airconditionanlægget i din lejlighed. Måleren gik i stykker efter de første par dage, så følgende tabel
indeholder populationen af høje og lave temperaturer.
=STDAFVPV(B2:B13) returnerer 23,7702, spredningen som målt af STDAFVPV af stikprøven over
daglige høje temperaturer.
Den overskrider det faktiske udsnit af høje temperaturer på 15 grader, fordi den “utilgængelige”
temperatur er givet en værdi på nul.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STDAFV på side 280
“STDAFVV på side 281
“STDAFVP” på side 283
VARIANS” på side 289
VARIANSV” på side 290
VARIANSP” på side 292
VARIANSPV” på side 294
“Eksempel på undersøgelsesresultater på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
TFORDELING
Funktionen TFORDELING returnerer sandsynligheden fra Student's t-fordeling.
TFORDELING(ikke-neg-x-værdi; frihed-grader; sider)
Âikke-neg-x-værdi: Den værdi, hvormed du vil evaluere funktionen. ikke-neg-x-værdi
er en talværdi og skal være større end eller lig med 0.
Âfrihed-grader: Frihedsgrader. frihed-grader er en talværdi og skal være større end
eller lig med 1.
Âsider: Det antal sider, der skal returneres.
en side (1): Returnerer værdien for en ensidet fordeling.
to sider (2): Returnerer værdien for en tosidet fordeling.
Eksempler
=TFORDELING(4; 2; 1) returnerer 0,0285954792089682 for den ensidede fordeling.
=TFORDELING(4; 2; 2) returnerer 0,0571909584179364 for den tosidede fordeling.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
TINV på side 287
TTEST på side 287
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
286 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 287
TINV
Funktionen TINV returnerer t-værdien (en funktion af sandsynligheden og
frihedsgraderne) fra Student's t-fordeling.
TINV(sandsynlighed; frihed-grader)
Âsandsynlighed: En sandsynlighed forbundet med fordelingen. sandsynlighed
er en talværdi og skal være større end 0 og mindre end 1.
Âfrihed-grader: Frihedsgrader. frihed-grader er en talværdi og skal være større end
eller lig med 1.
Eksempel
=TINV(0.88; 2) returnerer 0,170940864689457.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
TFORDELING på side 286
TTEST på side 287
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
TTEST
Funktionen TTEST returnerer den sandsynlighed, der er forbundet med en Student's
t-test, på basis af t-fordelingsfunktionen.
TTEST(eksempel-1-værdier; eksempel-2-værdier; sider; test-type)
Âeksempel-1-værdier: Den samling, som indeholder den første samling af
stikprøveværdier. eksempel-1-værdier er en samling, der indeholder tal.
Âeksempel-2-værdier: Den samling, som indeholder den anden samling af
stikprøveværdier. eksempel-2-værdier er en samling, der indeholder talværdier.
Âsider: Det antal sider, der skal returneres.
en side (1): Returnerer værdien for en ensidet fordeling.
to sider (2): Returnerer værdien for en tosidet fordeling.
Âtest-type: Den type t-test, der skal udføres.
parret (1): Udfør en parret test.
to-stikprøver ens (2): Udfør en varianstest med to ens stikprøver
(homoskedasticitet).
to-stikprøver forskellig (3): Udfør en varianstest med to forskellige stikprøver
(heteroskedasticitet).
Eksempler
=TTEST({57; 75; 66; 98; 92; 80}; {87; 65; 45; 95; 88; 79}; 1; 1) returnerer 0,418946725989974 for den
ensidede parrede test.
=TTEST({57; 75; 66; 98; 92; 80}; {87; 65; 45; 95; 88; 79}; 2; 1) returnerer 0,837893451979947 for den
tosidede parrede test.
=TTEST({57; 75; 66; 98; 92; 80}; {87; 65; 45; 95; 88; 79}; 1; 2) returnerer 0,440983897602811 for den
ensidede test med to ens stikprøver.
=TTEST({57; 75; 66; 98; 92; 80}; {87; 65; 45; 95; 88; 79}; 2; 2) returnerer 0,881967795205622 for den
tosidede test med to ens stikprøver.
=TTEST({57; 75; 66; 98; 92; 80}; {87; 65; 45; 95; 88; 79}; 1; 3) returnerer 0,441031763311189 for den
ensidede test med to forskellige stikprøver.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
TFORDELING på side 286
TINV på side 287
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
288 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 289
VARIANS
Funktionen VARIANS returnerer stikprøvevariansen (middelret), et mål for spredning, i
en samling værdier.
VARIANS(tal-dato; tal-dato…)
Âtal-dato: En værdi tal-dato er en talværdi eller en dato-/tidsværdi.
Âtal-dato…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier. Hvis der anføres ere tal-
dato-var-værdier, skal de alle have den samme type.
Noter om brug
Funktionen VARIANS nder stikprøvevariansen (middelret) ved at dividere summen Â
af kvadraterne af afvigelserne i datapunkterne med et tal mindre end antallet af
værdier.
Det er korrekt at bruge VARIANS, når de anførte værdier kun repræsenterer en Â
stikprøve af en større population. Hvis de værdier, du analyserer, repræsenterer hele
samlingen eller populationen, skal du bruge funktionen VARIANSP.
Hvis du vil inkludere tekst- og Booleske værdier i beregningen, skal du bruge Â
funktionen VARIANSV.
Kvadratroden af den varians, der returneres af funktionen VARIANS, returneres af Â
funktionen STDAFV.
Eksempler
Antag, at du har været ansvarlig for fem prøver til en gruppe elever. Du har vilkårligt udvalgt fem
elever, der skal repræsentere den samlede elevpopulation (bemærk, at det kun er et eksempel; det vil
sandsynligvis ikke have nogen statistisk gyldighed). Vha. stikprøvedataene kan du bruge funktionen
VARIANS til at bestemme, hvilken prøve der havde den største spredning i testresultaterne.
Resultaterne af VARIANS-funktionerne er ca. 520,00, 602,00, 90,30, 65,20 og 11,20. Så prøve 2 havde
den største spredning, tæt efterfulgt af prøve 1. De andre tre prøver havde en lav spredning.
Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 Prøve 4 Prøve 5
Elev 1 75 82 90 78 84
Elev 2 100 90 95 88 90
Elev 3 40 80 78 90 85
Elev 4 80 35 95 98 92
Elev 5 75 82 90 78 84
=VARIANS(B2:B6) =VARIANS(C2:C6) =VARIANS(D2:D6) =VARIANS(E2:E6) =VARIANS(F2:F6)
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STDAFV på side 280
“STDAFVV på side 281
“STDAFVP” på side 283
“STDAFVPV på side 284
VARIANSV” på side 290
VARIANSP” på side 292
VARIANSPV” på side 294
“Eksempel på undersøgelsesresultater på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
VARIANSV
Funktionen VARIANSV returnerer stikprøvevariansen (middelret), et mål for spredning, i
en samling værdier, inkl. tekst- og Booleske værdier.
VARIANSV(værdi; værdi…)
Âværdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
Âværdi…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier. Alle numeriske værdier skal
have samme type. Du kan ikke blande, tal-, dato- og varighedsværdier.
Noter om brug
Funktionen VARIANSV nder stikprøvevariansen (middelret) ved at dividere summen Â
af kvadraterne af afvigelserne i datapunkterne med et tal mindre end antallet af
værdier.
Det er korrekt at bruge VARIANSV, når de anførte værdier kun repræsenterer en Â
stikprøve af en større population. Hvis de værdier, du analyserer, repræsenterer hele
samlingen eller populationen, skal du bruge funktionen VARIANSPV.
290 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 291
VARIANSV tildeler alle tekstværdier en værdi på 0, den Booleske værdi FALSK Â
en værdi på 0, og den Booleske værdi SAND en værdi på 1 og inkluderer dem i
beregningen. Tomme celler ignoreres. Hvis du ikke vil inkludere tekst- og Booleske
værdier i beregningen, skal du bruge funktionen VARIANS.
Kvadratroden af den varians, der returneres af funktionen VARIANS, returneres af Â
funktionen STDAFVV.
Eksempel
Antag, at du har installeret en temperaturføler i Cupertino, Californien. Måleren måler den højeste
og laveste temperatur hver dag. Desuden har du registreret hver eneste dag, hvor du har tændt
airconditionanlægget i din lejlighed. Dataene fra de første par dage vises i den følgende tabel og
bruges som en stikprøve for populationen af høje og lave temperaturer (bemærk, at dette kun er et
eksempel; det ville højst sandsynligt ikke have statistisk gyldighed).
=VARIANSV(B2:B13) returnerer 616,3864, spredningen som målt af VARIANSV af stikprøven over
daglige høje temperaturer.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STDAFV på side 280
“STDAFVV på side 281
“STDAFVP” på side 283
“STDAFVPV på side 284
VARIANS” på side 289
VARIANSP” på side 292
VARIANSPV” på side 294
“Eksempel på undersøgelsesresultater på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
VARIANSP
Funktionen VARIANSP returnerer populationsvariansen (sand), et mål for spredning, i
en samling værdier.
VARIANSP(tal-dato; tal-dato…)
Âtal-dato: En værdi tal-dato er en talværdi eller en dato-/tidsværdi.
Âtal-dato…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier. Hvis der anføres ere tal-
dato-værdier, skal de alle have den samme type.
Noter om brug
Funktionen VARIANSP nder populationsvariansen (i modsætning til stikprøve- Â
eller middelret-variansen), eller sand ved at dividere summen af kvadraterne af
afvigelserne i datapunkterne med antallet af værdier.
Det er korrekt at bruge VARIANSP, når de anførte værdier repræsenterer hele Â
samlingen eller populationen. Hvis de værdier, du analyserer, kun repræsenterer en
lille stikprøve af en større population, skal du bruge funktionen VARIANS.
Hvis du vil inkludere tekst- og Booleske værdier i beregningen, skal du bruge Â
funktionen VARIANSPV.
Kvadratroden af den varians, der returneres af funktionen VARIANSP, returneres af Â
funktionen STDAFVP.
Eksempel
Antag, at du har været ansvarlig for fem prøver til en gruppe elever. Du har en meget lille klasse,
og den repræsenterer hele populationen af dine elever. Vha. disse populationsdata kan du
bruge funktionen VARIANSP til at bestemme, hvilken prøve der havde den største spredning i
testresultaterne.
Resultaterne af VARIANSP-funktionerne er ca. 416,00, 481,60, 72,24, 52,16 og 8,96. Så prøve 2 havde
den største spredning, tæt efterfulgt af prøve 1. De andre tre prøver havde en lav spredning.
Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 Prøve 4 Prøve 5
Elev 1 75 82 90 78 84
Elev 2 100 90 95 88 90
Elev 3 40 80 78 90 85
292 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 293
Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 Prøve 4 Prøve 5
Elev 4 80 35 95 98 92
Elev 5 75 82 90 78 84
=VARIANSP(B2:B6) =VARIANSP(C2:C6) =VARIANSP(D2:D6) =VARIANSP(E2:E6) =VARIANSP(F2:F6)
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STDAFV på side 280
“STDAFVV på side 281
“STDAFVP” på side 283
“STDAFVPV på side 284
VARIANS” på side 289
VARIANSV” på side 290
VARIANSPV” på side 294
“Eksempel på undersøgelsesresultater på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
VARIANSPV
Funktionen VARIANSPV returnerer stikprøvevariansen (middelret), et mål for spredning,
i en samling værdier, inkl. tekst- og Booleske værdier.
VARIANSPV(værdi; værdi…)
Âværdi: En værdi værdi kan indeholde alle værdityper.
Âværdi…: Inkluder evt. en eller ere yderligere værdier. Alle numeriske værdier skal
have samme type. Du kan ikke blande, tal-, dato- og varighedsværdier.
Noter om brug
VARIANSPV nder populationsvariansen (i modsætning til stikprøve- eller middelret- Â
variansen), eller sand, ved at dividere summen af kvadraterne af afvigelserne i
datapunkterne.
Det er korrekt at bruge VARIANSPV, når de anførte værdier repræsenterer hele Â
samlingen eller populationen. Hvis de værdier, du analyserer, kun repræsenterer en
lille stikprøve af en større population, skal du bruge funktionen VARIANSV.
VARIANSPV tildeler alle tekstværdier en værdi på 0, den Booleske værdi FALSK Â
en værdi på 0, og den Booleske værdi SAND en værdi på 1 og inkluderer dem i
beregningen. Tomme celler ignoreres. Hvis du ikke vil inkludere tekst- og Booleske
værdier i beregningen, skal du bruge funktionen VARIANS.
Kvadratroden af den varians, der returneres af funktionen VARIANSPV, returneres af Â
funktionen STDAFVPV.
Eksempel
Antag, at du har installeret en temperaturføler i Cupertino, Californien. Måleren måler den højeste
og laveste temperatur hver dag. Desuden har du registreret hver eneste dag, hvor du har tændt
airconditionanlægget i din lejlighed. Måleren gik i stykker efter de første par dage, så følgende tabel
indeholder populationen af høje og lave temperaturer.
=VARIANSPV(B2:B13) returnerer 565,0208, spredningen som målt af VARIANSPV af stikprøven over
daglige høje temperaturer.
294 Kapitel 10 Statistiske funktioner
Kapitel 10 Statistiske funktioner 295
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STDAFV på side 280
“STDAFVV på side 281
“STDAFVP” på side 283
“STDAFVPV på side 284
VARIANS” på side 289
VARIANSV” på side 290
VARIANSP” på side 292
“Eksempel på undersøgelsesresultater på side 354
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ZTEST
Funktionen ZTEST returnerer den ensidede sandsynlighedsværdi af Z-testen.
ZTEST(tal-dato-var-sæt; tal-dato-var; stdafv)
Âtal-dato-var-sæt: En samling værdier. tal-dato-var-sæt er en samling værdier, der
indeholder tal-, dato-/tids- eller varighedsværdier. Alle værdier skal have samme
type.
Âtal-dato-var: En værdi tal-dato-var er en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en
varighedsværdi.tal-dato-var er den værdi, der skal testes.
Âstdafv: En valgfri værdi for standardafvigelsen i en population. stdafv er en talværdi
og skal være større end 0.
Noter om brug
Z-testen er en statistisk test, der afgør, om forskellen mellem en Â
stikprøvemiddelværdi og populationsmiddelværdien er stor nok til at være statistisk
signikant. Z-testen bruges især med standardiserede tests.
Hvis stdafv udelades, bruges den antagede standardafvigelse for stikprøven. Â
Eksempel
=ZTEST({57; 75; 66; 98; 92; 80}; 70; 9) returnerer ca. 0,0147281928162857.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STANDARDISER” på side 279
“Oversigt over statistiske funktioner” på side 216
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
296 Kapitel 10 Statistiske funktioner
297
Tekstfunktionerne hjælper dig med at arbejde
med tekststrenge.
Oversigt over tekstfunktioner
iWork har disse tekstfunktioner til brug med tabeller.
Funktion Beskrivelse
TEGN” (side 299) Funktionen TEGN returnerer det tegn, der svarer
til en decimal Unicode-tegnkode.
“RENS” (side 300) Funktionen RENS fjerner de este almindelige
tegn, der ikke udskrives (Unicode-tegnkoder
0–31), fra tekst.
“UNICODE” (side 301) Funktionen UNICODE returnerer Unicode-
decimaltallet for det første tegn i en anført
streng.
“SAMMENKÆDNING” (side 302) Funktionen SAMMENKÆDNING samler
(sammenkæder) strenge.
“KR” (side 302) Funktionen KR returnerer en streng formateret
som et beløb i kroner fra et givet tal.
“EKSAKT (side 303) Funktionen EKSAKT returnerer SAND, hvis
argumentstrengene er identiske mht. brug af
store/små bogstaver og indhold.
“FIND” (side 304) Funktionen FIND returnerer startpositionen af en
streng inden for en anden.
“FAST (side 305) Funktionen FAST afrunder et tal til det anførte
antal decimaler og returnerer derefter resultatet
som en strengværdi.
VENSTRE” (side 306) Funktionen VENSTRE returnerer en streng, der
består af det anførte antal tegn fra den venstre
ende af en given streng.
11
Tekstfunktioner
Funktion Beskrivelse
LÆNGDE (side 307) Funktionen LÆNGDE returnerer antallet af tegn
i en streng.
“SMÅ.BOGSTAVER (side 308) Funktionen SMÅ.BOGSTAVER returnerer en streng
udelukkende med små bogstaver, ligegyldigt
hvordan brugen af store/små bogstaver er i
tegnene i den anførte streng.
“MIDT (side 308) Funktionen MIDT returnerer en streng, der består
af det anførte antal tegn fra en streng fra den
anførte position.
“STORT.FORBOGSTAV (side 309) Funktionen STORT.FORBOGSTAV returnerer en
streng, hvor det første bogstav i hvert ord er med
store bogstaver, og alle resterende tegn er med
små bogstaver, ligegyldigt hvordan brugen af
store/små bogstaver er i tegnene i den anførte
streng.
“ERSTAT (side 310) Funktionen ERSTAT returnerer en streng, hvor
et anført antal tegn i en given streng er blevet
erstattet med en ny streng.
“GENTAG” (side 311 ) Funktionen GENTAG returnerer en streng, der
indeholder en given streng gentaget et anført
antal gange.
HØJRE (side 311 )Funktionen HØJRE returnerer en streng, der
består af det anførte antal tegn fra den højre
ende af en anført streng.
“SØG” (side 312 ) Funktionen SØG returnerer en strengs
startposition i en anden streng, ignorerer brugen
af store/små bogstaver og tillader jokertegn.
“UDSKIFT (side 313 ) Funktionen UDSKIFT returnerer en streng, hvor de
anførte tegn i en given streng er blevet erstattet
med en ny streng.
T (side 314)Funktionen T returnerer den tekst, der ndes i
en celle. Denne funktion medfølger af hensyn
til kompatibiliteten med tabeller importeret fra
andre regnearksprogrammer.
FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE (side 315 )Funktionen FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE
returnerer en streng baseret på en given streng,
efter at ekstra mellemrum er fjernet.
“STORE.BOGSTAVER” (side 316 ) Funktionen STORE.BOGSTAVER returnerer en
streng udelukkende med store bogstaver,
ligegyldigt hvordan brugen af store/små
bogstaver er i tegnene i den anførte streng.
VÆRDI” (side 316) Funktionen VÆRDI returnerer en talværdi, selvom
argumentet er formateret som tekst.
298 Kapitel 11 Tekstfunktioner
Kapitel 11 Tekstfunktioner 299
TEGN
Funktionen TEGN returnerer det tegn, der svarer til en decimal Unicode-tegnkode.
TEGN(unicode-tal)
Âunicode-tal: Et tal, som du vil have returneret det tilsvarende Unicode-tegn til.
unicode-tal er en talværdi og skal være større end eller lig med 32, mindre end eller
lig med 65.535 og ikke lig med 127. Hvis det indeholder et decimalelement, ignoreres
det. Bemærk, at tegnet 32 er tegnet for mellemrum.
Noter om brug
Ikke alle Unicode-tal forbindes med tegn, der kan udskrives. Â
Du kan bruge vinduet Specialtegn på Redigermenuen til at se hele sæt af tegn og Â
deres koder.
Funktionen UNICODE returnerer den numeriske kode til et bestemt tegn. Â
Eksempler
=TEGN(98,6) returnerer “b”, som repræsenteres af koden 98. Decimalelementet i tallet ignoreres.
=UNICODE(“b”) returnerer 98.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“UNICODE” på side 301
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
RENS
Funktionen RENS fjerner de este almindelige tegn, der ikke udskrives (Unicode-
tegnkoder 0–31), fra tekst.
RENS(tekst)
Âtekst: Den tekst, hvorfra du vil fjerne tegn, der ikke udskrives. tekst kan indeholde
alle værdityper.
Noter om brug
Denne funktion kan være nyttig, hvis den tekst, du indsætter fra et andet program, Â
indeholder uønskede spørgsmålstegn, mellemrum, rkanter eller andre uønskede
tegn.
Der er nogle ikke så almindelige tegn, der ikke udskrives, som ikke fjernes af RENS Â
(tegnkoderne 127, 129, 141, 143, 144 og 157). Hvis du vil fjerne disse tegn, kan du
bruge funktionen UDSKIFT til at erstatte dem med en kode i udsnittet 0–31, før du
bruger funktionen RENS.
Du kan bruge funktionen FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE til at fjerne ekstra Â
mellemrum i tekst.
Eksempel
Antag, at du kopierer noget, som du tror er teksten “a b c d e f fra et andet program og sætter den
ind i celle A1, men i stedet ser “a b c ? ?d e f. Du kan prøve at bruge RENS til at fjerne de uventede
tegn:
=RENS(A1) returnerer “a b c d e f.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“UDSKIFT på side 313
FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE på side 315
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
300 Kapitel 11 Tekstfunktioner
Kapitel 11 Tekstfunktioner 301
UNICODE
Funktionen UNICODE returnerer Unicode-decimaltallet for det første tegn i en anført
streng.
UNICODE(unicode-streng)
Âunicode-streng: Den streng, hvorfra Unicode-værdien skal returneres. unicode-
streng er en strengværdi. Det er kun det første tegn, der bruges.
Noter om brug
Du kan bruge vinduet Specialtegn på Redigermenuen til at se hele sæt af tegn og Â
deres koder.
Du kan bruge funktionen TEGN til at gøre det modsatte af funktionen UNICODE: Â
Konvertere en talkode til et teksttegn.
Eksempler
=UNICODE(”A”) returnerer 65, som er tegnkoden for et stort ”A.
=UNICODE(”abc”) returnerer 97 for det lille ”a”.
=TEGN(97) returnerer ”a.
=UNICODE(A3) returnerer 102 for det lille ”f.
=UNICODE(”三二一”) returnerer 19.977, Unicode-decimalværdien for det første tegn.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
TEGN” på side 299
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SAMMENKÆDNING
Funktionen SAMMENKÆDNING samler (sammenkæder) strenge.
SAMMENKÆDNING(streng; streng…)
Âstreng: En streng. streng er en strengværdi.
Âstreng…: Inkluder evt. en eller ere yderligere strenge.
Noter om brug
Som et alternativ til funktionen SAMMENKÆDNING kan du bruge strengoperatoren Â
& til at sammenkæde strenge.
Eksempler
Hvis celle A1 indeholder Lorem og celle B1 indeholder Ipsum, returnerer =SAMMENKÆDNING(B1; “; “;
A1) “Ipsum, Lorem”.
=SAMMENKÆDNING(”a”; “b”; c”) returnerer “abc”.
=”a”&”b”&”c” returnerer “abc”.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
KR
Funktionen KR returnerer en streng formateret som et beløb i kroner fra et givet tal.
KR(tal; pladser)
Âtal: Det tal, der skal bruges. tal er en talværdi.
Âpladser: Et valgfrit argument, der anfører det antal pladser til højre eller venstre
for decimaltegnet, hvor afrundingen skal foretages. pladser er en talværdi. Når der
afrundes til det anførte antal pladser, bruges almindelig afrunding; hvis det første af
de cifre, der fjernes, er 5 eller større, rundes resultatet op. En negativt tal indikerer,
at afrunding skal ske til venstre for decimaltegnet (afrundes f.eks. til hundreder eller
tusinder).
302 Kapitel 11 Tekstfunktioner
Kapitel 11 Tekstfunktioner 303
Eksempler
=KR(2323,124) returnerer kr2.323,12.
=KR(2323,125) returnerer kr2.323,13.
=KR(99,554"; 0) returnerer kr100.
=KR(12; 3) returnerer kr12,000.
=KR(-12; 3) returnerer (kr12,000), hvor parenteserne viser, at det er et negativt beløb.
=KR(123; -1) returnerer kr120.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“FAST på side 305
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
EKSAKT
Funktionen EKSAKT returnerer SAND, hvis argumentstrengene er identiske mht. brug
af store/små bogstaver og indhold.
EKSAKT(streng-1; streng-2)
Âstreng-1: Den første streng. streng-1 er en strengværdi.
Âstreng-2: Den anden streng. streng-2 er en strengværdi.
Eksempler
=EKSAKT(”toledo”; toledo”) returnerer SAND, fordi alle tegn og brugen af store og små bogstaver er
identiske.
=EKSAKT(”Toledo, “toledo”) returnerer FALSK, fordi brugen af store og små bogstaver ikke er identisk
i de to strenge.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“FIND” på side 304
“SØG” på side 312
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
FIND
Funktionen FIND returnerer startpositionen af en streng inden i en anden streng.
FIND(søge-streng; kilde-streng; start-pos )
Âsøge-streng: Den streng, der skal ndes. søge-streng er en strengværdi.
Âkilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Âstart-pos: Et valgfrit argument, der angiver den position i den anførte streng, hvor
handlingen skal begynde. start-pos er en talværdi, der skal være større end eller lig
med 1 eller mindre end eller lig med antallet af tegn i kilde-streng.
Noter
Søgningen skelner mellem store og små bogstaver, og mellemrum tælles. Jokertegn Â
tillades ikke. Hvis du vil bruge jokertegn eller ignorere brugen af store og små
bogstaver, skal du bruge funktionen SØG.
Når du anfører Âstart-pos, kan du starte søgningen efter søge-streng inden i og ikke
i begyndelsen af kilde-streng. Det er især nyttigt, hvis kilde-streng indeholder ere
forekomster af søge-streng, og du vil bestemme startpositionen på en anden end
den første forekomst af strengen. Hvis start-pos udelades, antages det at være 1.
Eksempler
=FIND(”r”; “her i nærheden”) returnerer 3, fordi ”r er det tredje tegn i strengen “her i nærheden”.
=FIND(”r”; “her i nærheden”; 8) returnerer 9 (”r i nærheden er det første ”r, der ndes efter tegn 8, ”æ”
i ”nærheden”).
304 Kapitel 11 Tekstfunktioner
Kapitel 11 Tekstfunktioner 305
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“EKSAKT på side 303
“SØG” på side 312
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
FAST
Funktionen FAST afrunder et tal til det anførte antal decimaler og returnerer derefter
resultatet som en strengværdi.
FAST(tal; pladser; ingen-kommaer)
Âtal: Det tal, der skal bruges. tal er en talværdi.
Âpladser: Et valgfrit argument, der indikerer det antal pladser til højre eller venstre
for decimaltegnet, hvor afrundingen skal foretages. pladser er en talværdi. Når der
afrundes til det anførte antal pladser, rundes der opad fra 5. Hvis det vigtigste cier,
der tages væk, er 5 eller højere, rundes resultatet op. En negativt tal indikerer, at
afrunding skal ske til venstre for decimaltegnet (afrundes f.eks. til hundreder eller
tusinder).
Âingen-punktummer: Et valgfrit argument, der angiver, om der skal bruges
positionsskilletegn i hele det resulterende tal.
brug kommaer (FALSK, 0 eller udeladt): Inkluder positionsskilletegn i resultatet.
ingen kommaer (SAND eller 1): Inkluder ikke positionsskilletegn i resultatet.
Eksempler
=FAST(6789,123; 2) returnerer “6.789,12”.
=FAST(6789,123; 1; 1) returnerer “6789,1”.
=FAST(6789,123; -2) returnerer “6.800”.
=FAST(12,4; 0) returnerer “12”.
=FAST(12,5; 0) returnerer “13”.
=FAST(4; -1) returnerer “0”.
=FAST(5; -1) returnerer “10”.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“KR” på side 302
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
VENSTRE
Funktionen VENSTRE returnerer en streng, der består af det anførte antal tegn fra den
venstre ende af en given streng.
VENSTRE(kilde-streng; streng-længde)
Âkilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Âstreng-længde: Et valgfrit argument, der angiver den ønskede længde på den
returnerede streng. streng-længde er en talværdi og skal være større end eller lig
med 1.
Noter om brug
Hvis Âstreng-længde er større end eller lig med længden på kilde-streng, er den
returnerede streng lig med kilde-streng.
Eksempler
=VENSTRE(”en to tre”; 2) returnerer ”en.
=VENSTRE(”abc”) returnerer ”a”.
306 Kapitel 11 Tekstfunktioner
Kapitel 11 Tekstfunktioner 307
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“MIDT på side 308
HØJRE på side 311
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
LÆNGDE
Funktionen LÆNGDE returnerer antallet af tegn i en streng.
LÆNGDE(kilde-streng)
Âkilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Noter om brug
Optællingen inkluderer alle mellemrum, tal og specialtegn. Â
Eksempler
=LÆNGDE(”12345”) returnerer 5.
=LÆNGDE(” abc def “) returnerer 9, summen af de seks bogstaver plus de indledende, efterfølgende
og adskillende mellemrum.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SMÅ.BOGSTAVER
Funktionen SMÅ.BOGSTAVER returnerer en streng udelukkende med små bogstaver,
ligegyldigt hvordan brugen af store/små bogstaver er i tegnene i den anførte streng.
SMÅ.BOGSTAVER(kilde-streng)
Âkilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Eksempler
=SMÅ.BOGSTAVER(”ØVRE”) returnerer “øvre”.
=SMÅ.BOGSTAVER(”Lavere”) returnerer “lavere.
=SMÅ.BOGSTAVER(“BlAnDet”) returnerer “blandet.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“STORT.FORBOGSTAV på side 309
“STORE.BOGSTAVER” på side 316
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
MIDT
Funktionen MIDT returnerer en streng, der består af det anførte antal tegn fra en
streng fra den anførte position.
MIDT(kilde-streng; start-pos; streng-længde)
Âkilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Âstart-pos: Den position i den anførte streng, hvor handlingen skal begynde. start-
pos er en talværdi, der skal være større end eller lig med 1 eller mindre end eller lig
med antallet af tegn i kilde-streng.
Âstreng-længde: Den ønskede længde på den returnerede streng. streng-længde er
en talværdi og skal være større end eller lig med 1.
308 Kapitel 11 Tekstfunktioner
Kapitel 11 Tekstfunktioner 309
Noter om brug
Hvis Âstreng-længde er større end eller lig med længden på kilde-streng, er den
returnerede streng lig med kilde-streng, fra start-pos.
Eksempler
=MIDT(”lorem ipsum dolor sit amet”; 7; 5) returnerer “ipsum”.
=MIDT(”1234567890”; 4; 3) returnerer ”456”.
=MIDT(”kortere”; 5; 20) returnerer ”ere”.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
VENSTRE” på side 306
HØJRE på side 311
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
STORT.FORBOGSTAV
Funktionen STORT.FORBOGSTAV returnerer en streng, hvor det første bogstav i hvert
ord er stor, og alle resterende tegn er små bogstaver, ligegyldigt hvordan brugen af
store/små bogstaver er i den anførte streng.
STORT.FORBOGSTAV(kilde-streng)
Âkilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Noter om brug
Alle tegn, der efterfølger et tegn, som ikke er indeholdt i alfabetet, undtagen Â
apostrof (‘), behandles som det første bogstav i et ord. Så et bogstav efter en
bindestreg skrives f.eks. altid med stort bogstav.
Eksempler
=STORT.FORBOGSTAV(”lorem ipsum”) returnerer ”Lorem Ipsum.
=STORT.FORBOGSTAV(”lorem’s ip-sum”) returnerer “Lorems Ip-Sum”.
=STORT.FORBOGSTAV(”1a23 b456”) returnerer ”1A23 B456”.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“SMÅ.BOGSTAVER” på side 308
“STORE.BOGSTAVER” på side 316
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ERSTAT
Funktionen ERSTAT returnerer en streng, hvor et anført antal tegn i en given streng er
blevet erstattet med en ny streng.
ERSTAT(kilde-streng; start-pos; erstat-længde; ny-streng)
Âkilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Âstart-pos: Den position i den anførte streng, hvor handlingen skal begynde. start-
pos er en talværdi og skal være større end eller lig med 1. Hvis start-pos er større end
antallet af tegn i kilde-streng, tilføjes ny-streng i slutningen af kilde-streng.
Âerstat-længde: Det antal tegn, der skal erstattes. erstat-længde er en talværdi og
skal være større end eller lig med 1. Hvis erstat-længde er større end eller lig med
længden på kilde-streng, er den returnerede streng lig med ny-streng.
Âny-streng: Den tekst, der bruges som en erstatning for den del af den givne streng,
der erstattes. ny-streng er en strengværdi. Den behøver ikke have samme længde
som den erstattede tekst.
Eksempel
=ERSTAT(”modtog ansøgerens formularer”; 8; 9; ”Frank”) returnerer ”modtog Franks formularer”.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“UDSKIFT på side 313
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
310 Kapitel 11 Tekstfunktioner
Kapitel 11 Tekstfunktioner 311
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
GENTAG
Funktionen GENTAG returnerer en streng, der indeholder en given streng gentaget et
anført antal gange.
GENTAG(kilde-streng; gentag-tal)
Âkilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Âgentag-tal: Det antal gange, den givne streng skal gentages. gentag-tal er en
talværdi og skal være større end eller lig med 0.
Eksempler
=GENTAG(”*”;5) returnerer “*****”.
=GENTAG(”ha”; 3) returnerer ”hahaha.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
HØJRE
Funktionen HØJRE returnerer en streng, der består af det anførte antal tegn fra den
højre ende af en anført streng.
HØJRE(kilde-streng; streng-længde)
Âkilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Âstreng-længde: Et valgfrit argument, der angiver den ønskede længde på den
returnerede streng. streng-længde er en talværdi og skal være større end eller lig
med 1.
Noter om brug
Hvis Âstreng-længde er større end eller lig med længden på kilde-streng, er den
returnerede streng lig med kilde-streng.
Eksempler
=HØJRE(”en to tre”; 2) returnerer ”rn.
=HØJRE(“abc”) returnerer c”.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
VENSTRE” på side 306
“MIDT på side 308
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SØG
Funktionen SØG returnerer en strengs startposition i en anden streng, ignorerer
brugen af store/små bogstaver og tillader jokertegn.
SØG(søge-streng; kilde-streng; start-pos )
Âsøge-streng: Den streng, der skal ndes. søge-streng er en strengværdi.
Âkilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Âstart-pos: Et valgfrit argument, der angiver den position i den anførte streng, hvor
handlingen skal begynde. start-pos er en talværdi, der skal være større end eller lig
med 1 eller mindre end eller lig med antallet af tegn i kilde-streng.
Noter om brug
Jokertegn tillades i Âsøge-streng. I søge-streng kan du bruge en * (stjerne) i stedet for
ere tegn eller et ? (spørgsmålstegn) i stedet for et enkelt tegn i kilde-streng.
Når du anfører Âstart-pos, kan du starte søgningen efter søge-streng inden i og ikke
i begyndelsen af kilde-streng. Det er især nyttigt, hvis kilde-streng indeholder ere
forekomster af søge-streng, og du vil bestemme startpositionen på en anden end
den første forekomst af strengen. Hvis start-pos udelades, antages det at være 1.
Du skal bruge funktionen FIND, hvis du vil skelne mellem store og små bogstaver i Â
din søgning.
312 Kapitel 11 Tekstfunktioner
Kapitel 11 Tekstfunktioner 313
Eksempler
=SØG(”ra”; abracadabra”) returnerer 3; den første forekomst af strengen "ra" starter ved det tredje
tegn i abracadabra”.
=SØG(”ra”;“abracadabra”; 5) returnerer 10, positionen på den første forekomst af strengen “ra”, når du
starter søgningen på position 5.
=SØG(“*kort”; “Postkort”) returnerer 1, fordi stjernen i begyndelsen af søgestrengen nder alle
tegnene før ordet “kort.
=SØG(“*kot”; “Postkort”) returnerer en fejl, da strengen “kot ikke eksisterer.
=SØG(“?kort”; “Postkort”) returnerer 4, da spørgsmålstegnet nder det ene tegn lige før “kort.
=SØG(“k*t”; “Postkort”) returnerer 5, da stjernen nder alle tegnene mellem “k og “t.
=SØG(“~?”; “Postkort? Nej.”) returnerer 9, da tildetegnet fortolker det næste tegn (spørgsmålstegnet)
bogstaveligt, ikke som et jokertegn, og spørgsmålstegnet er det niende tegn.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“EKSAKT på side 303
“FIND” på side 304
Anføre betingelser og bruge jokertegn på side 351
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
UDSKIFT
Funktionen UDSKIFT returnerer en streng, hvor de anførte tegn i en given streng er
blevet erstattet med en ny streng.
UDSKIFT(kilde-streng; eksisterende-streng; ny-streng; forekomst)
Âkilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Âeksisterende-streng: Den streng i den givne streg, der skal erstattes. eksisterende-
streng er en strengværdi.
Âny-streng: Den tekst, der bruges som en erstatning for den del af den givne streng,
der erstattes. ny-streng er en strengværdi. Den behøver ikke have samme længde
som den erstattede tekst.
Âforekomst: En valgfri værdi, der angiver den forekomst, som skal erstattes. forekomst
er en talværdi og skal være større end eller lig med 1 eller udelades. Hvis større end
det antal gange, eksisterende-streng vises i kilde-streng, sker der ingen udskiftning.
Hvis den udelades, udskiftes alle forekomster af eksisterende-streng i kilde-streng med
ny-streng.
Noter om brug
Du kan udskifte enkelte tegn, hele ord eller strenge af tegn inden i ord. Â
Eksempler
=UDSKIFT(”a b c d e f”;“b”;“B”) returnerer a B c d e f.
=UDSKIFT(”a a b b b c”; “a”; A”; 2) returnerer “a A b b b c”.
=UDSKIFT(”a a b b b c”; “b”; “B”) returnerer a a B B B c”.
=UDSKIFT(”aaabbccc”; “bc”; “BC”; 2) returnerer “aaabbccc”.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“ERSTAT på side 310
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
T
Funktionen T returnerer den tekst, der ndes i en celle. Denne funktion medfølger af
hensyn til kompatibiliteten med tabeller importeret fra andre regnearksprogrammer.
T(celle)
Âcelle: En reference til en enkelt tabelcelle. celle er en referenceværdi til en enkelt
celle, der kan indeholde alle værdier eller være tom.
Noter om brug
Hvis cellen ikke indeholder en streng, returnerer T en tom streng. Â
Eksempler
Hvis celle A1 indeholder “tekst”, og celle B1 er tom:
=T(A1) returnerer tekst”
=T(B1) returnerer ingenting.
314 Kapitel 11 Tekstfunktioner
Kapitel 11 Tekstfunktioner 315
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE
Funktionen FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE returnerer en streng baseret på en given
streng, efter at ekstra mellemrum er fjernet.
FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE(kilde-streng)
Âkilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Noter om brug
FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE fjerner alle mellemrum før det første tegn, alle Â
mellemrum efter det sidste tegn, og alle dublerede mellemrum mellem tegn, så der
kun bliver et mellemrum mellem ord.
Eksempel
=FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE(” mellemrum mellemrum mellemrum “) returnerer ”mellemrum
mellemrum mellemrum“ (de indledende og afsluttende mellemrum blev fjernet).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
316 Kapitel 11 Tekstfunktioner
STORE.BOGSTAVER
Funktionen STORE.BOGSTAVER returnerer en streng udelukkende med store bogstaver,
ligegyldigt hvordan brugen af store/små bogstaver er i tegnene i den anførte streng.
STORE.BOGSTAVER(kilde-streng)
Âkilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Eksempler
= STORE.BOGSTAVER(”a b c”) returnerer ”A B C”.
=STORE.BOGSTAVER(”Første”) returnerer ”FØRSTE”.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“SMÅ.BOGSTAVER” på side 308
“STORT.FORBOGSTAV på side 309
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
VÆRDI
Funktionen VÆRDI returnerer en talværdi, selvom argumentet er formateret som tekst.
Denne funktion medfølger af hensyn til kompatibiliteten med tabeller importeret fra
andre regnearksprogrammer.
VÆRDI(kilde-streng)
Âkilde-streng: En streng. kilde-streng er en strengværdi.
Noter om brug
Du får aldrig brug for at bruge funktionen VÆRDI i en ny tabel, da tal i tekst Â
automatisk konverteres for dig.
Det er kun den formaterede tekst, der konverteres. Hvis strengen kr100,001 f.eks. Â
skrives i en celle, vil standardformatet kun vise to decimaler (kr100,00). Hvis VÆRDI
refererer til denne celle, vil den returnere 100, værdien på den formaterede tekst,
ikke 100,001.
Hvis argumentet ikke kan returneres som en talværdi (ikke indeholder et tal), Â
returnerer funktionen en fejl.
Eksempler
=VÆRDI(”22”) returnerer tallet 22.
=VÆRDI(Højre(”Året 1953”; 2)) returnerer tallet 53.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Oversigt over tekstfunktioner” på side 297
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
Kapitel 11 Tekstfunktioner 317
318
De trigonometriske funktioner hjælper dig med at arbejde
med vinkler og deres komponenter.
Oversigt over trigonometriske funktioner
iWork har disse trigonometriske funktioner til brug med tabeller.
Funktion Beskrivelse
ARCCOS” (side 319) Funktionen ARCCOS returnerer den inverse
cosinus (arccosinus) af et tal.
ARCCOSH” (side 320) Funktionen ARCCOSH returnerer den inverse
hyperbolske cosinus (hyperbolsk arccosinus) af
et tal.
ARCSIN” (side 320) Funktionen ARCSIN returnerer arcsinus (den
inverse sinus) af et tal.
ARCSINH” (side 321) Funktionen ARCSINH returnerer den inverse
hyperbolske sinus af et tal.
ARCTAN” (side 322) Funktionen ARCTAN returnerer den inverse
tangens (arctangens) af et tal.
ARCTAN2” (side 323) Funktionen ARCTAN2 returnerer vinklen, i forhold
til den positive x-akse, på den linje, der passerer
gennem udgangspunktet og det anførte punkt.
ARCTANH” (side 324) Funktionen ARCTANH returnerer den inverse
hyperbolske tangens af et tal.
“COS (side 324) Funktionen COS returnerer cosinus af en vinkel
udtrykt i radianer.
“COSH (side 325) Funktionen COSH returnerer den inverse
hyperbolske cosinus af et tal.
12
Trigonometriske funktioner
Kapitel 12 Trigonometriske funktioner 319
Funktion Beskrivelse
“GRADER” (side 326) Funktionen GRADER returnerer antallet af grader i
en vinkel udtrykt i radianer.
“RADIANER” (side 327) Funktionen RADIANER returnerer antallet af
radianer i en vinkel udtrykt i grader.
“SIN” (side 328) Funktionen SIN returnerer sinus af en vinkel
udtrykt i radianer.
“SINH” (side 329) Funktionen SINH returnerer den hyperbolske
sinus af det anførte tal.
TAN” (side 329) Funktionen TAN returnerer tangens af en vinkel
udtrykt i radianer.
TANH” (side 331) Funktionen TANH returnerer den hyperbolske
tangens af det anførte tal.
ARCCOS
Funktionen ARCCOS returnerer den inverse cosinus (arccosinus) af et tal.
ARCCOS(tal)
Âtal: Et tal. tal er en talværdi i udsnittet –1 til 1.
Noter om brug
Funktionen ARCCOS tager en cosinusværdi og returnerer en tilsvarende Â
vinkel. Resultatvinklen udtrykkes i radianer i udsnittet 0 til π (pi). Hvis du vil se
resultatvinklen i grader i stedet for radianer, skal du indlejre denne funktion i
funktionen GRADER, dvs. =GRADER(ARCCOS(tal)).
Eksempler
=ARCCOS(KVROD(2)/2) returnerer 0,785398163397448, som er ca. π/4.
=ARCCOS(0,54030230586814”) returnerer 1.
=GRADER(ARCCOS(,5)) returnerer 60, gradmålet på en vinkel, der har en cosinus på 0,5.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ARCCOSH” på side 320
“COS” på side 324
“COSH” på side 325
“GRADER” på side 326
“Oversigt over trigonometriske funktioner på side 318
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ARCCOSH
Funktionen ARCCOSH returnerer den inverse hyperbolske cosinus (hyperbolsk
arccosinus) af et tal.
ARCCOSH(tal)
Âtal: Et tal. tal er en talværdi, der skal være større end eller lig med 1.
Eksempler
=ARCCOSH(10,0676619957778) returnerer 3.
=ARCCOSH(COSH(5)) returnerer 5.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ARCCOS” på side 319
“COS” på side 324
“COSH” på side 325
“Oversigt over trigonometriske funktioner på side 318
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ARCSIN
Funktionen ARCSIN returnerer arcsinus (den inverse sinus) af et tal.
ARCSIN(tal)
Âtal: Et tal. tal er en talværdi, der skal være større end eller lig med 1.
320 Kapitel 12 Trigonometriske funktioner
Kapitel 12 Trigonometriske funktioner 321
Noter om brug
Funktionen ARCSIN tager en sinus og returnerer den tilsvarende vinkel. Resultatet Â
udtrykkes i radianer i udsnittet -pi/2 til +pi/2. Hvis du vil se resultatvinklen i grader
i stedet for radianer, skal du indlejre denne funktion i funktionen GRADER, dvs.
=GRADER(ARCSIN(tal)).
Eksempler
=ARCSIN(0,841470985)) returnerer 1, radianmålet (ca. 57,3 grader) på en vinkel, der har en sinus på
0,8411470984807897.
=GRADER(ARCSIN(0,5)) returnerer 30, gradmålet på en vinkel, der har en sinus på 0,5.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ARCSINH” på side 321
“GRADER” på side 326
“SIN” på side 328
“SINH” på side 329
“Oversigt over trigonometriske funktioner på side 318
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ARCSINH
Funktionen ARCSINH returnerer den inverse hyperbolske sinus af et tal.
ARCSINH(tal)
Âtal: Et tal. tal er en talværdi.
Eksempler
=ARCSINH(27,2899171971277) returnerer 4.
=ARCSINH(SINH(1)) returnerer 1.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ARCSIN” på side 320
“SIN” på side 328
“SINH” på side 329
“Oversigt over trigonometriske funktioner på side 318
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ARCTAN
Funktionen ARCTAN returnerer den inverse tangens (arctangens) af et tal.
ARCTAN(tal)
Âtal: Et tal. tal er en talværdi.
Noter om brug
Funktionen ARCTAN tager en tangens og returnerer den tilsvarende vinkel i radianer Â
i udsnittet -pi/2 til +pi/2. Hvis du vil se resultatvinklen i grader i stedet for radianer,
skal du indlejre denne funktion i funktionen GRADER, dvs. =GRADER(ARCTAN(tal)).
Eksempler
=ARCTAN(1)) returnerer vinkelmålet 0,785398163 radianer (45 grader), der har en tangens på 1.
=GRADER(ARCTAN(1)) returnerer 45.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ARCTAN2” på side 323
ARCTANH” på side 324
“GRADER” på side 326
TAN” på side 329
TANH” på side 331
“Oversigt over trigonometriske funktioner på side 318
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
322 Kapitel 12 Trigonometriske funktioner
Kapitel 12 Trigonometriske funktioner 323
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ARCTAN2
Funktionen ARCTAN2 returnerer vinklen, i forhold til den positive x-akse,
den linje, der passerer gennem udgangspunktet og det anførte punkt.
ARCTAN2(x-punkt; y-punkt)
Âx-punkt: X-koordinaten på det punkt, som stregen passerer gennem. x-punkt
er en talværdi.
Ây-punkt: Y-koordinaten på det punkt, som stregen passerer gennem. y-punkt
er en talværdi.
Noter om brug
Vinklen udtrykkes i radianer i udsnittet –pi til +pi. Hvis du vil se resultatvinklen i Â
grader i stedet for i radianer, skal du indlejre denne funktion i funktionen GRADER,
dvs. =GRADER(ARCTAN2(x-punkt; y-punkt)).
Eksempler
=ARCTAN2(1; 1) returnerer 0,78539816 radianer (45 grader), vinklen på et linjesegment fra
udgangspunktet til punkt (1, 1).
=GRADER(ARCTAN2(5; 5) returnerer 45.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ARCTAN” på side 322
ARCTANH” på side 324
“GRADER” på side 326
TAN” på side 329
TANH” på side 331
“Oversigt over trigonometriske funktioner på side 318
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
ARCTANH
Funktionen ARCTANH returnerer den inverse hyperbolske tangens af et tal.
ARCTANH(tal)
Âtal: Et tal. tal er en talværdi, der skal være større end eller lig med –1 og mindre
end 1.
Eksempler
=ARCTANH(0,995054753686731) returnerer 3.
=ARCTANH(TANH(2)) returnerer 2.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ARCTAN” på side 322
ARCTAN2” på side 323
TAN” på side 329
TANH” på side 331
“Oversigt over trigonometriske funktioner på side 318
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
COS
Funktionen COS returnerer cosinus af en vinkel udtrykt i radianer.
COS(radian-vinkel)
Âradian-vinkel: En vinkel udtrykt i radianer. radian-vinkel er en talværdi. Selvom den
kan have alle værdier, vil værdien normalt være i udsnittet –π til +π (–pi til +pi).
Noter om brug
Hvis du vil returnere en vinkel i grader, skal du bruge funktionen GRADER Â
(til at konvertere radianer til grader) med denne funktion, dvs. =GRADER(COS(
radian-vinkel)).
324 Kapitel 12 Trigonometriske funktioner
Kapitel 12 Trigonometriske funktioner 325
Eksempler
=COS(1) returnerer 0,540302306, som er cosinus af 1 radian (ca. 57,3 grader).
=COS(RADIANER(60)) returnerer 0,5, som er cosinus af 60 grader.
=COS(PI()/3) returnerer 0,5, π/3 radianer (60 grader).
=COS(PI()) returnerer –1, cosinus af π radianer (180 grader).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ARCCOS” på side 319
ARCCOSH” på side 320
“COSH” på side 325
“GRADER” på side 326
“SIN” på side 328
TAN” på side 329
“Oversigt over trigonometriske funktioner på side 318
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
COSH
Funktionen COSH returnerer den inverse hyperbolske cosinus af et tal.
COSH(tal)
Âtal: Et tal. tal er en talværdi.
Eksempler
=COSH(0) returnerer 1.
=COSH(1) returnerer 1,543.
=COSH(5) returnerer 74,21.
=COSH(10) returnerer 11.013,233.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ARCCOS” på side 319
ARCCOSH” på side 320
“COS” på side 324
“Oversigt over trigonometriske funktioner på side 318
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
GRADER
Funktionen GRADER returnerer antallet af grader i en vinkel udtrykt i radianer.
GRADER(radian-vinkel)
Âradian-vinkel: En vinkel udtrykt i radianer. radian-vinkel er en talværdi. Selvom den
kan have alle værdier, vil værdien normalt være i udsnittet –2π til 2π (–2 pi til +2 pi).
Eksempler
=GRADER(PI()) returnerer 180 (π radianer = 180 grader).
=GRADER(1) returnerer 57,2957795130823, som omtrentligt er antallet af grader pr. radian.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ARCCOS” på side 319
ARCSIN” på side 320
ARCTAN” på side 322
ARCTAN2” på side 323
“COS” på side 324
“SIN” på side 328
TAN” på side 329
“Oversigt over trigonometriske funktioner på side 318
326 Kapitel 12 Trigonometriske funktioner
Kapitel 12 Trigonometriske funktioner 327
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
RADIANER
Funktionen RADIANER returnerer antallet af radianer i en vinkel udtrykt i grader.
RADIANER(grad-vinkel)
Âgrad-vinkel: En vinkel udtrykt i grader. grad-vinkel er en talværdi. Selvom den kan
have alle værdier, vil værdien normalt være i udsnittet –360 til +360.
Noter om brug
Denne funktion er nyttig, hvis du vil bruge en vinkel udtrykt i grader med en Â
af de almindelige geometriske funktioner, da de forventer en vinkel udtrykt i
radianer. Brug dette argument, udtrykt i grader, indlejret i denne funktion, f.eks.
=COS(RADIANER(grad-vinkel).
Eksempler
=RADIANER(90) returnerer 1,5708 (90 grader er ca. 1,5708 radianer).
=RADIANER(57,2957795130823) returnerer 1 (1 radian er ca. 57,296 grader).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ARCCOS” på side 319
ARCSIN” på side 320
ARCTAN” på side 322
ARCTAN2” på side 323
“COS” på side 324
“SIN” på side 328
TAN” på side 329
“Oversigt over trigonometriske funktioner på side 318
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
SIN
Funktionen SIN returnerer sinus af en vinkel udtrykt i radianer.
SIN(radian-vinkel)
Âradian-vinkel: En vinkel udtrykt i radianer. radian-vinkel er en talværdi. Selvom den
kan have alle værdier, vil værdien normalt være i udsnittet –π til +π (–pi til +pi).
Noter om brug
Hvis du vil returnere en vinkel i grader, skal du bruge funktionen GRADER (til at Â
konvertere radianer til grader) med denne funktion, dvs. =GRADER(SIN(radian-
vinkel)).
Eksempler
=SIN(1) returnerer 0,841470985, som er sinus af 1 radian (ca. 57,3 grader).
=SIN(RADIANER(30)) returnerer 0,5, som er sinus af 30 grader.
=SIN(PI()/2) returnerer –1, sinus af π/2 radianer (90 grader).
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ARCSIN” på side 320
ARCSINH” på side 321
“COS” på side 324
“GRADER” på side 326
“SINH” på side 329
TAN” på side 329
“Oversigt over trigonometriske funktioner på side 318
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
328 Kapitel 12 Trigonometriske funktioner
Kapitel 12 Trigonometriske funktioner 329
SINH
Funktionen SINH returnerer den hyperbolske sinus af det anførte tal.
SINH(tal)
Âtal: Et tal. tal er en talværdi.
Eksempler
=SINH(0) returnerer 0.
=SINH(1) returnerer 1,175.
=SINH(5) returnerer 74,203.
=SINH(10) returnerer 11013,233.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ARCSIN” på side 320
ARCSINH” på side 321
“SIN” på side 328
“Oversigt over trigonometriske funktioner på side 318
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
TAN
Funktionen TAN returnerer tangens af en vinkel udtrykt i radianer.
TAN(radian-vinkel)
Âradian-vinkel: En vinkel udtrykt i radianer. radian-vinkel er en talværdi. Selvom den
kan have alle værdier, vil værdien normalt være i udsnittet –pi til +pi.
Noter om brug
Tangensen svarer til sinus divideret med cosinus. Â
Hvis du vil returnere en vinkel i grader, skal du bruge funktionen GRADER (til at Â
konvertere radianer til grader) med denne funktion, dvs. =GRADER(TAN(radian-
vinkel)).
Eksempler
=TAN(1) returnerer 1,557407725, som er tangens af 1 radian (ca. 57,3 grader).
=TAN(RADIANER(45)) returnerer 1, som er tangens til en vinkel på 45 grader.
=TAN(3*PI()/4) returnerer -1.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ARCTAN” på side 322
ARCTAN2” på side 323
ARCTANH” på side 324
“COS” på side 324
“GRADER” på side 326
“SIN” på side 328
TANH” på side 331
“Oversigt over trigonometriske funktioner på side 318
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
330 Kapitel 12 Trigonometriske funktioner
Kapitel 12 Trigonometriske funktioner 331
TANH
Funktionen TANH returnerer den hyperbolske tangens af det anførte tal.
TANH(tal)
Âtal: Et tal. tal er en talværdi.
Eksempler
=TANH(0) returnerer 0.
=TANH(1) returnerer 0,762.
=TANH(5) returnerer 0,999909.
=TANH(10) returnerer 0,999999996.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
ARCTAN” på side 322
ARCTAN2” på side 323
ARCTANH” på side 324
TAN” på side 329
“Oversigt over trigonometriske funktioner på side 318
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
“Indsætte fra eksempler i hjælpen på side 38
332
Grundige eksempler og yderligere emner, der illustrerer
arbejdet med nogle af de mere komplekse funktioner.
Yderligere medfølgende eksempler og emner
Den følgende tabel viser, hvor du kan nde grundige eksempler og yderligere emner,
der illustrerer arbejdet med nogle af de mere komplekse funktioner med eksempler fra
den virkelige verden.
Hvis du vil se et eksempel eller læse mere om Skal du se dette afsnit
De denitioner og specikationer til argumenter,
der bruges i nansielle funktioner
Almindelige argumenter brugt i nansielle
funktioner på side 333
TVM-funktioner (Time Value of Money
(tidsværdien af penge))
Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der
skal bruges” på side 340
TVM-funktioner behandler faste periodiske
pengestrømme og faste renter
“Regelmæssige pengestrømme og
tidsintervaller” på side 340
TVM-funktioner, der kan håndtere uensartede
(variable periodiske) pengestrømme
“Uregelmæssige pengestrømme og
tidsintervaller” på side 342
Den funktion, der kan være bedst til at besvare et
almindeligt nansielt spørgsmål
“Hvilke funktioner skal du bruge til at besvare
almindelige nansielle spørgsmål? på side 343
Brug af nansielle funktioner til oprettelse af en
tabel til tilbagebetaling af et lån
“Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel”
side 344
De forskellige funktioner, der afrunder tal “Mere om afrunding” på side 347
Brug af logiske og informationsfunktioner til
opbygning af en mere eektiv formel
“Bruge logiske funktioner og
informationsfunktioner sammen på side 349
Betingelser, og hvordan du bruger jokertegn med
betingelser
Anføre betingelser og bruge jokertegn
side 351
Brug af statistiske funktioner til analyse af
resultaterne af en undersøgelse
“Eksempel på undersøgelsesresultater”
side 354
13
Yderligere eksempler og emner
Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner 333
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner
Mange argumenter er fælles for beslægtede nansielle funktioner. Dette afsnit
indeholder oplysninger om disse argumenter. Dataargumenter (udstede, udløb og
afregne) er ikke inkluderet. Der er heller ikke inkluderet argumenter, der kun bruges
af en enkelt nansiel funktion.
årlig-rente
Obligationer og andre værdipapirer med fast rente, der er rentebærende, har en anført kupon- eller
årlig rente, der bruges til at bestemme periodiske renteydelser. årlig-rente bruges til at repræsentere
den årlige rente, hvad enten den kaldes en kuponrente eller en årlig rente.
coupon-rate anføres som et decimaltal, der repræsenterer den årlige kuponrente. I nogle funktioner
kan coupon-rate være 0 (hvis værdipapiret ikke betaler periodisk rente), men coupon-rate kan ikke
være negativ.
Antag, at du ejer et værdipapir med en nominel værdi på kr 1.000.000, og at det udbetaler en årlig
rente på 4,5% på basis af den nominelle værdi. coupon-rate vil være 0,045. frekvens af udbetalingen
har ingen indydelse.
årlig-afkast
Obligationer og andre rentebærende værdipapirer og værdipapirer, der sælges under pari, men
indløses til pari, har et afkast, der beregnes vha. kuponrenten og værdipapirets aktuelle kurs.
årlig-afkast anføres som et decimaltal, der repræsenterer værdipapirets årlige afkast, som normalt
anføres som en procent. årlig-afkast skal være større end 0.
Antag, at du overvejer at købe en bestemt obligation. Når kursen på obligationen går ned, går
afkastet op. På lignende måde går afkastet ned, når kursen på obligationen går op. Din børsmægler
kontroller kurserne og fortæller dig, at den obligation, du overvejer at købe, har en kuponrente på
3,25% og et årligt afkast på 4,5% på basis af dens aktuelle kurs (obligationen handles til underkurs).
årlig-afkast vil være 0,045.
penge-strøm
Annuiteter, lån og investeringer har pengestrømme. En pengestrøm er det evt. første beløb, der
betales eller modtages. Andre pengestrømme er andre modtagne eller betalte beløb på et bestemt
tidspunkt.
penge-strøm anføres som et tal, normalt i valutaformat. Modtagne beløb anføres som positive tal,
og betalte beløb anføres som negative tal.
Antag, at der er et byhus, som du gerne vil købe, leje ud i en periode og derefter sælge igen. Den
første kontantbetaling (som kan bestå af udbetalingen og købsomkostninger), ydelser på lån,
reparationer og vedligeholdelse, annoncer og lignende omkostninger, vil være ydelser (negative
pengestrømme). Lejeindtægter modtaget fra lejere, skattefordele modtaget gennem en reduktion
af andre skatter og det beløb, du modtager ved salget, vil være modtagne beløb (positive
pengestrømme).
omkostning
Startomkostningen ved det aktiv, der skal afskrives, er normalt købsprisen, inkl. skatter, levering
og installering. Der kan trækkes visse skattefordele fra omkostningen.
omkostning anføres som et tal, normalt i valutaformat. omkostning skal være større end 0.
Antag, at du køber en ny digital fotokopieringsmaskine til dit kontor. Købsprisen for
fotokopieringsmaskinen var kr 2.625 inkl. moms. Sælgeren fakturerede kr 100 for at levere og
installere den. Fotokopieringsmaskinen forventes at være i brug i re år, hvorefter den forventes
at have en salgsværdi på kr 400. omkostning vil være kr 2.725.
cum-when-due
Se diskussionen under hvornår-forfalder. Den eneste forskel er, at funktioner, der bruger cum-when-
due, kræver, at argumentet skal være anført og ikke antager en værdi, hvis den udelades.
dage-basis
Der er ere forskellige metoder til optælling af antallet af dage i en måned og antallet af dage i
et år for at bestemme renten på et lån eller en investering. dage-basis bruges til at angive, hvordan
dage tælles til en bestemt investering eller lån. dage-basis deneres ofte af markedet og kan have
forbindelse til en bestemt type investering. Eller dage-basis kan være anført i dokumenter, der har
forbindelse med et lån.
dage-basis er et modalt argument. Det anføres som tallet 0, 1, 2, 3 eller 4.
ÂEn værdi på 0 anfører, at med henblik på beregning af rente vil hver fuld måned indeholde 30
dage, og hvert fuldt år vil indeholde 360 dage på basis af NASD-metoden for datoer, der falder
på den 31. i en måned. Det kaldes normalt for 30/360-konventionen. 0 (30/360-konventionen) er
standardværdien.
Med NASD-metoden vil dagværdien, blive behandlet, som om den var 30, hvis den i startdatoen
(f.eks. afregningsdatoen) er 31. Hvis dagværdien er den sidste dag i februar, justeres den ikke, så i
det tilfælde har februar mindre end 30 dage. Hvis dagværdien for slutdatoen (f.eks. udløbsdatoen)
er 31, og dagværdien i startdatoen er før den 30. i den samme måned, behandles slutdatoen som
den første dag i den følgende måned. Ellers behandles den som den 30. i den samme måned,
hvilket resulterer i 0 dage.
ÂEn værdi på 1 anfører, at det faktiske antal dage vil blive brugt for hver fulde måned, og det
faktiske antal dage vil blive brugt for hvert år. Det kaldes normalt for den faktiske/faktiske
konvention.
ÂEn værdi på 2 anfører, at det faktiske antal dage vil blive brugt for hver fulde måned, og hvert fulde
år vil indeholde 360 dage. Det kaldes normalt for den faktiske/360 konvention.
ÂEn værdi på 3 anfører, at det faktiske antal dage vil blive brugt for hver fulde måned, og hvert fulde
år vil indeholde 365 dage. Det kaldes normalt for den faktiske/365 konvention.
ÂEn værdi på 4 anfører, at hver fulde måned vil indeholde 30 dage, og hvert fuldt år vil indeholde
360 dage på basis af den europæiske metode for datoer, der falder på den 31. i en måned. Det
kaldes normalt for 30E/360-konventionen.
I den europæiske metode behandles den 31. dag i måneden altid som den 30. dag i den samme
måned. Februar antages altid at have 30 dage, så hvis den sidste dag i februar er den 28., betragtes
den som den 30.
Antag, at du vil bestemme renten på en obligation udstedt af et amerikansk selskab. Mange af
den type obligationer bruger 30/360-metoden til rentebestemmelse,dage-basis vil være 0,
standardværdien. Eller antag, at du vil bestemme renten på en United States Treasury Bond. Disse
obligationer udbetaler normalt rente på basis af de faktiske dage i hver måned og de faktiske dage i
hvert år,dage-basis vil være 1.
afskr-faktor
I visse formler kan den accelererede afskrivningssats (ud over den lineære afskrivning) anføres.
afskr-faktor bruges til at anføre den ønske årlige afskrivningsprocent.
afskr-faktor anføres som et decimaltal eller en procent (med procenttegnet).
Antag, at du har købt en ny computer. Efter at have diskuteret det med din revisor nder du
ud af, at du kan foretage en accelereret afskrivning af computeren. Du beslutter at bruge en
afskrivningsprocent på 150% med lineær afskrivning,afskr-faktor vil være 1,5.
334 Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner
Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner 335
afskr-periode
Visse funktioner returnerer afskrivningsmængden i en bestemt periode. afskr-periode bruges til at
angive perioden.
afskr-periode anføres som et tal, der repræsenterer den ønskede afskrivningsperiode vha. den samme
tidsramme (f.eks. månedlig, kvartalsvis eller årlig) som levetid.
Antag, at du køber en ny digital fotokopieringsmaskine til dit kontor. Købsprisen for
fotokopieringsmaskinen var kr 2.625 inkl. moms. Sælgeren fakturerede kr 100 for at levere og
installere den. Fotokopieringsmaskinen forventes at være i brug i re år, hvorefter den forventes at
have en salgsværdi på kr 400. Hvis du vil bestemme afskrivningen for det tredje år, vil afskr-periode
være 3.
eektiv-rente
Annuiteter og investeringer har en eektiv rente, som beregnes vha. den nominelle (fastsatte eller
kupon-) rente og antallet af rentebetalinger pr. år.
eektiv-rente anføres som et decimaltal og skal være større end 0.
Antag, at du ejer et værdipapir med en nominel værdi på kr 1.000.000, der udbetaler en årlig rente
på 4,5% på basis af den nominelle værdi, på kvartalsbasis, hvilket er en eektiv rente på ca. 4,58%.
eektiv-rente vil være 0,0458. Se også beskrivelsen af nominel-rente og tal-perioder-år.
end-per
Visse funktioner returnerer hovedstol eller renter for en serie anførte ydelser. end-per bruges til at
indikere den sidste ydelse, der skal returneres i den returnerede værdi. Se også diskussionen af start-
per.
end-per anføres som et tal og skal være større end 0.
Antag, at du køber et hus. Ejendomsmægleren tilbyder dig et lån på kr 200.000, en løbetid på 10 år
og en årlig rente på 6,0%, faste månedlige ydelser på kr 1070,45, og en rest, der skal renansieres ved
udløb, på kr 100.000. Hvis du vil kende det totale rentebeløb, der betales i det tredje år, skal start-per
være 25 og end-per være 36.
overslag
Nogle nansielle funktioner bruger et overslag over det forventede resultat.
overslag anføres som et decimaltal. 13% anføres f.eks. som 0,13. overslag kan være negativt, hvis der
forventes et tab. Hvis overslag ikke anføres, bruges 0,10 som standardværdien.
Hvis du ikke har noget ide om det forventede resultat, og standardværdien ikke resulterer i en
løsning, kan du starte med et større positivt overslag. Hvis det ikke giver noget resultat, kan du prøve
et lille negativt overslag.
frekvens
En investering kan betale rente periodevis. frekvens bruges til at angive, hvor ofte der betales rente.
frekvens er tallet 1, 2 eller 4.
ÂEn værdi på 1 indikerer, at investeringen udbetaler rente årligt (en gang om året).
ÂEn værdi på 2 indikerer, at investeringen udbetaler rente halvårligt (to gange om året).
ÂEn værdi på 4 indikerer, at investeringen udbetaler rente kvartalsvis (re gange om året).
Antag, at du vurderer en virksomhedsobligation, der udbetaler rente kvartalsvis. frekvens vil være 4.
Eller antag, at du vurderer en statsobligation, der udbetaler rente halvårligt. frekvens vil være 2.
fremtid-værdi
En fremtidsværdi er en pengestrøm modtaget eller betalt i slutningen af investerings- eller
låneperioden eller restbeløbet efter den sidste ydelse.
fremtid-værdi anføres som et tal, normalt i valutaformat. Da fremtid-værdi er en pengestrøm, anføres
modtagne beløb som positive tal og betalte beløb som negative tal.
Antag, at der er et byhus, som du gerne vil købe, leje ud i en periode og derefter sælge igen. Den
forventede fremtidige salgspris kan være en fremtidig-værdi og vil være positiv. Eller antag, at du
leaser en bil, og at leasingaftalen indeholder en paragraf, der giver dig mulighed for at købe bilen
til en bestemt pris ved udløbet af aftalen. Størrelsen på det beløb kan være en fremtid-værdi og vil
være negativ. Eller antag, at du har et prioritetslån, hvor der i slutningen af den 10-årige periode er
en skyldig sidste (balloon på engelsk) ydelse. Denne ydelse kan være en fremtid-værdi og vil være
negativ.
investeret-beløb
Startbeløbet, der investeres i en obligation, anføres vha. investeret-beløb.
investeret-beløb anføres som et tal, normalt i valutaformat. investeret-beløb skal være større end 0.
Antag, at du køber en obligation for kr 800. investeret-beløb vil være kr 800.
levetid
Aktiver afskrives over en bestemt periode kaldet afskrivningsperioden eller forventet levetid. Af
regnskabsmæssige årsager bruges et aktivs forventede levetid til afskrivning, mens levetiden, der kan
afskrives, under andre forhold (f.eks. på selvangivelsen) anføres iht. til lovgivning eller normal praksis.
levetid anføres som et tal. levetid skal være større end 0.
Antag, at du køber en ny digital fotokopieringsmaskine til dit kontor. Købsprisen for
fotokopieringsmaskinen var kr 2.625 inkl. moms. Sælgeren fakturerede kr 100 for at levere og
installere den. Fotokopieringsmaskinen forventes at være i brug i re år, hvorefter den forventes at
have en salgsværdi på kr 400. levetid vil være 4.
nominel-rente
Annuiteter og investeringer har en nominel rente, som beregnes vha. den eektive rente og antallet
af tilskrivningsperioder pr. år.
nominel-rente anføres som et decimaltal og skal være større end 0.
Antag, at du ejer et værdipapir med en nominel værdi på kr 1.000.000, der udbetaler en årlig rente
på 4,5% på basis af den nominelle værdi, på kvartalsbasis, hvilket er en eektiv rente på ca. 4,58%.
nominel-rente vil være 0,045. Se også beskrivelsen af eektiv-rente og tal-perioder-år.
336 Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner
Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner 337
tal-perioder
Antallet af perioder (tal-perioder) er det totale antal perioder af gentagne pengestrømme, eller
længden på et lån eller længden på investeringsperioden.
tal-perioder anføres som et tal, der repræsenterer den samme tidsramme (f.eks. månedlig, kvartalsvis
eller årlig) som tilhørende argumenter, der bruges af funktionen.
Antag, at du køber et hus. Ejendomsmægleren tilbyder dig et lån på kr 200.000, en løbetid på 10
år, en årlige rente på 6,0%, faste månedlige ydelser, og en rest, der skal renansieres ved udløb, på
kr 100.000. tal-perioder vil være 120 (12 månedlige ydelser i 10 år). Eller antag, at du investerer din
opsparing i et indlånsbevis på 5 år og kvartalsvis tilskrivning af renter. tal-perioder vil være 20 (4
kvartalsvise tilskrivningsperioder i 5 år).
tal-perioder-år
Udregningen af de eektive og nominelle renter er baseret på antallet af rentetilskrivninger pr. år.
tal-perioder-år bruges til at anføre antallet af perioder.
tal-perioder-år anføres som en talværdi og skal være større end 0.
Antag, at du har købt et indlånsbevis, der udbetaler rente årligt, men tilskriver rente kvartalsvis. Hvis
du vil bestemme den eektive rente, vil tal-perioder-år være 4. Se også beskrivelsen af eektiv-rente
og nominel-rente.
pari
Pariværdien af et værdipapir er normalt dets nominelle eller udløbsværdi.
pari anføres som et tal, normalt i valutaformat.
pari er ofte et tal som 100, 1.000 eller 1.000.000.
Antag, at du overvejer at købe en virksomhedsobligation. Udbudsmaterialet for obligationen anfører,
at hver obligation udstedes med en nominel og udløbsværdi på kr 1.000. kr 1.000 vil være pari-
værdien af obligationen.
ydelse
En ydelse er en fast, periodisk pengestrøm modtaget eller betalt i løbet af en investerings- eller
låneperiode.
ydelse anføres som et tal, normalt i valutaformat. Da ydelse er en pengestrøm, anføres modtagne
beløb som positive tal og betalte beløb som negative tal.
ydelse inkluderer ofte både hovedstols- og renteelementer, men inkluderer normalt ikke nogen
andre beløb.
Antag, at der er et byhus, som du gerne vil købe, leje ud i en periode og derefter sælge igen.
Størrelsen på den månedlige prioritetsydelse kan være en ydelse og vil være negativ. Den leje, der
modtages hver måned, kan også være en ydelse og vil være positiv.
periode
Visse funktioner returnerer en hovedstols- eller renteværdi for en given periode. periode bruges
til at angive den ønskede periode.
periode anføres som et tal og skal være større end 0.
Antag, at du køber et hus. Ejendomsmægleren tilbyder dig et lån på kr 200.000, en løbetid på 10 år
og en årlig rente på 6,0%, faste månedlige ydelser på kr 1070,45, og en rest, der skal renansieres ved
udløb, på kr 100.000. Hvis du vil kende rentebeløbet i den første ydelse i det tredje år, vil periode være
25, da ydelserne er månedlige.
periodisk-diskonto-rente
Diskontorenten er den rente, der repræsenterer det ønskede afkast brugt til vurdering (eller
diskontering) af en række pengestrømme.
periodisk-diskonto-rente anføres som en decimal (f.eks. 0,08) eller begrænses med et procenttegn
(f.eks. 8%). Det anføres vha. den samme tidsramme som den, der bruges til pengestrømme. Hvis
pengestrømmene f.eks. er månedlige, og den ønskede årlige diskontorente er 8%, skal periodisk-
diskonto-rente anføres som 0,00667 eller 0,667% (0,08 divideret med 12).
Antag, at du evaluerer et muligt køb af en virksomhed. Som en del af din evaluering bestemmer du
de forventede månedlige pengestrømme fra virksomheden sammen med den ønskede købspris og
den forventede fremtidige salgspris. Du beslutter på basis af alternative investeringsmuligheder og
-risici, at du ikke vil investere, medmindre nettoafkastet på pengestrømmene er mindst en årlig rente
på 18%. periodisk-diskonto-rente vil være 0,015 (0,18 / 12, da de anførte pengestrømme er månedlige).
periodisk-rente
I nogle tilfælde når man arbejder med en række pengestrømme, en investering eller et lån, kan det
være nødvendigt at kende renten i hver periode. Det er periodisk-rente.
periodisk-rente anføres som et decimaltal vha. den samme tidsramme (f.eks. månedlig, kvartalsvis eller
årlig) som andre argumenter (tal-perioder eller ydelse).
Antag, at du køber et hus. Ejendomsmægleren tilbyder dig et lån på kr 200.000, en løbetid på 10 år,
en årlige rente på 6,0%, faste månedlige ydelser, og en rest, der skal renansieres ved udløb, på kr
100.000. periodisk-rente vil være 0,005 (årlig rente divideret med 12 for at stemme overens med den
månedlige ydelse). Eller antag, at du investerer din opsparing i et indlånsbevis med en løbetid på 5 år,
en nominel årlig rente på 4,5% og kvartalsvis tilskrivning af renter. periodisk-rente vil være 0,0125 (årlig
rente divideret med 4 for at stemme overens med de kvartalsvise tilskrivningsperioder).
nutid-værdi
En nutidsværdi er en pengestrøm modtaget eller betalt i begyndelsen af investerings- eller
låneperioden.
nutid-værdi anføres som et tal, normalt i valutaformat. Da nutid-værdi er en pengestrøm, anføres
modtagne beløb som positive tal og betalte beløb som negative tal.
Antag, at der er et byhus, som du gerne vil købe, leje ud i en periode og derefter sælge igen. Den
første kontantbetaling (som kan bestå af en udbetaling og købsomkostninger) kan være en nutid-
værdi og vil være negativ. Det første hovedstolsbeløb på et lån i huset kan også være en nutid-værdi
og vil være positiv.
338 Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner
Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner 339
kurs
Købskursen er det beløb, der betales for en obligation eller et andet rentebærende værdipapir eller
værdipapir, der sælges under pari, men indløses til pari. Købskursen inkluderer ikke påløbne renter,
der købes med værdipapiret.
kurs anføres som et tal, der repræsenterer det betalte beløb pr. kr 100 nominel værdi (købskurs /
nominel værdi * 100). kurs skal være større end 0.
Antag, at du ejer et værdipapir med en nominel værdi på kr 1.000.000. Hvis du betalte kr 965.000, da
du købte værdipapiret, ekskl. evt. påløbne renter, vil kurs være 96,50 (kr 965.000 / kr 1.000.000 * 100).
indfrielse
Obligationer og andre rentebærende værdipapirer og værdipapirer, der sælges under pari, men
indløses til pair, har normalt en fastlagt indfrielsesværdi. Det er det beløb, der modtages, når
værdipapiret udløber.
indfrielse anføres som et tal, der repræsenterer det beløb, der modtages pr. kr 100 nominel værdi
(indfrielsesværdi / nominel værdi * 100). Ofte er indfrielse 100, hvilket betyder, at værdipapirets
indfrielsesværdi svarer til dets nominelle værdi. værdi skal være større end 0.
Antag, at du ejer et værdipapir med en nominel værdi på kr 1.000.000, som du vil modtage kr
1.000.000 for ved udløb. indfrielse vil være 100 (kr 1.000.000 / kr 1.000.000 * 100), fordi den nominelle
værdi og indfrielsesværdien er den samme, et almindeligt tilfælde. Antag desuden, at udstederen af
værdipapiret tilbyder at indløse værdipapiret før udløb og har tilbudt kr 1.025.000, hvis det indfries et
år før tid. indfrielse vil være 102,50 (kr 1.025.000 / kr 1.000.000 * 100).
restværdi
Aktiver har ofte en værdi tilbage ved slutningen af deres afskrivningslevetid eller den forventede
levetid. Det er restværdien.
restværdi anføres som et tal, normalt formateret som valuta. restværdi kan være 0, men ikke negativ.
Antag, at du køber en ny digital fotokopieringsmaskine til dit kontor. Købsprisen for
fotokopieringsmaskinen var kr 2.625 inkl. moms. Sælgeren fakturerede kr 100 for at levere og
installere den. Fotokopieringsmaskinen forventes at være i brug i re år, hvorefter den forventes at
have en salgsværdi på kr 400. restværdi vil være kr 400.
start-per
Visse funktioner returnerer hovedstol eller renter for en serie anførte ydelser. start-per bruges til
at indikere den første ydelse, der skal inkluderes i den returnerede værdi. Se også diskussionen af
end-per.
start-per anføres som et tal og skal være større end 0.
Antag, at du køber et hus. Ejendomsmægleren tilbyder dig et lån på kr 200.000, en løbetid på 10 år
og en årlig rente på 6,0%, faste månedlige ydelser på kr 1070,45, og en rest, der skal renansieres ved
udløb, på kr 100.000. Hvis du vil kende det totale rentebeløb, der betales i det tredje år, skal start-per
være 25 og end-per være 36.
hvornår-forfalder
Generelt forfalder ydelser i begyndelsen eller slutningen af en periode. hvornår-forfalder bruges til at
indikere, om en ydelse sker i begyndelsen eller slutningen af en periode.
hvornår-forfalder er et modalt argument. Det kan være tallet 0 eller 1.
ÂEn værdi på 0 anfører, at ydelsen behandles, som om den er modtaget eller foretaget i slutningen
af hver periode. 0 er standardværdien.
ÂEn værdi på 1 anfører, at ydelsen behandles, som om den er modtaget eller foretaget i
begyndelsen af hver periode.
Antag, at du køber et hus. Ejendomsmægleren tilbyder dig et lån på kr 200.000, en løbetid på 10 år,
en årlige rente på 6,0%, faste månedlige ydelser, og en rest, der skal renansieres ved udløb, på kr
100.000. hvornår-forfalder vil være 0 (standarden), fordi ydelser foretages i slutningen af hver måned.
Eller antag, at du ejer en lejlighed, som du lejer ud, og at lejeren skal betale lejen den første i hver
måned. hvornår-forfalder vil være 1, fordi ydelsen foretages af lejeren i begyndelsen af måneden.
Vælge, hvilken tidsværdi eller pengefunktion der skal bruges
Dette afsnit indeholder ere oplysninger om de funktioner, der bruges til at løse
problemer med tidsværdier og penge. Problemer med tidsværdien af penge, eller TVM,
involverer pengestrømme over tid og renter. Denne afsnit indeholder ere delafsnit.
“Regelmæssige pengestrømme og tidsintervaller på side 340 diskuterer de TVM-
funktioner, der bruges med regelmæssige pengestrømme, regelmæssige tidsintervaller
og faste renter.
“Uregelmæssige pengestrømme og tidsintervaller” på side 342 diskuterer de
TVM-funktioner, der bruges med uregelmæssige pengestrømme, uregelmæssige
tidsintervaller eller begge.
Hvilke funktioner skal du bruge til at besvare almindelige nansielle spørgsmål?
side 343 beskriver ere almindelige TVM-problemer (f.eks. hvilken funktion der skal
bruges til at beregne renter på en opsparingskonto) sammen med de funktioner, der
kan bruges til at løse disse problemer.
Regelmæssige pengestrømme og tidsintervaller
De primære funktioner, der bruges til regelmæssige periodiske pengestrømme (ydelser
på et konstant beløb og alle pengestrømme med konstante intervaller) og faste renter,
er indbyrdes forbunde.
340 Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner
Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner 341
Funktion og dens formål Argumenter brugt at funktionen
“FV” (side 113 ) er den funktion, der skal bruges,
hvis du vil bestemme, hvad den fremtidige værdi
(hvad det er værd på et fremtidigt tidspunkt)
af en række pengestrømme vil være under
hensyntagen til andre faktorer som f.eks. renten.
Funktionen bruger argumentet fremtid-værdi.
periodisk-rente; tal-perioder; ydelse; nutid-værdi;
hvornår-forfalder
“NPER” (side 123) er den funktion, du skal bruge,
hvis du vil bestemme det antal perioder det
vil tage at tilbagebetale et lån, eller det antal
perioder, du kan modtage betaling fra en
annuitet under hensyntagen til andre faktorer
som f.eks. renten. Funktionen bruger argumentet
tal-perioder.
periodisk-rente; ydelse; nutid-værdi; fremtid-værdi;
hvornår-forfalder
YDELSE (side 126) er den funktion, du skal
bruge, hvis du vil bestemme, hvor mange ydelser
der kræves til et betaling af et lån eller modtages
fra en annuitet under hensyntagen til andre
faktorer som f.eks. renten. Funktionen bruger
argumentet ydelse.
periodisk-rente; tal-perioder; nutid-værdi; fremtid-
værdi; hvornår-forfalder
“NV” (side 133) er den funktion, der skal bruges,
hvis du vil bestemme den nutidige værdi (hvad
det er værd i dag) af en række pengestrømme
under hensyntagen til andre faktorer som f.eks.
renten. Funktionen bruger argumentet nutid-
værdi.
periodisk-rente; tal-perioder; ydelse; fremtid-værdi;
hvornår-forfalder
“RENTE” (side 135 ) er den funktion, du skal bruge,
hvis du vil bestemme den periodiske rente
på et lån eller en annuitet på basis af andre
faktorer som f.eks. antallet af perioder i lånet
eller annuiteten. Funktionen bruger argumentet
periodisk-rente.
tal-perioder; ydelse; nutid-værdi; fremtid-værdi;
hvornår-forfalder; overslag
Som illustreret i denne tabel løser hver af disse TVM-funktioner problemer med og
returnerer værdien af et af de fem primære argumenter, når det problem, der skal
løses, indeholder regelmæssige periodiske pengestrømme og faste renter. Desuden
kan R.YDELSE (side 116 ) og H.YDELSE (side 127 ) løse problemer med rente og
hovedstol på et bestemt lån eller en bestemt annuitet, og AKKUM.RENTE” (side 104)
og AKKUM.HOVEDSTOL (side 106) kan løse problemer med renter og hovedstol i en
sammenhængende række ydelser på løn eller annuiteter.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Uregelmæssige pengestrømme og tidsintervaller” på side 342
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
Uregelmæssige pengestrømme og tidsintervaller
Nogle TVM-problemer vedrører uregelmæssige faste periodiske pengestrømme, hvor
pengestrømme sker med regelmæssige tidsintervaller, men beløbene varierer. Andre
problemer har pengestrømme med uregelmæssige tidsintervaller, hvor pengestrømme
ikke nødvendigvis sker med regelmæssige tidsintervaller.
Funktion og dens formål Argumenter brugt at funktionen
“IA (side 118 ) er den funktion, du skal bruge,
hvis du vil bestemme en periodisk rente, således
at nettonutidsværdien af en række potentielt
uregelmæssige pengestrømme, der sker med
regelmæssige tidsintervaller, er lig med 0. Det
kaldes normalt det interne afkast. IA bruger
argumentet periodisk-rente.
strømme-udsnit; overslag
strømme-udsnit er et anført udsnit af
pengestrømme, der indirekte kan inkludere en
ydelse, en nutid-værdi og en fremtid-værdi.
“MIA (side 120) er den funktion, du skal bruge,
hvis du vil bestemme en periodisk rente, således
at nettonutidsværdien af en række potentielt
uregelmæssige pengestrømme, der sker med
regelmæssige tidsintervaller, er lig med 0. MIA
adskiller sig fra IA ved at tillade, at positive
og negative pengestrømme kan diskonteres
med forskellige renter. Det kaldes normalt
det modicerede interne afkast. MIA bruger
argumentet periodisk-rente.
strømme-udsnit; nansiel-rente; geninvester-rente
strømme-udsnit er et anført udsnit af
pengestrømme, der indirekte kan inkludere en
ydelse, en nutid-værdi og en fremtid-værdi.
nansiel-rente og geninvester-rente er specielle
tilfælde af periodisk-rente.
“NUTIDSVÆRDI” er den funktion, du skal bruge,
hvis du vil bestemme den nuværende værdi af en
række potentielt uregelmæssige pengestrømme,
der sker med regelmæssige tidsintervaller.
Det kaldes normalt nettonutidsværdien.
NUTIDSVÆRDI bruger argumentet nutid-værdi.
periodisk-rente; penge-strøm; penge-strøm…
penge-strøm; penge-strøm… er en anført række
af en eller ere pengestrømme, der indirekte kan
inkludere en ydelse, nutid-værdi og fremtid-værdi.
Beslægtede emner
Du kan nde beslægtede funktioner og ere oplysninger i:
“Regelmæssige pengestrømme og tidsintervaller på side 340
Almindelige argumenter brugt i nansielle funktioner på side 333
Oversigt over nansielle funktioner på side 90
Værdityper på side 34
342 Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner
Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner 343
“Formlers elementer” på side 13
“Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 24
Hvilke funktioner skal du bruge til at besvare almindelige nansielle
spørgsmål?
Dette afsnit beskriver nogle almindelige spørgsmål, du måske gerne vil have svar på,
og viser de nansielle funktioner, der kan være nyttige. Spørgsmålene hjælper med
almindelige nansielle spørgsmål. De mere komplekse anvendelser af de nansielle
funktioner er beskrevet i “Regelmæssige pengestrømme og tidsintervaller på side 340,
“Uregelmæssige pengestrømme og tidsintervaller” på side 342 og “Eksempel på en
lånetilbagebetalingstabel” på side 344.
Hvis du gerne vil vide Kan denne funktion være nyttig
Opsparing
Den eektive rente på en investering eller
opsparingskonto, der regelmæssige udbetaler
rente
“EFFEKTIV.RENTE” (side 112 )
Hvor meget et investeringsbevis vil være værd
ved udløb
“FV” (side 113 ). Bemærk, at ydelsen vil være 0.
Den nominelle rente på et investeringsbevis, hvor
udstederen har opgivet den eektive rente”
NOMINEL (side 122)
Hvor mange år det vil tage at spare et bestemt
beløb op på basis af givne månedlige indskud på
en opsparingskonto
“NPER” (side 123). Bemærk, at nutid-værdi vil være
det beløb, der indskydes i begyndelsen og kan
være 0.
Hvor meget du skal spare op hver måned for at
nå et opsparingsmål på et givent antal år
YDELSE (side 126). Bemærk, at nutid-værdi vil
være det beløb, der indskydes i begyndelsen og
kan være 0.
Lån
Den rente, der er betalt på et lån i det tredje år AKKUM.RENTE” (side 104)
Den hovedstol, der er betalt på et lån i det tredje
år
AKKUM.HOVEDSTOL (side 106)
Den rente, der er inkluderet i den 36. ydelse på
et lån
R.YDELSE (side 116 )
Den hovedstol, der er inkluderet i den 36. ydelse
på et lån
H.YDELSE (side 127)
Investeringer i obligationer
Hvis du gerne vil vide Kan denne funktion være nyttig
Den rente, der skal føjes til en obligations
købskurs
PÅLØBRENTE (side 94) eller PÅLØBRENTE.
UDLØB (side 96)
Antallet af kuponbetalinger mellem det
tidspunkt, hvor obligationen blev købt, til den
udløber
KUPONBETALINGER (side 103)
Den årlige diskontorente på en obligation,
der sælges til underkurs i forhold til
indfrielsesværdien og ikke udbetaler rente (kaldes
ofte et “værdipapir uden pålydende rente”)
“DISKONTO” (side 111 )
Den eektive årlige rente på en obligation, der
kun udbetaler rente ved udløb (ingen periodiske
betalinger, men obligationen har en kuponrente)
“RENTEFOD” (side 115 )
Den forventede købskurs på en obligation,
der betaler periodisk rente, en obligation solgt
til underkurs, der ikke betaler rente, eller en
obligation, der kun betaler rente ved udløb
“KURS” (side 129),KURS.DISKONTO” (side 130) og
KURS.UDLØB (side 132 )
Det modtagne beløb på en obligation, der kun
udbetaler rente ved udløb (ingen periodiske
betalinger, men obligationen har en kuponrente),
inkl. rente
MODTAGET.VED.UDLØB (side 137)
Den eektive årlige rente på en obligation,
der betaler periodisk rente, en obligation solgt
til underkurs, der ikke betaler rente, eller en
obligation, der kun betaler rente ved udløb
AFKAST (side 142) ,AFKAST.DISKONTO” (side 143)
ogAFKAST.UDLØBSDATO (side 145)
Afskrivning
Den periodiske afskrivning på et aktiv vha. den
faste saldometode
“DB” (side 108)
Den periodiske afskrivning på et aktiv vha.
saldometoden som dobbeltsaldometoden
“DSA (side 109)
Den periodiske afskrivning på et aktiv vha. den
lineære metode
LA (side 138)
Den periodiske afskrivning på et aktiv vha.
årsafskrivningsmetoden
“ÅRSAFSKRIVNING” (side 139 )
Den totale afskrivning over en given periode på
et aktiv vha. en saldometode
VSA (side 140)
Eksempel på en lånetilbagebetalingstabel
I dette eksempel bruges R.YDELSE, H.YDELSE og YDELSE til at opbygge en
lånetilbagebetalingstabel. De oplysninger, der returneres af R.YDELSE, H.YDELSE
og YDELSE, hører sammen. Det er illustreret i eksemplet.
344 Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner
Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner 345
Udarbejdelse af lånetilbagebetalingstabellen
Antag, at du vil udarbejde en tilbagebetalingstabel for alle perioder af et lån med et oprindelig
hovedstol på kr 50.000, en løbetid på to år, en årlig rente på 7% og en forfalden saldo i slutningen
af løbetiden på kr 30.000. Den første del af din tilbagebetalingstabel (med viste formler) kan
udarbejdes som følger:
Forklaringer til celleindhold
Celle B6 bruger funktionen YDELSE til at beregne størrelsen på hver månedlig ydelse. Bemærk,
at det vil være den totale rente og hovedstol for hver måned (f.eks. C9 + D9) som vist i F9.
Cellerne C9 og D9 bruger hhv. R.YDELSE og H.YDELSE til at beregne den del af hver månedlig
ydelse, der er rente og hovedstol. Bemærk, at R.YDELSE er det samme som YDELSE – H.YDELSE,
og at H.YDELSE på modsat vis er det samme som YDELSE – R.YDELSE.
Den færdige lånetilbagebetalingstabel
Før tabellen kan gøres færdig skal du vælge cellerne A10:A11 og udvide det valgte ned til A32 for at
inkludere alle 24 perioder af det hypotetiske lån. Derefter vælges C9:F9 og udvides til C32:F32 for at
færdiggøre formlerne. Her er den komplette tabel, der viser hele tilbagebetalingen vha. de formler,
der vises i den foregående tabel.
Slutkommentarer
Bemærk, at de værdier, der returneres af R.YDELSE (kolonne C) og H.YDELSE (kolonne D) hver måned
er de samme som den YDELSE, der er beregnet i celle B6 (som vist i kolonne F). Bemærk også, at den
endelige resthovedstol, som vist i celle E32, er kr 30.000, som anført for "balloon" i celle B4.
346 Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner
Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner 347
Mere om afrunding
iWork understøtter forskellige funktioner, der afrunder tal. I dette afsnit sammenlignes
disse funktioner.
For at Bruge denne funktion Kommentarer
Afrunde et tal væk fra nul til
det nærmeste multiplum af et
givet tal
AFRUND.LOFT (side 161) Afrunding sker i trin; f.eks. det
nærmeste multiplum af 10.
Afrunding sker væk fra nul,
=AFRUND.LOFT(0,4; 1) resulterer
i 1, og =AFRUND.LOFT(-0,4; -1)
resulterer i -1.
Afrunde et tal væk fra nul til det
nærmeste lige tal
LIGE (side 163) Afrunding sker til det nærmeste
tal, der kan deles lige med to.
Afrunding sker væk fra nul,
så =LIGE(0,4) returnerer 2, og
=LIGE(-0,4) returnerer -2.
Afrunde et tal mod nul til det
nærmeste multiplum af et givet
tal
AFRUND.GULV (side 166) Afrunding sker i trin; f.eks. det
nærmeste multiplum af 10.
Afrunding sker mod nul,
=AFRUND.GULV(0,4; 1) resulterer
i 0, og =AFRUND.GULV(-0,4; -1)
resulterer også i 0.
Afrunde et tal til det nærmeste
heltal, der er mindre end eller lig
med et givet tal
HELTAL (side 168) Afrunding sker til det nærmeste
heltal, der er mindre end eller
lig med det givne tal. Derfor
returnerer =HELTAL(0,4) 0
og =HELTAL(-0,4) -1.
Afrunde et tal til det nærmeste
multiplum af et givet tal
“MAFRUND” (side 173) Afrunding sker til det nærmeste
multiplum af et givet tal.
Denne funktion adskiller sig fra
AFRUND.LOFT, som runder op til
det nærmeste multiplum. Derfor
returnerer =MAFRUND(4; 3) 3,
da 4 er tættere på 3 end det
næste multiplum af 3, som er 6.
=AFRUND.LOFT(4; 3) returnerer
6, det nærmeste multiplum af 3,
når der rundes op.
Afrunde et tal væk fra nul til det
nærmeste ulige tal
ULIGE (side 175) Afrunding sker til det nærmeste
tal, der ikke kan deles lige med
to. Afrunding sker væk fra nul,
så =ULIGE(1,4) returnerer 3, og
LIGE(-1,4) returnerer -3.
For at Bruge denne funktion Kommentarer
Afrunde et tal til det anførte
antal pladser
AFRUND” (side 181) Et positivt tal viser, hvor
mange cifre (decimalpladser)
til højre for decimaltegnet der
inkluderes i det afrundede
tal. Et negativt tal viser, hvor
mange cifre til venstre for
decimaltegnet der skal erstattes
med nuller (antallet af nuller
i slutningen af tallet). Tallet
afrundes på basis af dette.
=AFRUND(1125; -2) returnerer
1.100, og =AFRUND(1155; -2)
returnerer 1.200. Afrunding
sker væk fra nul,
=AFRUND(-1125; -2) returnerer
-1.100, og =AFRUND(-1155; -2)
returnerer -1.200.
Runde et tal ned (mod nul) til
det anførte antal pladser
“RUND.NED” (side 182) Et positivt tal viser, hvor
mange cifre (decimalpladser)
til højre for decimaltegnet der
inkluderes i det afrundede
tal. Et negativt tal viser, hvor
mange cifre til venstre for
decimaltegnet der skal erstattes
med nuller (antallet af nuller
i slutningen af tallet). Tallet
afrundes på basis af dette.
=AFRUND(1125; -2) returnerer
1.100, og =AFRUND(1155; -2)
returnerer også 1.100, da
afrundingen sker mod nul.
=AFRUND(-1125; -2) returnerer
-1.100, og =AFRUND(-1155; -2)
returnerer også -1.100.
348 Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner
Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner 349
For at Bruge denne funktion Kommentarer
Runde et tal op (væk fra nul) til
det anførte antal pladser
“RUND.OP” (side 183) Et positivt tal viser, hvor
mange cifre (decimalpladser)
til højre for decimaltegnet der
inkluderes i det afrundede
tal. Et negativt tal viser, hvor
mange cifre til venstre for
decimaltegnet der skal erstattes
med nuller (antallet af nuller
i slutningen af tallet). Tallet
afrundes på basis af dette.
=AFRUND(1125; -2) returnerer
1.200, og =AFRUND(1155; -2)
returnerer også 1.200, da
afrundingen sker væk fra nul.
=AFRUND(-1125; -2) returnerer
-1.200, og =AFRUND(-1155; -2)
returnerer også -1.200.
Afkorte et tal ved det anførte
antal pladser
AFKORT (side 195) Et positivt tal viser, hvor mange
cifre (decimalpladser) til højre
for decimaltegnet der inkluderes
i tallet. Et negativt tal viser,
hvor mange cifre til venstre
for decimaltegnet der skal
erstattes med nuller (antallet
af nuller i slutningen af tallet).
Ekstra cifre fjernes fra tallet.
=AFKORT(1125; -2) returnerer
1.100, og =AFKORT(1155; -2)
returnerer også 1.100.
Bruge logiske funktioner og informationsfunktioner sammen
Logiske funktioner og informationsfunktioner bruges ofte sammen i en formel. Selvom
logiske funktioner bruges uafhængigt, er det sjældent, at en informationsfunktion
bruges alene. Dette afsnit indeholder mere komplekse eksempler for at illustrere,
hvordan brugen af ere logiske funktioner og informationsfunktioner i en enkelt
formel kan være meget eektiv.
Tilføje kommentarer på basis af celleindhold
Dette eksempel bruger HVIS, OG, ELLER og ER.TOM til at føje kommentarer til en tabel
på basis af eksisterende celleindhold. Funktionen HVIS er ganske eektiv, især når den
kombineres med andre logiske funktioner som ELLER og OG.
Antag, at du er universitetsprofessor, og at en af undervisningsassistenterne har givet
dig en tabel med navnene på studerende og deres nylige eksamensresultater. Du vil
hurtigt kunne identicere følgende situationer:
Den studerende bestod, men bør deltage i en særlig studierække (resultat i Â
udsnittet 61–75).
Der er en fejl (negativt testresultat, et testresultat på over 100 eller intet testresultat) Â
i dataene.
Den studerende bestod ikke eksamen (resultat på 60 eller derunder). Â
Når disse antagelser opbrydes i dele, vil nedenstående funktioner bestemme hver
af de emner, du vil vide noget om. Når antagelserne samles, kan du hurtigt kigge
på tabellen og se de ønskede oplysninger. Til brug for nedenstående udtryk skal du
antage, at den første studerendes navn er i celle A2, og det første testresultat er i celle
B2.
Udtryk 1
=OG(B2>60; B2<=75) søger efter et lavt resultat. Hvis testresultatet er i udsnittet 61 til 75, vil OG
returnere SAND, hvilket betyder, at den studerende skal deltage i en speciel studierække. Ellers vil
udtrykket returnere FALSK.
Udtryk 2
=ELLER(ER.TOM(B2); B2<0; B2>100) søger efter ugyldige data. Det første ELLER-udtryk “ER.TOM(B2)”
vil returnere SAND, hvis der ikke er noget testresultat. Det andet udtryk vil returnere SAND, hvis
testresultatet er negativt, og det tredje udtryk vil returnere SAND, hvis testresultatet er over 100.
ELLER vil returnere SAND, hvis en af betingelserne er SAND, hvilket betyder at dataene på en eller
anden måde er ugyldige. ELLER vil returnere FALSK, hvis ingen af betingelserne er SAND, og dataene
derfor er ugyldige.
Udtryk 3
=B2<=60 søger efter en dumpekarakter. Dette udtryk vil returnere SAND, hvis testresultatet er 60
eller derunder, hvilket betyder, at eksamen ikke er bestået. Ellers vil det returnere FALSK.
350 Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner
Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner 351
Sammensætte det i en HVIS-funktion
=HVIS(OG(B2>60; B2<=75); “Brug for studierække”; HVIS(ELLER(ER.TOM(B2); B2<0; B2>100); “Ugyldige
data”; HVIS(B2<=60; “Eksamen ikke bestået”; “”)))
Hvis testudtrykket (samme som Udtryk 1 ovenfor) i den første HVIS evalueres til SAND, returnerer
funktionen “Brug for studierække”; ellers vil den fortsætte til det FALSKE argument, det andet HVIS.
Hvis testudtrykket (samme som Udtryk 2 ovenfor) i den anden HVIS evalueres til SAND, returnerer
funktionen “Ugyldige data”; ellers vil den fortsætte til det FALSKE argument, det tredje HVIS.
Hvis testudtrykket (samme som Udtryk 3 ovenfor) i den tredje HVIS evalueres til SAND, returnerer
funktionen “Eksamen ikke bestået”; ellers vil udtrykket returnere et tomt udtryk (“”).
Resultatet kan se ud som i den følgende tabel.
Finde division med nul
Sommetider er det ikke muligt at opbygge en tabel på en måde, så man kan undgå
division med nul. Men hvis der sker division med nul, er resultatet en fejlværdi i cellen,
hvilket normalt ikke er det ønskede resultat. Dette eksempel viser tre metoder til at
undgå denne fejl.
Eksempler
Antag, at celle D2 og E2 begge indeholder et tal. Det er muligt, at E2 indeholder 0. Du vil gerne
dividere D2 med E2, men undgå en fejl pga. division med nul. Hver af de følgende tre metoder vil
returnere 0, hvis celle E2 er lige med nul; ellers vil de alle returnere resultatet af D2/E2.
=HVIS(E2=0;0;D2/E2) virker ved direkte at undersøge celle E2 for at se, om den indeholder 0.
=HVIS.FEJL(D2/E2;0) virker ved at returnere 0, hvis der opstår en fejl. Division med nul er en fejl.
=HVIS(ER.FEJL(D2/E2);0;D2/E2) virker ved at udføre en logisk test for at se, om D2/E2 er SAND.
Anføre betingelser og bruge jokertegn
Nogle funktioner, f.eks. SUM, virker på hele udsnit. Andre funktioner som SUM.HVIS
virker kun på de celler i udsnittet, der opfylder en betingelse. Du kan f.eks. være
interesseret i at lægge alle de tal i kolonne B, der er mindre end 5, sammen. Det kan
du gøre ved at bruge =SUM.HVIS(B; “<5”). Det andet argument i SUM.HVIS kaldes en
betingelse, fordi det får funktionen til at ignorere celler, der ikke opfylder kravene.
Der er to typer funktioner, der bruger betingelser. Den første type er funktioner, der
har navne, der ender på HVIS eller HVISER (undtagen funktionen HVIS, der ikke bruger
en betingelse; den bruger i stedet et udtryk, der evalueres til SAND eller FALSK). Disse
funktioner kan udføre numeriske sammenligninger i deres betingelser, f.eks. “>5”, “<=7”
eller “<>2”. Disse funktioner kan også bruge jokertegn i angivelse af betingelser. Du
tæller f.eks. antallet af celler i kolonne B, der starter med bogstavet a, ved at bruge
=TÆL.HVIS(B; “a*”)
Den anden gruppe funktioner kan bruge betingelser, f.eks. VOPSLAG, men kan
ikke bruge numeriske betingelser. Disse funktioner tillader sommetider brugen
af jokertegn.
Funktion Tillader numeriske
sammenligninger
Tillader jokertegn
MIDDEL.HVIS ja ja
MIDDEL.HVISER ja ja
TÆL.HVIS ja ja
TÆL.HVISER ja ja
SUM.HVIS ja ja
SUM.HVISER ja ja
VOPSLAG nej hvis nøjagtigt svar er anført
SAMMENLIGN nej hvis nøjagtigt svar er anført
LOPSLAG nej hvis nøjagtigt svar er anført
Eksempler på betingelser, både med og uden jokertegn, er vist i dette afsnit.
Udtryk Eksempel
“>4” betyder, at der skal ndes alle tal større
end 4.
=TÆL.HVIS(B2:E7; “>4”) returnerer en optælling af
antallet af celler i udsnittet B2:E7, der indeholder
en værdi større end 4.
“>=7” betyder, at der skal ndes alle tal større
end eller lig med 7.
=SUM.HVIS(B; “>=7”) lægger alle de celler i
kolonne B, der indeholder en værdi større end
eller lig med 7, sammen.
“<=5” i kombination med “>=15” betyder, at der
skal ndes alle tal mindre end eller lig med 5 eller
større end eller lig med 15. Tallene 6 til 14 inkl.
inkluderes ikke.
=SUM.HVIS(A3:B12;”<=5”)+SUM.
HVIS(A3:B12;”>=15”) lægger de celler i udsnittet
A3:B12, der indeholder en værdi mindre end
eller lig med 5 eller større end eller lig med 15,
sammen.
352 Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner
Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner 353
Udtryk Eksempel
“*it” betyder alle værdier, der ender på “it.”
Stjernen (*) svarer til et tilfældigt antal tegn.
=TÆL.HVIS(B2:E7; “*it”) returnerer en optælling
over det antal celler i udsnittet B2:E7, der
indeholder en værdi, der ender på “it, f.eks.
“bit” og “mit”. Det vil ikke nde “mitt”.
“~*” betyder, at stjernen (*) skal ndes.
Tildetegnet (~) betyder, at det næste tegn skal
opfattes bogstaveligt og ikke som et jokertegn.
=TÆL.HVIS(E; “~*”) returnerer en optælling af de
tal i kolonne E, der indeholder en stjerne.
B2 & “, “ & E2 returnerer indholdet af cellerne B2
og E2 adskilt af et komma og et mellemrum.
=B2&”, “&E2 returnerer “Sidste, Første”, hvis B2
indeholder “Sidste”, og E2 indeholder “Første”.
“?ip betyder alle værdier, der begynder med et
enkelt tegn efterfulgt af “ip”.
=TÆL.HVIS(B2:E7; “?ip”) returnerer en optælling
over det antal celler i udsnittet B2:E7, der
indeholder en værdi, der starter med et tegn
efterfulgt af “ip”, f.eks. “nip og “tip”. Den nder ikke
sjip eller “trip”.
“~?” betyder, at spørgsmålstegnet (?) skal ndes.
Tildetegnet (~) betyder, at det næste tegn skal
opfattes bogstaveligt og ikke som et jokertegn.
=SØG(“~?”; B2) returnerer 22, hvis celle B2
indeholder “Dette er et spørgsmål? Ja, der er.,
fordi spørgsmålstegnet er det 22. tegn i strengen.
“*en?” betyder, at der skal ndes alle værdier, der
starter med et vilkårligt antal tegn efterfulgt af
en og et enkelt tegn.
=TÆL.HVIS(B2:E7; “*en?”) returnerer en optælling
af det antal celler i udsnittet B2:E7, der indeholder
en værdi, der starter med et vilkårligt antal tegn
(inkl. ingen) efterfulgt af en” og derefter endnu
et enkelt tegn. Den nder ord som alene”, “Lene”,
seng” og “scene Den vil ikke nde “senge (har to
tegn efter en”) eller “ingen” (har ingen tegn efter
en”).
Eksempel på undersøgelsesresultater
Dette eksempel samler de illustrationer, der er brugt i de statistiske funktioner. Det er
baseret på en hypotetisk undersøgelse. Undersøgelsen var kort (kun fem spørgsmål)
og havde et meget begrænset antal respondenter (10). Hvert spørgsmål kunne
besvares på en skala fra 1 til 5 (måske udsnittet fra aldrig” til altid”) eller ikke besvares.
Hver undersøgelse k tildelt et nummer, før den blev sendt ud. Den følgende tabel
viser resultaterne. Spørgsmål, der blev besvaret uden for udsnittet (forkert) eller ikke
besvaret, vises med en tom celle i tabellen.
For at illustrere nogle af funktionerne skal du antage, at undersøgelsens
kontrolnummer k et alfabetisk præks, og at skalaen var A-E i stedet for 1–5. Tabellen
vil derefter se således ud:
Vha. denne tabel med data og nogle af de statistiske funktioner i iWork kan du samle
oplysninger om resultaterne af undersøgelsen. Men husk på, at det er med vilje, at
eksemplerne indeholder få data, så resultaterne kan virke indlysende. Men hvis der
havde været 50, 100 eller ere respondenter og måske mange ere spørgsmål, havde
resultaterne ikke været så indlysende.
354 Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner
Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner 355
Funktion og argumenter Beskrivelse af resultat
=KORRELATION(B2:B11; C2:C11) Bestemmer korrelationen mellem spørgsmål 1
og spørgsmål 2 vha. lineær regressionsanalyse.
Korrelation er et mål for, hvor meget to variabler (i
dette tilfælde svar på spørgsmål i undersøgelsen)
ændres sammen. Se især på spørgsmålet: Hvis
en respondent besvarede spørgsmål 1 med en
højere (eller lavere) værdi end middelværdien
for spørgsmål 1, betyder det, at respondenten
også besvarede spørgsmål 2 med en højere (eller
lavere) værdi end middelværdien for spørgsmål
2? I dette tilfælde er svarene ikke særligt godt
korrelateret (-0,1732)
=TÆL(A2:A11) eller =TÆLV(A2:A11) Bestemmer det totale antal returnerede
undersøgelser (10). Bemærk, at hvis
undersøgelsens kontrolnummer ikke havde været
et tal, ville du skulle bruge TÆLV i stedet for TÆL.
=TÆL(B2:B11) eller =TÆLV(B2:B11) Bestemmer det totale antal svar på det første
spørgsmål (9). Ved at udvide denne formel over
rækken kan du bestemme det totale antal svar
på hvert spørgsmål. Da alle data er numeriske,
returnerer TÆLV de samme resultater. Hvis
undersøgelsen havde brugt A til E i stedet for
1 til 5, skulle du have brugt TÆLV til at tælle
resultaterne.
Funktion og argumenter Beskrivelse af resultat
=ANTAL.BLANKE(B2:B11) Bestemmer antallet af tomme celler, som er
ugyldige eller ikke indeholder nogen svar. Hvis du
udvidede denne formel over rækken, kunne du
nde, at spørgsmål 3 (kolonne D) har tre ugyldige
eller ikke besvarede svar. Det kunne måske få dig
til at se på spørgsmålet i undersøgelsen for at
nde ud af, om det var kontroversielt eller dårligt
formuleret, da der ikke er nogen andre spørgsmål
med et forkert eller ikke besvaret svar.
=TÆL.HVIS(B2:B11; “=5”) Bestemmer antallet af respondenter, der
besvarede et bestemt spørgsmål med et 5 ( i
dette tilfælde spørgsmål 1). Hvis du udvidede
denne formel over rækken, ville du opdage, at det
kun var spørgsmål 1 og 4, der k 5 fra nogen af
respondenterne Hvis undersøgelsen havde brugt
A til E for udsnittet, ville du have brugt =TÆL.
HVIS(B2:B11; “=E”)
=KOVARIANS(B2:B11; C2:C11) Bestemmer kovariansen af spørgsmål 1 og
spørgsmål 2. Kovarians er et mål for, hvor meget
to variabler (i dette tilfælde svar på spørgsmål
i undersøgelsen) ændres sammen. Se især på
spørgsmålet: Hvis en respondent besvarede
spørgsmål 1 med en højere (eller lavere) værdi
end middelværdien for spørgsmål 1, betyder
det, at respondenten også besvarede spørgsmål
2 med en højere (eller lavere) værdi end
middelværdien for spørgsmål 2?
Bemærk: KOVARIANS virker ikke med tabellen,
hvis den bruger en skala på A–E, fordi den kræver
numeriske argumenter.
=STDAFV(B2:B11) eller =STDAFVP(B2:B11) Bestemmer standardafvigelsen, et mål for
spredning, af svarene på spørgsmål 1. Hvis
du udvider denne formel over rækken, kan
du se, at svarene på spørgsmål 3 havde den
højeste standardafvigelse. Hvis resultaterne
repræsenterede svar fra hele den undersøgte
population i stedet for en stikprøve, ville SDTAFVP
skulle bruges i stedet for STDAFV. Bemærk, at
STDAFV er kvadratroden af VARIANS.
=VARIANS(B2:B11) eller =VARIANSP(B2:B11) Bestemmer variansen, et mål for spredning, af
svarene på spørgsmål 1. Hvis du udvider denne
formel over rækken, kan du se, at svarene på
spørgsmål 5 havde den laveste varians. Hvis
resultaterne repræsenterede svar fra hele den
undersøgte population i stedet for en stikprøve,
ville VARIANSP skulle bruges i stedet for VARIANS.
Bemærk, at VARIANS er kvadratroden af STDAFV.
356 Kapitel 13 Yderligere eksempler og emner

Navigation menu